kilroy1975

Medlemmer
  • Posts

    9
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by kilroy1975

  1. Tak til jer begge. Selvom i ikke er helt enige er der ligheder, og jeg har nu en smule viden at tage med til fysioterapeuten så jeg er bedre klædt på til at spørge dem. Jeg har også læst op på nogle af de emner i nævner for at vide mere.

    Så rigtig mange tak for svarene.

  2. Hej Rune

    Der er intet problem i forhold til AS, det jeg prøver at spørge om er:

    Skal selv en rask løber holder hele hviledage selvom de med de ovennævnte distancer ikke føler nogen som helst gener ved at løbe dagligt?

    Eller kan man så længe benene og leddene ikke strejker løbe dagligt uden at komme til at mangle restitution over tid?

  3. Jeg har de seneste år løbetrænet on/off. Jeg er i det seneste år blevet mere motiveret og har løbet en hel del.

    Jeg er nu oppe på en halv maraton og nogle gange lidt mere når jeg løber længst. Jeg løber relativt langsomt, med en snit fart omkring de ti km/t.

    Jeg er blevet hooked på at løbe, og det er her mit spørgsmål kommer ind, for løber jeg mere end jeg skulle, med hensyn til hvad der er skadeligt?

    Jeg løber helst et halvt marathon hver tredje dag, og langt de fleste dage ind imellem løber jeg mellem 10 og 15 kilometer. Samme hastighed.

    Jeg holder ikke en hel hviledag i alle uger.

    Jeg har en temmelig udbredt ankylosing spondylitis og løber derfor kun på løbebånd, der er meget stødabsorberende. Hvis jeg løber på vej ligger jeg ned et par dage efter, men har alligevel deltaget i tre halv marathon og agter at deltage i flere. Det skader ikke permanent i forhold til tilstanden.

    På nogle dage gør denne tilstand at jeg ikke kan løbe ret langt før min krop siger tydeligt stop. Det lytter jeg naturligvis til.

    Men selvom jeg løber dagligt, og løber - synes jeg selv - rimeligt lange distancer, så har jeg ikke ømme muskler eller led problemer jeg på nogen måde kan forbinde med mit løb.

    Faktisk synes min krop at protestere de dage den selv har forhindret mig i at løbe.

    Så når jeg ikke føler nogen former for ubehag ved at træne disse distancer hyppigt, er det så alligevel for meget af det gode? Eller er reglen om at løbe 3-4 gange ugentlig møntet på opstartsfasen?

    Mvh

    Kilroy

  4. Da jeg først begyndte at tabe mig for et par år siden oplevede jeg det samme med håret. Jeg fik dengang at vide at det var normalt med vægttab. Især i starten, og især for mænd. Det blev senere bedre, og da jeg holdt et års pause med kuren blev det normalt igen. Noget af det tabte kom tilbage.

    Og da jeg så startede anden etape af mit vægttab der nu har stået på i snart 4 måneder, ja så begyndte håret igen at blive mærkeligt.

    Jeg har denne gang valgt at løse det ved at klippe det ultra kort. Så kan det hverken ses eller føles. Og så håber jeg da CKF1 har ret.

  5. Hej

    Først en lille forklaring:

    Jeg har gennem længere tid løbet (jogget) for at tabe mig. Og jeg har tabt mig tolv kilo so far. Men vægttabet synes at være stoppet. Måske endda med en lille stigning den sidste uge.

    Da jeg startede med at løbe kunne jeg ikke løbe nogen videre længde. Jeg fik mig kæmpet op til 5 kilometer, hvor distancen lå i lang tid. Pludselig skete der noget og i løbet af få dage røg distancen op til ti kilometer. Der ligger jeg for det meste nu, med enkelte peaks hvor jeg løber længere. Da jeg hurtigt bliver blank og ikke ser trafikken omkring mig når jeg løber, så har jeg anskaffet mig et løbebånd. På den løber jeg med en stigning imellem 1-3. Og med en ventilator foran mig til at køle og simulere lidt vind. Jeg bor ikke i Danmark men i et land der er en hel del varmere.

    Jeg løber barfodet, da sko, uanset type, giver mig problemer med akillessenen. Jeg får rigeligt med smertestillende medicin da jeg har ankolosing spondilytis.

    Jeg er 38 år, vejer pt 92.6 kilo og er 191 cm høj. Jeg vil gerne ned på 85 kilo ca. Mit kalorie indtag ligger på ca. 2200kcal dagligt. jeg sover 8 timer dagligt og læser på uni. Løbe min primære motionskilde men dagligt går jeg derudover minimum 3 kilometer.

    Og så til mine spørgsmål:

    1. Jeg løber 2 dage i streg og holder så en dag pause. Er det ok eller skal jeg holde pause hver anden dag?

    Hvilke grunde kan der være til at jeg er stoppet med at tabe mig? Kcal indtag og beregneren herinde siger jeg ligger i et pænt underskud.

    2. Mine negle på fødderne er begyndt at blive lilla. Indtil videre tre styk. Det er sket efter at distancen er øget. Det har intet med min ryglidelse at gøre. Andre fora og tråde har bemærket det kan skyldes sko, men, uhm, jeg bruger ikke sko til løb. Nogen gæt? er min iltoptagelse for lav eller hva´?

