CoqRouge

Hvilke stabilitetsøvelser laver du?

Onsdag var på mange måder en perfekt træningsdag - en dag, som kun den arbejdsfri klasse kan opleve.

Morgen: Armstrækninger og armhævninger

Formiddag: Kettlebell snatches som opvarmning til løb med tabata intervaltræning

Eftermiddag: Squats, mave og for en gangs skyld en smule bænkpres

Aften: Fleksibilitets- og mobilitetstræning - alt imens Real Madrid fik smæk

-og det hele gik faktisk ganske godt - løbeturen dog undtaget. Pulsen var i det røde felt, men jeg kom ikke særlig langt. Blandt de mulige undskyldninger har jeg besluttet mig for at satse på modvinden!

Torsdag har det handlet om muay thai hos Mikenta. Fik en makker, der var teknisk bedre end jeg og derfor kunne rette mig. Jeg gjorde gengæld ved at opmuntre ham, når han kørte død i maveøvelserne og armstrækningerne. Alt i alt var det den hårdeste træning, som jeg til dato har oplevet på thai-holdet. Pulsen var deroppe, hvor den for mig aldrig har bevæget sig under spinning, og jeg fik taget en svinsk masse armstrækninger oven i dem, som jeg nu pr. rutine tager om morgenen. Det plager mig stadig, at mine stive ben stjæler kraften fra mine (cirkel)spark. På den anden side - jeg skal nok ikke ikke i ringen som thai-bokser, og hvis det skulle ske, må jeg satse på kraften i håndteknikkerne og de frontale spark. Her kan jeg sagtens være med blandt de unge! knægte!

Hej Hessel

Velkommen tilbage på disse kanter.

Jeg kan ikke lade være med at more mig over din formulering "så småt begyndt at styrketræne igen", hvorefter du nævner Korte's 3x3 - program. Det program er da alt andet end "småt"! Ikke desto mindre ønskes du som altid held og lykke med planerne.

Tennisaften. Den faste makker havde meldt afbud - igen! Som jeg før har skrevet, er min status som klubbens nr. 1 endt, da en anden gammel og 12 år yngre stjerne genoptog karrieren. Ham inviterer jeg rutinemæssigt, hver gang der er afbud, og næsten lige så rutinemæssigt melder han også fra - han må vist ikke for konen! Så inviterer jeg klubbens nr. 5-7 stykker, som dels er min nabo og dels altid er klar med kort varsel. (Han har også været gift længere.....!)

Min forventning var, at sådan ville det også gå i aften, og jeg havde derfor regnet ud, at jeg kunne træne en times muay thai i Mikenta inden tennis uden at løbe nogen risiko for at komme i vanskeligheder på banen. Stik mod min forventning meldte den nye nr. 1 sig imidlertid klar, og jeg skyndte mig at droppe planerne om kampsport. Der er brug for al energi, når forhåndsbomberen står på den anden side af nettet!

-men lige meget hjalp det! Jeg fik nogle slemme klø. Således tabte jeg andet sæt med 6/0 på 20 minutter, hvor jeg kun havde én fordel. Det var faktisk sådan, at det gik Caroline W. mod Sharapova - forsøger jeg at trøste mig med!

Det lyder som én af de dage, hvor man er i "the Zone". På en vis måde er det vel den slags dage, som alle idrætsudøvere lever og ånder for - og desværre alt for sjældent oplever. Sådanne dage er det perfekte sted at hente motivation, som du da også selv nævner. Good luck - eller skulle jeg sige "good locks"!?

Når du siger "et godt stævne", må du være tilfreds med resultatet - men en notorisk nysgerrig læser som undertegnede har lidt svært ved at gennemskue, hvordan det gik dig i de 2 matcher, hvor du mødte nogenlunde jævnbyrdige modstandere.

Jeg skal selvfølgelig ikke projicere min egen konkurrenceindstilling over på dig eller andre - men når du ikke nævner resultatet, får jeg det indtryk, at det er processen, ikke slutfacit, der er vigtig for dig. Lad mig straks understrege, at det er der på ingen måde noget galt med, men det vækker altså min nysgerrighed.

Ja, der er tale om Mikenta, som jeg nu har meldt mig ind i. Kontingenterne til Mikenta og Roskilde Budo er sammenlagt pr måned ca. det samme som et medlemsskab af FDK, og når der nu ikke er én klub, der har det hele, så er det vel den bedste løsning for mig.

