TUNGNEM

Medlemmer
  • Posts

    12
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by TUNGNEM

  1. "Jeg har et kcal underskud dagligt, før motion på et sted imellem 1000 og 1500 kcal"

    Altså præcist som jeg sagde, du er på sultekur!

    Med den ekstra postulerede motion har du en glimrende chance for at nå op på 50/50 tab af fedtvæv og muskelvæv.

    Jeg foreslår du mønsterbeskytter metoden og får den offentliggjort i kuponhæfte nr. 11.

    Du kunne meget pasende døbe sultepjankeriet "NEUNGAMME-KUREN!

  2. At påvise krystalklar evidens tager foruden fravær af særinteresser også oceaner af tid og penge.

    At det ikke er sundt at guffe asbestfibre, æde transfedt, ryge eller fylde sig med steroider etc. tog også terminalt mange år, urimeligt mange menneskeliv og meget alt muligt andet at påvise med så monumental evidens, at selv f.eks. sundhedsstyrelser og andre, der dels utilladeligt uambitiøst konsekvent adresserer den laveste fællesnævner, og dels uhyggeligt ofte tager mere end betydelige hensyn til industri, landbrug, osv, følte sig tvunget til at advare befolkningen.

    Dertil kan jagten på den herinde så begejstret tiljublede evidens et langt stykke af vejen blive yderligere vanskeliggjort pga. maskeringseffekten, dvs. andre faktorer, som i en given population kan være skyld i den dominerende andel eller grad af de sygdomme man prøver at undersøge for.

    Der er simpelthen ikke år nok i et menneskeliv til at undersøge, hvorvidt der er en positiv helbredsfordel ved indtagelse af kvalitetsolier i en befolkning, der i øvrigt lever som svin, som f.eks. den danske.

    Det betyder bare ikke , at dette eller hint ikke kunne være en interessant eller en væsentlig tilgang for folk med en radikal anderledes livsstil, som f. eks. det lille mindretal, der ikke tilbeder lystreptillivsstilen, hvor lavest levetid og mindst sundhed er den tilbedte gud, og hvor idéen om at genpåtage sig et minimalt ansvar for egen sundhed, egen adfærd og egne valg anses for fascistoid og dybt tåbelig.

    Jeg forstår simpelthen ikke denne tilgang, hvor den bagvedliggende ambition synes at være ønsket om at fastslå, hvor voldsomt vi mon kan tillade os at ødelægge naturlige fødemidler, før folk i stort antal decideret dratter om kort efter indtagelsen.

    Det forekommer mig ikke at være et voldsomt ambitiøst udgangspunkt……….

    Det betyder naturligvis ikke, at man skal betale voldsomme overpriser for ugens spekulationsprodukter pga. af løfter om evigt liv, større pik (gud forbyde det) eller endnu flere natlige rejsninger.

    Men det betyder (selvfølgelig), at man bør købe produkter, hvor der i produktionen er anvendt de bedste råvarer, er iagttaget en "best practice" under fremstillingen, og man kunne i den bedste af alle verdener forlange, at det var producenterne, der skulle påvise FRAVÆRET af negative helsepåvirkninger i deres kemikalier, tilsætningsstoffer, parabener, thalater, industrielle produktionsmetoder, osv.

    Hvorfor dog ligefrem foretrække olier, der er fremstillet med lokumsrens, blegemidler, stærk varme og opløsningsmidler af acetonefamilien?

    Hele denne diskussion og de fremførte argumenter minder til terminal genkendelighed om dem, der mødte de første advarende røster mod f.eks transfedtsyrer for årtier siden.

    Der skulle ufatteligt mange lig på bordet, og det kom der så.

    Man forstår at lig er gode, der er nemlig herlig evidens i dem.

    Personligt foretrækker jeg en mindre grad af historieløshed, tilstræber indkøb af gode friske råvarer fremstillet med omhu og sundfornuft efter "best practice" uden unødvendige tilsætningsstoffer eller potentielt ødelæggende produktionsmetoder, hvis eneste formål er at optimere industriens profitter.

