ABTN

Medlemmer
  • Posts

    9
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by ABTN

  1. Det er lidt forskelligt alt efter hvor du er havnet.

    Men regn hvertfald med at der går MINDST 2 mdr. af dit skoleophold.

    Jeg selv fik besked ca. 14 dage før stationsugen, der ligger efter små 4 mdr.

    Helt enig, det er meget forskelligt hvornår man får noget at vide.

    Jeg skal til Århus, og fik allerede informationen omkring det inden jeg startede på skolen. Men som regel er det vist lige omkring stationsugen at man hører noget nærmere. Mange finder også først ud af det på selve stationsugen.

    Nogle få steder bruger de rotation imellem kredsenes stationer - f.eks i ved Esbjerg, men de fleste steder er man tilknyttet samme station under hele PG ll

  2. Tak for svaret.

    Jamen det er politibetjent jeg vil være, og jeg ved godt jeg kan blive sendt i praktik hvor som helst, og det er nu heller ikke det der er problemet, problemet er bare at få kæresten til at flytte med hver gang. For hvis jeg var i praktik i KBH er det jo bare perfekt, så kan jeg jo bo der hele perioden. Men jeg spurgte fordi jeg ville hører andre folks erfaringer med det, og om de kunne få det til at fungere.

    Og det er virkelig noget vi har snakket meget om, her på det sidste.

    Hvor tidligt får man egentlig at vide hvor man ryger i praktik henne?

    Du kan roligt glæde dig til at starte på skolen - det er rigtig spændende, selv om man efter stationsugen egentlig bare vil tilbage på stationen:-)

    Selv om du er på PGI i Brøndby, så kan du jo godt have en lille lejlighed i Brøndby, og så rejse til Kolding weekenden samt et par dage midt i ugen, hvis det er det du vil. Du kan nå et tog fra Høje Tåstrup klokken 16.02 og så vel være i kolding ved 18.00 tiden vil jeg tro. Det kan altså godt lade sig gøre hvis man vil. Der er faktisk enkelte personer ved skolen der rejser med tog til Jylland hver dag, og en del der "kun" rejser til Odense.

    Jeg tror i hvert fald at det er nemmest at rejse lidt på PGI, PGIII og Beredsskab, frem for at forlange at familien rykker med hver gang, da det jo er en del gange de så skal flyttes.

    Held og lykke med det - hvor har du søgt om praktiksted ?

    VH ABTN

  3. Nu står verden da ikke længere....

    Jeg skulle jo starte på skolen 1. maj, men blev lige ringet op i formiddags og tilbudt en plads på februarholdet og en dertil hørende praktikplads i Aalborg, hvilket jeg da ikke kunne sige nej til! :4thumbup:

    Det er godt nok ikke lang varsel, men sådan en chance siger man jo ikke nej :bigsmile: men hold k... hvor er det svært at finde en lejlighed med så kort varsel...

    Nå... men ses om fjorten dage :4police:

    Stort tillykke med at du er kommet ind !!!

    Jeg fraflytter selv en lejlighed/dobbelt værelse inden for kort tid (kan være med det samme hvis det passer dig) for at flytte til noget familie istedet for.

    Det er på Frederiksberg, så beliggenheden er super - både i forhold til skolen (20 min på cykel) og til midtbyen.

    45 kvm. 2 sammenhængende værelser i en kæmpe 2-etagers lejlighed. Du kommer til at have hele 2 salen i lejligheden, og det ægtepar der lejer ud, bor så i under dig. Der er fælles køkken og bad.

    Prisen er 3800 kr inkl alt.....internet, vaskepulver, vand, varme osv. Desuden ikke noget depositum, men blot 3 måneders forudbetalt husleje.

    Så hvis du ikke har fundet noget, så er det jo i hvert fald en mulighed. Jeg tror iøvrigt også at de står på listen som Politiskolen ligger inde med. Ellers er du velkommen til at vende tilbage herinde.

    VH ABTN

  4. Ja det bliver rigtig godt at komme i gang :-) Nu har jeg også fundet noget at bo i, så det er helt optimalt.

    Jeg tror at det er op til den enkelte politikreds at melde tilbage, og det sker måske ikke altid lige hurtigt kunne jeg forestille mig. Jeg har selv fået svar for et par uger siden, så mon ikke også du snart får svar. Jeg har dog også snakket med en bekendt der lige har gået på skolen, og han fik først svar da han var begyndt på skolen, så som sagt er det nok svært at give et entydigt svar på.

  5. Hejsa.

    Jeg har søgt lidt på nettet, og fundet ud af lidt forskelligt.

    Bozz kan jeg forstå det at du både har fået dobbelt husførelse og kørselsfradrag 2 gange om ugen ?