Kort om Mikenta:

-Udmærkede træningsfaciliteter

-Mindre gode omklædnings- og udenomsfaciliteter

-Bruserne har jeg ikke fundet endnu

-Benhård træning, også på begynderholdet (egentlig ikke meget "begynder" over det, men foregår uden kontakt)

-Mange gode fightere til inspiration

-Stemningen er en smagssag. Jeg vil karakterisere den som mere "hård" end "social", hvis man som jeg ikke kender nogen i forvejen. Man hygger sig helt klart mere i Roskilde Budo.

Har du evt et godt link til mobilitetstræning?? (eller er det bare google)

Junker

Vil da gerne foreslå følgende link!

Om det nu er den relativt beskedne indsats søndag, der har gjort det, kan man vel ikke sige med bestemthed - men i dag mandag har træningen funket. Status er som følger:

Armhævninger: Tangering af mit bedste fra Armstrong-perioden, og der var næææsten 1 til i tanken.

Armstrækninger: Højeste antal i flere år

Intervalløb 4 x 3+2: Længste sammenlagte distance i næsten halvandet år.

- og så tror jeg, at jeg fik moslet fødderne lidt længere fra hinanden end sædvanligt i min rædselsøvelse - sidesplit!

Det forhold, at alle disse indbyrdes uafhængige øvelser er forløbet godt i dag, leder mig til at fundere over, om det i virkeligheden er min smertetærskel, der af uransagelige årsager ligger højere end sædvanligt dags dato?

Mine nummerplader på bilen blev stjålet, da jeg var til svømmestævne i weekenden. Inden længe skal jeg ud til SKAT for at bestille nye. I mellemtiden vil jeg bare lige sige til MOL-boerne, at hvis de overværer kriminel eller uansvarlig adfærd af en person, der fører sig frem i et køretøj med registreringsnummer TZ 48 992 - ja, så er det altså ikke mig!

Lørdagens BJJ-træning var aflyst. Det var der kommet en forhåndsvarsling om risikoen for, men da der ikke var en konfirmation på hjemmesiden, drog jeg alligevel glad afsted til Roskilde og kiggede så lidt på en papirlap på døren: "BJJ aflyst - tjek hjemmesiden".

Nå, heldigvis var det muligt at nå tilbage til Vestegnen og deltage i thaiboxing kl 13.00, så dagen var på ingen måde spildt. Faktisk blev det til en rigtig god og hård gang træning.

Resten af weekenden er gået med at overvære døtrenes præstationer til diverse svømme- og gymnastikstævner. Dog blev der tid til at kaste lidt rundt med en kettlebell søndag aften.

Det lyder, som om at du har været ude for to tilfælde af mere eller mindre usportslig optræden. Rent moralsk endte du altså på en måde dagen med en 2-1 score. Det må du kunne være tilfreds med, eller hvad?

Hvorfor vil du stille op så sjældent? Jeg mener - enten vil man kæmpe på turneringsplan eller også vil man ikke?! Med kun én optræden om året bliver du jo ikke "matchtough"!

Nu kan jeg ikke huske hvad jeg har linket til tidligere, men her er en længere kort-analogi, som måske kan give en forbedret forståelsebase.

http://aliveness101.blogspot.com/2007/02/exploring-map.html

Ikke for første gang må jeg sige dig tak for et spændende link. Jeg har læst kort-analogien, og det er så sandt, så sandt. Jeg ser frem til at læse resten af den tilsyneladende indsigtsfulde side også.

Hvorfor kender du så mange interessante hjemmesider?

Jørgen L, DBM og QueenPearl>Tak for 3 supergode indlæg, som hver især rammer hovedet på sømmet - 3 forskellige søm. Det må ikke tolkes som mangel på respekt, når jeg nu svarer jer alle i det samme indlæg.

Jeg giver ikke op - ikke før om lang tid, i hvert fald. Kun skader kan stoppe mig i den nuværende fase. Jeg mener - hvis jeg konstant skal gå rundt med en eller flere forstuvede fingre og et hold i nakken, bliver det nok for træls i længden.

