Golferen- Jeg er også 21 år. Jeg både forstår din fustration og har mærket den på egen krop. Nogle dage blir man bare nød til at give op og sætte sig ned. Jeg kender ikke nogen værre følelse end følelsen af at kroppen giver op for en. men jeg kender kun alt for godt det at kunne mærke eftervirkningerne efter man har lavet mere end man burde. Også det at man først mærker det bagefter. Heldigvis har jeg en mand der frivilligt både tager opvask, gulvvask osv.
Varighed: i slutningen af februar 2008 startede det hele. jeg har arbejdet som rengøringskone og mogle måneder før var jeg blevet flyttet hen til et feriecenter, hvor de har rigtig mange trapper der skulle vaskes. så jeg har haft symtomerne i snart et år.
Behandling: Jeg har både fået taget røngenbillede, MR-scanning og fysiterapi uden nogen virkning. Fysiterapeuten foreslog mig forskellige øvelser og sagde jeg skulle tage en frostpose på begge knæ i 8-12 min. og det skulle gentages hver time. det gjorde det kun meget værre. Jeg har været til gigtlæge for omkring 3 måneder siden. han sagde til mig at han var sikker på at det var chondromalaci jeg fejlede, men at hans opgave jo bare var at konstatere at det ikke var gigt. Så den 5 februar skal jeg ind igen og få diagnosen. det jeg har læst her inde tyder dog på at det er det.
Tilpasning af træning: Jeg har gået til spinning nogle gange hvor jeg fik lov til at cykle i mig eget tempo, hvilket der også gjorde det værre. korte gåture føles pludselig som meget lange ture. Vinterfrosten har gjort symtomerne værre og bare det at sidde i en bil hvor der kommer humper i vejen gør ondt.
Mine knæ knager og summer. og i starten kunne jeg mærke en følelse af at der rante vand ned over mine knæ. Meget ubehageligt. Jeg har meget vand i benene og det er trukket helt ned i fødderne.
Tip: Jeg håber i har en mand eller en kone der er lige så hjælpsom som min. Jeg fik engang af vide at en god ting er at fortælle sin ægtefælde eller andre man omgås at man har ondt, så forstår de bedre hvorfor man pludselig uden grund vrisser af dem. jeg er ikke selv god til at sige stop. det er nok nemmere at lide i stilhed. Men det gør måske os bare at ens omgangskreds tænker: jamen hun kan jo sagtens. De ved så bare ikke hvordan man så har det bagefter. :4thumbup:
Bruskbeskadigelse på knæskallen (Chondromalacia Patellae)
in Skader
Posted
Golferen- Jeg er også 21 år. Jeg både forstår din fustration og har mærket den på egen krop. Nogle dage blir man bare nød til at give op og sætte sig ned. Jeg kender ikke nogen værre følelse end følelsen af at kroppen giver op for en. men jeg kender kun alt for godt det at kunne mærke eftervirkningerne efter man har lavet mere end man burde. Også det at man først mærker det bagefter. Heldigvis har jeg en mand der frivilligt både tager opvask, gulvvask osv.
Varighed: i slutningen af februar 2008 startede det hele. jeg har arbejdet som rengøringskone og mogle måneder før var jeg blevet flyttet hen til et feriecenter, hvor de har rigtig mange trapper der skulle vaskes. så jeg har haft symtomerne i snart et år.
Behandling: Jeg har både fået taget røngenbillede, MR-scanning og fysiterapi uden nogen virkning. Fysiterapeuten foreslog mig forskellige øvelser og sagde jeg skulle tage en frostpose på begge knæ i 8-12 min. og det skulle gentages hver time. det gjorde det kun meget værre. Jeg har været til gigtlæge for omkring 3 måneder siden. han sagde til mig at han var sikker på at det var chondromalaci jeg fejlede, men at hans opgave jo bare var at konstatere at det ikke var gigt. Så den 5 februar skal jeg ind igen og få diagnosen. det jeg har læst her inde tyder dog på at det er det.
Tilpasning af træning: Jeg har gået til spinning nogle gange hvor jeg fik lov til at cykle i mig eget tempo, hvilket der også gjorde det værre. korte gåture føles pludselig som meget lange ture. Vinterfrosten har gjort symtomerne værre og bare det at sidde i en bil hvor der kommer humper i vejen gør ondt.
Mine knæ knager og summer. og i starten kunne jeg mærke en følelse af at der rante vand ned over mine knæ. Meget ubehageligt. Jeg har meget vand i benene og det er trukket helt ned i fødderne.
Tip: Jeg håber i har en mand eller en kone der er lige så hjælpsom som min. Jeg fik engang af vide at en god ting er at fortælle sin ægtefælde eller andre man omgås at man har ondt, så forstår de bedre hvorfor man pludselig uden grund vrisser af dem. jeg er ikke selv god til at sige stop. det er nok nemmere at lide i stilhed. Men det gør måske os bare at ens omgangskreds tænker: jamen hun kan jo sagtens. De ved så bare ikke hvordan man så har det bagefter. :4thumbup: