Moods

Medlemmer
  • Posts

    14
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Moods

  1. Cykling er fin motion men i forbindelse med vægttab kan det ikke stå alene. Udover tab af fedtvæv vil der desværre også ryge noget muskelvæv med på vejen hvis du ikke gør noget for at modvirke det. Her er der ingen vej uden om en form for styrketræning. Ud over fitness centrene er der også mere seriøse jernhuler rundt om i landet og jeg tror vi er pænt godt dækket ind geografisk her på mol.

    Tak for info, jeg er medlem i et fitness center, har bare ikke rigtigt benyttet mig af det over de sidste par mdr, må vel igang der også og så få lidt variation.

  2. Giv det lige en uge eller to mere.

    Hvis du kun cykler (kun som i ikke dyrker vægttræning) skal du ikke regne med den store muskeltilvækst pga. cyklingen. Naturligvis vil der være noget hvis du ikke har dyrket motion før, men ikke nok til man kan tænke det ind som årsag til manglende vægttab.

    Ok fair nok, jeg cykler kun, har aldrig kunne lide at rende i fitness center, så cyklingen er lige så meget for at få lidt bedre kondition, hvilket den helt sikkert også har bidraget til.

    Jeg giver det lidt mere tid.

  3. Hvis det kun er et par uger, er det helt normalt.

    Der er gået 3 uger præcis idag, men hvis det er helt normalt må jeg bare affinde mig med det.

    Jeg indtager ca. 2300 kcal om dagen lige pt, hvilket er hvad myfitnesspal har anbefalet mig ved et vægttab på 1 kg om ugen.

  4. Hejsa Motion-online,

    Først lidt info om mig, jeg er 31 år gammel og har siden Juli måned været igang med en kostomlægning og er begyndt at motionere.

    Jeg vejede i Juli 132,6 kg og idag vejer jeg 117 kg, jeg har hele tiden justeret mit kalorieindtag ud fra mit vægttab, jeg fører en daglig log på myfitnesspal og jeg cykler mellem 150-200 km om ugen.

    Dog har jeg de sidste par uger lagt mærke til at vægttabet er gået istå, jeg er godt klar over at muskler vejer mere end fedt osv, men synes det er mærkeligt der intet sker, vægten kan svinge 500 gram frem og tilbage men udover det er der stilstand.

    Ville bare høre om nogen havde nogle gode råd til at kickstarte vægttabet igen, eller om det simpelthen er et spørgsmål om at være tålmodig.

    Mvh

  5. Kære KWT

    Med den vægt du har nu, er det ikke urealistisk at tabe 1 kg om ugen eller mere. Det kræver naturligvis fokus på kost og også meget gerne en del motion. Det er fint blot at gå eller cykle ture i begyndelsen. Man kan altid bygge på, når man er blevet mere bevægelig efterhånden, som man taber sig.

    1 kg svarer til ca. 7000 kcal. Hvis du vil tabe dig 1 kg om ugen, skal du altså vare 7000 kcal i underskud. Dette underskud kan godt opnås ved blot at spise mindre, men det betyder jo så, at du ikke må få så meget at spise. Hvis du til gengæld samtidig dyrker motion og derved forbrænder en del af kalorierne ved motion, betyder det jo, at du ikke behøver at skære alle 7000 kcal om ugen i kosten, men kan nøjes med mindre.

    Jeg ved ikke, hvordan du har tænkt dig at gå frem, men jeg har selv haft stor hjælp af en hjemmeside på nettet, hvor man hver dag indtaster det man har spist og derved kan holde styr på de kcal, man indtager. Man lærer også her, hvad der virkeligt er dyrt at spise og hvad der er næsten gratis. Hjemmesiden kan også holde øje med antal forbrændte kcal og indeholder generelt også en masse statestik, så man kan sammenholde mad/motion/vægttab. Det er derved tydeligt at se "hvorfor" man taber sig eller tager på den pågældende uge.

    Kibo

    Vil du være sød og skrive hvad det er for en hjemmeside?

  6. Nå, 17 kg smidt siden 1. Januar, alt i alt virker det som jeg gør ihvertfald :) Der er lys forude, mit klare mål er at komme under 100 i år, når jeg længere end det ser jeg det bare som en bonus!

    Tak for dette forum, har virkelig fundet megen god hjælp herinde.

  7. Stort tillykke med vægttabet, super flot!

    Men PAS PÅ, de kloge hoveder siger at folk der taber sig meget over kort tid, har tendens til at tage det hele på igen.