    Jeg regner selv med at finde en bolig i København, som jeg vil benytte de fleste dage, men pga børnene så forventer jeg at køre til Jylland et par gange om ugen - altså lidt lige som dig.

    Det vil være meget interessant at høre mere om udlæggerpenge - synes også at jeg har hørt noget om det på et tidspunkt, men er ikke helt sikker.

    Dobbelt husførelse

    Gifte, ugifte samlevende og enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, som har behov for en ekstra bolig, kan under bestemte betingelser få fradrag for dobbelt husførelse.1) Et skattefradrag vil f.eks. kunne opnås, hvor man er nødsaget til at leje et værelse i den anden ende af landet for dér at kunne bestride en midlertidig stilling.

    Man kan enten uden dokumentation fradrage 400 kr. pr. uge,2) eller man kan fradrage de dokumenterede meromkostninger til kost og logi.3)

    Tre betingelser skal være opfyldt, for at man er berettiget til fradrag: 1) Der skal være en erhvervsmæssig begrundelse for den ekstra bolig, 2) behovet for den ekstra bolig skal være af midlertidig karakter og 3) der skal være en vis afstand mellem boligerne:

    Erhvervsmæssig begrundelse

    En erhvervsmæssig begrundelse foreligger eksempelvis, hvor skatteyderen er blevet ansat på en arbejdsplads, der ligger langt fra den nuværende bolig.4)

    En erhvervsmæssig begrundelse foreligger derimod ikke, hvor den ekstra bolig f.eks. er begrundet i samlivsproblemer, hensynet til børns skolegang el.lign.5)

    Midlertidig karakter

    Behovet for den ekstra bolig er af midlertidig karakter, hvis et ansættelsesforhold eksempelvis på forhånd er aftalt til kun at være af afgrænset varighed. Lægers ansættelse i turnusstillinger sidestilles med ansættelse på et midlertidigt arbejdssted.6)

    Hvor der er tale om en ansættelse på prøve, vil man kunne opnå fradrag i prøveperioden,7) også selvom man fortsætter i stillingen efter prøveperioden.8)

    Fradragsret gives normalt for maksimalt 2 år, men det er dog ikke udelukket, at fradraget kan gives for en længere periode.9)

    Vis afstand

    Afstanden mellem boligerne skal være så stor, at skatteyderen ikke med rimelighed kan henvises til dagligt at rejse frem og tilbage.

  6. Hej Bozz

    Mine 3 ønsker var:

    1. Sydøstjylland (Ingen ledige stillinger i denne omgang)

    2. Østjylland

    3. Nordjylland

    Det er ærgerligt at du ikke har har fået et af dine ønsker opfyldt, det kan jeg godt forstå at du er lidt træt af.

    Jeg kan desværre ikke tilbyde dig at bytte min plads, da jeg selv har meget stor tilknytning til østjylland.

    Jeg er gift og har 2 børn + hus i østjylland, så det har sikkert talt til min fordel da pladserne skulle fordeles.

    Jeg håber at du finder en løsning, og at du i hvert fald bliver glad for uddannelsen og jobbet trods alt:-)

    Vi ses den 3 dec

    VH BT

    @Eble

    Det er næsten de samme karakterer som jeg har fået. Jeg ligger lidt højere i de skriftlige prøver, men lidt under i de fysiske. De sidste 2 prøver (som jeg har indtryk af er de vigtigste) har vi helt de samme karakterer i. Men som flere skriver i den her tråd, så kommer det helt an på hvordan man ligger i forhold til de andre ansøgere.

    Jeg håber for dig at du kommer ind, og om ikke andet at du får svar hurtigt, fordi det kan være ret belastende at holde øje med postbudet hver dag i flere måneder:-)

    Held og lykke !

    VH BT

  7. Hej alle - Dejligt at finde et dabatform som dette :-)

    @Eble

    Jeg er selv blevet optaget den 3 december som en af de åbenbart 96 heldige, og glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at komme i gang på skolen. Det har taget lang tid at komme igennem systemet, men når resultatet er godt, så betyder det jo ikke så meget. Jeg er heldigvis blevet tildelt min 2 prioritet (Østjylland), så det kunne nærmest ikke være meget bedre:-)

    Som der sikkert også står i det seneste brev du har modtaget (gjorde der i mit), så er det at man skal afgive helbredsoplysninger og vælge stationeringsstation, ikke en garanti for at man er blevet optaget - så derfor er der desværre nok ikke så meget at gøre, andet end at vente tålmodigt, og så håbe at der komme en lille kuvert ind af brevsprækken.

    Hvordan har du klaret dine prøver ?

    Jeg glæder mig til at møde i andre på december holdet:-)

    VH BT