    Synsvinklen må uundgåeligt og logisk nok være forskellig mellem et gennemsnitligt dansk sygdomshærget ringvrag og f.eks. en evigung græsk gud, på hvis veludviklede skuldre, det sammen med ganske få andre Heliotroper, hviler ansvaret at være et maskulint forbillede for samtidens unge...............

    Sådan er vi mennesker jo så forskellige.

    PS:

    Zonediæten er naturligvis en gang dybt forvrøvlet kurlegspladder, selvom den efter sigende skulle kunne udvirke mindre mirakler ved nedsunken livmoder og forhudsforsnævring.

    Og at olier er koldpressede er desværre ingen som helst garanti for at de ikke har været udsat for voldsom varmepåvirkning i produktionen.

    Moderne industrielle friktionspresser udvikler voldsomme varmegrader, så anser man det for væsentligt, at olien på intet tidspunkt fra råmateriale til slutprodukkt har været stærkt opvarmet, så er den devaluerede betegnelse ”koldpresset” intet værd.

    I enkelte lande betyder samme prædikat, at produktet på intet tidspunkt har oversteget en given temperatur, typisk 50-60 grader, men så langt er vi vist ikke kommet herhjemme endnu.

  3. "Men jeg tror det er realistisk at sige jeg har tabt mig noget i stil med 1½ kg fedt (fedtvæv red.) hver uge"

    Hvis det er tilfældet, så har du som absolut minimum realiseret et energiunderskud pr. uge på 10.500 Kcal svarende til minus 1.500 Kcal pr. dag.

    Da man aldrig kun kan smide fedt, og da der ved forsøg på så ufornuftigt voldsomme vævstab også tabes betydelige mængder muskelvæv, må dit energiunderskud i virkelighedens verden have været markant større.

    Enten sulter du dig og løber et marathonløb dagigt, eller også har du, - hvilket ikke er spor uædvanligt for kurlegende kvinder, - et ualmindeligt afslappet og ret liberalt forhold til virkeligheden!

  4. Så længe man fortsat uforstandigt insisterer på at tale om "at tabe sig", "normalvægt", "BMI", - og alle de andre stenalderudtryk, der forlængst burde have været kylet ud på historiens mødding sammen med socialisme, dampmaskiner og andre forældede og meningsløse ubrugeligheder, så kommer der ikke meget fornuftigt ud af den kurleg.

    KUN fedttab giver nogen som helst mening, og hvis man først har ulejliget sig med at fatte den enkle sandhed, kan 98% af tidens latterlige kuponhæftekure og damebladsdiæter pronto arkiveres lodret

    Og da hvert kg fedtvæv, der ønskes såkaldt "tabt", koster et energiunderskud på MINDST 7000Kcal, er det naturligvis aldeles urealistisk, dybt tåbeligt og hamrende usundt at bare forsøge dette pjankeri.

    Pudsigt nok er folk voldsomt tålmodige medens de opbygger de overflødige kg spæk, - det projekt afsætter de som bekendt gladeligt flere år til, men når blæveret skal af igen, vil man hverken afsætte tid til det, anvende blot minimal fornuft eller overholde naturlovene.

    PS:

    Når man fratager en fedtklump på 150kg hans daglige 8000Kcal+ "diæt", så vil den efterhånden "manglende" kg-vægt af fækalier på vej fra gab til gat, samt de mange kg vand, der bindes af især kulhydrater, fibre m.m. let udgøre et betydeligt, men for fedtlageret ligegyldigt såkaldt "vægttab"!

    Denne viden benytter diverse slankeludere på tv og andra fedmepornografiske aktører sig kynisk af, så det fede kurlegsoffer endnu engang og for 3. gang samme år, hvinende af fryd kan ytre: "Se moaaaar, jeg taaaaaaaber miiiiiiiiiiiiiiiig"

  5. "Med andre ord skal man følge rådene i din artikel på getbig?"

    Hvad "man" måtte vælge at såkaldt "følge", må "man" naturligvis helt selv om!

    Men hvis "man" ønsker fornuftige resultater, er det selvklart altid en fremragende idé at notere sig, hvad guddommeligt indsigtsfulde, milde, begavede, muntre, smukke, velhavende, uopslidelige maskuline fitnessikoner med vokal stemmepragt af orkanstyrke måtte mene om dette og hint!

