Jome

Medlemmer
  • Posts

    19
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Jome

  1. Hey MOL'ere,

    Jeg skal i slutningen af september til undersøgelse på hospitalet med mit knæ, og i følge min egen læge (som ved ret meget om knæ) er det en såkaldt "mus". Altså formentlig et stykke løst brusk, der ligger og generer og ind i mellem sætter sig i klemme. Normalt fjernes sådan noget ved en kikkertoperation har jeg erfaret, og det forventer han i hvert fald, at der skal ske.

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvor lang tid det tager sig at komme over en sådan operation, umiddelbart synes jeg ikke det lyder som nogen voldsomt kompliceret operation. Grundet til at jeg godt vil vide det er, at jeg står overfor at skulle planlægge noget rejse, hvor jeg helst skal kunne løbe rundt og bruge mit knæ, i efteråret.

    Håber der er nogen der har en idé om det eller evt. selv har prøvet noget lignende.

    Mvh,

    Jonas

  2. Din egen praktiserende læge må ikke henvise dig direkte til hverken MR-scan el privathospital. Det må kun specialister (ortopædkirurger) gøre. Sådan er reglerne desværre - selvom SST vistnok har planer om at ændre dette senere i 2008.

    Du har derfor 2 valg:

    * enten kan din egen læge henvise dig til forundersøgelse på et offentligt hospital efter dit eget valg, hvor en ortopædkirurg vil vurdere om du skal have foretaget MR-scan eller andet. Hvis du så skal scannes, kan du bede hospitalet om at sende dig til Skodsborg (Tesla) for at forcere forløbet, såfremt ventetiden på Hvidovre f.eks er for lang. Såsnart du har en dato på forundersøgelse, tillagt ventetid på scan, så kan du begynde at tælle til 30 dage.

    * eller du kan bede din læge om at henvise dig til en ortopædkirurg med privat praksis (altså alm. speciallæge), hvor ventetiden til gengæld ofte er 2-3 mdr, da de fleste af disse speciallæger har deres hovedbeskæftigelse som hospitalslæger.! Denne kan så ordinere MR-scan, hvor scan kan foretages alle steder med overenskomst med sygesikringen, altså også Skodsborg.

    All in all: Såsnart du kender din behandlingstype (e.g. atroskopi), så tæl til 30 ;)

    Jeg vil klart anbefale privathospital fremfor det offentlige - mange ortopædkirurger er elendige desværre.

    Okay mange tak. Min læge har nu henvist mig til Bispebjerg hvor der vistnok er 4 ugers ventetid på en forundersøgelse. Så nu går jeg og venter på et brev fra dem.

  3. Ibuprofen kan anvendes, men er absolut ikke det bedste NSAID-præparat. Det er dog meget populært at udskrive i alm. praksis. Hvis du ikke responderer efter et par uger, i.e. aftagende inflammation og hævelse, så bør du bede din læge om et bedre alternativ. Det forudsætter dog at du samtidig holder knæet i ro, aflaster og støtter det.

    Ventelistegarantien er din rettighed som patient til at modtage behandling inden for 1 måned=30 dage. Hvis du skal til forundersøgelse på hospitalet, må der max gå 30 dage til egentlig behandling iværksættes.

    Har du allerede gennemgået forundersøgelse hos specialist og denne indstiller dig til x-behandling, så skal det offentlige sygehus tilbyde dig behandling inden 30 dage. Ellers må du benytte dig af de udvidede sygehusvalg, herunder privathospitaler.

    MR-scan kan laves på Skodsborg Sundhedscenter (Tesla), de har som regel kun 1 uges ventetid, og du har ret til at anvende dét center for at forcere undersøgelsesforløbet, hvis du indstilles til MR-scan.

    Jeg vil klart anbefale Bispebjerg fremfor andre (når ikke privathospitaler - her er Parkens Privathospital bedst).

