Annelouise

Medlemmer
  • Posts

    2
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Annelouise

  1. Selv sunde fødevarer, som det ser ud til at du spiser, feder hvis man spiser for meget af dem. Kroppen er en maskine, og hvis man fylder for meget i den tager den på - om det så er havregryn, gulerødder eller flødeboller man spiser. Jeg ville foreslå dig at sætte dig ind i basal kalorietælling og prøve at veje din mad i tre fire dage så du får overblik over hvor meget du egentlig indtager i kalorier. På nettet kan du finde diverse maskiner der kan regne ud hvad din basisforbrænding er, altså den energi din krop bruger om dagen for at fungere. Evt besøge en diætist der kan hjælpe dig med dette! Lykke til :)

  2. Hej alle!

    Ny på siden, men jeg har længe fulgt med og haft glæde af al den viden som folk derude deler ud af!

    Jeg er en 21 årig kvinde som skal i gang med at komme de overflødige (fedt)kilo til livs. Det er vist ikke mere end 3-5 kilo det drejer sig om, men det er lige de 3-5 kilo for meget! Jeg er 173 cm og vejer ca 67 kg vil jeg skyde på. Jeg vejer mig sjældent og går ikke op i hvad der står på vægten men hvordan min krop ser ud. Sidst jeg vejede mig, for et par måneder siden stod den på 67 og der er hverken sket fra eller til i mellemtiden.

    De sidste uge har min plan bestået af følgende:

    Kost:

    ca 60 gram havregryn med ca 15 gram rosiner til morgen

    1 stk frugt på formiddagen

    2 skiver rugbrød med magert pålæg til frokost, evt gulerødder/agurk/tomat

    2 skiver fiberrigt knækbrød med enten mager ost eller lidt hummus om eftermiddagen

    ca. 130 gram æg/kylling til aftensmad med grøntsager efter appetit, ca 150 gram kartofler hvis jeg har lyst, ellers flere grove grøntsager i stedet

    1 stk frugt om aftenen

    .. og når den søde tand kræver det, et enkelt stykke 85% chokolade. (max 100 gram om ugen)

    vand, te, en kop kaffe i ny og næ.

    Motion:

    en time om dagen seks dage om ugen som typisk hedder

    Ti minutters opvarmning på løbebånd på 9km/t

    Styrketræning

    Ti minutter cykel, interval med høj puls

    Styrketræning

    Ti minutter cykel, interval med høj puls

    Jeg træner et fullbody styrketræningsprogram fordelt på tre dage.

    Målet er at tabe fedt, ikke muskelmasse. Jeg har et grundlæggende kendskab til kaloriemængder i diverse fødevarer og gennemsnitligt ligger mit daglige indtag på ca 1500 kalorier men går ikke og tæller hver dag. Behøver jeg spekulere i at tælle kalorier og fumle med hvad min basisforbrænding er?

    Hvad sker der med min muskelmasse imens jeg taber mig? Jeg styrketræner, men opbygger jeg muskelmasse eller vedligeholder jeg bare det jeg har? Jeg kan vel kun opbygge muskelmasse hvis jeg er i kalorieoverskud?

    Er det realistisk at jeg kan smide de overflødige kilo på to måneder hvis jeg er konsekvent? Jeg skal sådan set bare have mindre fedt og mere muskel på kroppen.

    Kritik, kommentarer og forslag modtages med kyshånd! På forhånd mange tak :)