Jawern

Medlemmer
  • Posts

    2
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Jawern

  1. Tusind tak for de gode og hurtige svar. Rigtigt nok, det tyder på at knæet er overbelastet. Skulle til undervisning her til morgen og kom knap nok ud til cyklen før det var helt galt. Var så heldig at få min læge til at kigge på det uden tidsbestilling og hun konstaterede at det var en overbelastning. Jeg blev kraftigt anbefalet en hvileperiode på 14 dage minimum.

    Det er helt korrekt, jeg er gået fra 0 til 2-3 gange løb om ugen, men uerfaren som jeg er, tænkte jeg ikke at det kunne munde ud i en overbelastning. Men i hvert fald, så har jeg nu fået nogle gode råd, som jeg vil overveje nøje til når jeg kan komme i gang igen - har aldrig været så vild med at løbe, men allerede efter et par uger hvor jeg kunne mærke store fremskridt, er det blevet nogle løbeture jeg nødig vil undvære.

    Igen, tak for svarene :)

    Mvh

    Jakob

  2. Hej alle

    Jeg har gennem de sidste 3 måneder startet et løbeprogram op med en kammerat, idet vi gerne vil motionere og komme i bedre form. Ultimativt er det med henblik på løb af længere distancer, men nu lader det til at jeg er "løbet" ind i en mur.

    For at give et billede af vores træning kan jeg lige kort beskrive forløbet:

    Vi løber 2-3 gange om ugen afhængig af hvor godt vores kalender passer sammen. Vi startede med en kort distance på 3.8km, øgede den sidenhen til 5km og er nu gået op til 7.88km. Hver gang vi har øget distancen har det været fordi vores gennemsnitshastighed er kommet over 11km/t, hvorefter vi er gået ned omkring 9-9.5km/t.

    Jeg vil derfor ikke mene vi har løbet vores kroppe i smadder.

    Dog er der sket det, at for et par uger siden begyndte jeg at få smerter i mit højre knæ. Indtil nu har jeg aldrig haft problemer med højre knæ, tværtimod har jeg, da jeg var yngre, haft smerter i venstre knæ, som dog er gået over. Når vi starter med at løbe er der ingenting at mærke, men efter et par kilometer, begynder det at gøre ondt i begge sider af knæet og det føles nærmest som om det er fordi jeg løber i samme 'stilling' - altså som om jeg ikke får strakt ordentligt ud i benet. De første par ture var det ikke noget markant og jeg løb egentlig bare igennem det, men i dag blev det så tydeligt at jeg blev nødt til at stoppe op og gå. Dog er der intet at mærke når jeg går, men hver gang jeg forsøgte mig med løb, sprang smerten op igen.

    Jeg træner ellers ikke, studerer og har studiejob ved siden af, så det er begrænset hvad jeg har at gøre med, rent fritidsmæssigt.

    Håber der er nogen, som kan komme med et par råd til hvad jeg skal gøre. I skrivende stund er der igen intet at mærke i knæet, selvom jeg lige er kommet tilbage fra turen i dag, men jeg frygter lidt at det kan ende galt hvis jeg fortsætter uden at gøre noget ved det.

    Mvh

    Jakob