groftehauge

Medlemmer
  • Posts

    7
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by groftehauge

  1. Måske har du ret Mikkel - måske får du acne af at dit testosteron-niveau ændrer sig når du træner meget, men der er mange andre ting der ændrer sig når du træner hårdt, insulin-niveauer osv. Det er svært at etablere et kausualitetsforhold ud fra en enkelt historie. Min konklusion er at nogen får acne af hård træning.

    Mht. kost så faldt jeg over det her på Slate: http://www.slate.com/id/2178785/#Acne

    Den fandt jeg fra den her artikel: http://www.slate.com/id/2187878/ hvor forfatteren også fortæller om at hun fik pænere hud af god kost uden kager og chips.

    Derudover vil nyttig æde også have en positiv indflydelse på din træning. Og så skal jeg lige huske at sige at i den artikel de henviser til, hvor der bliver vist en sammenhæng mellem kost og acne, der er ser begge grupper en gennemsnitlig reduktion af læsioner men det er altså over 12 uger. Dem på den gode kost taber sig også 3kg i gennemsnit, men det er jo ikke nødvendigvis vigtigt for dig.

    Og nu skal jeg altså til at holde op med at poste i den her tråd. Husk at snakke med din læge!

  2. Hmm ok ptpoul. Min læge sagde bare til mig at man har rimelig høj omsætning af røde blodceller (plus lidt andre celler) når man træner hårdt og det giver selvfølgelig en masse arbejde til leveren af ting der skal nedbrydes og han var bekymret for overbelastning.

    Mht kost - medicinerne siger at der ingen forbindelse er mellem kost og acne, men det tror jeg ikke helt på. Klinisk forskning er sgu langtfra ufejlbarlig. Men det er meget forskelligt hvad folk fortæller de får bumser af. Jeg har hørt mælk og mejeriprodukter, skaldyr og chips og pomfritter mest. Selv får (fik, jeg er ved at være så gammel at jeg ikke rigtig kan provokere min hud mere) jeg bumser af chips og pomfritter. Og der er en effekt der holdt i ca 14 dage fra jeg havde spist noget og det skete på meget små mængder. Klart at jeg ikke opdagede det før jeg flyttede hjemmefra - jeg var vant til at de gamle brugte penge på chips så det gad jeg ikke :smile:

  3. HA! I samme øjeblik jeg siger at Fitness World har 4 squat racks, fjerner de selvfølgelig det ene og sætter nogle meget meget små vægte op i stedet. Suk.

    Men det lyder rigtig fedt Achilles, desværre lidt langt væk. Og det lyder også fedt at der sker noget nyt i AUS. Det gjorde der ikke rigtig i den tid jeg var der...

  4. Danskerne bliver federe og federe. Danskerne bliver mere deprimerede. Danskerne bliver mere stressede.

    Samtidig kommer der flere og flere fitness centre, efterhånden 1 på hvert gadehjørne.

    Er der en sammenhæng ?

    Fedme-tingen er bremset: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/boern/article487565.ece

    Danskerne bruger flere antidepressiver, det er ikke det samme som at de er mere deprimerede (hvis de responderer på behandlingen bliver de jo mindre deprimerede).

    Danskerne bliver mere stressede - jeg siger dig ikke imod.

    Der kommer flere og flere fitness centre. Der kommer også flere unge på universitetet - er der en sammenhæng eller er det en demografisk udvikling?

    Ingen i den etablerede branche tilbyder reelt at motivere mig til at møde op til træning. Min personlige konspirationsteori er, at deres forretningsmodel kun hænger sammen, fordi en mindre procentdel rent faktisk kommer i centrene. Hvis alle medlemmer benyttede centrene, ville de være så overfyldte, at ingen ville komme.)

    Ja, hvis alle rent faktisk mødte op som "de burde" ville centrene være overfyldte. Nyd da at du kan træne til en rimelig penge fordi der er andre der betaler for dig.

    SATS kæden prøver at motivere sådan her: "Træn 2 gange om ugen 12 uger i træk og få en flot SATS drikkedunk". (!) Og Fitness dk lader helt andre om at motivere, ved at tilbyde foredrag med bl.a. Deepak Chopra og Chris MacDonald.

    Du har ret - det lyder meget mystisk. Synes SATS at man skal træne uden vand de første 12 uger?

    Er det kun mig der er træt af den sædvanlige løgn som Fitness kæderne sælger. Overtrænede fyre, viltrimmede og "modelagtige" kvinder.

