Kenneth..

Intervaller kan være imellem alt fra 100-1000 meter.(eller mere).

Hvis du feks løber interval på 800 meter, er du sikker på at din puls er oppe hvor den skal være, og

så er det bare et spørgsmål om viljestyrke til at holde den oppe.

Prøv et løbebånd, der "skal" du bare følge hastigheden, udenfor er det dig selv der skal have viljen.

Løb sammen med andre, evt atletikklub.

En habil løber klare de 3000m. 4000 er et meget højt mål. Find din lokale centersbane. Varm op 800 m, og løb så testen.

Løber du over 2700 m, er det ok. Løb sammen med nogen, eller meld dig ind i en atletikklub.

Skriv lige tilbage, hvor meget du løb....

Jeg er ikke helt sikker på hvad meningen med denne tråd er. Ud over at få at vide hvor meget viden den almindelige læge har om kost og kostvejledning.

Et spørgsmål til en læge eller kommende læge:

Jeg er 55 år, og har fået konstateret sukkersyge. Hvad gør du?

Hvor mener i at vores samfund er på vej hen? med hensyn til hvordan vores fødevare bliver fremstillet?

Er det i orden at der proppes flere og flere tilsætningsstoffer i vores fødevare?

Vil det ikke have en skadelig effekt? vil man ikke om 30 år sige "hvorfor var der ikke nogen der stoppede den udvikling".

Er udviklingen god?

økologiske produkter er i stor fremgang - er det bare et modefænomen? i hvet fald er udviklingen den vej da god...

Vi skal tage ansvar for os selv, ja.. men mange kan jo ikke engang finde ud af at lave mad mere. Sovsen er gerne i pulverform

Ved godt at det ikke er staten der skal tage os i hånden, men mange lytter jo efter deres kostråd. (der er ca 10 år bagefter seneste forskning (min

mening)).

Alle ugeblade har deres kostekspert(og slankeråd hver uge), for det er jo det der sælger nu om dage. Kan godt forstå at dem almindelige dansker

er i tvivl.

Her syntes jeg at staten burde tråde til, og være fremme med seneste (dokumenterede og efterprøvet) forskning. Vejlede alle dem der ikke kan, eller har tid, eller

blot er i tvivl...

Er ny forskning ikke et problem, da den skal (selvfølgelig) være veldokumenteret, og dette sker jo over en årrække. Så det der kan lyde som galemandssnak

og helt ude i hampen i dag, vil om 5-10 år være en selvfølge. Men sån er forskning jo

Alle ovenstående sætninger syntes jeg er relevante at få diskuteret!!!

Er der nogen der har et bud på hvad fremtiden burde være? Nogle af de kloge hoveder der læser dette har sikkert deres bud, men kan de stå inde for at det

også gælder om 5-10 år(den må være svær , for husk på at elementær viden kan være noget andet i morgen).

Og at holde sig til nutidens viden er at være på den sikre side, kik lidt frem. Spå lidt om fremtiden, eller er det for hippieagtigt og kun for økofreaks

( lidt provokerende skrevet, men absolut kun ment på den gode måde...).

Jeg er godt træt af den fødevarekvalitet vi har i Danmark Og lad os få afgifterne ned på sund mad, og afgifterne op på usund mad!

Sukker, nej tak! Har du set hvor mange e-numre din mad indeholder? sætter du ikke spørgsmålstegn ved det? acceptere du det bare? og i givet fald hvorfor?

Jeg har lagt mærke til at det efterhånden er svært at købe kyllingfilet der IKKE er naturelmarineret. Og hvad er så det mærkelige ved det??

At kyllingen indeholder ca 6-10 % saltvand. Er det rigtigt slemt, ligger kyllingen og koger på panden, i stedet for at stege. ( vel og mærke når man laver et kilo af gangen ).

Har kikket godt efter på din pose med pizzatopping?

osv, osv, osv

På lang sigt vil ændrede afgifter aflaste sygehusvæsnet, men hvilken politiker gør noget SERIØST ved det?

Og sukker, hvad laver det alle vegne??????????? Sukker den (måske) største synder af alle..

Og functional foods? når den tid kommer, vil jeg udelukket dyrke min egen mad. Det kan være at ølejr bliver in igen.

(Den moderne vestlige videnskab bygger på at kurere symptomerne, ikke forebygge dem!! Er dette forkert??)

Der skulle have stået lægevidenskab...

Det med (simpelthen vigtigere at undgå falsk positive end falsk negative resultater) giver fint mening. Det er en ok måde at anskue det på.

Nu du er humanbiolog, burde det vel være dig der er lidt hippie med den viden du så har.

Hvor meget har dit studie indeholdt om enæring og ernæringens sammen sætning? For et er vel at vide hvordan kroppen fungere, noget andet

er at vide hvordan ernæring påvirker kroppen.

