CoqRouge

Medlemmer
  • Posts

    1,799
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Posts posted by CoqRouge

  1. Hvornår løber du? om morgenen? jeg synes, at jeg bliver ekstra sulten, hvis jeg om morgenen laver cardio...

    Jeg løber stort set aldrig om morgenen. Års erfaring har vist mig, at jeg er meget mere modtagelig for diverse mindre infektionssygdomme, hvis jeg løber om morgenen, hvilket jeg tidligere ofte gjorde, fordi det er den eneste mulighed, når man f.eks. er på forretningsrejse. Altså: Hellere +2 kg end 39 grader!

    Først gennem de sidste 50 år er menneskets hverdag blevet så automatiseret, komfortabelt og stillesiddende at det er blevet et seriøst problem. Forud for dette har gået millioner af års adaption til at skaffe sig nok energi gennem føden til at dække et stort aktivitetsniveau. Dette har givet en stor appetit, som en-to generationer ikke har nået at kunne ændre på.

    Helt enig. Blot er det så uretfærdigt, at min kones familie ikke kan tage på på en diæt bestående af ren fløde, mens min familie kun ved at være i en konstant tilstand af sult kan holde vægten. Nå, jeg kan bedst lide slanke kvinder. :tongue:

    Jeg forstår godt, at d'herrer/damer har svært ved at skyde sig ind på et konkret spørgsmål i mine indlæg. Det er vel egentlig noget, der ligger i en erfaringsudvekslings natur.

  2. Kære Anders og Jarvig

    I har mere eller mindre overbevist mig - der er unægtelig mere, der taler for et højere energiforbrug ved ST, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Jeg har nok været mere lydhør overfor synspunkter, der taler for et lavt forbrug ved ST, fordi det passer bedre med mine egne erfaringer. Mit træningsår ser i grove træk sådan ud: 5 måneder med løbetræning (30-60 km/uge), 5 måneder med cykeltræning (100-400 km/uge) og 2 måneder med styrketræning (i alt ca 2 timer/uge). Jeg tager uden undtagelse ca. 4 kg på under de 2 måneder med styrketræning trods fokus på kalorieindtaget, og det er tydeligt og klart langt fra muskler altsammen! Jeg kan ganske enkelt ikke få det til at passe sammen, hvis ST forbruger så mange kalorier totalt set, men måske er jeg bare en undtagelse?!

  3. Jeg er med på, at man ikke direkte kan oversætte lav maxpuls til lav ydeevne - men alt andet er jo ikke lige, og jeg er af den tro, at var min maxpuls f. eks. 10 % højere - ja, så ville min ydeevne også være 10 % plus/minus nogle få procent højere. Når min hvilepuls nu er 38, må det vel betyde, at jeg har et stort hjerte og et effektivt kredsløb - så noget andet må være min begrænsende faktor, og det er her, at jeg har mistanke til maxpulsen.

    Til Tube: Du har naturligvis ret i, at mange typer medicin påvirker pulsen - men jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke indtager noget, de er stærkere end vitaminpiller!

  4. Tak til den græske filosofs reinkarnation for svaret. Situationen er den, at der muligvis ikke findes nogen nulevende dansker, der har talt flere kalorier end jeg, og jeg kan stort set alle kalorietabeller udenad. Det startede i øvrigt med, at jeg som 12-årig blev udnævnt til kalorievagthund i min egen fru moders forgæves kamp mod de overflødige kilo. Jeg har selv for snart en del år siden kalkuleret mit ligevægtskalorieindtag til 2950 kcal. Det hjælper bare ikke, når appetitten siger mig, at jeg bør indtage minimum 3500 kcal/dag og ved festlige lejligheder uden problemer ordner det dobbelte! Derfor efterlyste jeg andres erfaringer - mest fordi jeg håber at kunne hente mig en eller anden form for støtte i det faktum, at jeg ikke er alene om skulle tilbagelægge 50 km på landevejene om ugen for at holde vægten.

  5. Kære Jarvig

    Bare du dog har ret - men i løbet af 30 min ST arbejder man vel ca. 6-8 min. Resten af tiden hviler man mellem sæt eller skifter vægte/station. På den bagrund føler jeg, at du er lidt optimistisk med hensyn til kalorieforbruget. Kan du henvise til noget dokumentation? - også gerne noget, der dokumenterer efterforbrændingen. De afhandlinger, som jeg har læst, syntes som hovedregel at konkludere, at efterforbrænding er noget der optræder, hvis pulsen har været højt oppe i relativt lang tid. Som sagt - jeg håber i virkeligheden, at du har ret - men umiddelbart virker det på mig sandsynligst, at den bedste måde at fyre kalorier af på er at dyrke en vægtbærende aktivitet - løb/skiløb etc. - med en seriøs intensitet og over et vist tidsrum.

  6. Undertegnede er formentlig den første i min familie, der har nået en moden alder med et BMI og en fedtprocent, der begge ligger under 25 - eller sagt på en anden måde - uden at være overvægtig. 28 år med regelmæssig træning har vist mig, at løber jeg 50 km/uge kan jeg spise mig mæt, så længe jeg holder mig til alm. sund kost. Løber jeg mindre, skal jeg sulte mere eller mindre for at holde vægten og løber jeg over 50 km - ja, så taber jeg mig, med mindre jeg giver efter for min iboende lyst til chokolade med høj kakaoprocent. Nu er spørgsmålet til alle jer andre, der slås med arveanlæggene eller psykologien: Har I den samme opfattelse af, at der findes et ligevægtspunkt? - og i bekræftende fald: Hvor liger det for jer?

  7. Jeg kunne godt tænke mig nogle synspunkter omkring maksimal puls. For mit eget vedkommende siger diverse formler, at min maxpuls teoretisk ligger i intervallet 175 - 183 bpm, men rent faktisk er den højeste puls, som min pulstæller har vist inden for de seneste 2 år kun 161 bpm. Altså ligger jeg under gennemsnittet, hviket som sådan ikke bekymrer mig. Spørgsmålet er bare: Alt andet lige - betyder det, at min maksimale ydeevne er begrænset i forhold til det "normale"? Min hvilepuls er pt. 38 bpm og når jeg er lidt ude af form sniger den sig op på 45 bpm. Måske hører det med til billedet, at jeg talentmæssigt er sprinter og hjerteskærende talentløs, når det drejer sig om distancer på 5 km og derover - men til gengæld lider af en ulyksalig kærlighed til længere løb og har gennemført 4 marathonløb i tider, der vil få enhver anden med tilsvarende træningsindsats til at grine sig fordærvet.