Jeg mangler givetvis en base. Problemet er, at mine erfaringer med kampsport stammer fra mine år med full contact karate, så min umiddelbare impuls er at slå mig ud af vanskelighederne. Det er ikke rigtig holdbart - slet ikke, når vi taler om BJJ uden for en MMA-sammenhæng. BJJ skal altså være en base i sig selv i mit tilfælde, men det er nok rigtigt, at jeg skal opbygge et lille repertoire af teknikker, som virker for mig.

Sammenligningen med skak er rammende - måske især for mig. Jeg ved ikke, om jeg har skrevet det på MOL tidligere, men jeg har tidligere spillet turneringsskak (dog uden at være en decideret trussel for eliten ). Og jeg har oplevet det samme her, når jeg har undervist begyndere - f.eks. kone og børn. De kan relativt hurtigt lære reglerne og brikkernes gang, men derefter flytter de bare rundt på brættet uden at have en idé med det. Groft sagt kan man vinde i skak ved at samle på små fordele eller ved via en god kombination at sikre sig en afgørende fordel. I BJJ er jeg på én gang ved at lære brikkernes gang og ruller rundt på måtten uden at have en idé med det. Og ja - der ligger en catch-22 her. Som skrevet står: Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gå efter under sparringen.

Advarslen med styrken er på sin plads - jævnfør min anekdote med den bænkpressede instruktør! På den anden side har et par af de andre så meget "fysisk pondus", at det mere end neutraliserer min teoretiske styrkefordel. Efter læsning af QueenPearls log kan jeg konstatere, at min vægtfordel i forhold til QP er mindre end den, som visse af mine træningsfæller har i forhold til mig. Jeg forsøger stadig at forlige mig med min nye identitet som fnug.....

Ja, jeg er lidt flov over at være begynder, forstået på den måde, at jeg ikke kan lide at spilde andres tid. Det er måske en følge af min tennisbaggrund, for mens man sagtens kan have fornøjelse af at spille mod en middelmådig spiller, er det næsten umuligt at få noget ud af en time med en begynder. Jeg er glad for forsikringerne om, at tingene står lidt anderledes i BJJ.

Hvorfor har jeg kastet mig over BJJ - og hvorfor ikke i Brasa? Det sidste spørgsmål er nemmest - og svaret handler om geografi. Brasa og CSA udmærker sig ved at ligge ret ubekvemt i forhold til min bopæl. Det er naturligvis ikke et problem i forhold til at lægge vejen forbi, sådan lejlighedsvist - men det er et problem i forhold til træning én eller flere gange om ugen.

MOL har på mange måder påvirket mine aktiviteter. Da jeg begyndte at føre log på MOL, løb jeg mest, men der er flere jernrivere end løbere i vores lille community, og ganske gradvist begyndte jeg at rive mere og løbe mindre - uden dog at stoppe. Endvidere er der mange, der er aktive med kampsport, og da det jo er en gammel flamme for mig, har jeg været modtagelig for såvel direkte pirkeri som mere indirekte påvirkning. Det har heller ikke skadet sagen, at jeg til HardCore ved selvsyn har kunnet iagttage, hvor seje visse udøvere er, herunder især nok de kvindelige....

Mit medlemsskab af FDK må jeg nok stille i bero. Det eneste i FDK, som jeg har interesse i OG praktisk mulighed for at deltage i, er HardCore, og selv det passer kun én gang om ugen - og den ligger nu til overflod oven i BJJ! Det er altså for dyrt at betale Don Ø et betydeligt beløb for ingenting - eller næsten ingen ting. Hvis vi ser bort fra FDK Fields, har jeg bedre vægtudstyr hjemme hos mig selv, inklusive sandsæk og kettlebells, og wing chun foregår der, hvor storbykragerne vender. Andre tilbud om holdtræning i københavnsområdet har jeg svært ved at hidse mig op over. Kickboxing er stoppet og motionsboksning i FDK-regi er for virkelighedsfjernt for mig - selv om det med den rigtige træner kan være svinsk hårdt. Men jeg vil savne HardCore..

-Men så er der jo lige det med spinningen. Tjah, bum..... Nu har jeg trofast spinnet (spunnet? spannet??) 2 gange om ugen i lidt over 2 måneder, og jeg må sige, at det fanger mig altså ikke rigtigt. Det kan være god motion, den faste garde i centeret er flinke og rare, men jeg kan altså bare ikke mobilisere den entusiasme, som mange gode MOL-boer kan. Jeg småkeder mig ærligt talt ca. 80 % af den tid, som jeg tilbringer på cyklen. Måske en anden gang, når planeterne står lidt anderledes?