Hvad er dit forhold til sukker (rafineret) i vores fødevare, og hvordan det påvirker kroppen.

Jeg personligt er godt træt af den fødevarekvalitet vi har i danmark! Noget jeg tror jeg vil starte op i en anden tråd, da vi bevæger os lidt væk fra trådens overskrift.

incognito, hvad er det for en uddannelse der gør dig til fagperson? Bare lige for at være nysgerrig..

Uden at gøre mig alt for klog på det, gælder det så ikke nu om dage at få grøntsager til at vokse hurtigst muligt? Og vi er vel enige om at jo længere tid grøntsager er i jorden, des mere næring vil de indeholde.. Så hvad får man ud at dette? At man bruger vækstfremmere for at få det til at vokse, er jo logisk(for dem der dyrker det), men er det godt for forbrugeren?

(Der findes masser af mikronutrienter i grøntsamger som ikke findes i vitaminpiller og der er ikke noget i vitaminpiller, som man ikke kan få andre steder)

Jeg vil nu ikke sætte min tillid til at de (almindelige) grøntsager jeg køber dækker mit daglige behov..

Nu betegner jeg ikke mig selv som "alternativ", men jeg vil betegne den lægevidenskabelige verden som (meget) konservativ.

Nogle.. jeg skriver nogle.. fagfolk er fagidioter, og kan KUN se tingene fra deres synspunkt. Ny forskning bliver ikke altid modtaget lige godt, da det jo piller deres verden fra hinanden.

Næsten alle sværger til deres "måde at anskue verden på", og det giver konflikter.

Det bedste man kan gøre er at være tværfaglig ( og have indblik i forskellige "anskuelser" for at kunne komme med en IKKE ensporet anskuelse), men det kræver mange års uddannelse.

( I får mig kraftedme til brække mig med alt det pis! Jeg ved som fagperson udemærket godt at videnskaben ikke ved alt og at Sandheden ofte flytter sig, så jeg kan godt forstå hvis der er enkelte ting i den faglige koncensus man stiller spørgsmålstegn ved, men at forkaste fagpersoner totalt og springe helt over i et parallelt univers, hvor man har en samlet forklaringsmodel på stort set alting som er iiiih så meget bedre end den korrumperede lægeverdens er til at lukke op og skide i!)

Det er hårde ord du kommer med!

Den moderne vestlige videnskab bygger på at kurere symptomerne, ikke forebygge dem!! Er dette forkert??

Så kom jeg alligevel til at bruge lidt tid foran computeren.

læs på komælk.dk og se hvad du får ud af det.

Jeg gider ikke at bruger timer på at fremlægge videnskabeligt materiale. Sund fornuft må også spille lidt ind her.

En lille afstikker er, at det også er kvaliteten af fødevare vi indtager, som påvirker os.

Nu feks. mælk.. tænk på hvordan køer opdrættes og fodres!

Jeg har ikke en Phd i et eller andet, men jeg har igennem mange år læst mig til en bred viden inden for kost og kroppens fysiologi.

Jeg er ikke ensporet på et eller andet, men ser en større sammenhæng imellem (livstils) sygdomme og industrialiseringen af vores

fødevare. Det skal man IKKE være professor for at kunne.....

Nu var det egentligt også det første det bedste ? link jeg kom med.. Jeg prøver lige at finde noget fagstof, men det bliver ikke i aften. Andre er velkomne til at give deres besyv med.

Nu nævnte jeg ikke noget om tilgængeligheden!

Men hvis man bor i Skanderborg burde man være dækket ind (hvad angår vand)..

Hmm.. selvfølgelig burde der vel lidt fagviden til..(hvis ikke man selv lige gider at google!)..

Jeg googlede, og det første jeg ser er: (har ikke selv læst det før, men det virker ok)..

Græd ikke over spildt mælk

Alex Dybring,

biomediciner,

marts 1999

Er mælk lige så sundt, som vi får at vide? I denne artikel er samlet en lille, men interessant bunke citater, der peger på, at vi burde finde en erstatning for denne drik.

De der læser det danske tidsskrift Mit Helbred vil vide, at Ernæringsrådets formand Arne Astrup har reageret på en artikel deri om (ko)mælk, hvor læge Helge Volkmann påpeger mange af mælkens mildest talt uheldige egenskaber som næring for mennesker (MH 5.97).

Ernæringsrådet og Danske Mejeriers Fællesorganisation er kendt for at anbefale, at vi indtager 1/2 ltr. magre mælkeprodukter (skummet- og kærnemælk) hver dag pga. komælkens høje kalkindhold - angiveligt med det formål, at knogleskørhed modvirkes.

