Bjarkan

Medlemmer
  • Posts

    19
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Bjarkan

  1. Tak til alle som har taget sig tid til at svare.

    Jeg sætter stor pris på Dysp´s tilgang som jeg faktisk er forholdsvis enig i, dog er tilgang og tal noget fra det der nu er muligt, jeg har tidligere dyrket meget motion og har også god erfaring med at køre på til man, hvertfald næsten græder.

    Kan uddybe lidt omkring min egen tilgang, jeg er helt med på at wii er leg, det er en del af livsstilsændringen men faktisk er er nogen af øvelserne i wii fit, helt almindelige gulvøvelser og der både step og hullahop :) øvelser som bringer pulsen på 130+ (for mig, nok ikke for folk med bedre kondi)

    Motionscyklen cykler jeg på 45-50min af gangen i så højt tempo jeg kan holde til, hvilket igen bringer min gennemsnitlige puls over 120, målet er i første omgang at nå op på en time, pt går det ganske godt de første 30-35min hvorefter de sidste 15-20min virkelig brænder, jeg syrer tiulo sidst helt til og jeg når en grænse som jeg jo så arbejder på at flytte.

    Kost har faktisk tro det eller ej aldrig været mit problem, derimod er inaktivitet og overdrevet indtag af cola og energidrikke det som har flyttet mit BMI fra et sundt 22 til 38.

    Der er gået en smule sommerferie i den, men er nu tilbage på sporet, jeg tror ikke på mirakel kure, men jeg har supleret kosten med hjemmelavede "smoothies" bestående af 2dl skummetmælk 40g grov valsede havregryn, 40g soja protein (ved godt de er svære at optage) og så tilsat frosne bær eller lakridspulver og en smule sødestof(ingen/meget få kcal), jeg er helt med på at der ikke findes genveje men jeg har brugt det som nemme måltider i forbindelse med morgenmad eller træning og ikke mindst er det nemt at kontrolere energi indtaget når det er så simpel, samtidigt er det forholdvis lækkert og giver en god mæthedsfornemmelse.

    Jeg har genoptaget en gammel hobby, nemlig at spille hardball, ca det samme sompaintball bare at man skyder med plastikkugler, noget som giver timers god motion mens man har det sjovt, og adrenalinet pumper. I dag var første gang at jeg rigtigt kunne mærke en forskel, jeg er ikke nær så stakåndet og selv om det er hårdt kan jeg give den gas og køre på.

    Jeg har tilegnet mig det såkaldte dovne dogme, som i alt sin enkelthed går ud på at hvis man kan cykle så lad bilen stå, kan man gå så lad cyklen stå.

    Til sidst et klap på ryggen til mig selv, det er nu lykkedes mig at lave 10 rigtige armstrækkere i træk, var godtnok max presset på de sidste 2 og måtte hænge lidt i armene, men det gik :)

  2. Hej Alle

    Jeg er i gang med et større vægt tab og er indtil videre nået fra et BMI på næsten 38 til lige over 36, derudover er jeg kommet i væsentligt bedre form, vægttabet er opnået på lige omkring 12 uger incl lidt ferie. Min eget gæt er at jeg har tabt ca 12-14kg fedt og væske og har taget 2-4 kg på i muskler ?

    Jeg bruger ca 1 time om dagen på motion med vekslen mellem fokus på fedtforbrænding og styrke/balance.

    Vi har indkøbt en motions cykel og nu senest en wii maskine, som jeg ikke har brugt så meget andet end til lidt cardio og yoga (Forbavsende mere givende end jeg nogensinde ville have troet ?)

    I går kom så dagen hvor jeg nåede en milepæl, jeg var ude at løbe, det var ikke kønt, det var ikke langt og det var ikke hurtigt, MEN det var løb. Jeg løber 2-400m af gangen og går så indtil jeg igen kan trække vejret normalt og løber så igen (Ved ikke om det er løsningen men konstant løb er ikke endnu en mulighed, heller ikke ved lav fart!)

    Mit spørgsmål er egentligt så hvor får jeg den største gevinst i forhold til vægttab og evt i forhold til "form" ?

