MaKuMa

Hej, jeg er godt igang med mit vægttab. Jeg kører en kost med masser af protein (i reglen 1,5 gram per kg. vægt), jeg drikker masser af vand og jeg motionerer en hel del. Det er således ikke så meget det jeg er interesseret i at høre til, da det sådan set kører fint nok.

Nej, sagen er derimod den, at jeg har hørt noget om, at hvis man er i kalorieunderskud for lang tid af gangen, så begynder kroppen at indstille sig på dette kalorieunderskud, hvorefter den sætter ligevægtsindtaget ned (man bruger KZ-fanger som eksemplet). Jeg har den seneste måned sværget lidt til denne teori, og som følge deraf taget en dag (hver 3. eller hver 4. dag), hvor jeg har spist op til mit ligevægtsindtag, for at optimere min forbrænding.

Min erfaring siger mig, at denne måde at gøre det på (med hver 3./4. dag), giver både positive og negative sider. Men nu vel, jeg kunne godt tænke mig at vide om teorien holder, og i såfald hvor meget udsving der reelt er tale om. For at sige det som det er, så har jeg det indimellem lidt sært med at partout skulle tage en dag, hvor jeg spiser op til ligevægtsindtaget, når jeg egentlig hellere vil være i solidt underskud.

Mit spørgsmål er derfor: Ville det skade noget, at jeg tog dagen med ligevægtsindtag noget sjældnere (6./7. dag)? Ville jeg derigennem udføre spildt arbejde - eller er det mest effektivt at bibeholde hver 3. eller 4. dag med ligevægtsindtag?

Jeg ser frem til jeres svar.

På forhånd tak

/MaKuMa

Ved ikke om den er specifik! Den er vist nærmere generel, baseret på videnskab vs. lommefilosofi.

Og i dette tilfælde er det fra min side vel snarere en kommentar til hvad jeg vil betegne som vildfarelse, som anskues i de fleste af masks indlæg. Som det i øvrigt så rigt er blevet påpeget i denne tråd.

At det ikke giver mening at kalkulere med sig selv, hvad der er rigtigt og forkert, når man via fysiologiske forsøg igennem snart 100 år har dokumenteret selvsamme ting. Det er såmænd alt :)

Hvem er vi? Er det en flok bøsser eller orner. ( du kender ikke de andre i dette forum eller gør du Hvis du gør, bør du nævne hvem vi er )

Det ville være logisk at antage, at der blev henvist til de øvrige debattører på dette forum i betegnelsen "vi" - er den tanke virkelig så langt ude?

Da jeg studerede i sin tid, beregnede jeg sandsyligheden for om en given hypotese var sand eller falsk. Altså ikke den ultmative sandhed eller falsum. Med andre ord: Der er en sandsynlighed for at det der er sandt er falsk og omvendt. Verden er altså ikke sort og hvid. Heller ikke indenfor videnskabens verden.

Dine hypoteser og beregninger er i princippet komplet ligegyldige, når man via konkrete forskningsforsøg har påvist det modsatte.

Det du henviser til der er hermeneutisme, og det har intet at gøre i en debat om naturvidenskab.

Du bruger ordet man. Det kan du ikke bruge i den sammenhæng du gør. Det hedder jeg eller vi.

Jvf. dansk retsstavning er "man" ganske gangbart i det danske sprog!

Hvem er man? Det er der jo ingen der ved.

Vi andre forstår den så udmærket. Det er vist bare dig, der har problemet dermed - men hvis det kan hjælpe dig, så er det lidt henad bonus pater familias i juraen, hvis det kan hjælpe dig?

Derfor er dine argumenter ligegyldige, de har ingen værdi. Når du så bruger ordet man som du gør forsøger du netop at fortælle læseren at det du skriver er sandheden, men læseren gennemskuer dette og ved at det ikkert ikke er sandheden da man ikke har nogen værdi.

I det her tilfælde diskuterer vi konkret videnskab: altså rigtigt eller forkert! Så virker det ikke vildt overbevisende, at du samtidig argumenterer for, at folks "status" ("intet værd") skulle have noget som helst at sige mht. det at tale sandt eller ej, da det i et videnskabeligt tilfælde altid vil blive argumenternes substans og den konkrete forskning som vil være i højsædet.

Din "Du er taber, jeg er vinder - ergo har jeg ret"-filosofi er derfor ikke just heldig i denne henseende.

