det er rigtig mærkeligt at læse din historie for tro det eller ej, så er det næsten somom du har siddet og skrevet om mig!
Jeg er en pige på 17 år, 163 cm høj og mit højeste jeg har været på er de 69 kg!!!!
Jeg kan genkende så mange ting fra dit liv, som jeg også har været igennem...jeg har også i perioder sultet mig selv og tabt mig helt vildt meget, for igen at tage det hele og lidt mere på igen.... jeg har i flere år overspist og kastet op...
på samme måde føler jeg heler ikke jeg kan snakke med det om nogen og især ikke min mor
måske fordi jeg lidt føler at noget af det er hendes skyld... ser du jeg har en meget smuk mor, som slet ikke ligner mig og hun har altid været meget fokuseret på udeende og har altid sammenlignet mig med mine kusiner (som jeg har mange af og som er utroligt smukke) herudover begyndte jeg fra ca. 4 klasse at blive buttet og mine klassekammerater har altid været efter mig...Alt dette kom så vidt til at jeg i sommerferien før 8 klasse bestemte at jeg ville tabe mig...
MIT LIVS FEJLTAGELSE!!!
siden den tid har mit liv været et helved... jeg har været fanget i en ond spiral af at overspisning, at kaste op, sulte mig selv og bruge afføringspiller osv.
I dag er jeg vel kommet lidt videre - jeg begyndte på et nyt gymnasium og skulle derfor ikke høre på mine skolekammeraters evindelige bemærkninger om at jeg er fed (mærkeligt nok kommenterede de det aldrig når jeg blev tynd, kun når jeg var inde i en dårlig periode)
jeg har lært at lukke nogenlunde af når min mor kritiserer mig - selvom det stadig gør ondt indeni.
jeg tror også jeg er blevet lidt mere fornuftig i forhold til min krop - mit mål er ikke længere at være anorektiker på fuldtid-
nu vil jeg bare være sund og slank (ikke sygeligt) og have et normalt forhold til mig selv og min krop, for der ER virkeligt vigtigere ting i livet..
men det er svært at lukke dette grimme kapitel i mit liv...de er ikke kun de psykiske ar...det er de fysiske ar jeg har fået af at mishandle min krop over så lang en periode... jeg har strækmærker over hele kroppen, min hud er løs somom jeg har været gravid med mindst 5 børn... I dag har jeg utroligt svært ved at se mig i spejlet uden at græde....(hulk!)
Derfor er mit råd til dig
1) at stoppe denne form for mishandling...jeg ved ikke rigtg hvad der skal til...jeg tror heler ikke det skete over en nat, men prøv at tænke over hvad du vil med dit liv og hvad du i grunden ønsker dig... (prøv at læse en bog kaldet 'modvægtsbogen')
2) prøv at tabe dig på en fornuftig måde - seriøst ellers ødelægger du dit stofskifte fuldstændigt!! men tror godt du kan få dit normale stofskifte tilbage ved at spise sundt..
3) PLEASE hold op med at gå på slanke- og sultekure mere- kan ikke holde tanken ud at man med sine egne hænder ødelægger sin krop.. (seriøst nogle gange ønsker jeg mig at jeg kunne tag tilbage i tiden og forhindre mig selv i at ødelægge min krop)
Hjælp mig!
in Vægttab
Posted
hey Sille
det er rigtig mærkeligt at læse din historie for tro det eller ej, så er det næsten somom du har siddet og skrevet om mig!
Jeg er en pige på 17 år, 163 cm høj og mit højeste jeg har været på er de 69 kg!!!!
Jeg kan genkende så mange ting fra dit liv, som jeg også har været igennem...jeg har også i perioder sultet mig selv og tabt mig helt vildt meget, for igen at tage det hele og lidt mere på igen.... jeg har i flere år overspist og kastet op...
på samme måde føler jeg heler ikke jeg kan snakke med det om nogen og især ikke min mor
måske fordi jeg lidt føler at noget af det er hendes skyld... ser du jeg har en meget smuk mor, som slet ikke ligner mig og hun har altid været meget fokuseret på udeende og har altid sammenlignet mig med mine kusiner (som jeg har mange af og som er utroligt smukke) herudover begyndte jeg fra ca. 4 klasse at blive buttet og mine klassekammerater har altid været efter mig...Alt dette kom så vidt til at jeg i sommerferien før 8 klasse bestemte at jeg ville tabe mig...
MIT LIVS FEJLTAGELSE!!!
siden den tid har mit liv været et helved... jeg har været fanget i en ond spiral af at overspisning, at kaste op, sulte mig selv og bruge afføringspiller osv.
I dag er jeg vel kommet lidt videre - jeg begyndte på et nyt gymnasium og skulle derfor ikke høre på mine skolekammeraters evindelige bemærkninger om at jeg er fed (mærkeligt nok kommenterede de det aldrig når jeg blev tynd, kun når jeg var inde i en dårlig periode)
jeg har lært at lukke nogenlunde af når min mor kritiserer mig - selvom det stadig gør ondt indeni.
jeg tror også jeg er blevet lidt mere fornuftig i forhold til min krop - mit mål er ikke længere at være anorektiker på fuldtid-
nu vil jeg bare være sund og slank (ikke sygeligt) og have et normalt forhold til mig selv og min krop, for der ER virkeligt vigtigere ting i livet..
men det er svært at lukke dette grimme kapitel i mit liv...de er ikke kun de psykiske ar...det er de fysiske ar jeg har fået af at mishandle min krop over så lang en periode... jeg har strækmærker over hele kroppen, min hud er løs somom jeg har været gravid med mindst 5 børn... I dag har jeg utroligt svært ved at se mig i spejlet uden at græde....(hulk!)
Derfor er mit råd til dig
1) at stoppe denne form for mishandling...jeg ved ikke rigtg hvad der skal til...jeg tror heler ikke det skete over en nat, men prøv at tænke over hvad du vil med dit liv og hvad du i grunden ønsker dig... (prøv at læse en bog kaldet 'modvægtsbogen')
2) prøv at tabe dig på en fornuftig måde - seriøst ellers ødelægger du dit stofskifte fuldstændigt!! men tror godt du kan få dit normale stofskifte tilbage ved at spise sundt..
3) PLEASE hold op med at gå på slanke- og sultekure mere- kan ikke holde tanken ud at man med sine egne hænder ødelægger sin krop.. (seriøst nogle gange ønsker jeg mig at jeg kunne tag tilbage i tiden og forhindre mig selv i at ødelægge min krop)