Morten Z

Måske skulle du fortælle lidt om hvordan man kan få adgang til forskningslitteratur. Det er mit indtryk at de færreste ved hvilke muligheder universitetsbibliotekerne tilbyder privatpersoner.

Hos en stor del af de publishers, hvor der ikke er fri adgang, kan man købe artiklerne enkeltvis med kreditkort, men så skal man nok være ret ivrig efter en bestemt artikel. Jeg ved faktisk ikke hvilken service universitetsbibliotekerne tilbyder private på det område.

Hvad med en slags intro til hvilken slags litteratur man vælger. F.eks. at det kan være være smart at starte med en review artikel af de højst citerede forfattere inden for et område.

Et sted i videoerne siger jeg noget om forskellen på reviews og originalartikler, men ellers er tanken jo at det er meget simple guides. Det du foreslår er rigtigt, men hæver også lige kompleksiteten et hak.

En ting til: Hvad med noget om Google Scholar?

Jeg fokuserer her udelukkende på PubMed, da det jo er den centrale database og også dertil næsten alle kildereferencer på MOL går til. Jeg er lidt ambivalent mht. Google Scholar, da jeg tit finder at den giver nogle mærkelige hits. Men klart nok - det er bestemt også en relevant tilgang.

Hvilke tanker ligger der bag din vejledning til hvordan man skal læse en artikel?

Udgangspunktet er, at når man søger på PubMed, så støder man på utallige artikler der er irrellevante eller bare noget teknisk mumbojumbo. Derfor synes jeg at den her "quick and dirty" metode er relevant at kende til.

Det er selvfølgelig lidt anderledes, hvis man i forvejen anvender originallitteratur seriøst. Så ved man hvilken journals og hvilke grupper der publicerer relevante ting for ens emne. Her vil man nogle gange dykke direkte ind i resultatafsnittet og kigge på en central figur eller tabel. Men igen - det her er tænkt som en ikke-akademisk guide.Under alle omstændigheder vil jeg næsten altid selv starte med at læse de sidste 3 linier i abstractet samt læse diskussionen før introduktionen.

Sådan søger du selv videnskabelige artikler

To små introduktioner til hhv. søgning af artikler på PubMed og læsning af videnskabelige artikler.

Mest for dem der ikke har så meget erfaring med det.

Med meget intensiv træning vil man kunne forbedre sin kondition markant på 2-3 uger. I praksis vil det dog gælde for de fleste at hvis man er almindelig fysisk aktiv, men ikke specielt konditionstrænet, så vil man kunne forbedre sin kondition med 15-20% på ca. 3 måneder. Denne procent gælder for konditallet og kan ikke direkte omsættes til løbetider. Forstået på den måde at selv om din kondition er blevet 20 % bedre, så betyder det ikke at du nødvendigvis kan løbe 5 km på 20 min, hvis du før løbe på 25 min.

Men det giver en ide om størrelsesforholdet.

Polar har faktisk også en smart USB dims, som jeg selv bruger:

Windlink

Man skal have et brystbælte mærket "Wind" og Polar Protrainer 5 softwaren.

Tak - rettet

Hold dig slank med mæthedsfaktorer

Er der nogen af jer, der har haft nogen form for kontakt med Sublimsport på det seneste?

De synes overhovedet ikke at være kontaktbare.

stbrandt -> Du sælger et kommercielt system til måling af heart rate variability. Ikke just det der efterspørges.

Brocher -> Jeg kan stadig ikke forstå at du ikke synes at MOL's sundhedsprofil er det I skal bruge. Selv den avancerede tager ikke ret lang tid, og f.eks. rygning kan under alle omstændigheder kun evalueres gennem spørgsmål.

Molorun - mere af den slags plattenslageri og du bliver bannet uden yderligere advarsel.

Jeg har rettet linket og har slettet linket i din signatur, da det henviste til et site fyldt med affiliate links.

Et væsentligt studie når vi skal forklare hvorfor tidligere studier har ført til forkerte konklusioner. Godt kød er ikke farligt, men det er dårligt forarbejdet kød - undgå junk-food!

(fortryder den pizza jeg lige har spist)

Ny løbe-trend: barfodsløb

Overhovedet ikke en ny løbetrend, men derimod den allerældste løbetrend der findes.

En artikel der er inspireret af, at jeg på lørdag deltager i en workshop med "Barefoot Ted"

Der er vistnok stadig pladser - Mere info og tilmelding her.