    Din madplan og træningsprogram ser rigtig godt ud, men kan du holde det i længden? Det er altså i orden at hygge med noget god mad engang i mellem, og prøv at variere din træning, for man kan hurtigt gå død i det.

    Selv tabte jeg mig 20 kg over en perioder på 2 år, så det gik stille og roligt fremad, hvor jeg spiste sundere og dyrkede lidt mere motion - man behøver ikke forbyder sig selv en masse ting eller være fanatisk - her 2 år efter mit vægttab, har jeg hverken taget på eller tabt mig yderligere, så synes du skal tage det stille og roligt, og glæd dig til kiloerne er smidt, det er fantastisk:)

    Tak for dine råd, jeg har dem selv i baghovedet, men jeg føler slet ikke at det er uudholdeligt, eller at det er svært, faktisk tror jeg nemt jeg kan leve på den her måde resten af mit liv skulle det være. Jeg har ingen trang til søde sager længere på samme måde, de få tidspunkter hvor jeg har er frugt rigeligt til at tage trangen. Jeg har snart været igang 2 måneder nu og synes kun det går bedre og bedre.

    Selvfølgelig er det rart at tabe sig og kunne se det, men det handler for mig lige så meget om at få bedre selvværd og i det hele taget føle mig bedre tilpas. Så mit mål er at komme under 100 i år, om jeg når det til Sommer eller til Jul er ikke det vigtige.

    Inden jeg gik igang med alt det her var jeg også meget nervøs om det nu ikke var lidt for ekstremt, men det har vist sig at være den helt modsatte oplevelse, alle siger også mit humør er fuldstændig forandret fra hvordan jeg var før.

  8. Nå så fik jeg lige min guide til at sende mig mit program, godt nok er det på engelsk, meen mon ikke det går:

    Workout Program:

    10 Minute Crosstrainer

    10 Minute Bicycle

    3x15 Leg press (30 kg)

    3x15 Chest Press (17,5 kg)

    3x15 Lat Pulldown (26 kg)

    10 Minute Crosstrainer

    10 Minute Bicycle

    3x15 Abdominal Crunch (25 kg)

    3x Back stretches

    3x Situps on a workout ball

    10 Minute Crosstrainer

    10 Minute Bicycle (Cooldown the last 5 mins)

    Det tager mig ca. 1½ time til 2 timer at gå igennem dette program.

    Alle råd er velkomne.

  9. Hey Martin - og tillykke med beslutningen :)

    Din start ser rigtig fin ud! Ser ud til at du allerede har sat dig noget ind i tingene, men for lige at påpege et par ting:

    Formiddagsmad? Din morgenmad (afhængig af mængde) virker ret solid, du har ingen formiddagsmad, og din frokost ser noget tyndbenet ud... Går du ikke og bliver sulten her i mellemtiden? Få smidt en skive brød ind ved en 10-tiden (selvølgeligt afhæmgigt af arbejde/studie/andre måltider) - for at holde dig kørende!

    Aftensmaden: Du er allerede et godt stykke vej i den rigtige retning! Men hvad med at droppe kartoflerne helt og erstatte dem med flere grøntsager? Jeg er selv utroligt doven i et køkken, men de fleste supermarkeder sælger de der blandet grønt poser med 400-600g i - sådan en stegt på panden i lidt olie er nemt og sundt - og der må du gerne spise hele posen :) - suppler med 150-200g magert kød.

    Desuden: Pas på med træningen her i starten. Specielt løbebåndet ville jeg være opmærksom på. En del overvægtige der starter med at løbe, får problemer med kmæene; bare så du er opmærksom på det.

    Tillykke med dit første vægttab - klø på! :)

    Hejsa Kongsfelt og tak for dine råd.

    Mht. et måltid mere om formiddagen, pt går jeg sygemeldt så har ikke rigtig behov for det, men jeg er sikker på når jeg starter med at arbejde igen, kan der godt blive brug for lidt ekstra energi.

    Mht. Aftensmad, jeg har det svært med at helt droppe kartoflerne, men jeg spiser kun 1-2 med et måltid, og forsøger nu på at spise lidt flere grøntsager, men jeg vil tage dit råd til mig og så måske kun spise kartofler et par gange i ugen, skal tilføje jeg helt holder mig fra pasta/ris.

