BaileyBoy

Medlemmer
  • Posts

    4
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by BaileyBoy

  1. Så der findes ikke én eneste kompetent instruktør i hele verden efter din mening? Så forstår jeg ikke du gider at blive ved med at spinne. Er det ikke demotiverende at gå skuffet fra træning 3 gange ugentligt? For der findes sgu ikke noget menneske, der ved alt om konditionstræning - og hvis vedkommende fandtes ville h*n fandengaleme ikke kunne formidle det på 55 minutter!

    Når jeg går til tandlægen forventer jeg at tandlægen ved alt om tænder. Men ikke at tandlægen i løbet af konsultationen fortæller mig alt om tænder. Når man har dyrket spinning i længere tid ved man godt hvilke instuktører man skal køre hos. Så jeg får altid ud af træningen. Men når jeg prøver nye instuktører sker det for ofte, at der eksempelvist ikke er sammenhæng mellem hårde træningspas og pauser. Jeg går ikke til træning for at få et foredrag om konditionstrænig. Jeg beder dybest set bare om en instuktør, som kan fortælle hvilke muskler jeg bruger og hvordan jeg skal mærke intensiteten i kroppen.

  2. Der har her på MOL været flere tråde om hvem der er de bedste spinning instruktører i hhv. FitnessDK og SATS, men ikke rigtig nogen diskussion af spinning instruktørerne i FW (eller bodybike som det jo hedder i FW).

    Derfor har jeg lavet min lille top fem over de instruktører som jeg synes er helt i toppen. Først skal jeg måske forklare hvad jeg personligt forstår ved en god instruktør. Der er jo to faktorer der gør at en spinning time er god: selve træningen og udbyttet af denne og så instruktørens evne til at motivere.

    Først og fremmest lægger jeg vægt på at træningen er struktureret, en god opvarmning på 8-10 min. efterfulgt af 2-3 træningspas og så måske en lille finale til sidst hvor syren køres væk. Som jeg kan forstå er der to opfattelser af hvordan træningen skal se ud. Den ene gruppe er tilhænger af at træningen minder om den på landevejen, mens den anden gruppe er mere optaget af de muligheder træningen giver for intervaltræning. Personligt er jeg bedøvende med hvilken form for træning det er, bare der er en effekt af træningen, hvilket vil sige at jeg får pulsen op, forbrændt nogle kalorier og forbedrer min kondition.

    Musikken er ikke super vigtig for mig, selvom det kan være enerverende at lytte til hård techno 55 min. i træk. Dog må musikken gerne passe til træningen således at man ikke kører tungt og langsomt til hurtig musik og omvendt.

    Endelig kommer vi til instruktøren. Det kan godt være at jeg er hård og uretfærdig nu, men ellers må i korrigere mig, men det er mit indtryk at mange af bodybike instruktørerne i FW ikke har den store viden eller erfaring med træning, men primært synes det er enormt sjovt at have sådan en lille hobby ved siden af det civile arbejde. Tit er jeg stødt på timer hvor fokus primært har været på "sjove lege" og makker- og hold kørsler hvor man skiftes til at spurte med lav modstand. Jeg er selv sådan en lidt kedelig og tør person der primært kommer for at få noget ud af træningen og ikke for at have det sjovt eller høre på dårlige vittigheder og overdreven selvpromovering. Instruktøren motiverer mig ved at give et overblik over træningen, hvad formålet er, ved selv at køre med - i stedet for at rende rundt i lokalet og råbe og skrige.

    TA DAAH, endelig er jeg klar til min egen helt lille top fem over instruktører:

    1. Stine Ninel Hansen

    En klar førsteplads her. Selvom jeg faktisk ikke har kørt sindssygt mange timer med Stine, har de timer jeg har kørt med hende været helt sublime. Stine kører nogle afvekslende timer hvor fokus er på intervaller og hun har samtidig en utrolig positiv udstråling og væremåde som virkelig motiverer. Hun er en af de få instruktører jeg har mødt som forstår at tilpasse musikken til træningen så man følger beatet. Samtidig har hun grundig forstand på træning og fysiologi og forstår at formidle det i træningen, hvilket er et stort plus hos mig.

    2. Jesper Nybro Lindqvist

    Jesper har jeg kørt en del hos, og uden at være ekspert, vil jeg vurdere at hans timer er mere ovre i landevejs/triathlon stilen. Han forstår også at male et billede mens man cykler så man nærmest føler man er med i et cykelløb. Samtidig virker han som en af de instruktører træder hårdest i pedalerne.

