Dumb&Dumber

Det har du ret i, men Lea skriver at hun indtager omkring 1200 kcal om dagen, og træner sport to gange om dagen. Så har hun givet et stort kalorieunderskud.

Jovist taber hun i vægt, men det er bare en dårlig, uhensigsmæssig og usund måde at gøre det på. Jeg vil næsten æde mine sure sokker på, at vægten ryger fluks på igen, når hun stopper med sultekuren.

- Hr. Kirchebrandt

Jeg vil godt vide hvad det lige er du synes jeg gør forkert.

Jeg spiser sundt, har kcal.underskud og dyrker masser af motion. Jeg har svært ved at se at der findes en sundere måde.

Jeg giver nu nok Hr. KB ret - jeg mener det "forkerte" ligger i at selv om du er inaktiv i skolen, kan vi vist roligt kalde dig meget aktiv i fritiden. Løselig regnet ville dit ligevægtsniveau vel ligge i omegnen af 2500 kcal. Du får altså ca. halvdelen - det er underernæring der vil noget. Så det KB mener er at der risiko for at kroppen går i "baglås" ved at stoppe forbrændingen af fedt, beskoste dig dine muskler trods dit forsøg på at vedlige holde dem, simpelthen fordi kroppen jo oplever en hungersnød, og så skal den spare energi (nedbryde muskler) og sparer ernæring (lagre fedt).

Ramte jeg ved siden af hvad du mener KB ??

Prøv i Pro fitness på Gl. Kongevej...lige ved stripbarene

Hvilket område befinder du og din rygsæk sig mest så ?

Nej det er sikkert min egen formulering der er tåbelig. At udlede argumentet at "bare fordi man ikke kan løse...." er blot skudt way over. Det var IKKE det der var argumentet, blot hvad der skulle have været en humoristisk udledning af det der emd at man gør livet "farligt" for andre. Intet andet. Jeg undskylder baglæns at jeg bed af dig.

Didley: en modargumentation der ligger under din standard - der er intet i mit indlæg der tilnærmelsesvist omhandler dit tåbelige "modangreb" - jeg argumenterer netop ikke for at hvis vi ikke kan klare det hele skal vi klare ingenting. men lige nu gik en del af argumentationen fra ikke rygerne over i "farlighedsargumentationen" - den vi ved ikke virker fra stort set alle andre "misbrug". Jeg skal skære ud i pap at det var en hentydning til den som syntes at "JS" indlæg ramte plet. med en anelse skuffelse over at intelligente mennesker som dig må ty til tåbelige analyser ud fra små drillerier. over and out

*slettet*

Det er helt rigtigt at man i USA har fundet en masse "bivirkninger" der er uhelsdige ved aspartam.

Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam en overset fare for vores helbred. Aspartam (også kaldet NutraSweet) bliver idag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J.Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.

Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.

Nogle af de eksempler som Mr. H.J.Roberts skriver om i "Townsend Letter for Doctors & Patients" er alarmerende:

Fakta om aspartam

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Af cand. med.vet., ph.D. Alicja Mortensen og akad. ing. Inge Munch, Fødevaredirektoratet

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier

Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. F.eks. kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1% af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark

Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må anvendes.

Da den første Positivliste blev udarbejdet i 1973, var aspartam ikke kommercielt tilgængeligt og derfor heller ikke vurderet sundhedsmæssigt, men i 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevaredirektoratet) en anvendelse af stoffet til læskedrikke, hvorefter det blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som f.eks. desserter og herunder frugtyoghurt, marmelade og andre frugtprodukter, slik, kager og lignende bagværk, marinerede fisk, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde vi nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam

De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevaredirektoratet) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser

For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40 - 60% af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i proteinstofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. F.eks. er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og f.eks. medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. F.eks. ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi

Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering

Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, f.eks. unge og gamle og raske og syge.

Fødevaredirektoratets vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. F.eks. blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet undersøgt data på forekomst af hjernesvulster hos mennesker (børn og voksne) i de sidste 20 år. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som f.eks. JECFA og EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Såvel de oprindelige undersøgelser, der i detaljer er gennemgået af myndigheder og uafhængige videnskabelige komitéer, som senere undersøgelser, der indtil i dag er publiceret i den videnskabelige litteratur, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

Ordforklaringer

Fødevarelovens definition af tilsætningsstoffer: Ved tilsætningsstoffer forstås stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.

Sødestoffer er defineret som stoffer, der giver en fødevare en sød smag. Fødevarer med sødende egenskaber som f.eks. roesukker og honning er ikke omfattet af definitionen.

JECFA står for Joint Expert Committee on Food Additives og er en komité under FAO/WHO.

Artiklen om tilfældene i USA

Ikke fordi jeg har noget problem med at man er im,od rygning, det har jeg sådan set forståelse for. Men er mange af de samme ikke-rygere der vil forbyde alt, der sætter sig ind i deres biler og kører rundt i dem ???