    På deres reklamer eller i centrene? Jeg synes der er en del veltrænede mennesker i mit center. Måske er det fordi folk der rent faktisk kommer regelmæssigt bliver veltrimmede og folk der rent faktisk går der nødvendigvis må være overrepræsenterede? Derudover er det individuelt hvad der er overtrænet, veltrimmet og modelagtig.

    Jeg håber du har fået det bedre af at lufte din harme eller hvad det var. God træning!

  5. Sjovt at kapslerne er (lidt) mere effektive end rigtig fisk =] Så mangler vi bare lige en ernæringsforsker til at fortælle os at der ikke er nogen forskel på 120 kapsler til 18,95 og 120 kapsler til 159kr.

    Jeg spiser fiske-olie kapsler hver dag (de billige). Jeg skal/kan så ikke tabe mig, men til gengæld føler jeg mig mere kreativ. Det er som om jeg får flere ideer. Desværre er jeg ikke blevet mere arbejdssom *suk*

    Mht videnskaben. Enzymer er ofte regulerede af deres substrat og/eller produkt. Eftersom det samme enzym nedbryder mange forskellige fedtsyrer kunne man forestille sig at de omega fedtsyrerne var mere effektive til at aktivere. På den anden side så bør der allerede være nogen der har kørt noget biokemi på det. Men det kunne også sagtens være en signaleringseffekt af ukendt årsager. Jeg ved sgu ikke så meget om fedtmetabolismen.

  6. Gå til læge. Det han udskriver til dig virker måske, men nogle læger tager ikke acne alvorligt (man dør jo ikke af det) og følger ikke ordentligt op på behandlingen. Acne går også over af sig selv i langt de fleste tilfælde - personligt var jeg ikke indstillet på at vente til jeg var 30 ligesom min far. Hvis et præparat ikke har mindsket din acne betydeligt efter 6 uger skal du have noget andet. Spørg efter en henvisning til hudlæge og når din læge siger nej så spørg igen efter næste præparat er fejlet. Hvis du kommer på Roaccutan må du ikke træne hårdt, men du kan jo tage det som en god mulighed for at træne teknik med lettere vægte. Der er en gammel mistanke om sammenhæng mellem Roaccutan og depression/selvmord men et stort studie hvor man sammenlignede folk der blev behandlet med hhv. Roaccutan og Tetracyclin fandt ingen forskel (dvs. overhyppigheden af depression/selvmord kom fra kraftigt acne, ikke fra behandlingen).

    Jeg kan ikke understrege nok hvor meget ordentlig medicinsk behandling af acne har betydet for livskvaliteten for millioner af mennesker.

  7. AAK er en konkurrence-klub, de optager ikke motionister ifølge deres hjemmeside (http://www.aak-styrke.dk/).

    AUS er ikke et godt valg - der er kun et (1) squat rack så der kan du komme til at vente længe. Derudover er der ikke noget løbebånd så enten skal du erstatte med cykel eller roning eller også skal du løbe rundt på gaden.

    Jeg synes ikke fitnessworld er et dårligt valg. Masser af løbebånd (for mange faktisk IMO), fire squat racks (smith maskiner er der også, så der er mindre run på racks'ne), fire pull-up/dip stativer og en chin-up assist maskine (jeg ved jo ikke hvor stærk du er). Der mangler en sjippeplads, kettle balls, ringe og medicine balls desværre, men jeg tror heller ikke du kan finde det andre steder i Århus. Kettle ball og ring øvelser er heller ikke så svære at substituere. Jeg ved ikke om instruktørerne kan hjælpe dig med crossfit men igen så tror jeg ikke rigtig du kan finde andre steder hvor de rent faktisk kan... Vi må nok flytte til Kbh =]

    Hvis der er nogen der kan komme på et center i Århus som er bedre egnet må I meget gerne sige til!

    Mht de olympiske løft så er det blevet foreslået på MOL at købe Mark Rippetoe og Lon Kilgores "Starting Strength Basic Barbell Training - Basic Barbell Training". Den kan fåes i Polyteknisk Boghandel (10% studierabat http://www.polyteknisk.dk/home/Detaljer/9780976805427). Derudover fandt jeg en tråd på TGO hvor 2MN foreslår at man dropper Barbell Snatch fordi den åbenbart er uforholdsmæssig svær at lære (http://www.thegame-online.dk/showthread.php?t=5141).

    God fornøjelse!

    PS Kan man ikke blokere Søren W's avatar? Jeg er sgu ved at blive lidt søsyg af de der gyngende patter.