Reklamen diskuteres allerede i denne tråd:

Reklamer (i Teknisk hjælp)

Eftertanke:

Retter dine råd sig primært (udelukkende?) på hvad folk skal ændre ved deres kost for at leve sundere?

Eller er det også meningen at man fra scratch kan sammensætte en sund kost med udgangspunkt i dine råd?

Hvis førstnævnte er din ambition, så står og falder behovet for et protein-råd jo med, hvorvidt (og hvor udbredt) nogle mennesker ikke får nok protein. Men hvis sidstnævnte skal opfyldes, så mener jeg ikke man kommer udenom at medtage noget om protein.

Kostrådene retter sig mod almindelige mennesker der ikke har nogen speciel viden eller interesse i ernæring. Man kan jo skrive bøger om hvad der er optimal ernæring til forskellige målgrupper, men kostrådene skal kun handle om nogle helt centrale ting. Det er nok for meget forlangt at kræve at man direkte kan sammensætte en sund kost ud fra kostrådene eller det ikke skal være muligt at spise uhensigtsmæssigt indenfor kostrådene. Men jeg vil alligevel påstå, at hvis man efterlever disse 7 kostråd (og ikke er vegetar eller lignende), så spiser man temmelig sundt.

Mange af de ting der interesserer brugerne af disse fora er simpelthen for specifikke til at have relevans for "almindelige" mennesker.

Det lyder mærkeligt. Har du samtidigt ekstremt ømme muskler? Hvor langt og hurtigt løber du og hvad er din vægt?

Måske har det noget at gøre med hvad du gør efter du har trænet i form af kost- og væskeindtag.

Tak for kommentarerne.

KåreS - jeg vil kigge på om fedtforklaringen kan skæres skarpere fra første linie.

Spinderella - Jeg synes ikke at det er fair at kategorisere de nævnte råd som "kulhydratråd". Grøntsager dækker over et meget stort spænd af forskellige næringsstoffer - og f.eks. bælgplanter kan have et højt proteinindhold.

Jeg har selvfølgelig tænkt over protein, men har ikke fundet noget der viser proteinindtaget er sundhedskritisk i en generel vestlig madkultur. Kostrådene er jo ikke rettet mod atleter med særlige behov. Hvilken form for proteinråd synes I der skal være?

Eruption -> Jeg kan også bedst lide positiv vejledning, men hvis man kigger på hvordan den usunde halvdel af danskerne spiser, så kommer man simpelthen ikke uden om at de største gevinster hentes på at de mindsker indtaget af junk og sukker.

De 7 nye kostråd

Når det har taget så lang tid at komme med et bud på nye kostråd, så er det simpelthen fordi at jeg har tænkt over dem, vendt og drejet dem og diskuteret dem med andre - men nu er jeg tilfreds.

Lad mig høre hvad I siger?

Det er da helt oplagt at I skal bruge Motion-onlines Sundhedsprofil:

http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/sundhedsprofil/

Ruteopmåleren er helt sikkert mere præcis end Nike+, som er afhængig af at dit skridtlængde er præcist som systemet tror.

Jo mere du zoomer ind på ruteopmåleren jo mere præcist kan du optegne ruten og det må være grunden til eventuelle forskelle ved zoom.

Jeg mener i forhold til, at vi tidligt i vores udvikling levede af en kost som indeholdt betydelige mængder animalsk fedt. Derfor giver det også mening, at de forskellige fedtsyrer som den oprindelige kost indeholdt også tjener nyttige funktioner i kroppen. Ikke at det beviser noget, men jeg har det selv bedst med at diverse hypoteser også giver mening i det perspektiv.

Tvivler på at der findes nogen Monique Madsen. Der er nok snarere tale om Ole Madsen og Jesper Giray, som begge bor i Lausanne og er medlem af samme netværk. Folk som dem udgør internettets fladlus.

PS - links der indsættes i indlæg får automatisk tilføjet "rel=nofollow", så det har ingen værdi ift. Google, men det kan selvfølgelig skabe noget direkte trafik.