Snatch = lyden af dislocated elbows :lol:

Hvorfor bliver vi ikke bare alle sammen enige om at der findes en overklasse og en underklasse. Og at overklassen er generet af underklassen, derfor skal underklassen flytte sig. :lol:

Passiv rygning

En rapport fra WHOs kræftcenter IARC i Lyon, slår fast at passiv rygning kan medføre lungekræft. En ikke-rygende kvinde har 20 pct. øget risiko for at få lungekræft, hvis ægtefællen ryger. Hvis det er hustruen, der er rygeren i forholdet, øges mandens risiko for at få lungekræft med 30 pct. Risikoen forhøjes, jo mere ægtefællen ryger.

Ja se DET argument kan jeg bruge til noget - nu har jeg et argument MERE for at ikke-rygere skal holde sig væk fra ryger restauranter

Hvorfor er det intolerant at have en holdning til rygning ?

Men poll'en taler i det mindste sit relativt tydelige sprog: over 80% af deltagerne føler sig tit eller nogen gange generet af røg på offentlige steder. Det bør vel mane til eftertanke hos rygerne, eller hvad?

Læser du nogen rygere der er ligeglade ?? hvis undertegnet har givet udtryk for andet end at jeg tager hensyn glæder jeg mig til at se quotet ?

neeeeeejjjjjj hvor jeg føler jeg er udsat for "hårdtslående argumenter" <_<

ECGG er det stof man hiver ud af bladene....

Jeg kan korrigerer din hukommelse lidt, man skal have mellem 10 og 15 kopper, men man kan jo købe grøn te i tablet form for sundheden, og så nyde teen ved siden af ;o)

Ja - jeg må sige, at det billede der bliver tegnet af Olympic i en anden tråd er svært genkendeligt. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om det samlede klientel, men de personer jeg så og mødte var da ganske harmløse. Det endte endda med lidt træningsrelevant snak i mellem sættene. Personligt vil jeg 10 gange hellere træne et sted som Olympic, end i det vi-hører-boy-bands-og-anbefaler-ikke-squat-SportsClub jeg desværre træner i back home.

/Bellini

hihihi....hører i stadig skodradio dernede

Min ligger lige omkring de 42 for 4 uger siden, og jeg føler mig i bedre form nu, så det er måske lidt ned. Da jeg på ægte riis'k maner kastede min cykel fra mig på en mark, var den 36. Min hæmatokrit er i øvrigt høj fra naturens side, så jeg har også nogle gange måtte forklare Hr. Doktor at jeg ikke er svimmel, og i øvrigt hverken prikker mig i ballen elelr synker "vitaminer" jeg ikke ved hvad er

Du har så evig ret Litopsi, det hedder EAT, og det er et Norsk koncept. I kan læse mere om det her:

Eat-International

Ok, jeg kendte ikke definitionen, så var det jo så ikke det hun havde.

så sandt såsandt.....så tragisk ;o)

Du kan godt bruge urets kcalmåler, hvi du bruger polar 510 eller højere, OG kender din VO2max

det ville være cool nok med en undersøgelse af hvor mange der træner fx steder som equinox eller SATS der i et eller andet omfang har en spiseforstyrrelse...

tallet ville nok være højere end man lige regner med

det tror jeg desværre du har ret i, jeg tror faktisk at den type spiseforstyrrelser (som også min veninde havde) vistnok kaldes "træningsbulimi"

tfatf og tulle er helt klart inde på noget af det rigtige. Der er vidt forskellige årsager til at mennesker udvikler anorexi, og der findes jo så rent faktisk også flere forskellige former for anoreksi, den mest kendte er vel nervosa, der som navnet siger er nervøs spiseværgring. Jeg havde på et tidspunkt en rigtig dejlig veninde der var/er tri-atlet. Hun var på et tidspunkt blevet forfulgt af sin ekskæreste. Hun havde på det tidsspunkt løbet lidt sådan on/off seriøst mens de var kærester. Hun forlod ham af uviiselige årsager, men i hvertfald syntes hun ikke længere det forhold var rart. Jeg lærte hende ført at kend længe efter (nogle år tror jeg) nu var hun triatlet, og kørte ironman og jeg skal gi dig skal jeg, hun var i sagens natur meget meget slank (atletisk - faktisk meget smuk - men selvfølgelig kunne man se hendes ekstreme sport på hendes krop). Jeg anede uråd da hun blev ved med at have en skade i hoftebøjeren, og sagde selvfølgelig alle de normale ting emd pause, restitutionstræning, men skaden blev ved med at være der. Jeg tilbød hende at prøve at behandle den, og hun begyndte at komme på min klinik jeg havde dengang (massør) og det begyndte også hurtigt at gå fremad, men jeg kunne ikke forstå hvorfor skaden ikke ville heale, indtil jeg begyndte at bore lidt i det. da hun endelig havde tillid til at fortælle mig om tingene, viste det sig at tri'en mest var et skalkeskjul, hun var blevet forfulgt af den her X der ville have hende til bage, og hun gkorde mere og mere ekstreme ting for at undgå ham. På et tidspunkt faldt ti'øren for mig - hun trænede mellem 3-5 timer hver dag, og spiste mellem - og hold nu fast - 600-1200 kcal i døgnet. tror fanden hendes krop ikke ville restituerer. jeg begyndte at hive lidt i hende, putte mad i hende, og blev ved hende så længe at hun ikke kunne undgå at det blev optaget i kroppen, tog hende med til psykolog osv. Idag ved jeg at hun og hendes kæreste har fundet sammen igen, jeg kender nemlig hendes far og ser ham ind imellem, han siger at det er en kamp at få hende til at spise, men at hun iøvrigt virker glad. Anorexi har mange ansigter, og vi har indimellem svært ved gennemskue dem - og det er nogle rigtig svære dæmoner man i bedste fald kan komme af emd eller lære at leve godt med, men i værste fald ikke overlever.

