nannas

Medlemmer
  • Posts

    189
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by nannas

  1. Vind, våd vej og træt krop, jeg kom ruten rundt, men heller ikke mere.... Imorgen er jeg i en bil hele dagen så ingen træning der, hvis regnen sætter ind onsdag, så bliver det spinning.

  2. Jeg fik kørt min rute idag med følgeskab af Hr. H, som gør en hel del mere i cykling end mig, men han havde trætte ben så jeg tror at selskabet passede ham fint :-) Mine ben var til gengæld friske og jeg fik virkelig kørt godt, med mere mentalt overskud, så jeg kunne begynde at lægge nogle flere pulstoppe ind på min rute.

    Jeg har studeret kurverne fra mine sidste ture og selvom jeg er okay tilfreds, så kan jeg nemt få mere effekt ud af træningen, ved at få flere gange 90-97% puls ind. Så jeg tror min næste uge skal bruges til at dele ruten op i intervaller og så træne udfra det.

    Desværre er det også en uge med meget arbejde, så jeg krydser fingre for at regnen ikke kommer sidst på eftermiddagen, så jeg an komme afsted der, ellers må jeg køre et par timer spinning :-)

    Fra næste uge igen begynder jeg at køre længere ture og det glæder jeg mig virkelig til, jeg har studeret nogle af de ruter som andre blogger lægger ud og der er et par gode.

  3. Tak for tippet :-) Turen ud lang med hillerødmotorvejen kender jeg- jeg fortsætter til Farum og det giver 40 km ialt, men jeg vil prøve din ide til at afstikker, så kan jeg måske få lavet mig en god 60 km rute.

    Idag fik jeg nået min tur igen - dog med lidt mere trætte ben og en lænd der "stivner" lidt undervejs, men alt sammen er bare mens jeg cykler, så snart jeg hopper af og har været i bad er jeg ok igen. Jeg tror det handler om øvelse og træning/styrke og måske lidt om udstrækning.

    På turen i dag kom jeg kun en enkelt gang op over 95% så jeg tror jeg var træt efter 4 dages cykling. Imorgen skal jeg ikke cykle, men allerede nu har jeg abstinenser og synes at det er ærgeligt.

    Jeg prøver at få en god rytme, hvor jeg kan ligge på omkring 30-32 km og ikke komme over 80% i puls, hvis jeg skal køre 111 km på et PÆNT stykke under 4 timer, så skal jeg kunne arbejde længe i den fart uden at bruge for mange kræfter. Jeg køre alene, så jeg har ikke nogen til at "trække" for mig, så det skal kunne fungere med en gennemsnitsfart på over 28 km/t - og jeg bliver for smadret, hvis min puls ligger for højt.

    Når cyklingen om 14 dage er godt på plads så starter jeg løbetræning, som jeg synes er rædsomt og svært, men denne sommer skal jeg bare blive bedre til at løbe, og jeg tænker at kombinationen af løb og cykling er perfekt, også fordi man bedre kan nå at presse en løbetur ind i en hektisk hverdag.

  4. Jeg lægger lige mine ture ind siden jeg fik overdraget Frk. Specialized i min varetægt og så angiver jeg puls i % ....

    Jeg fik cykle i påsken og har måtte undvære den til værksted pga en knækket eger, men ellers har jeg forløbelig nået:

    20. april 30 km

    21. april 40 km

    23. april 50 km

    28. april 40 km

    29. april 40 km

    30. april 40 km

    Jeg føre logbog på min iPhone over mine motionsaktiviteter og har nu måtte ændre min spinningslog til en cyklingslog- det føles fantastisk :-) Loggen tjener som inspirator og til at holde mig slv i gang. Jeg har aldrig før "offentliggjort" min træning- så det føles liddt underligt, men jeg tror at det vil være mere motiverende når jeg skriver det hvor andre kan læse det.

    Endelig har jeg et pulsur, som kan overføre data til min pc, s her der der også en slags log, endda med pulskurver.

    Hvis nogen har gode ture som de vil dele ( fra København) og helst ikke med for meget tæt bilkontakt, så vil jeg rigtig gerne høre om det.

    Nanna

  5. I påsken fik jeg mig en cykel og det er ikke hvilken som helst slags cykel, men en smuk Specialized, som jeg har haft lånt sidste sommer- Nu er den min helt egen og det er fantastisk.

    Mit formål med cykler har indtil nu været; transport af mig om mine ting og sager, så der har været talt om robuste cykler med kurv bagpå til taske, pc, indkøbsposer, og tæpper til skovtur,

    Min nye cykel er noget helt andet, den er smuk, spinkel, udstyret med computer :-) og dens formål er fart..... Så det er virkelig noget andet.

    Og så er der det med cykelsko og klamper der skal klikkes ind i pedalen, når fødderne og pedalerne smelter sammen, så forsvinder overgang mellem cykel og ben og det hele smelter sammen og kraften fra kroppen overføres til fart og det er en fantastisk følelse.

    Sidste sommer fik jeg cyklet lidt på min Specialized bla. kørte jeg med i tøserunden, min første oplevelse af konkurrence og cykling. Personligt gik jeg gennem et par ambitionsstadier; nemlig at gennemføre til at køre uden at holde pause til at gerne ville køre på under 5 timer. Heldigvis lykkedes det mig at køre på 4 timer og 4 minutter uden pause. Så det var en god start for mig og Specialized.Men nu er cykel min og det stiller jo helt nye krav og udfordringer fx står den nu her i min stue og det er op til mig at planlægge ture, at komme afsted og tænke over vedligeholdelse. Alt sammen skræmmende nyt og dejligt.

    Indtil videre har jeg lavet mig en rute, hvor jeg føler mig tryg i forhold til trafik og hvor jeg kommer et stykke ud af København og får set skov og himmel :-)

    Turen er på 40 km og indtil videre kan vi nå det på 1:30 medregnet trafikken ind og ud af København, men jeg tænker at vi skal have en rute mere, hvor vi kan komme op og omkring de 80 km.

    Nu er det blevet en daglig vane et tjekke vejrudsigten på DMI og så kigge i kalenderen for at se hvornår det mon kan lade sig gøre næste gang at komme ud og mærke vinden og pulsen.

    Jeg har igennem de sidste år kørt en del spinning for at holde min kondition nogenlunde ok, men med cykling er det helt anderledes motivationen kommer på en helt anden måde- det føles bare bedre at se pulsen bevæge sig op over 90 når man samtidig mærker solen og vinden :-)

    I år vil jeg køre tøserunden igen og måske sjælsø. Tøserunden håber jeg at kunne køre på et lille stykke under 4 timer, og med det forår det har været indtil nu så har jeg jo haft gode muligheder for at komme ud og køre.

    Nanna