hunkøn

Hej igen

Tak for alle svarene. Må indrømme det ikke er gået så godt for mig siden sidst. Jeg er meget træt af mig selv og har givet lidt op. Det er så ufatteligt svært at komme i gang, at komme ind i den gode stime. Altså få motion og sund mad til at blive en vane. Jeg har haft ret ondt i maven den sidste tid, så nu tror jeg det kan motivere mig. Jeg vil jo ikke ødelægge mine tarme med al den usunde mad.

Jeg har godt hørt om Dr. Phils bog, men har ikke læst den, det kunne være det var et forsøg værd. Det er jo tydeligvis psykisk. Jeg er inde i en lidt træls periode og negativitet avler negativitet.... hvis jeg har det godt, så har jeg lettere ved at spise sundt og motionere, men man har jo faktisk mere brug for det, når man har det mindre godt.

Jeg har prøvet dette så mange gange før. Jeg kan ikke tabe i vægt, før jeg er motiveret. Når jeg er det, går det let... men den motivation er bare så svær at fremtrylle.

Faktisk ville jeg nok tabe mig, blot jeg undlod at spise 200g chokolade om dagen... har prøvet det før (en anden gang jeg i løbet af ingen tid havde ædt mig tyk i chokolade). Tabte mig 4kg på en måned bare ved at droppe chokoladen... så det er ret skidt det chokolade.

Det er så dumt, at jeg tænker, at så kan det også bare være lige meget, hvis jeg ikke orker løbe 6km, så løber jeg slet ikke... jeg kunne jo løbe det jeg orkede og så gå resten af vejen, eller løbe en mindre tur, som west skriver. Faktisk tror jeg dine tricks godt kunne virke for mig - det med sedlerne, eller ja som det tidligere er foreslået med at fokusere på, hvordan man vil have det efter at have løbet/grovædt...

Jeg ved jo godt, hvad der er rigtigt og forkert... så det er bare dumt, jeg ikke lever efter det. Nu håber jeg, jeg kommer ud at løbe i morgen, så bliver jeg nok i bedre humør.

Hej Bjarkesh

Nu havde du lige skrevet, da jeg uploadede...

Du lyder vel nok til at have meget selvdisciplin! Min søster var tyk som barn, så hun har sådan en "aldrig mere holdning" så hun kan godt spise et lille stykke chokolade uden at spise det hele. Hun vil ikke være tyk igen. Men jeg har aldrig været decideret tyk og har altid kunnet tabe mig hurtigt, hvis jeg tog på, så jeg tror, at jeg bare tænker, nå skidt det kan jeg hurtigt tabe igen... altså bortset fra at jeg så liiiige har det lidt svært med motivationen denne gang og at 8 kg er lidt meget alligevel.

Håber jeg har lært noget af mine fejl....

Hej igen

Tak for jeres svar. Det meste ved man jo godt, men det hjælper at se andres svar og se det fra en anden vinkel. Det der med at mærke efter, hvordan jeg har det lige efter en løbetur eller efter indtagelse af større mængder chokolade, vil jeg prøve - det lyder som en god idé. Så kan jeg lige stoppe op inden jeg køber chokoladen og tænke på, hvordan jeg vil have det, når jeg har spist det...

Og ja det du skriver Nat, med ikke at gøre visse fødevarer til noget forbudt.... det gør jeg. Det er altid enten eller. Og spiser jeg bare lidt, så er det ødelagt og så kan jeg ligeså godt spise det hele.... Det er nok ikke så let at ændre sådan et dumt tankemønster. Men ja jeg skal forsøge kun at spise lidt ad gangen. Jeg kan jo starte med kun at købe et lille stykke chokolade ikke 200g.

Jeg vil også forsøge at tænke, at lidt er godt. Hvis jeg ikke orker at løbe 6 km, så er det ok at gå en tur, svømme eller cykle.

Jeg har lige sat mit fitnessabonnement i bero. Jeg elsker ellers holdtræning, opfatter det slet ikke som en pinsel, men som noget sjovt. Men ja det er lige af økonomiske årsager.

Hej

Jeg har en kedelig tendens til at sabotere mit vægttab. Hver gang det går godt, ødelægger jeg det for mig selv. Jeg har altid svinget meget i vægt og har lige taget 8 kg på ved at spise store mængder mad - især usund mad og droppe motionen. Jeg er inde i en periode med en del stress. Det værste er, at jeg godt ved, at jeg er på vej ud af et sidespor, når jeg æder 200g chokolade og en pose chips til aftensmad... men det føles så dejligt trygt, som en slags virkelighedsflugt.

Mit BMI var og er i normalområdet, men dette område er ret bredt og 8 kg kan virkelig godt mærkes på mit tøj. Og ja det kan også ses på mit spejlbillede. Men det er jo min egen skyld. Det er så meget lettere at vedligeholde en vægt end at tabe sig, så det er simpelthen så irriterende, at jeg hver gang, jeg støder ind i nogle problemer, begynder at proppe mig med mad.

Nu er jeg så begyndt at spise sundt og mindre portioner og er begyndt at løbe. Utroligt så hurtigt formen går ned ad bakke, men ja jeg har jo også fået flere kilo at slæbe på. Endelig gik det godt og så æder jeg is, slik og chokolade igen. Tror det var fordi, jeg havde planlagt at løbe 6 km hver anden dag og så kom jeg ikke afsted i tre dage, med det resultat at jeg blev skuffet over mig selv og tænkte, at så kunne det også bare være lige meget... i stedet for at fokusere på at jeg faktisk havde været afsted 3 gange ugen forinden.

Jeg ved godt, det er op til mig selv at ændre min adfærd, men måske er der nogle, der også har udøvet selvsabotage og har fundet en vej ud af det dårlige mønster? Jeg kan jo godt tabe mig, hvis jeg virkelig vil... har bare svært ved at holde motivationen i længere tid.

Den blålige hud skyldes nok, at du er for tynd. Da jeg var 14 og voksede lidt for hurtigt i forhold til min vægt, var jeg også blålig i huden. Jeg besvimede, hvis jeg rejste mig op for hurtigt. Du skriver et sted, at du ikke har en spiseforstyrrelse... hmmm hvad vil du så kalde det? Du synes vel ikke, at du har et normalt forhold til mad? Det er da muligt, du ikke har en spiseforstyrrelse.... endnu. Det ville være godt, hvis du kunne fokusere på at være sund i stedet for tynd. Dyrke sport og spise mad, der er sundt for dig. Fokusere på spejlbilledet i stedet for vægten, som en anden skriver. Sig til dig selv, at du ikke bliver tyk, hvis du spiser sundt og dyrker sport. Synes du, du er pænere som en mager pind end med en sportstrænet og sund krop?