ARNE har ret, man kan ikke opgøre en "hvem-har-det-værst-skala" men som jeg skrev tidligere, vi behandler disse mennesker meget skidt, og der er MANGE flere af dem end vi kan forestille os, og det understreges af at foreningen for mennesker emd spiseforstyrrelser råber ret meget vagt i gevær i disse år.

Sas << Jeg tror, der er tale om, hvordan omverdenen umiddelbart opfatter tynde vs. tykke mennesker.

Da jeg jo er ret enig med SAS, vil jeg jo så gerne høre hvad det er du mener med ovenstående. Det virker lidt som når en stor borgerlig politiker står i flere timer og argumenterer for et eller andet indgreb, og Frank Åen piller det hele ned med "Det er da kun fordi i vil stjæle fra arbejderklassen". ;)

Hvor er du uenig med SAS ?

Det er vel ikke PT's mål der skal defineres....øøøøh det må da vel være kundens mål der skal defineres

Argh, come on! Selv som ryger kan du vel godt have forståelse for, at mange (specielt ikke-rygere) kan føle sig generet af røg mens de spiser. <_<

Problemet er jo, at der i Danmark er mange restauranter, hvor der ikke er rygeforbud eller opdeling af ryger/ikke-ryger sektioner, og derfor vil ens valgmuligheder blive noget begrænset, hvis man skal følge din logik.

Forstå mig ret, jeg kan da også godt lide at få mig en smøg efter jeg har spist, men det er da ikke verdens undergang lige at træde udenfor - og jo, jeg taler af erfaring (fra Canada, Finland og besøg hos div. ikke-rygende venner og bekendte ;) ). Og hvis vejret er dårligt, kan man jo bare vælge en restaurant med en overdækket terrasse. :lol: :lol:

NU skal du bare høre, jeg er fuldstændig enig med dig i at man skal tage hensyn. Jeg selv er en af dem der på vilde dage hele 5 gang kickstarter et cancersøm, og i modsætning til mine 14. og 15. leveår, så inhalerer jeg. Men skulle jeg en meget meget sjælden gang forvilde mig helt uforskyldt ind i et offentligt transportmidel på skinner, bliver det aldrig en rygerkupe. jeg ryger ikke på offentlige gader og stræder, af flere hensyn, jeg synes folk der ryger på gaden er ucharmerende, usexede, og dertil i øvrigt nogle store svin fordi de smider deres skodder overalt.

Men HER stopper flæberiet altså også. Alene i år er mit bud at man kan finde mellem 5000 og 6000 restauranter og formentlig et 2 til tredobbelt antal cafeer rund omkring i danmark, og de er vel defineret som "offentligt rum", men det er altså et "offentligt rum" der er privat ejet. Derfor er og bliver det ejeren der vælger rygepolit, eller mangel på samme. Og her synes jeg klart at det gamle ordsprog "kan du ikke lide lugten i bageriet....." gælder, så må man da finde et sted der lever op til ens miljøkrav. Argumentet om at man så ikke har lgie så stor valgfrihed, den køber jeg da overhovedet ikke, alle er frie til at foretage et valg, men i ordet valg ligger også fravalg.

CFRED, jeg er ikke som sådan uenig med dig, men det er IKKE en lægelig vurdering der gør at hun må vente, hun må vente fordi der ikke er plads til hende,og fordi man har besluttet politisk, at man ikke vil betale en privat behandling. Det er faktisk kun kræftsyge der har behandlingsgaranti, selv om det hedder sig at "livstruende sygedom" skal ha det. men handler det muligvis ikke lidt om at det her er "selvforskyldt" den stakkels pige kan jo "bare spise". Hvis ikke man som politiker kan se at 38 kilo er livstruende, så ved jeg sgu ikke rigtig. Min holdning er at vores sindslidene i danmark er svineuheldige at bo i et land hvor man har den ondeste berøringsangst overfor mennesker der har en mental brist eller ondt i sjælen. Jeg synes faktisk at psykisk syge mennesker i Danmark svigtes så jeg er flov over det.