Puffy

Hvis man er periodevis helsefreak, ligesom jeg er det, eller man bare godt kan lide at have styr å, hvad man indtager, så er denne side genial... Der er cirka alle fødevarer! :)

http://www.nutritiondata.com/

Da jeg pumoede (det var en meget kort periode, men never the less så jeg resultater meget hurtigt) drak jeg mathilde kakeomælk, mens jeg gik de tre km hjem fra centeret. Måske var det fordi jeg gik fra at lave ingenting til at styrketræne, at det gik så hurtigt, men jeg oplevede at det virkede.

Det kunne jo være man skulle forsøge at stoppe. Hmm. Naaaarh. Jeg elsker fandme mine smøger og min sorte kaffe.

Men jeg er godt nok overrasket over, at det faktisk går så relativt hurtigt.

Folks, indse det... Det hele handler bare om at:

Spise fornuftigt

Træne regelmæssigt og hårdt

Få masser af søvn

...hvor svært kan det være!?

Problemet er, at det for nogen mennesker kan være rigtig svært! Jeg er selv et godt eksempel på, hvor svært det kan være.

Jeg har altid været overvægtig fra jeg var ganske lille (bortset fra et perioder med div. spiseforstyrrelser), og er blevet stopfodret med trøstekage, når jeg kom grædende hjem fra skole efter at være blevet mobbet for at være fed. Det er vel implicit, at min mor også er overvægtig og at sund kost og motion aldrig er blevet vægtet særlig højt?

Når man har gennemgået en lang periode med hærgen af ens eget selvbilled både derhjemmefra og i ens sociale omgivelser, og man ikke har haft remedierne til at gøre noget ved det, så bliver man often enten ligeglad med eller totalt besat af at ændre sin krop. Det er jo derfor de nemme løsninger som slankepiller og Nupo sælger så godt som de gør. Der ER svært, specielt at få psyken til at følge med.

Selv tog jeg mig sammen i sidste år i August, efter at have taget næsten femten kg på indenfor halvandet år. De kom på, fordi der var psykologiske ting, der spillede mig et puds. Et endt forhold, det at jeg blev smidt ud hjemmefra, et mad- og fornøjelsesbudget på 1500kr/mdr (regn selv ud, hvor højt en selvusikker og selvudslettende syttenårig prioriterer sund kost, når der ikke er mere til rådighed)

Da jeg så fik en nyvundet stabilitet i mit liv, og fik en kæreste, der faktisk viste at han værdsatte mig præcis som jeg var, begyndte jeg at tænke på mig selv - også for min egen skyld, og besluttede mig for at ændre min livsstil. Jeg startede med Nupo, og hvis jeg ikke havde prøvet det, så er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet så langt med det nu, som jeg er, netop fordi det var en let metode til at se fremskridt. Heldigvis reagerede jeg så bare sådan, at jeg var vildt glad for fremskridtene, men at jeg godt kunne se, at min fysiske livskvalitet ikke ligefrem blev højnet under det projekt. Derefter fulgte jeg genudsendelse af Lene Hanssons "Du er hvad du spiser" og fulgte hendes råd til kost. Meget kan man sige om den kære fru Hansson, men faktisk så er hendes system effektivt til at få folk til at få det bedre, hvis man i flere år har haft en livsstil, hvor man egentlig lige så godt kunne æde lort. Prøv at forestille jer, hvilken åbenbaring jeg fik, da jeg faktisk mærkede de gavnlige effekter ved faktisk at spise frugt og grønt hver dag og erstatte colaen med vand?

Jeg ressearchede dog på Lene Hansson og har senere fundet ud af, at hendes argumenter og metoder er mestendels bull (bl.a. gennem dette forum - tak for det) men om ikke andet, så gav det mig en base til at få startet op på en ændret livsstil. Nu spiser jeg mindst 600g frugt og grønt dagligt, og gerne mere, afholder mig fra kød, så vidt det er muligt, fordi jeg faktisk ikke bryder mig om smagen (ikke fordi jeg tror, at det er sundere - generelt set - ind ikke at spise det) spiser fisk 2-3 gange om ugen, supplerer mit proteinindtag med fedtfattige, proteinholdige mælkeprodukter som Skyr (genialt produkt, btw), motionerer det som jeg har overskud til, ikke med henblik på vægttab, men så meget, at jeg har det godt osv. osv. Jeg kunne skrive en roman om, hvad jeg gør, men det er ikke særlig relevant for emnet. Men jeg langsomt fået ændret min mentalitet og fået udbygget mit vidensfelt om, hvordan jeg kan leve, så jeg har det godt. De tyve kg der er røget af, er nu bare for mig mest en fed bonus!

Men summa summarum er, at det er uhyre svært at ændre vaner. Specielt hvis man ikke har et ret stort mentalt overskud. Min mor har lige fået fjernet en galdesten på størrelse med en Yatzy-terning for en måneds tid siden, og de bestiller stadig den ugentlige pizza fra den lokale. Ikke en pizza til deling, en pizza hver. Hun vejer omkring 100kg og er cirka 1,65 høj.

Jeg levede af nupo (og en rugbrødsbolle) om dagen i en periode på omkr. 1,5 måned, indtil jeg var ved at blive vanvittig. Ikke af bivirkningerne (som er mangel på energi, træthed og hovedpine) men på grund af den manglende variation i min kost.

Til gengæld tabte jeg mig omkring 7kg på den tid, så på det punkt var det meget motiverende! Jeg fik lyst til faktisk at fortsætte med at tabe mig, men indså, at jeg var nødt til at have det godt samtidig.

Jeg ville ikke kunne have trænet samtidig, hvis jeg havde forsøgt dengang, tror jeg. Dertil var mit energiniveau simpelthen for lavt.

Jeg kan dog stadig fint finde på at æde en Nupo-grøntsagssuppe som aftensmad, hvis jeg ikke gider at lave mad. Supperne smager faktisk fint, og har lidt rester.

Nu lyder det ikke til på mig at du er overvægtig, men hvis andre læser med her, så vil jeg bare pointere, at mine egne er blevet væsentligt mindre tydelige og nogle nærmest forsvundet, efter at jeg har tabt mig cirka tyve kg på et år. Jeg ved ikke noget om strækmærker som sådan, bortset fra, at de er meget irriterende at have, men ville da lige dele det positive resultat også på det område.

Min veninde bruger en creme mod strækmærker, som hun faktisk oplever virker. Men det kræver en daglig indsmøring i en meget lang periode, og så vidt jeg husker, er den meget dyr. Men jeg hører hende lige ad om navnet engang i eftermiddag, og skriver det her :)