    Du har ret til frit sygehusvalg og kan frit vælge ml offentlige sygehuse og enkelte privatklinikker.

    Jeg vil forsøge at få min læge til at henvise mig til en privatklinik, f.eks. Skodsborg. Så vidt jeg kan se er det min. 4 ugers ventetid på forundersøgelse til knækirurgi hos det offentlige og mindst 10 ugers ventetid på en MR-skanning. Mange tak for dine svar, er blevet en væsentlig del klogere på området.

  4. Okay mange tak. Jeg har siddet og kigget på venteliste tiderne og jeg vil prøve at få min læge til at henvise mig til Bispebjerg fremfor Herlev, hvor jeg ellers bor tættest på. Bispebjerg har 4 ugers venteliste til undersøgelse og 3 til en ambulant operation. Herlev har hhv. 7 til det ene og 8 til det andet.

    Men er der en der ved præcis hvordan man bruger det frie sygehusvalg? Skal jeg bare bede min læge henvise mig til Bispebjerg?

  5. Godt du har en fornuftig læge. 30 ml er en del, så dit knæ lyder til at være skadet en del (ud fra det du beskriver..)

    Gav han dig NSAID? Hvis ikke, er det en god idé at høre din læge ad, om det ikke var en mulighed. NSAID bruges for at nedsætte inflammation og effusion (væskeudtrædninger) i knæet (samt smerter) og det er vigtigt, hvis dit knæ reelt er så skadet som det er vurderet til. Ellers risikerer du en kronisk betændelsestilstand, der gør knæet mere svagt og øger risikoen for f.eks. bursitis, synovitis osv, hvilket i øvrigt besværliggør et evt. genoptræningsforløb.

    Hvis der er tale om en reel menisklæsion, vil du sandsynligvis skulle artroskoperes og dermed præoperativt opstarte NSAID-behandling (diclofenac/aceclofenac og beslægtede er klart bedst til anti-inflammation). Men det vil MR-scan samt vurdering af specialist afgøre.

    MR-scan: Vær opmærksom på, at MR-scanninger kan være misvisende og ofte slet IKKE viser det reelle omfang af en skade. Det er vigtigt, at du observerer mobiliteten og funktionaliteten i dit knæ (samt smerter, hævelser osv) og sammenholder dette med resultatet af MR-scan. Da der er tale om en elektiv skade, så behandles du ikke akut - benyt dig af din ret til ventelistegarantien. Jo længere du venter med undersøgelse/reel behandling (evt. artroskopi), jo mere forværres knæets tilstand og dit senere genoptræningsforløb samt risiko for varige mén.

    Dog - hvis dit knæ indtil nu har været stærk, sundt og rask uden tidligere skader samt artroskopier og andre indgreb, så vil dine chancer for at genoptage fuldt belastningsniveau (som tidligere) være gode, forudsat skaden ikke er for omfattende.

    God bedring - og sørg for at RICE, det hjælper på at holde blødning samt inflammation og hævelse lidt nede. Skriv gerne en update.

    Jeg har fået at vide at jeg skal spise Ibuprofen for at mindske risikoen for inflammation.

    Hvad er ventelistegarantien?

  6. Tak for jeres svar allesammen.

    Jeg var til lægen tidligere i dag og han bekræftede mig i at mit ledbånd var beskadiget, til gengæld fik jeg også den triste melding at en del af min meniske sandsynligvis er ødelagt. Han tappede ca. 30 ml væske fyldt med blod fra knæet, og han fortalte mig at hvis væsken havde været helt klar var menisken ikke skadet, da det derved var ren ledvæske.

    Nu er jeg blevet henvist til ortopædkirurgisk afdeling og skal sansynligvis havde lavet en MR-skanning. Så det er farvel til skituren fik jeg at vide, surt, men et eller andet sted var det jo også det indtryk jeg havde fået her :)

    Men tak for hjælpen so far.

