Per Brændgaard Mikkelsen

Jeg foretrækker begreberne overvægt (alle med BMI > 25) og svær overvægt (BMI > 30).

At kalde de svært overvægtige for fede kan virke diskriminerende. De har naturligvis for meget fedt i kroppen, men der er ingen grund til at nedgøre dem.

Vi skal også huske på, at mange faktorer, der påvirker risikoen for overvægt, er vi ikke selv herre over: Genetisk arv, social arv og samfundets påvirkning.

Jeg bryder mig generelt ikke om det menneske- og livssyn Jørgen Storm lægger for dagen. Det virker facistisk.

I januar nummeret af Metabolism blev publiceret endnu en undersøgelse, der underbygger, at diæt er vigtigere end motion, når formålet er vægttab.

Undersøgelsen var en randomiseret, kontrolleret undersøgelse.

Interventionerne forløb over 16 uger og bestod af (1) Energireduceret diæt, (2) Uændret kost, (3) Energireduceret diæt + Motion, (4) Uændret kost + Motion.

Den energireducerede diæt bevirkede betydelige tab af både kropsvægt (10,1 kg) og fedtmasse (7,7 kg). Tilføjelse af motion til den energireducerede diæt øgede ikke vægt- eller fedttabet yderligere.

Motionen forbedrede den maximale iltoptagelse med ca. 24 % - men altså uden at give vægttab.

Reference: Metabolism, januar 2003

Diæter, hvor man ikke kan/må spise sig mæt, er kun for en tidsbegrænset periode. Det er derfor vigtigt, at man før eller siden "slippes fri" til ad libitum. Det underbygger bl.a. denne undersøgelse:

Forebyggelse af vægtøgning: Kalorietælling versus fedtfattig ad libitum kost

Der er ingen tvivl om, at motion forbedrer effekten af en energireduceret/-fikseret diæt. Men det er forkert, at drage konklusioner fra denne type undersøgelser til en selvstændig effekt af motion, idet motion også påvirker appetitreguleringen hos frit spisende mennesker.

Diæt er således meget vigtigere end motion til overvægtige, der skal ned i vægt/fedtmasse.

Der er ikke belæg for, at man går i kalorieoverskud, hvis man spiser fedtreduceret kost ad libitum med højt indhold af komplekse kulhydrater (som f.eks. pasta) eller simple kulhydrater på fast form. Det forebygger tværtimod vægtøgning. Se bl.a. dette denne reference (et longitudinelt, randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg):

Int J Obes Relat Metab Disord 2000 Oct;24(10):1310-8

CARMEN-studiet

Problemet ved spekulative overvejelser uden kontrollerede, realistiske interventionsforsøg er netop, at man blandt andet ikke tager compliance faktoren med i overvejelserne. Som jeg også skrev i mit andet debatindlæg på MadogSundhed.dk, så er en af forklaringerne på, at motion slanker meget mindre end det burde rent teoretisk, at overvægtige mennesker simpelthen ikke overholder programmet (eller kompenserer ved at være det mere inaktiv eller spise det mere). Det er jo en faktor, som har uhyre relevans i det kliniske arbejde med behandling af overvægtige. Det nytter ikke noget at anbefale behandlinger, der burde virke i teorien men ikke gør det i praksis hos målgruppen.

Svar på Cilius' indlæg:

De undersøgelser, du henviser til, er undersøgelser med motion kombineret med diæt. Pointen i mine debatoplæg er netop, at motion øger fedttabet i kombination med diæt, men det har ingen nævneværdig effekt i sig selv. Ligesom fedtfattig kost heller ikke her. Så man er nødt til at gå på diæt (= slankekur) for at tabe sig. Ergo: Den gode slankekur skal tilbage...

Jeg har med interesse læst de forskellige reaktioner i dette forum på mine to debatoplæg på MadogSundhed.dk.

Jeg forstår ikke behovet for personlige angreb.

Kan I henvise til videnskabelige undersøgelser, der underbygger jeres påstande om, at motion er et godt vægttabsmiddel? Her tænker jeg på undersøgelser med en vis evidensværdi.

Med venlig hilsen

Per Brændgaard Mikkelsen

Cand. scient.