Dagens træning:

Løb: ca. 6,5 km inkl. 6 omgange trappe-interval.

Løbeformen er ikke i orden!

Hvordan definerer du "i orden"?

Er de løver ikke lidt tamme? Så meget lusken rundt og så lidt action!

Jeg har spekuleret en del over BJJ og mentalt overflow. Her er nogle spredte betragtninger:

For det første er jeg den type, der helst skal forstå noget, førend jeg selv kan gøre det. Jeg hører ikke til dem, der kan se ét eller andet blive udført og så derefter selv gør nøjagtigt det samme uden dybere overvejelser. Tværtimod kan jeg fundere over selv relativt betydningsløse detaljer - og indtil jeg har forstået tingene med forstanden, er jeg hæmmet i udførelsen.

For det andet mangler jeg en ramme at sætte de enkelte teknikker ind i. Med risiko for at lyde som en opråber til bullshit-bingo mangler jeg altså et strategisk koncept/et strategisk objektiv, når jeg roder på gulvet i BJJ. Som et tænkt eksempel kunne jeg teoretisk opnå en gunstig position og være i stand til at fastholde den, men jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op med den! Jeg nævnte det på seminaret med Thomas la Cour, der beredvilligt gav et langt svar, hvor essensen var: Det kommer med tiden! Det ser jeg så frem til, men her og nu betyder det overflow.

For det tredje er medlemstilgangen til shoot/thaiboksning/BJJ tilsyneladende så spredt over tid, at man ikke opretter nybegynderhold. Det betyder så, at nybegynderen skal ind på et hold, hvor alle andre er bedre. Det kan mit ego godt acceptere, og som sagerne står, må alle turen igennem, når de starter - men som begynder har man nok at gøre med at huske de ny ting, forsøge at gøre træningen til mere end tidsspilde for den viderekomne partner og sidst, men ikke mindst - overleve herlighederne!

Alle skaderne (de nytilkomne, altså!) er i bedring. Holdet i nakken er 75 % væk, forstuvningerne i ring- og pegefinger på venstre hånd er i bedring og jeg dannet fine sårskorper på oversiden af storetæernes "grundled". Jeg skulle således nok være klar til en ny tur på lørdag. I aften står den på tennis, og skavankerne skulle selv i værste tilfælde ikke betyde andet, end at jeg kan få problemer med opkastet i serven (i det jeg får et andet greb på bolden med mine forstuvede fingre).

Hej Jacob

Velkommen til.

Du siger bare til, næste gang du på lørdagsholdet vil smide rundt med en begynder i den modne alder.

mvh CoqRouge AKA Holger

Det ser ud som om, at du kun løber lange, seje ture. Respekt for det, men ville det ikke være mere relevant for din sport med noget intervaltræning - f.eks., hvor arbejdsintervallet er af samme længde som en omgang i ringen, og hvileperioden på samme måde varer lige så lang tid som pausen mellem 2 omgange?

Jeg kan i øvrigt se, at du har løbet din tur på lige omkring 5.30 pr km. Det har for mig altid været et godt tempo til de lange træningsture.

Når jeg spørger ind til selve træningsformen, er det fordi jeg selv har oplevet, at jeg op til træningen til mine tidlige lange motionsløb - herunder mine første 2 marathons - satsede for meget på at løbe langt, fordi jeg var bange for selve konkurrencedistancen. Jovist blev jeg bedre til at løbe langt, men mine præstationer på distancer, der kunne tilbagelægges på 10 minutter eller mindre, faldt betragteligt i samme periode. Er der ikke en risiko for, at noget tilsvarende sker for dig, til skade for grapplingen?

Jeg håber, at din nakke er i orden til det kommende stævne.

Jørgen L>Jo, smerterne i nakken (og de andre ting, som jeg skriver om i mit foregående indlæg) er så afgjort kommet ved BJJ. Jeg ved ikke, hvilket specifik aktivitet eller situation under seminaret, der udløste problemet, men jeg var ikke i tvivl, da skaden opstod, selv om smerterne først rigtig meldte sig, da musklerne var blevet kolde.

Måske hører det med til historien, at jeg havde ganske hyppige hold i nakken for mange år siden, da jeg spillede tennis mange timer om ugen. Jeg tilskrev det dengang den skævhed i kroppen, som mange tennisspillere får. Da jeg nedtrappede tennissen og i en periode holdt helt op, forsvandt problemet stort set. Noget bliver altså bedre med alderen!