Medline-link til editorial:

Diet-heart: a problematic revisit

Kritikken er relevant, men jeg synes at forfatteren fejler i at være modtagelig overfor den nyere forskning og holder stædigt fast i klassisk tolkning af klassiske studier. Nogle af de punkter man bør overveje er f.eks.:

• Mange klassiske fedt-reduktionsstudier er livsstilsinterventioner, hvor mange andre ting end fedtindtag er ændret.
• Betydningen af effekt på LDL-partikelstørrelse. Visse typer af mættet fedt øger stor-partikelstørrelse, som ikke ser ud til at være nær den risikofaktor som lille-partikelstørrelse er. Samtidigt kan mættet fedt (i nogle studier) øge HDL. Alt i alt en øgning i total og LDL-kolesterol, som ikke øger CVD-risiko. Samtidigt har nogle studier peget på at visse typer af umættet fedt godt nok sænker LDL-kolesterol, men også HDL.
• Der er (beskedne) indikationer på at mættet fedt mindsker oxidationen af LDL-kolesterol. Dette vil i givet fald være en effekt der er vigtigere end kolesterolmængden.
• I studier hvor mættet fedt er erstattet af flerumættet fedt, er det muligt at den positive effekt snarere skyldes tilføjelsen af PUFA end fjernelse af SFA.

I min bog er det simpelt: Det er optimalt at spise en rig variation af gode fedtkilder, herunder også kilder til mættet fedt. Dette passer forøvrigt også fint ind i et evolutionsperspektiv.

The Nutrition Source

Denne her kostpyramide har jeg hængende på mit køleskab, og er fundamentet for min kost. Jeg synes den fungerer bedre end diverse kostråd.

Det kan jeg godt være enig med dig i og jeg begynder selv at tvivle på om det er en god ide at have kostråd i den nuværende form. Specielt forholdet til at spise fedt kan simpelthen ikke koges ned til en enkelt kort sætning.

En kostpyramide illustererer netop nogle brede uspecifikke retningslinier og mængdeangivelser fremstår som "mere af det og mindre af det".

I den specifikke pyramide er jeg ikke dog begejstret for at smør og rødt kød er rangeret på linie med hvidt brød og sodavand. Desuden får den ikke formidlet at en af de vigtigste koststrategier er at gå undgå industrifremstillet færdigmad. Der er f.eks. ingen sammenligning mellem bøffen i en BigMac og en økologisk lammekotelet. Men den slags bliver under alle omstændigheder meget problematisk at rådgive om for officielle myndigheder.

Zoater -> Kartoflerne kan selvfølgelig diskuteres. Kogte kartofler har faktisk et meget højt glykæmisk index (hvilket betyder mindre i et blandet måltid), men har mange andre gode egenskaber. Uanset kartoflens nationalkulturelle status, så synes jeg ikke at der er belæg for at fremhæve den særskilt, men at den måske kan indgå som et eksempel i en bredere "gruppe-anbefaling".

Mht. debat, så er jeg helt uenig med dig. Ingen "eksperter" bør holde igen med deres ærligt mente synspunkter i den offentlige debat ud fra frygt for at forvirre almindelige mennesker. Offentlig debat er så vigtigt et fundament i vores kultur og ernæring er ikke en mere hellig ko end f.eks. politik, miljø eller religion.

Ja, jeg bruger den i min kritik af kostrådene. Hvis man interesserer sig for det, bør man også læse den artikel samme gruppe også har i samme nummer:

Saturated fat, carbohydrate, and cardiovascular disease.

Den er noget lettere at læse end meta-analysen selv og giver for mig nogle gode bud på en bedre forståelse af samspillet mellem fedtindtag og risiko. Der er f.eks. flere studier der har vist, at når man man skifter mættet fedt ud med flerumættet, så opnår man visse fordele - men gør det mættet fedt farligt? Ikke nødvendigvis for det kan ligeså vel være at det er en positiv effekt af flerumættet fedt. Det understøtter ideen om at det er vigtigere at vælge sunde fedtkilder end det er at være bange for fedtprocenten eller indtaget at mættet fedt i sig selv.

Alt sammen underforudsætning af at man er i energibalance.

Det er for mig tydeligt at vi tidligere har baseret anbefalinger på et alt for forsimplet syn på sammenhængen mellem mættet fedt og kolesterol. Mættet fedt kan jo også differentieres i forskellige undergrupper med forskellige effekter. Visse umættede fedtsyrer sænker LDL-kolesterol, men hvis det primært er på LDL med stor partikelstørrelse og samtidig en sænkning af HDL-kolesterol, så er det måske ikke så fedt!

Differentiering på partikelstørrelse af LDL har netop hjulpet meget med at forstå hvorfor mættet fedt ikke er så entydigt dårligt som man netop har gjort det til.

Endelig bør man også læse den editorial der er i samme nummer, da den reelt er en 12-punkters meget hård kritik af ovennævnte meta-analyse.

Klippet kan ses her:

Debat: Er de otte nationale kostråd i virkeligheden sunde?