    Selv hvis det af hensyn til målgruppens mindre end imponerende åndsevner fremføres i en forunderlig humoristisk og derfor ikke altid stramt evidensbaseret/røvkedelig form, som det alligevel kun er et lille segment af unge hankønsskabninger med overgangsplagede stemmer, der insisterer på at kedsomhedsfordrive sig med!

  6. Hvad gør man, når man har opfundet verdenshistoriens med idiotiske receptpålagte såkaldte "slankemiddel"?

    Man lancerer naturligvis et passende antal år efter den første fedmepornografiske åbenbaring en svagere version til håndkøb i Matas, epicenteret for fede evigt kurlegende madammers indsigt i human ernæring!

    Fedmepjankeriet er naturligvis som forgængeren rent selvbedrag, hundedyrt og forhindrer/udsætter det tidspunkt, hvor den fede eller overvægtige evt. måtte erkende årsagssammenhængen og genpåtage sig et minimalt ansvar for egen adfærd og egne valg.

    Tilmed virker det platvulgære fedmevås kun, hvis affaldskosten fortsættes, fupnummeret har INGEN effekt på fortsat tvangsfodring med kulhydrater og protein, muligheden for malabsorbtion af fedtopløselige vitaminer er glimrende, og hele herligheden afrundes med en delikat gang oliebæ i trussen, der i kedsomhedsfordrivende effekt kun overgås af numseskyl med transparent slange, der stadigvæk er en favorit blandt tykke damer og Dennis Knudsen ifølge velkendt reklameindslag.

    Nøgternt set må Dennis antages at have mere direkte glæde af denne hygiejniske tilgang til kanal 2!

    Den neddroslede Xenical-leg er derfor på alle måder et epokegørende tåbeligt produkt, hvilket automatisk sikrer målgruppens udelte interesse!

    PS:

    Midlet anbefales endda af Arne Astrup, kurlegskarussellens svar på Onkel Joakim, så det er langt fra utænkeligt, at skatteindtægterne fra profitten på dette evnesvage kuponhæftepladder nærmest på egen hånd kan løfte Danmark ud af den finansielle krise!

  7. "Fordi hun påstår, at når man er i kalorieunderskud må man også tabe sig!! Dette ved jeg selfølgelig ikke er sandt"

    Denne epokegørende indsigt må du arbejde videre med, - Nobel prisen ligger nemlig lige til højrebenet, idet du hermed har afsløret en helt ny naturlov.

    Men flere psykofarmika roder aldeles rundt i de appetitstimulerende såvel som de sultdæmpende hormonader, neurotransmittere osv.

    Derfor ses det af og til, at individer, som guffer disse ting i sig, bliver mere voluminøse.

    Oftest er der dog tale om det forhold, at når den appetitreducerende depression aftager, så øges den naturlige appetit ligeledes.

    Pusler man så til daglig som de fleste danskere med en affaldskost bestående af utérlige mængder af fedt, sukker og alkohol kombineret med et totalt fravær af fysisk aktivitet, så vender spæklaget naturligvis frygteligt tilbage og/eller bliver forøget!

    PS:

    Pudsigt nok taber alle sig planmæssigt, HVIS deres kost og motionsniveau KONTROLLERES, og man bør IGEN erindre sig, at fedmeepidemiens største problem FORTSAT er selvbedrag, underrapportering og en total ulyst til at genpåtage sig ansvaret for egen adfærd og egne valg.

    Dvs. det man for få år siden kaldte noget så usocialistisk som at blive voksen.

    Hertil hjælper naturligvis ikke alle de tanketomme og quasi-fascistoide forslag fra diverse læger og cand scienter, der ønsker yderligere formynderi og et udvidet pattebarnssamfund med motion på recept og diverse kostmæssige tvangsforanstaltninger i henhold til disse skabningers ideologiske ståsted, der som bekendt befinder sig et eller andet sted på grænsen mellem Kina og NordKorea!

    Almindelige tosser og despoter er til at håndtere, men de gode viljers hæslige tyranni er livsfarligt for de få individer, som rent faktisk godt kunne tænke sig at bevare noget, der bare svagt minder om et samfund med frie mennesker.