spammer

Medlemmer
  • Posts

    1
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by spammer

  1. Jeg er en mand i starten af 30erne og har haft i det i 1½ år i begge knæ. Havde aldrig haft skyggen af knæproblemer tidligere. Efter jeg fik problemerne var jeg hos en sports fysioteapeut som gav mig nogle øvelser, men det blev det kun værre af, så han foreslog at jeg holdt en pause fra alt. Det gjorde jeg så i 6-7 måneder hvor jeg ikke gjorde andet end at gå en smule (ikke hans forslag at vente så længe) (jeg har stillesidende arbejde).

    Jeg var så til otopædkirug, men han ofrede ikke meget tid på at konkludere at jeg var et helt klassisk chondromalacia tilfælde og at der ikke var grund til at undersøge det yderligere. Og at kikkert operation kun vil gøre det værre og diverse scanninger ingenting ville vise. Og jeg må da også erkende at mine symptomer passer godt med hvad man kan læse på nettet. Han sagde jeg skulle cykle en masse og lave statiske øvelser (øvelser hvor man ikke bevæger knæet) og sendte mig til fysioteapeut.

    Nu er jeg så begyndt at bruge min knæ noget mere. Jeg laver øvelser fra den nye fysioteapeut hver dag (de er ikke så voldsomme som dem fra den første) og prøver at cykle ca 4 kilometer hver eller hver anden dag. Det har i det mindste ikke gjort det værre fra dengang jeg næsten ikke brugte knæene, men meget bedre er det nok heller ikke blevet.. Fysioteaputen har sagt at han ikke kan give mig bedre råd end at lave øvelserne og så ellers vente..

    Fysioteapeuter har det meget med at spørge om hvordan det nu går osv.. Det har altid været meget svært for mig at svare på da mine knæ reagerer meget langsomt. Hvis jeg gør noget jeg ikke skulle have gjort kan jeg måske mærke det i 14 dage efter.. Ikke som store smerter, bare mærke det.. Så hvordan jeg lige har det fra dag til dag siger ikke så meget. Fysioteapeuter har det også med at ville lave nye aftler hver uge eller hver 14. dag - det giver heller ikke meget mening for mig med den hastighed mine knæ reagerer. Mit indtryk er også, at almindelige fysioteapeuter har det med at forvente at tingene går hurtigt fremad - men det gør de bare ikke, i hvert fald ikke i mit tilfælde.

    Mit helt uvidenskabelige råd i lyset af mine erfaringer er nok: Lad være med at stoppe helt med bruge knæene som jeg gjorde. Bliv ved med at gøre en lille smule, f.eks. cykling i lavt gear da det ikke belaster knæene så meget. Og at det er ok at man kan mærke det i knæene i tiden efter man har brugt dem så længe der ikke er egentlig smerte i stort omfang. Og hvis der kommer til en fysioteapuet der siger at nu skal du igang med en masse øvelser og hurtigt lave en masse nye aftaler - så tag lige en slapper og gå STILLE OG ROLIGT i gang med øvelserne. Spørg evt om der ikke er nogle mindre belastende øvelser man kan start med.. Vælg evt en fysioteapeut der arbejder et sted med flere fysioteapeuter, så er der bedre chance for at du kan ende med at gå hos en der ved særligt meget lige om knæ problemer.

    Held og lykke til alle andre med lidelsen, den kan virkeligt forringe ens livskvalitet!