Læseren vil derfor konkludere at du har mindreværdskomplekser.

Haha - her skriver du jo dybest set selv "man", og begår derfor igen ét af mange selvmål!

Brug derfor ikke ordet man.

Det tror jeg godt selv folk kan styre!

Du skal ikke indtage alkohol overhovedet hvis du vil tabe dig. Din krop vil bruge al sin energi på at forbrænde alkoholen. Det går der ca. 14 dage med. Fedtet vil derfor lagre sig, og det besværligør et vægtab og trækker det ud i årevis. Drop alkoholen i fire måneder og du vil da veje ca. 80 kilo

Sjovt som spørgsmål kan ende i bedrevidende moralfilosofi, med løftet om guldet for enden af regnbuen.

Derudover vil jeg godt sige tak for de andre svar, selvom jeg nu ikke helt synes jeg fik besvaret mit ret isolerede spørgsmål om hvorvidt mit regnestykke var korrekt eller ej. :) Det jeg således er ude i er spørgsmålet om den ubekendt - altså: hvor meget nedsætter alkohol reelt forbrændingen?

Og det med de efterfølgende dage er jeg godt klar over. Det siger vel også næsten sig selv :) Jeg har i al fald altid været meget opmærksom derpå!

Hejsa! Jeg er igang med et større vægttab (fra 130 til 80) og er et godt stykke over halvvejs. Jeg har igennem hele mit vægttab kørt det ret teoretisk funderet, hvor alt er blevet vejet og talt op (sådan har jeg det bedst) og det er da også i denne kategori mit spørgsmål indtræffer.

For hvad med alkohol? Nogle siger, at det bare er kalorier - andre siger, at det er langt værre? Vi tager et konkret eksempel. Det er meget konkret og et ret godt billede af mine typiske festdeltagelser:

Jeg skal til en fest en lørdag aften, og mit mål for aftenen er, at den skal være kalorieneutral (jeg må ikke gå i kalorieoverskud). Mit ligevægtsindtag på en dag, hvor jeg sidder helt stille og sover otte timer, er 2800 kalorier. Endvidere påtænker vi så, at jeg aftenen forinden har nørdet (uden snacks :) ), hvorfor jeg først kom i seng kl. 3 om fredagen.

Vi siger så, at jeg sover rigtig længe igennem og først vågner kl. 14. Det er i alt 11 timers søvn og i forhold til min energimåling skulle den tre timers søvnforøgelse (i forhold til 8 timer) betyde, at jeg nu kun kan indtage 2600 kalorier den kommende dag og stadig være i nul.

Festen starter kl. 19, og kl. 17 spiser jeg 800 kalorier i form af en solid omgang rugbrød (1800 kalorier tilbage nu). Til festen vedtager jeg overfor mig selv, at jeg kun drikker 10 øl (10 X 120 kcal = 1200) og intet andet - jeg siger således kategorisk nej til shots, snacks og alt andet. Jeg har altså, rent teoretisk og hvis jeg overholder det, et kalorieunderskud på 600 kalorier, når jeg kl. 4 kommer hjem fra byen og går i seng.

Er denne udregning korrekt eller er der faktorer jeg har overset? Jeg ved, at alkohol nedsætter forbrændingen - men hvor stor er denne faktor?

På forhånd tak! :)

Hey trådstarter, fedt du er kommet igang. Jeg har selv smidt 30 kg. og gået fra at være svært overvægtig til nu blot halvsvær. Jeg kan godt langt hen ad vejen sætte mig ind i dine tanker; du skal omvendt ikke lade dig kue af smarte motionsfreaks, der aldrig har været svært overvægtige og kommer med gode råd baseret på firkantet teori og manglende forståelse.

Se på din overvægt som en gæld, som der skal overdrages over lang tid til en bank. Det er i den forbindelse vigtigt at fokusere på at banken ikke skriver til dig og kræver hurtigere afdrag. De er tilfreds bare de får deres penge, uanset hvornår! Banken kræver dog nogenlunde faste afdrag og vil ikke finde sig i, at du øger din gæld.