  3. Jeg er ingenlunde ekspert, men er i ca samme situation som dig, jeg har nu været i gang i 8-10 uger og det virker, mit vægttab er ikke imponerende, men jeg mærker en kæmpe forskel i kroppen, jeg har jo nok også taget en del på i muskler. Jeg vil foreslå at du kigger på at få indlagt mere motion, evt i form af gang eller styrketræning. Alt hvad du foretager dig i den retning hjælper og det er forbundet med en sundere livsstil. Held og lykke med projektet.

  4. Konen og jeg er begyndt at søge geocaches(en nørdet form for orienteringsløb, men for os en god fælles aktivitet hvor vi får os rørt) Resultatet er at vi får gået en masse i skoven ikke kun på stier men også ude i terren, vi går mest men i blandet terren og vi prøver at få løbet en smule indimellen, dog er det sidste mere et mål end noget vi får gjort meget.

    Nu er spørgsmålet, hvad får vi ud af det ? hvordan kan man evt beregne kcal værdien ? ikke at det skal gå op i tal, for det virker for os og det giver mening vi opnår det vi vil, nemmelig god motion samtidigt med at vi hygger os, altså en ægte omlægning af vaner.

    Det skal siges at vi begge er i den tunge ende og at selv om løb sikkert var mere fornuftigt så er det ikke der vi er endnu.

  5. Jeg har overvejet at indkøbe noget/nogen chia frø til at tilsætte min protein shake. Jeg er blevet rådet til at tilføre olie/fedtsyrer og jeg tænker chia måske er et godt valg.

    Har nogen erfaringer med chia og hvad tænker i om brugen ? skal jeg hellere bruge en olie i en anden form ?

  6. Det oplyste basalstofskifte er beregnet med den måler fra denne side men somjeg skriver er mit daglige energi forbrug jo også netop næsten 5000 så tror/håber at regnestykket i hvertfald i teorien er korrekt ? Men uddyb gerne kritikken ?

  7. Jeg er ved at revidere min kostplan efter råd herinde fra, jeg har fulgt en 1500kcal om dagen plan, men sætter det op til lidt over 2000kcal for netop ikke at køre for hårdt på, jeg er netop ikke interreseret i yoyo tab. protein shaken bliver så mellemmåltid inden turen på cyklen, hver aften.

  8. Vil forsøge mig med at erstatte middags maden med en protein shake, jeg har til formålet indkøbt soya protein som jeg forventer at blande med skummet mælk og iblande lakridspulver, da jeg ikke rigtigt kan med de færdigblandede vanilie, jordbær eller choco udgaver,desuden er min version i højere grad organisk og "naturlig"

    Blandingen kommer som udgangspunkt til at hedde 3dl mælk (120kcal) 15g sojaprotein (60kcal) + en smule fra lakridsroden altså under 200kcal men med relativt meget protein og forhåbentligt god mæthed.

    Nogen kommentarer ?

  9. Endnu en dag med sund kost, og en god tur på cyklen, var en tur i fields, hvilket normalt er forbundet med en ordentlig omgang amerikaner snask af den ene eller anden form. I dag stod den på sushi (var mega ringe) og en juice med appelsin, gullerod og ingefær. så holder mig stadig på måtten.

  10. Jeg har flere steder læst at mandler er et godt valg hvis man gerne vil have lidt sødt, men slår jeg op i min kcal tabel så er der ikke nogen forskel på om jeg spiser marcipanbrød eller mandler ca 550kcal for 100g, ved godt man måske nemmere guffer marcipan brøddet en 100g mandler, men jeg tænker om ikke der også er en anden faktor, noget med fibrer eller sukkerstoffer der gør mandlerne til et bedre valg ?

  11. Var i dag på Jensens bøfhus, en ikke så nem udfordring,men jeg tror jeg klarede skærene nogenlunde, spiste en favoritbøf på 190g ændrede kartoflerne til en bagt kartoffel og købte salatbar til. Jeg ved ikke hvor mange kcal det blev til i det hele, men jeg ved at det garanteret var adskillige tusind færre en det ville have været tidligere :).

    Jeg er mere eller mindre nået frem til at droppe at prøve at tælle kcal, men at holde fokus på at vælge rigtigt. Og så ikke lave overspringshandlinger.

  12. Tak for svaret, jeg har et lidt anstrengt forhold til gullerødder, men spiser frugt og grønt samt god fornuftigt mad som pasta, kødsovs gene med grøntsager, holder det så vidt muligt til en potion og ikke for meget, derudover spiser jeg rugbrød og ofte sushi

    Det var alm coca cola jeg drak så ja der sker en stor forskel.