Mange tak for linket. Jeg har allerede kørt en runde med øvelserne, og det har betydet en vis lindring. Om den er permanent eller en følge af, at musklerne er blevet en smule varme, får vi se. Jeg har også rullet en tur på min foam roller.

Jørgen L> Jeg slår mine BJJ-begynderfolder i Roskilde Budo Klub, Roskildebudo

Angående størrelse plejer jeg at være mindst gennemsnitlig (har aldrig forsøgt mig i en basketklub!), så ja - jeg fik indsigt i, hvad det vil sige at være den lille.

I dag var der så samme sted et 4-timers BJJ-seminar med Thomas la Cour. Min skadede finger ville helt klart have haft bedst af ro, men skal en så diminutiv legemsdel bestemme over mig? Nej, det skal den ikke, så den - pegefingeren - blev tapet fast til langfingeren og jeg drog afsted til Roskilde.

Lad mig med det samme sige, at jeg i dag var tilbage i rollen som gennemsnitsstørrelse, hvilket var betryggende. Til gengæld var jeg stadig fast forankret i rollen som eneste tilstedeværende begynder. Det betød, at næsten alt var nyt for mig, og selv om TlC var både pædagogisk og letforståelig, så fik jeg altså mentalt overflow efter et par timer på gulvet - for det var learning by doing lige fra begyndelsen. Da jeg samtidig var blevet udrustet med et mindre trælår, yderligere en mildt forstuvet finger og et begyndende hold i nakken, valgte jeg at sige stop efter ca. 2,5 time. Kylling, ja - jeg ved det godt!

Her til aften har lår og fingre det efter omstændighederne godt, mens holdet i nakken gør, at jeg bevæger mig som Dronning Ingrid.

Selvforståelse er en mærkelig ting. Nogle gange tangerer det måske det illusoriske. I min selvforståelse er jeg med mine 183 cm, 79 kg og fedtprocent i overkanten af de 10 sådan en "halvstor" fyr. Nuvel, i dag fik jeg tydeliggjort, at jeg nok er mere halv end stor!

Den faste BJJ-træner var fraværende. Vi var kun 4 til træning, og jeg var eneste mand under 100 kg! Da jeg samtidig ikke har teknikken på plads, var der dømt problemer! Vi guard-surfede en del, og jeg oplevede flere gange, at jeg nærmest blev kastet til side, som var jeg et fnug. Mere lærerigt end egentlig opbyggeligt, men jeg slap dog med en enkelt forstuvet finger.

Træningen var i øvrigt featuring AndersL, som ganske vist ikke er en erfaren BJJ-kæmper, men som benchpresser og squatter sådan cirkus det dobbelte af undertegnede. Tilsyneladende virker det også godt!

Hej Anders

Hyggeligt at hilse på dig til BJJ i dag. Som du sagde - det er en lille verden!

Jeg noterede mig 2 ting: For det første var det godt at se, at dine bjørnekræfter også kan bruges på måtten. For det andet kunne jeg ud fra dit arbejde med Jacobs dødløft konkludere, at min egen teknik i løftet må være yderst mangelfuld.

Har du planer om at fortsætte med BJJ?

Siden sidste opdatering har jeg været til endnu en gang thaiboksning. Sjovt nok var det som om, at alle de andre var skrumpet ind i mellemtiden. I hvert fald følte jeg mig i langt højere grad som "en af drengene" - på trods af , at jeg hverken har karsehoved eller tatoveringer. Jeg kom til at træne med holdets næstældste - den eneste, som jeg ikke kunne være far til. Han var i god kondition og med fornuftig kraft i sparkene, men hans evne til at kombinere teknikker var noget mangelfuld.

I øvrigt finder jeg det lidt morsomt, når unge knægte med 40+ guns ikke kan lave 25 armstrækkere. Hvad er det så værd?

