nu har jeg taget alli siden pillen udkom i mandags, og har på nuværende tidspunkt tabt mig næsten 3 kg. jeg har lagt min kost endnu mere om, end den var i forvejen, og bivirkningerne har været minimale og ikk skræmmende overhovedet.
jeg har ellers altid været en relativ slank pige med fart på hele tiden og med en højde på 1,80 så befandt jeg mig rigtig godt med en vægt på 72 kg.. men intet varer åbenbart evigt. Da jeg efter nogle turbulente år afsluttede min uddannelse og havde 2 små børn i bagagen, da kunne min krop ikke klare presset mere og som lyn fra en klar himmel endte jeg i angstanfald og depression. jeg fik en masse hjælp, samtaler og medicin, og med min viljestyrke fik jeg mig kæmpet nogenlunde ovenpå efter relativ kort tid, og kunne genoptage mit arbejde.
under et år efter min diagnose blev stillet, kom jeg fri af samtalerne, men medicinen skulle jeg tage i minimum 2 år... men allerede i januar i år trappede jeg ned på halv dosis og en måned senere stoppede jeg helt. for jeg valgte at jeg kunne klare resten selv, for man bliver ikke lykkelig af lykkepiller..
sidegevinsten ved pillerne var 20 ekstra kg, fordi de sætter stofskiftet fuldstændigt i stå, selvom jeg gennem hele forløbet har motioneret som jeg plejede og spist akkurat på samme måde som tidligere. nu er det halvandent år siden jeg blev syg, og jeg er klar til at gøre en forskel. alli hjælper mig med at holde den rette kurs, min motivation er i top, og jeg tør ikk skeje ud af frygt for at lave i bukserne..
jeg ved egentlig ikke om det er pillerne eller min kost som gør at jeg taber mig, men det virker, så jeg vælger at tro på at det er en lykkelig kombination af begge dele.
jeg forventer ingen medlidenhed eller forståelse for min situation, men håber på at mit indlæg kan sætte skub i nogle tanker hos jer allesammen.
Alli...den nye "slankepille"
in Vægttab
Posted
nu har jeg taget alli siden pillen udkom i mandags, og har på nuværende tidspunkt tabt mig næsten 3 kg. jeg har lagt min kost endnu mere om, end den var i forvejen, og bivirkningerne har været minimale og ikk skræmmende overhovedet.
jeg har ellers altid været en relativ slank pige med fart på hele tiden og med en højde på 1,80 så befandt jeg mig rigtig godt med en vægt på 72 kg.. men intet varer åbenbart evigt. Da jeg efter nogle turbulente år afsluttede min uddannelse og havde 2 små børn i bagagen, da kunne min krop ikke klare presset mere og som lyn fra en klar himmel endte jeg i angstanfald og depression. jeg fik en masse hjælp, samtaler og medicin, og med min viljestyrke fik jeg mig kæmpet nogenlunde ovenpå efter relativ kort tid, og kunne genoptage mit arbejde.
under et år efter min diagnose blev stillet, kom jeg fri af samtalerne, men medicinen skulle jeg tage i minimum 2 år... men allerede i januar i år trappede jeg ned på halv dosis og en måned senere stoppede jeg helt. for jeg valgte at jeg kunne klare resten selv, for man bliver ikke lykkelig af lykkepiller..
sidegevinsten ved pillerne var 20 ekstra kg, fordi de sætter stofskiftet fuldstændigt i stå, selvom jeg gennem hele forløbet har motioneret som jeg plejede og spist akkurat på samme måde som tidligere. nu er det halvandent år siden jeg blev syg, og jeg er klar til at gøre en forskel. alli hjælper mig med at holde den rette kurs, min motivation er i top, og jeg tør ikk skeje ud af frygt for at lave i bukserne..
jeg ved egentlig ikke om det er pillerne eller min kost som gør at jeg taber mig, men det virker, så jeg vælger at tro på at det er en lykkelig kombination af begge dele.
jeg forventer ingen medlidenhed eller forståelse for min situation, men håber på at mit indlæg kan sætte skub i nogle tanker hos jer allesammen.