Globalt er det kun få voksne, der tåler mælkeprodukter, men mange voksne danskere tåler dem i nogen grad. Det kan have betydning om mælken er økologisk og homogeniseret eller ej eller om det er ubehandlet råmælk og i høj grad, hvor meget mælk der indtages, med mindre man er ægte allergisk, men så er man til gengæld ikke i tvivl.

At drikke komælk hver dag kan imidlertid være forbundet med en del uheldige følger for sundheden. Nogle af disse følger er blevet bevist, andre er endnu kun indicier. Det er især indicierne Ernæringsrådet misbilliger, da de ikke ønsker at forskrække befolkningen på et sådant grundlag.

Nu er der er vel ingen, der foretrækker indicier frem for uangribelig, videnskabelig dokumentation, men hvem ved, hvornår nogen finder det nødvendigt at bevillige penge til sådan forskning, hvis overhovedet, og hvad skal vi gøre, hvis ingen finder det relevant at forske i emnet endsige bevillige de nødvendige ressourcer?

Bare for at antyde problemets omfang, har jeg plukket en del citater om mælk fra etableret og alternativ side, som bl.a. viser, at til dels også Ernæringsrådet erkender, at indtagelse af komælk ikke entydigt er så sundt.

Ernæringsrådet anbefaler de fedtfattige mælkeprodukter til voksne udelukkende fordi deres indhold af calcium er næsten lige så højt som i federe mælkeprodukter. Hos børn under 3 år finder Ernæringsrådet, at børnene har behov for fedtet i sødmælken. Problemet med mælk handler dog om andet og mere end mælkens fedtindhold. Den interesserede læser henvises endvidere til litteraturhenvisningerne til denne artikel.

Om mælk og knogleskørhed (osteoporose)

"- i nogle lande, hvor befolkningen ikke drikker mælk, er der ikke nær så store problemer med skrøbelige knogler som i Danmark".

- Steen Stender, næstformand i Ernæringsrådet, "Mælken der dræber", Politiken, 8.9.96.

"Det har vist sig, at 27-47 % af de mennesker, som har osteoporose, ikke tolererer komælk".

- Eva Lydeking-Olsen, ernæringsterapeut

"Stærke knogler hele livet", Klitrose 1993, ISBN 87 7728 039 3.

Om mælk og diabetes (sukkersyge)

Finske forskere har rettet mistanke om, at proteinet i komælk, givet til børn i deres første halve leveår, kan fremme udviklingen af insulinkrævende diabetes, hvilket bekræftes af følgende citater:

"Man har dog fundet, at anvendelsen af komælksbaseret modermælkserstatning i stedet for modermælk i de første 3-4 levemåneder synes at være forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle insulinkrævende diabetes".

- Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet

"Madkassen", Helse nr. 3. 1997.

"Ifølge en laboratorietest på universitetet i Toronto har sukkersyge børn 7 gange så mange antistoffer mod komælksproteinet i blodet sammenlignet med raske jævnaldrende".

- Christian Paaske, forfatter til "Mælk - den perfekte mad for kalve" Vegetarisk Forum 3.96. Oprindelig fra norske Vegetarnytt -

Om mælk, hjerte-karsygdom og overvægt

"Et væld af undersøgelser har dokumenteret, at mælkeprodukter ikke er sunde, at de tværtimod er skadelige. De giver bl.a. hjerte-karsygdomme og overvægt".

Svend Lings, overlæge

"Mælk usundt for voksne", Jyllandsposten 24.12.98.

Om mælk og allergi

"Mælkeproteinet kasein fra køer har fået et dårligt ry blandt spædbørn. Det er vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig introduktion af komælk - før 6. Levemåned - og tendens til udvikling af allergi".

- Helge Volkmann, læge, "Mælk, det kræver sin mand", Mit Helbred 5.97 -

Om mælk og luft i maven

"En af de mest almindelige årsager til vedvarende problemer med luft i maven kommer fra, at man udvikler en intolerans overfor laktose, mælkesukker".

- Karen Collins, nutritionist ved American Institute for Cancer Research, "Does Milk Affect Absorption of Tea? yourhealthdaily.com 12.10.98 -

Om mælk som fødevare generelt

"Det er klart, at der må opstå mærkværdige spisevaner, når voksne mennesker i moden alder bliver ved med at drikke mælk. Smagen bliver så at sige sporet ind på babymad."

- Søren Mørch, lektor, "Det danske affaldskøkken", Politiken 2.11.95 -

Om mælk og etik

Under overskriften "Mælk er farligt og bør forbydes" refererede Helsingør Dagblad den 19.2. 1986 biopaten Gunver Juul. Om kraftfoder til malkekvæg oplystes, at det er mixet med såkaldt 'teknisk fedt', bestående af selvdøde dyr i plasticsække. Hele denne grød af kød, fedt og plastic fik de planteædende dyr at æde.