    Sidst men ikke mindst, ja kan godt mærke på mine knæ de ikke er så glade for løbebåndet, må finde et alternativ til det, ville crosstrainer evt. være bedre ?

  10. Mit svar bliver nok heller ikke det bedste med hensyn til vægttab, men jeg har da en god nyhed til dig :) Du kan sagtens stege dit kød i fedtstof da det ikke optager fedtet (en utrolig sejlivet myte som så mage andre). Min mor arbejder med kødkvalitet og ved en masse om f.eks. stegning så jeg skulle vide det :b

    Og så vil jeg give Mads ret i at du måske skulle overveje om du ikke "bare" skulle holde fast i den plan du har nu, så du måske ikke går død i træningen?

    Men i hvert fald respekt for de 10 kilo ^^

    Og så self de "kendte" råd som gå lidt længere hver dag hvsi du kan osv.

    Det er altså sjovt det med fedt på panden, jeg synes det er utrolig svært at finde sandheden om det, sidst jeg snakkede med en vejleder fik jeg at vide man ikke skulle bruge det, fordi det dannede transfedtsyre, og det var utrolig usundt, og nu din besked :)

    Nå men i værste fald har jeg en rigtig god tefal pande som ikke behøves fedtstoffer, men tak for rådet !

  11. Det er måske ikke lige et optimalt svar, men så længe det går fremad og du ikke synes det er dødens pølse at gå til træning, skal du blive ved med at gøre hvad du gør.

    Du kan dog lige smide dit styrketræningsprogram herind, så er der sikkert mange folk der kan hjælpe med ændringer af eventuelle fejl og mangler.

    Tak Mads, det vil jeg gøre, skal lige finde mit papir, følger et program en vejleder har sat sammen, så er ikke helt klar over hvad det hele hedder endnu :)

  12. Hejsa Motion Online,

    Nu har jeg gennem længere tid fulgt med i mange gode indlæg her, og synes det var ved at være min tur til at skrive lidt.

    Siden jeg var 19 år gammel har jeg kæmpet mod overvægt og har stort set prøvet alle de forskellige mirakelkure, uden held, jeg har en enkelt gang smidt helt op til 20 kg, men taget dem på hurtigere igen, efter mange år hvor jeg nok ikke har været ærlig overfor mig selv, har jeg indset at slankekure ikke virker, det handler om at jeg skal ligge mit liv om, og lære at leve på en sundere måde.

    Jeg er idag 26 år gammel og vejede 1 Januar 134 Kilo, jeg er nu på 124 kilo, og mit mål i første omgang er at komme under de 100 i år.

    D. 1 Januar begyndt jeg så med det, jeg ændrede 100% min kost, og på 6 uger smed jeg så 10 kg, det var jeg selvfølgelig rigtig glad for, en utrolig god start, men jeg følte stadig jeg kunne gøre mere, så jeg begyndte at gå i fitness center 3 gange i ugen.

    Nu tænker jeg så, det er altsammen fint, og det går i den rigtige retning, men er der noget jeg kan gøre for at optimere det hele.

    Min kost:

    Morgenmad: Portion Havregryn, med en smule skummetmælk og evt lidt rosiner ovenpå.

    Middag: 2 stk Mørk Rugbrød med fedtfattigt pålæg, gerne med noget agurk eller andet frugt/grønt ved siden af.

    Mellemmåltid: 1 Æble/Pære/Banan

    Aften: 250g grøntsager eller salat med 150g kylling/fisk/okse/svinekød (self med lavest mulig fedtprocent, og jeg steger det ikke på panden) Og så lidt kartofler til.

    Mellemmåltid: 1 Æble/Pære Banan

    De dage jeg træner tager jeg så gerne et ekstra stykke frugt inden træningen, og venter med at spise aftensmad indtil efter træning.

    Jeg drikker 2,5 liter vand hver dag minimum.

    Træning:

    Tirsdag: 45 minutes spinning, efterfulgt af 30 mins styrketræning.

    Torsdag: 30 minutters motionscykel (10 opvarmning/15 fuld gas/5 cool down), 15 minutter på løbebånd, 10 minutter på Steppemaskinen, og så 30 minutters styrketræning.

    Søndag: 30 minutters motionscykel (10 opvarmning/15 fuld gas/5 cool down), 15 minutter på løbebånd, 10 minutter på Steppemaskinen, og så 30 minutters styrketræning.

    Alt i alt går det helt sikkert frem ad, men alle små fif og tips er mere end velkomne.

    Mvh

    Martin