I dag har jeg været med ungerne på Eksperimentariet. Det var en fornøjelse at dyste med dem i diverse ting. 1000 meter cykling på tid, roning, reaktionstid, grebsstyrke - you name it. Måske ville kampen have været lidt mere lige, hvis jeg havde kunnet avle bare en enkelt dreng, men jeg vil tage de sejre, som jeg kan få! Personligt var jeg især tilfreds med 2 ting: Den semantiske skala for grebsstyrke stoppede ved 80 kg, og jeg klemte 89 kg. Endnu bedre var det, at jeg fik målt mit laveste blodtryk nogensinde: 113 over 72. For det første er jeg glad for det, fordi jeg kommer fra en familie med blodtryksproblemer, og for det andet viser det, at når jeg hos lægen gerne ligger noget højere - omend stadig inden for normalområdet - er der formentlig tale om "konsultationsblodtryk" - altså, at mit blodtryk stiger, fordi jeg får mild stress ved synet af en hvid kittel.

Nææææh, jeg skal nu sådan set ikke bruge informationen om vægtgrænsen til noget særligt. Jeg kiggede på hjemmesiden for GD, da jeg så, at du og Svendsen har planer om at stille op. Derfra er der jo ikke langt til at vurdere, hvilken vægtklasse man selv hører hjemme i. Jeg vejer lidt over 79 kg i tør morgenvægt for tiden, og jeg kunne formentlig uden de helt store problemer komme under de 77 længe nok til at klare vejningen. At komme under 76 vil kræve noget mere planlægning.

-men jeg stiller ikke op. Jeg er ganske enkelt ikke god og erfaren nok nu, og om lysten til konkurrence vil melde sig, når jeg har trænet noget længere, er ganske uvist.

Viborg ligger lidt for langt væk, når jeg ser på det med tilskuerøjne. Når der engang kommer et stævne i Købehavn med MOL-celebriteter mellem deltagerne, vil jeg være at finde på tilskuerpladserne.

Man får næsten det indtryk, at du selv undrer dig over, at du løber så meget, som tilfældet er blevet. Ka' du bare li' det, eller har det noget at gøre med at klare vægt til det kommende stævne?

Angående stævne - Grappler's Dream - kan man på hjemmesiden se 2 forskellige klasseopdelinger, hvor welterweight på forsiden går til 77 kg, mens der på regelsiden er anført en overgrænse på 76 kg. Ved du, hvad det rigtige er?

Svendsen>Tak for linket til de underholdende ordforklaringer. Det var lærerigt. Nu hører jeg ikke til de sarte, men jeg synes, at det er en generel undertone i hele teksten, at "det er altså farligt, det her!" Min egen erfaring er, at jeg har haft flere skader til tennis end til karate.

Angående "oesh" må jeg egentlig give dig ret. Ja, det er praktisk med et gummiord, som ikke giver associationer i retning af alt muligt andet. Men jeg vil tillade mig at mene, at den almindelige nybegynder må ligne et stort spørgsmålstegn, når han hører ordet - "hva' si'r de? Ost?"

Træningen med Shotokan og datteren var lidt sjovere end forventet - mest fordi sortbæltet fik udfordret mig til en dyst i armstrækninger. Vi blev kommanderet til 10 stk, og han sagde, at de hårde jo kunne tage dem på knoerne. Det gjorde jeg naturligvis. Det bemærkede han og sagde, at de næste 10 var på fingerspidserne. Det gjorde jeg så. Af eget initiativ tog jeg så yderligere nogle stykker på tommel- og pegefinger. Det ku' han sgu' ikke! Barnligt? Ja. Sjovt? Ja!!!

Jeg har i dag lørdag været til den fedeste BJJ-træning. Fed, fordi vinterferien åbenbart havde gjort, at ingen kom - dvs., at jeg havde halvanden times eneundervisning. Jeg har lært en masse og fået en masse stryg. Mit mest oplivende moment var, da instruktøren i en transition kom til at ligge direkte ovenpå mine arme og jeg så bænkpressede ham! Ikke et standard BJJ-move, men ganske virkningsfuldt! Det var så også noget nært min eneste triumf. Min stive ryg gør, at jeg har svært ved at komme dybt nok ned i det, der vistnok hedder sidemount. Jeg kan så til dels kompensere med styrke, men ikke nok til at overvinde en teknisk overlegen modstander.

-men sjovt var det. Nu har jeg så:

-blå mærker på underarmene fra thaiboksning

-blå mærker på overarmene fra BJJ

-væskende sår på oversiden af fødderne fra at blive trukket rundt på måtten i BJJ

-røde hævelser i ansigtet fra at blive choked, strangled og hvad ved jeg i BJJ

---men hvad gør det, bare man har det sjovt - og det har jeg!