    3. To minutter efter jeg er begyndt at løbe er min puls oppe på 170. Jeg fik det checket i starten og igen for et par uger siden som follow-up hos en hjerte specialist. Alt ok, helt fint, bare løb var resultatet. Sådan er der bare nogen af os der er sagde han. Men, når jeg så bruger min polar pulsmåler, så bliver resultatet noget højere end tommelfingerreglen om 1kcal pr kilo pr kilometer. Hvad er mest korrekt. Hjertet eller tommelfingerreglen?

    4. Min fys anbefalede mig at anskaffe en dynaflex for at komme et mindre problem i håndledet i forkøbet. Jeg prøvede en, og mit håndled og underarm syrrede totalt til på kort tid. Er der nogen der har erfaringer med om de ting virker? min lille prøve synes at indikere at gør, men er der nogen der har flere erfaringer?

    5. Nogen dage, selvom jeg ikke kan finde en årsag, så har jeg bare ikke energien til at løbe den fulde distance. Er det normalt? Foreksempel, i går måtte jeg bare give op efter 9 kilometer, første tur efter hviledagen, da jeg var ved at brække mig af udmattelse. Er det normalt at der er dage vi bare ikke kan?

    6. Den første grads hældning på løbebåndet skulle antageligt svare til udendørs. Men, er der nogen der kender en formel for at beregne hvad de ekstra graders hældning giver af energiforbrug?

    På forhånd tak

    Henrik

    Tilføjelse:

    Min læge gav svaret på et og to. Et er jeg kan løbe som jeg gidder, så længe jeg tager en afslappet relativ kort tur hver anden eller tredje dag, og neglene skyldes belastningsskader i noget blødt væv under neglene. Helt normalt ved start af løb eller ved store stigninger i distancen.

    Men er der ingen der har et bud på de øvrige spørgsmål?

    Især er jeg interesseret i om nogen har et bud på hvorfor mit vægttab nu inde i anden uge står stille. Jeg har de senest dage været hysterisk med at måle kalorier, og jeg ligger konstant på ca. 2200, hvilket skulle give et godt underskud i teorien.

  6. Nogle løbebånd viser en stigning proportional med hældningen. Andre viser ikke nogen forskel.

    Og på mange løbebånd kan man ikke selv ændre vægten, men bliver sammenlignet med en lille pige/dame på 45 kilo. Hvilket ikke virker helt fair :tongue:

    Det jeg derfor søger er den formel der ligger bag disse udregning.

    Alle de sider jeg har fundet omkring det henviser blot til en matematisk koplex formel uden at vise den. Jeg har kun kunnet finde en enkelt side der siger at man som tommelfingerregel forbruger 10% kalorier mere per grad hældning. Det lyder umiddelbart af meget, men omvendt må man jo erkende at løb op ad selv en lille bakke er noget hårdere end en flad strækning.

    Men da jeg er meget nysgerrig af natur, ville jeg bare gerne kende denne formel hvis nogen er bekendt med den.

    Kilroy1975

  7. Hej igen

    Her er endnu et spørgsmål jeg ikke har kunnet finde et svar på.

    Den normale tommelfingerregel, med al dens usikkerhed, siger man bruger en kkalorier per kilo man vejer per kilometer man løber. Men hvis man løber med en konstant stigning på et løbebånd, hvordan ser formlen så ud?

    Med venlig hilsen

    kilroy1975

  8. Hej alle sammen.

    Jeg er ny herinde, og har brugt en del timer på at læse gamle tråde igennem. Det har været ganske interessant, og jeg tror jeg er blevet en del klogere på kalorier og vægt.

    Men jeg har nu alligevel et spørgsmål, som jeg ikke har fundet svar på.

    Når jeg bruger kalorie beregneren, så siger den jeg skal indtage 3364 kkalorier for at bibeholde min vægt på 87 kilogram, og det lyder for så vidt meget rimeligt.

    Jeg har også fundet en tomelfinger regel der siger jeg forbrænder 1 kkalorie extra per kilometer løbet per kilo. Jeg har forstået at ovenstående formel kun er et hint, men udsvingene fra den og hvad jeg ellers kan finde på nettet er ikke specielt store. Hvis jeg nu teoretisk løber 5 kilometer ekstra om dagen, så skulle jeg efter denne regel bruge 400 kkalorier mere end jeg gør nu.

    Jeg skulle så. under forudsætning af at min kost ikke ændrer sig og indtag og forgrug inden ekstra løb går i 0, reelt tabe omkring 400 gram om ugen ud fra min nuværende vægt. Det lyder også meget fornuftigt.

    Men nu har jeg så leget med kalorierberegneren. Hvis alle data er de samme som nu, men jeg skruer vægten ned, indtil mit energiforbrug er 400 kalorier mindre, hvilket vil være mit underskud begynder jeg at løbe 5 kilometer extra om dagen, ja så siger beregneren at min vægt vil være hele 14 kilo mindre end nu,

    Kan det virklig passe?

    Med venlig hilsen

    Kilroy 1975