svit

hej

Min arbejdssituation idag er at jeg måtte opgive at blive socialrådigver da jeg ikke kan arbejde fuldtids. Nu er jeg igang med at læse til finansøkonom.

Håber da på at jeg kan komme til at arbejde når jeg bliver færdig, men det ved jeg ikke endnu, da kommunen ikke vil give mig en arbejdsprøvning da jeg gik ledig, idet at jeg er gift skal manden jo forsøge mig og derfor er de ikke forpligtede til at hjælpe yderligere.

Har så lige været til læge idag da min dolol ikke virker, så nu skal jeg på et stærker morfin præperet.

Så i andre pas på lad være med at sige til jer selv at det bare er smerter. For i ender måske ud i at de skide smerter gør at i ikke kan leve det liv i gerne vil.

svit

hej

Jeg vil også lige fortælle min historie.

Jeg fik dignosen som 12 åriget, og er i dag 28.

Da jeg var yngre tænkte jeg ikke rigtig over det, jo det gjorde ondt, men der skulle stadig spilles håndbold.

Det at jeg ikke reaspektede smerterne da jeg var yngre tro jeg er med årsag til at jeg i dag er blevet handicappet. For at gå bruger jeg krykker, da morfinen ikke tager alle smerterne.

Så det jeg vil sige til jer som lige har fået dignosen er at reaspektere smerterne og lad være med at overdrive træningen. For det er ikke sjovt og sidde som 28 åriget og være afhængig af smertestillende, og hjælp for at komme igennem dagen.