  7. Mange tak for dit svar. Jeg regner bestemt ikke med at skulle opereres da jeg indtil videre går ud fra at det er ledbåndet og har læst mig til at man kun i sjældne tilfælde opererer det. Men som du selv siger så er det at stå på ski jo ikke ligefrem super godt for knæet så jeg er ikke yderst optimistisk. Men vil da lige smide en besked når jeg har hørt hvad min læge har at sige.

  8. Det lyder da også som en ualmindelig ubehagelig skade du har været ude for. Min far fik revet sit korsbånd og menisk over og det tog også lang tid, men jeg tænkte at et beskadiget ledbånd nok tager kortere tid, dog ikke noget jeg er sikker på.

  9. Hej allesammen.

    Jeg har været så uheldig at skade mit inderste ledbånd i højre knæ. Det er i hvert fald hvad jeg går ud fra, da jeg ikke kommer til at se en læge før den 4. januar. Er dog ret sikker på at det er det der er galt.

    Det er ca. ti dage siden det skete og i dag kan jeg, med en støtteforbindning godt gå lidt omkring, hvis jeg skal gå meget bruger jeg dog krykker. Det jeg vil frem til er egentlig at høre, hvor lang tid det normalt tager at træne knæet op igen så man kan presse det. Jeg er nemlig i den situation at jeg skal afsted på ski i uge 7, og den ville jeg være ked af at skulle aflyse. Har for øvrigt læst på www.sportnetdoc.dk hvilke øvelser der er gode at lave til genoptræning.

    Men hvad siger I? Er det helt håbløst at tro at man kan stå på ski i uge 7?

    Mvh,

    Jonas

  10. Lige et tillægsspørgsmål: Hvis jeg nu besluttede at tage sådan en "eftertrænings-shake," bør det så være ren protein pulver eller vil det være smart at hælde lidt kulhydrat i også? Læste et sted at der var smart efter træning.

  11. Jeg takker.

    Kan godt være at jeg forsøger mig med lidt proteinpulver så. Helt styr på kosten får jeg nok først når jeg engang flytter hjemmefra, har trods alt ikke lyst til at diktere familiens middagsmad efter hvad jeg bør spise for at få den perfekte træning.

    Men tak endnu engang til jer begge :smile:

  12. Hej MOL'ere,

    Jeg har læst her på MOL et stykke tid og nu er det så blevet tid til første indlæg.

    Jeg træner i øjeblikket 3-4 gange om ugen i et styrketræningscenter, primært for at få lidt større/mere markerede muskler, men også generelt for at blive stærkere. Derudover spiller jeg badminton et par gange om ugen og her kan det jo heller ikke skade at have lidt større muskler på kroppen. Jeg er 17 år 187cm/76kg ca.

    Har overvejet om jeg bør spise en eller anden form for kosttilskud (protein, kreatin, amino osv.,) eller om der er nogen madvarer jeg bør spise mere/mindre af, for at hjælpe udviklingen lidt på vej.

    Jeg synes selv at jeg spiser nogenlunde fornuftigt, uden dog at have den fjerneste ide om hvor mange proteiner, kulhydrater, calorier osv. jeg får ind om dagen.

    Min dag ser omtrent sådan ud, det kan variere lidt fra dag til dag:

    Morgenmad: Står skål havregryn, med rosiner og en smule sukker

    Frokost: Enten en sandwich, en pastasalat eller et par rugbrødsmadder

    Eftermiddag: Noget frugt, for det meste banan, eller havregryn/cornflakes. Gerne et glas mælk eller to også.

    Aften: Hvad der nu bliver serveret :laugh: Det er for det meste ret sundt; magert kød og masser af grønsager, men altså ikke noget jeg selv styrer for det meste.

    Jeg håber der er nogen der kan komme med et par kloge ord her om, hvad jeg bør tage ved siden af, hvis jeg overhovedet bør tage noget.

    På forhånd tak :bigsmile: