3413

Fødevaredirektoratet fakta om aspartam.

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Af cand. med.vet., ph.D. Alicja Mortensen og akad. ing. Inge Munch, Fødevaredirektoratet

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier

Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. F.eks. kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1% af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark

Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må anvendes.

Da den første Positivliste blev udarbejdet i 1973, var aspartam ikke kommercielt tilgængeligt og derfor heller ikke vurderet sundhedsmæssigt, men i 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevaredirektoratet) en anvendelse af stoffet til læskedrikke, hvorefter det blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som f.eks. desserter og herunder frugtyoghurt, marmelade og andre frugtprodukter, slik, kager og lignende bagværk, marinerede fisk, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde vi nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam

De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevaredirektoratet) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser

For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40 - 60% af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i proteinstofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. F.eks. er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og f.eks. medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. F.eks. ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi

Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering

Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, f.eks. unge og gamle og raske og syge.

Fødevaredirektoratets vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. F.eks. blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet undersøgt data på forekomst af hjernesvulster hos mennesker (børn og voksne) i de sidste 20 år. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som f.eks. JECFA og EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Såvel de oprindelige undersøgelser, der i detaljer er gennemgået af myndigheder og uafhængige videnskabelige komitéer, som senere undersøgelser, der indtil i dag er publiceret i den videnskabelige litteratur, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

Hvilket dansk mærke er det bedste, det mest troværdig produkt vdr, protein & kreatin.

Hvilken mærker bruger i??