Dette var før kogalskabs-skandalen, men 10 år senere kan man læse:

"Fedtet er fremstillet på destruktionsanstalterne på basis af selvdøde dyr. En del af fedtsyrene går direkte ned i yveret, og er dermed en del af den mælk, vi drikker".

- Gorm Vølver, journalist, "Mælken der dræber" Politiken 8.9.96.

Ikke alene teknisk fedt, men også bakterier fra køer med yverbetændelse ryger over i mælken ved malkning, og selv om bakterierne dræbes ved pasteuriseringen, bliver betændelsesmaterien i mælken. En dyrlæge har følgende fyndige kommentar til dette:

"Fy for satan"

- Tage Anker Sørensen, dyrlæge, "Et dejligt glas døde bakterier" BT. 14.1.03 -

Om mælk og kræftrisiko

"Ved tobaksrygning får man hovedsagelig lungekræft. Hvis man drikker mælk rammer mælkefedtet en lang række organer mv. med kræftrisici op til 5 gange den almindelige risiko beskrevet i litteraturlisten"

- Emil Bier, konsulent, dyrlæge, "Sødmælk er kræftfremkaldende og lige så farlig som tobak?" Mit Helbred nr. 33, 95.

Om mælk og hormonrester

"Udover makronæringsstoffer indeholder mælk som et produkt af kirtler, der har med forplantning og reproduktion at gøre, adskillige mængder hormon, bl.a. thymusaktiverende hormoner, æggestoksteroider og en hormonel vækstfaktor"

- Anne Marie Colbin, ernæringsterapeut

"Food and Healing" s. 154, Ballantine Books 1996, ISBN 0345302857 -

Hvad er alternativet til mælk?

Det er rent vand og en kost med grøntsager, frugt og nødder. Alt efter kostens lødighed kan man supplere med kosttilskud. Spædbørn skal have modermælk. I nødstilfælde må man ty til modermælkserstatning.

Komælk er involveret i endnu flere lidelser og indicier end medtaget i denne artikel. Se henvisningerne.

Blot et par gode råd på falderebet: Lider du af nogle af nedenstående symptomer og har du et vist forbrug af mælkeprodukter, så prøv at holde pause med mælkeprodukter i nogle uger og mærk forskellen.

Symptomerne kan dreje sig om:

Træthed, allergisymptomer, menstruationsproblemer, maveonde, forstoppelse, bleghed, jernmangel, udflod, slim i luftvejene, vægtproblemer og meget mere.

Med hensyn til børn med kronisk eller tilbagevendende mellemørebetændelse og kolikbørn er det en klinisk erfaring hos mange ernæringsterapeuter, at mange har gavn af at udelade komælk og ofte også hvede.

Det kan dog dreje sig om andre ting. Hvis barnet ammes, bør moderen ikke indtage komælk. Vær også opmærksom på de mange fødeemner, der indeholder skjulte mælkeprodukter.

Yderligere litteraturhenvisninger:

1. Mælkedranker og/eller osteæder af Rie Møller, Høst og Søn, 2. oplag 1987, ISBN 87-14-28549-5.

2. Don´t Drink Your Milk, 9th edition af Frank A. Oski, M.D., TEACH Services 1983, ISBN 0-945383-34-7.

3. De "skøre" kvinder - en bog om knogleskørhed af Frede Damgaard, Klitrose 1993, ISBN 87-7728-047-4.

Efterredigeret af TTM, 2007

Sidste opdatering: 07:42 23/04 2007

ptpoul, jeg har lige skrevet i et andet indlæg.. (Ville ønske de alternative viste ansvarlighed og lod være med at ødelægge deres omgivelsers helbred med farlige ikke undebyggede kostråd. )

HUSK på at man kan få kalk gennem andet end mælk (feks vand...). Prøv at dykke ned i emnet (hvorfor mælk er skadeligt ).. Det kan være at du bliver lidt klogere??

Prøv at læse den tråd hvor jeg linker til forsøg hvor 30-40% af dem der troede de havde intolerans over for mælk, ingen problemer havde.

Hvis op til 40% tager fejl her, kan op til 40% se fejlagtige sammenhænge imellem mælk og alle mulige andre lidelser?

Hvis der ikke er nogen forskning der underbygger det, hvad er så mest sandsynligt?

ptpoul, burde du ikke med din fine titel Wellness og livstilsvejleder, boge den lidt, og finde ud af hvad det er som er usundt ved mælk???

Kort og godt er det jo ikke sundt for den menneskelige krop.. Mange tænker på den som en proteinkilde, men husk også lige på at optageligheden er ca 80%..

Mit råd er: Hold jer fra (ko)mælk...