    Jeg sidder og læser lidt op på gamle tråde og jeg kan ikke rigtigt komme udenom at holder jeg mig til 1500kcal så går det for hurtigt, og jeg har da også oplevet at jeg har lidt svæt ved at holde energi til cyklen, jeg må spise lidt mere og tænker at jeg evt kunne forsøge mig med en eller anden form for energi før ? mens ? efter ? jeg cykler.

    Det er super vigtigt for mig at jeg taber mig på en sund måde, sandheden er at når man er så stor som jeg så behøver man meget energi men hvor meget kan jeg max være i underskud på en dag og samtidigt tabe mig på en sund og ordentlig måde ? er -2000kcal for meget ? det ville sågive mig ca 1kg om ugen det er vel ok ?

  13. Nu har jeg så gennemskuet dette forum, der var allerede svar og min post er derfor ikke særlig relevant,men jeg lader den stå med dette edit.

    Nu er jeg selv ny her på forum, men vil aligevel bydelidt ind. Jeg er ikke ekspert og folk må rette mig hvis jeg tager fejl.

    Starten er svær, det tager tid at komme igang. en puls på 160 lyder på mig som værende for høj, du kører for hårdt på. Kroppen har et vist leje hvor fedtforbrænding virker mest optimalt og du skal nok lidt ned i puls og intensitet, jeg vil gætte på at du stresser kroppen så du kører på sukker depoter, vand og stress hormon. prøv i stedet at køre omkring puls 130 og se om du kan komme op på 50-60min.

    En vigtig pointe er også at kigge efter dine skjulte syndere, drikker du kaffe med sukker, sodavand eller spiser du kiks på arbejdet ? Du kan være i en situation hvor dit daglige kcal optag er så højt at du faktisk ikke opnår et vægt tab ved træningen, blot at du tager mindre på ?

    Evt kunne du oplyse højde og vægt ?

  14. Hej dette er min første post her på dette forum, jeg er nu på 4 uge i et større vægttabs projekt. Jeg er 30 år, 180cm høj, og vejer nu efter et par uger 120kg, hvilket er ca 7kg mindre end jeg højest har vejet.

    Jeg er heldigvis stadig i nogenlunde sund tilstand dvs. ingen problemer med tikkeren eller lignende. Jeg har tidligere dyrket masser af motion og styrketrænet meget. Da staturen var bedst vejede jeg 86kg hvilket igen er mit endelige mål. Nok om mig nu til det som det drejer sig om.

    Jeg har som mål at tabe 34 kg og min plan er som følger: Sund mad med en diæt på ca 500kcal mindre end nødvendigt (Her mangler jeg lidt viden om hvad nødvendigt er, går indtil videre ud fra at jeg behøver ca 2000kcal så forsøger at begrænse mig til 1500kcal omdagen, i sund/naturlig kost)

    Ifølge beregneren her på siden har jeg et basalstofskifte på 2517 og et totalt energiforbrug på 4592, men betyder det så at hvis jeg rent faktisk holder mig på 1500kcal indtag om dagen så er jeg på -3000 ? Det lyder lidt vildt ?

    Herudover cykler jeg 45-50min om dagen ved moderat intensitet, hvilket ifølge cyklen er 500-550kcal forbrændt.

    Jeg regner med at jeg skal have et underskud på 7700kcal for at tabe 1kg så i alt 261800kcal og med ca 1000kcal i underskud om dagen så ligner det 262 dages træning, dette er selvfølgeligt enormt længe, men regner med at når jeg kommer godt i gang og kan mærke at formen bliver bedre, så kan jeg oven i cyklingen også styrketræne og dermed nedbringe tidshorisonten betydeligt.

    Så mit spørgsmål er vel egentligt er min matematik korrekt, har jeg huller i min viden eller kan i foreslå en bedre tilgang ?

    Kan lige tilføje at jeg er begyndt at tage nogen vitaminpiller fra den lokale helsekost butik, pillerne er organiske og dække rigeligt mit behov. Ved ikke om det bare er placebo effekt, men jeg har allerede efter et par uger mere energi(kan også værefordi jeg ikke drikker 1,5-3L cola om dagen dog)