    3. Katja Esbjørn

    Egentlig burde hun slet ikke være på min liste, for hun laver rigtig mange af de ting som jeg ikke bryder mig om (går rundt og hepper, bruger makkerkørsel og træningen synes ind i mellem noget ustruktureret o.s.v.). Men hun er måske den mest karismatiske instruktør jeg har mødt og forstår at motivere folk med sin lidt provokerende, humoristiske stil. Kan forestille mig at hun nok er en meget enten-eller instruktør, enten kan man ikke snuppe hende eller også overgiver man sig. Jeg hører nok til sidste gruppe, og man må sige at man får kørt sig i hegnet til hendes timer.

    4. Rasmus Møller

    Rasmus er en instruktør som jeg faktisk heller ikke har kørt vanvittig mange timer hos, men igen: de jeg har kørt har været fremragende. Han har en meget fed tør humor som jeg godt kan lide og kører nogle super gode intervaller.

    5. Marie Malmstrøm Ingemann Olsen

    Måske den instruktør som ser ud til at være i den bedste form. Hun kører knaldhårdt på i hendes timer og vægten er på intervaller. Hendes musik smag er meget lig min egen, hvilket jo er et plus. Hvis man skal være lidt negativ mangler hun måske lidt pondus og gennemslagskraft som instruktør.

    Det var min top fem. Der er andre som er lige i periferien, fx Frank Thy, Ditte Hansen, Carsten Jønsson, Kristian Nolan, Arne Christensen m.fl. Men hvad siger I andre? Jeg har jo kun kørt med en brøkdel af alle instruktørerne i FW. Kunne være interessant at udveksle erfaringer her på MOL.

    Jeg går til spinning 3 gange ugentligt og har gjort det i ca. 8 år. For mig er det vigtigt hele tiden at vide hvordan jeg skal køre, hvor længe og hvornår jeg har næste pause således at jeg kan disponere mine kræfter. Musikken er vigtig men smag og behag er jo forskellig, så det synes ikke er væsentligt her.

    En stor fejl ved næsten alle instuktører er, at de ikke evner at bruge den fysiologiske skala. Derudover oplever jeg ofte, at instuktørerne ikke ved nok om træningen således at forstå, at de eksempelvist vil have at vi skal stå op i mellemtakt i fx 5 min, øge belastning hver 30 sek. og samtig træne på skala(anstrengende arbejde) Med andre ord, de øvelser de laver passer ikke til den intensitet de ønsker deltagerne skal køre med. De instuktører som magter at lave sammenhæng mellem træningsøvelser og intensitet er efter min mening på rette vej.

    Når jeg træner i et motionscenter betaler jeg nogle penge for at instruktøren kan motivere mig til at yde mit bedste. Jeg forventer at instuktøren ved alt om konditionstræning. Kan/ved instuktøren ikke det, er han/hun ikke kompetent efter min mening.

    Endelig er instuktøren træningsmæssigt også et forbillede. Derfor forventer jeg en instuktør i absolut topform. Jeg gider ikke høre en fed instuktør fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Det er umotiverende for mig at træne med fede instuktører. Når man samtidig ser dem køre på frihjul står jeg helt af. Ind i mellem har jeg fornemmelse af, at deres kæber arbejder mere end deres ben.

  3. Jeg overvejer at tage spinninginstuktøruddannelsen i FitnessWorld, hvor jeg har trænet en del år og også vil søge arbejde. Jeg vil jo gerne være en god instruktør og vil derfor gerne høre jeres mening om den gode spinningtime. Det kunne også være godt med jeres vurdering af, hvilke instruktører i FW, som man kan lære noget af.

  4. Vi nærmer os januar, som for mange, incl. mig selv er ensbetydende med, at jeg trænger til at smide et par kg . Jeg har for 2 år siden dyrket spinning i SATS, men der er ikke så mange instruktører tilbage som jeg kender. Og så vil rådføre mig med dette forums kompetente brugere, hvor det er bedst at træne, hvis man gerne vil dyrke spinning.

    Jeg tænker umiddelbart på Fitnessworld, da medlemsskab er det halve af SATS og Fitnessdk. Er der brugere som har kendskab til spinningtimerne og instruktørerne i Fitnesssworld?