Hver dag får du så udbetalt et antal kalorier (dit ligevægtsindtag forudsat du ikke motionerer). Det beløb kunne f.eks. være 3200 kalorier. For disse 3200 kalorier kan du således købe mad, hvilket du trækker fra (du undersøger med andre ord dine madvarer og ser hvad de koster) - og omvendt kan du tjene flere kalorier ved at motionere (sæt belønningen lidt lavere end du ved den er - rund op på dårlige dage...). Hver aften kigger du så på regnskabet og det, der er i overskud, afdrager du så din gæld med i banken.

Pointen med dette er, at du på denne måde appellerer til din forsvarlighed. Så medmindre du er ludoman eller shopaholic, så burde denne metode være holdbar. Erfaringen fra mig selv var, at man hurtigt finder ud af hvilke fødevarer, der er billige og hvilke, der er de dyre. Og således kan man få et større overskud, hvis man kigger efter de sunde madvarer.

Der er sådan set kun en regel: Lad være med at sulte dig selv!!!

I mit tilfælde så jeg på mig selv som en virksomhed, der skulle tjene penge og danne et overskud. Ved at sætte tal på ved man konkret hvad man gør rigtigt/forkert, og hvad man kan gøre for at rette op på skuden igen. Og det er i grunden meget sundt, når man i forvejen går og tænker over sin overvægt 22 timer i døgnet (jeg kender det...)

Kalorietælleri kan godt praktiseres på en afslappende måde. Eksempelvis er det jo de samme 10-15 fødevarer vi som mennesker primært indtager og hvis bare man har nogenlunde styr på deres indhold, så er det ret simpelt at tælle ned fra 2800 (for mit vedkommende). Derved har man så nogenlunde styr på sit indtag, uden man presses af en vægt. Det har i al fald hjulpet big time for mig, hvorfor jeg også bragte det på banen som et råd :)

Jeg er ikke helt sikker på, at vi har den samme definition på et varigt vægttab. For mig er det ikke bare ensbetydende med, at man holder sin vægt - men vel at mærke, at man kan gøre det uden at skænke en tanke!

Tak for svaret! Det skulle nu heller ikke tolkes som nogen kritik, bare en slags opklarende spørgsmål (vi står jo lidt i samme situation pt. hvad angår vægttab). Og det er altid dejligt at få sat ord på, hvordan andre griber det an. :) Jeg er så personligt uenig i, at en daglig vejning er vejen frem og jeg må indrømme, at jeg også finder det en anelse bekymrende på dine vegne, at vægttabet holdes oppe af en sådan vejnings tilstedeværelse. Underforstået, at du tilsyneladende ikke har indbygget nogle holdbare vaner, eftersom de åbenbart brydes når vægten er væk om morgenen (nøgtern konstatering).

Bliver det vægten hver morgen, der minder dig om, at du er på slankekur, så er vi henne ved det daglige skud viljestyrke, der ikke er holdbart i længden (hverdagen som en kamp mod vægten) og som du selv advarer om på siden! Medmindre man naturligvis vil stå og veje sig hver dag resten af sit liv. Kan du se dig selv i øjnene, mens du siger til dig selv, at du nyder at indskrive din vægt (som du ved er for høj) i et skema på daglig basis? Så kontrolleret og kold overfor de tal tvivler jeg lidt på du er, når du samtidig selv snakker om 110 kg. barrieren, hvilket jo kunne indikere en vis interesse for tallene snarere end processerne (skemaerne underbygger vist også det). En interesse, der selvsagt forstærkes af, at du ved hvad kurserne er fra dag til dag - for at bruge din egen udemærkede børt-metafor!

Problemet med daglig vejning er for mig at se, at man ofte står og får "satans osse"-tanken, hver gang den viser lidt mere end i går (selvfølgelig underbevidst) - og allerede ved den "satans"-tanke er man et skridt nærmere trøstespisningen, særligt de dage, hvor vejret er lidt gråt og andre ting går en imod. Det beskriver du vist selv sågar på din side, hvor du begynder at forklare, hvorfor du ikke har tabt dig (et af års-previewene) - det tragikomiske er så, at du selv advarer mod selvsamme andetsteds på siden. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om det er tilfældet med dig - jeg beskrev bare, hvordan jeg selv var indtil jeg omkring 115 kg. vægten (efter et år) smed den daglige vejning fra mig. En måned efter var den på 109, da jeg smed vægten væk og koncentrerede mig om kalorietælling og madregnskab snarere end bundlinie.

