bjrn_dk

Medlemmer
  • Posts

    4
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by bjrn_dk

  1. Jeg er videre til uddannelsen.. Er blevet flyttet til hold 1, dvs de 3 forlængede weekender. Så det er super! In-water i Brønshøj d. 11-13. april. Har godtnok ikke fået lokket ud af nogen hvad vi bliver udsat for den weekend, så jeg ellers kunne have gået i gang med at træne lidt mere specifikt til det - men ellers er der vel ikke så meget andet end at holde formen. Måske nogen der skulle vide hvad in-water modulet går ud på?

    Ellers andre der skal på hold 1?

  2. Så var jeg til optagelsesprøve i Århus her d. 12. Det gik supergodt! Resultaterne blev 400m på 7:05, 45sek på polo+dyk og 4:10 på de 150m bjærgning, så jeg kom i hvertfald i gennem - det var fedt! Der var en del der helt tydeligt mødte uforbredt op, og de fik altså et spark bagi. Der var jeg glad for de sidste måneders svømmetræning - noget jeg helt klart har tænkt mig at holde fast i, eftersom jeg må indrømme, at det rent faktisk er ret sjovt at svømme.

    Men hvordan gik det med dig Procuratio?

    Andre der har været oppe til en af optagelsesprøverne her i januar?

    Næste skridt er så at træne målrettet til selve uddannelsen. Rygterne siger at det bliver noget med abc-udstyr, så jeg vil nok tage et par dage hvor jeg ligger og svømmer nogle lange ture med abc-udstyr. Nogen der evt. kan supplere op med hvad grundmodulerne består af, og mulig træning inden?

  3. Hej Peter!

    Jeg står i præcis samme situation som dig. Jeg har smidt min ansøgning af sted til Tryg for en uge siden, og skal også til optagelsesprøve i januar her i Aalborg, og er ligesom dig begyndt at undersøge hvordan man skal træne sig op til optagelsen.

    Jeg er selv 20 år, har en god grundform, og kan finde ud af at svømme - men ligesom dig har jeg strengt set også en svømmeteknik som en hest. Derfor er jeg også VOLDSOMT bagud mht. 400m på 7min. Jeg står også selv i det store spørgsmål om hvorvidt man skal melde sig ind i en svømmeklub, eller om det kan klares ved tæske derud af med et træningsprogram indtil optagelsesprøven. Jeg har ikke taget mig sammen til at svømme alle 400m endnu, men mit bud er også at jeg vil ligge over de 10min.

    Mht. 25m polocrawl og 25m undervandssvømnning, så har jeg indtil videre kun trænet til overhovedet at kunne dykke de 25m. Det nåede jeg så endeligt i går, så det var fedt. Nu skal det så bare smides sammen med 25m polocrawl og klares inden 50sec - det virker ret svært.

    Nødflytning af en person aner jeg ikke rigtigt hvad går ud på?

    150m bjærgning af dukke har jeg ikke forsøgt mig endnu, men jeg husker at de 50m bjergning af dukke på 3min til basin-prøven var sygt hårdt. Så her skal der nok trænes - hvordan det gøres optimalt ved jeg ikke :(

    Udover det så vil jeg lige supplere med en anden øvelse som kommer i forløbet også, nemlig at du dykker ned på det dybe i svømmehallen, lægger dit ABC-udstyr og op igen. Nu skal du så kunne dykke ned på bunden, tage dit ABC-udstyr på, og tømme masken for vand inden du kommer op - tilsvarende skal du også kunne puste vandet ud af snorkel når du når op. Det er en SUPER sjov øvelse kan jeg godt hilse og sige :)

    Jeg har ingen anelse om hvor mange dage om ugen jeg skal sætte af (2-5?), og hvordan de enkelte dages træningsprogrammer skal se ud - men en ting er sikkert, og det er at programmerne skal være ret målrettede hvis det hele skal gå op.

    Jeg er ikke noget muskelbundt, og træner pt ikke styrketræning, men det vil nok være en god ide at komme i gang med også har jeg læst et par steder. Om det vil blive for meget at køre samtidig med den intensive svømmetræning optil optagelsen skal jeg ikke kunne svare på.