Hele det her indlæg skal tolkes som et overordentlig velmenende råd, og ikke en irettesættelse, kritik eller noget i den stil. :) Med den rigtig meget teori og psykologi, som du er bekendt med og så flot formidler på din side, så mangler du tilsyneladende bare at omsætte disse processer til praksis (det må du gøre, når du falder af, så snart vægten er væk om morgenen). Igen må jeg dog udtrykke min ros overfor din side, hvor jeg personligt fandt rigtig mange gode input og kendte psykologiske processer fra min egen tilværelsen - i den forbindelse må jeg minde om, at det tager 21 dage at køre en ny vane ind! Og selvom det er længe, så er det det værd, hvis det lykkes.

Tæller du kalorier dagligt?

Mvh. Martin

Trådstarter:

Jeg har selv over en halvanden år lang periode bevæget mig fra 130 og til 100 kg. Og selv der opdagede jeg, at der indimellem indtræffede mure i vægttabet. Disse mure havde dog indimellem en logisk forklaring - hvis jeg f.eks. havde vejet mig, så havde jeg ubevidst i dagene forinden spist eller drukket mindre / dyrket ekstremt meget motion, for at få vægten kunstigt ned (det gav et psykisk boost, som jeg kunne køre videre på). Og vægten fik jeg kunstigt ned på den måde! (det kan ikke anbefales, men jeg ved hvordan man tænker under et vægttab)

Problemet var så bare, at hvis man glemte at gøre det eller kun gjorde det knap så konsekvent, så kunne det straks ses i den efterfølgende vejning. Og så kunne man få indtrykket af, at der ikke skete noget, selvom man havde kampstraffet motionscyklen eller centret. Rent psykisk oplevede jeg de første par gange, at de her "nederlag" indimellem var ved at vælte vægttabsprojektet, hvilket så blev bedre senere hen efterhånden som man lærte mekanismerne at kende.

Om kroppen har brug for at "rekonstruere" sig selv efter et 10 kg. vægttab, som du har beskrevet, ved jeg dog ikke hvorvidt kan være rigtigt. Jeg må dog sige, at det ikke skulle overraske mig om det var tilfældet.

CarstenRiis:

Du lader til at være meget inde i vægttab og mekanismerne bag. En stor ros til din side i den forbindelse. Jeg bliver dog nødt til at spørge hvad tanken er bag din daglige vejning og den såkaldte vægtudvikling, som du også linker til her i tråden?

Personligt kørte jeg med det samme koncept igennem en tid af mit eget vægttab, men i dag må jeg erkende, at det rent objektivt set var ødelæggende for mit overordnede projekt angående det at tabe sig. Personligt var jeg drevet af en ekstrem trang til at se resultater, hvilket fik mig til det - jeg spørger derfor for at sikre mig, at det ikke er tilfældet for dig vedkommende? :)

Du kan betragte det som en naturlig bekymring, for jeg synes godt nok, at 4 år med daglig vejning er noget af en mundfuld! :) Også rent psykisk, hvor min egen erfaring har lært mig, for mit eget vedkommende, at grænsen mellem besættelse og ny livsstil indimellem kan være hårfin!

Halvandet år er nu gået siden sidst og jeg nåede i august 2008 de 100 kg. oppefra, og DER var jeg ærlig talt træt af at være på slankekur. :)

Så jeg besluttede at udsætte anden del af mit slankeforsøg på ubestemt tid indtil jeg igen kunne motivere mig til at gå på kur nokkengang, hvilket unægteligt kræver sund psyke at påbegynde, er min erfaring. Så man skal være klar, før man gør det. I mellemtiden var målsætningen så at holde vægten. For er der noget i dette liv jeg ikke har lyst til, så er det at pine mig selv ved kalorieunderskud, for så at tabe det på gulvet igen :)

I forgårs fik jeg så sommerferie fra universitetet og gik på vægten: 102 kg. Og det er jo på alle måder fint, hvis vi tager højde for væske. Min motionskvote har stået relativt stille siden august sidste år. Jeg har gået ture og cyklet regelmæssigt, men langt fra noget spektakulært. I mellemtiden har jeg læst en del med på forummet og føler mig langt klogere på min krop og de faktorer, der gør, at man taber sig og tager på henholdsvist.

Men med en sommerferie gående til 1. september, må det nu være tid til at tage målsætningen om vægtab op igen. Nu er tiden der, og vigtigst af alt: motivationen og tidspunktet til at tage skridtet. På sigt skal jeg af med yderligere 22 kg. så jeg en dag står på de 80 kg. Målsætningen er dog først og fremmest at ramme de 90 kg. per 1. september, 2009. Hvis vi regner lidt på det, skal jeg altså i denne sommerferie være noget, der ligner 90.000 kcal. i underskud. Hvis vi så runder op til 100.000, for at være på den sikre side, så har vi et konkret mål at gå efter.

Under mit første vægttab var jeg meget en slave af vægten, hvilket ledte mig ud i temmeligt latterlige tiltag i forsøget på at opnå hurtige resultater. Jeg har været oppe på at veje mig 3-4 gange dagligt, hvilket jo er temmeligt sygt :) Det gider jeg ikke gentage denne gang og gemmer derfor vægten helt af vejen - istedet "tæller" jeg ned fra 100.000 kcal., da jeg rent motivationsmæssigt har et behov for at kunne følge hvor langt jeg er i processen. Jeg benytter den simple energiberegner fra siden her, der siger mig, at mit ligevægtsindtag er 2800 kcal. (vi forudsætter jeg sover 8 timer, og sidder stille 16 timer). Al organiseret motion jeg foretager mig lægges til tallet - og alt jeg indtager trækkes fra. Og hver gang vi skifter dato, tager jeg "beløbet" og trækker fra 100.000. Denne måde at sætte det i system på kan jo synes latterligt for nogle, men har man stået i vægtsituationen, tror jeg der er en forståelse for at have noget "målbart" i nærheden konstant.

Jeg tæller selvsagt alle kalorier jeg indtager, det har jeg gjort i over halvandet år, og det er blevet en fast rutine, så det er ikke så avanceret længere. Hvad angår motion har jeg stadigvæk min motionscykel (jeg elsker dig!). Og i dag kan jeg godt se, at jeg var lidt naiv da jeg i februar sidste år antog, at halvanden times motion på sådan en med 22 km/t gav en forbrænding på 1400 kcal. Tallet er nærmere 900 (direkte forbrænding og så efterfølgende). Med andre ord: for hver 10 min. jeg cykler på den, regner vi rundt regnet med 100 kcal. i underskud. Jeg ynder også at gå ture - jeg har jeg sjuttet mig SÅ NOGENLUNDE frem til, at for hver 1,5 km. jeg går, da vil jeg forbrænde 100 kcal. Dette er de to primære måder jeg vil benytte mig af, kombineret med uanede mænger fritid, kontrolleret kost og viljestyrke.

Så må vi se om det lykkes! Hvis nogle har specifikke forslag til kost eller andet, er de meget velkomne. Personligt er jeg blevet fan af pita-brød med salat og skinke, men det kan jo godt blive lidt kedeligt i længden. :)

Svingningerne er rent og skær væske (måske kombineret med forskellige vægte), så det skal du ikke undre dig syndeligt over. Du skal bare sørge for, at forholdene for vejningerne er ens for hver gang du vejer dig. Ellers lyder dit vægttab helt igennem sundt, må jeg sige. Ingen sult og moderat omgang med det hele. :) Har selv tabt 35 kg. med samme metode over et par år!

Jeg synes jo bare det virker ret ekstremt, hvis vi så lægger hård motion oveni + ultrasund kost. Så vil man jo i princippet kunne ligge med 3000 kcal. i underskud per dag, og det virker jo godt nok noget vildt, umiddelbart.

Der må være en eller anden hage ved det her!

Nu har jeg igennem lang tid været på slankekur og har da også pt. smidt 32 kg. ved at spise sundere og motionere en del mere. Målet er 80 kg. inden sommer - og helst før. Men nok om det. Jeg vil godt kigge lidt på noget teori angående de to poster i et vægttab - energiindtag og energiforbrug.

Jeg vil tage udgangspunkt i denne:

http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vae..._energiforbrug/

Jeg er 180 høj, vejer 98 kg. og er 22 år gammel. Vi antager, at jeg sover 8 timer og sidder stille 16 timer. Dette giver et basalstofskifte på 2180 og et totalt energiforbrug på 2855. Jeg antager i den forbindelse, at basalstofskiftet er det der er gældende for en tilværelse, hvor man f.eks. ligger i respirator eller ligger i koma. Det er altså derfor uinteressant i mit tilfælde.

Men at det totale energiforbrug er 2855 i en situation, hvor man ikke motionerer, vil jo alt andet end lige betyde, at man kan indtage 2500 kcal. om dagen - og STADIG være i kalorieunderskud? Kan det virkelig passe?

Hvis du cykler med 20 km/t, så vil du forbrænde lige knap 200 kcal. per kvarter. Det er en regel jeg har cyklet med længe og den virker ret godt.

Det er ikke for at deprimere dig. Men ligevægtsindtaget er kun omkring ca. 2300 kcal. for mænd med din vægt. Min fejl!

Jeg er enig med trådstarteren i det første indlæg. Det har pt. betydet, at jeg har tabt 27 kg. på et års tid. Det med den gode og dårlige samvittighed, der fuldstændig kan styre ens humør, selvtillid og kræfter kender jeg også lidt til på egen krop - særlig i den første halvdel af mit vægtab! Jo længere jeg er kommet hen, jo mere afslappet forhold har jeg fået til det - men stadig er der no-go fødevarer.

Det er så en samvittighed jeg håber vil forsvinde, når jeg er færdig med mit marathon-tab på 50 kg. Når først det kun bliver et spørgsmål om at holde vægten, fremfor at skulle begrænse den. Og det er vel kort og godt et spørgsmål om at spise normalt og dyrke sin motion - to ting jeg ikke gjorde tidligere.

Og ja - der skal være plads til byture efter vægtabet! Masser!

Vej din mad et par dage og aflæs dit kalorieindtag (enten via pakken på din mad - eller med www.kalorietabel.dk). Se da, hvad du reelt lander på - og skriv det så her. Vil skyde på, at dit ligevægtsindtag er omkring 3000 kcal. om dagen, hvis vi forudsætter, at du ikke dyrker decideret motion.

Når du ved det, så væn dig til at skrukturere dit kalorieindtag. Det skal gerne på daglig basis være under ligevægtsindtaget (siger sig selv), men ikke for lavt under - hvis det er for lavt, så tror kroppen, at der er hungersnød, og dit ligevægtsindtag falder. Endvidere vil det langt henad vejen være væske, fremfor fedt, som du forbrænder.

Du skal derfor som udgangspunkt lade kosten være forholdsvis stabil - og så lade motionen gøre arbejdet. At sulte sig får dig til at tabe vægt, men gør dig også sindssyg i længden. :)

Når man er igang med et marathon-vægtab som det jeg har i tankerne, så er det vigtigt, at man indimellem kobler lidt fra og ikke konstant tænker på at skulle tabe sig. Det er således hvad der er sket de sidste par måneder, hvor min træning har været begrænset. Jeg lavede en ikke helt officiel vejning her i dag og den vist 102,7 (en officiel kommer senere) og det er jo ikke meget på knap 3 måneder (fra 106-102,7), men det er dog ganske udmærket, situationen taget i betragtning. Nu er jeg nemlig motiveret til at tage fat på ny, efter netop overstået ferie.

Håber I nyder solen :)

Okay! Det er lidt mystisk det her!

Jeg har været lidt smådeprimeret den seneste uge og har ikke spist det store. Og jeg vejede mig lige nu: 106,1 kg.

Jeg har slet ikke motioneret! Det virker sgu mærkeligt!

Det går lidt slag i slag for tiden. Jeg har ret travlt på studiet og planlægger også flytning, så pt. cykler jeg hvor jeg kan få det klemt ind.

Jeg vejede mig i går og den viste 108 rent, så jeg taber mig stadig, omend langsomt, mens det står lidt halvstille!

112 minutters cykling (1500 kcal) og 2200 kcal indtaget giver i dag minus 2000. Fin dag! Skal dog til fest i morgen, så har tænkt mig at cykle igennem i morgen formiddag for på den måde at afvirke lidt på alkoholens bivirkninger!

Jeg har som følge af overdrevet travlhed ikke fået cyklet så meget her i den sidste uge, ligesom jeg heller ikke har fået opdateret min log. Men jeg kunne alligevel konstatere, at vægten i morges stod på 108,9 kg, hvilket var over mine forventninger. Her i Bededagsferien skal der gives gas!

1600 kcal. indtaget og 60 min. cykling (800 kcal). Endnu en ok dag fra mig af :)