simone020289

Medlemmer
  • Posts

    11
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by simone020289

  1. Hej Simone,

    jeg har tidligere dyrket sport med en Donjoy Armour Skinne - men det var dog indtil jeg ventede på at blive opereret. Hvis du er opereret og endnu ikke er klar til at dyrke sport uden en skinne så bør du vente til du er fuldt genoptrænet og musklerne kan støtte knæet i overstrækket. En skinne er fin men samtidig giver den dig en form for falsk tryghed og ydermere vil dine muskler omkring knæet vænne sig til at være inaktive i stedet for at støtte knæet. Nok ikke lige det du gerne ville høre :blush: . Men ydermere så syntes jeg ikke at skinnen var rar at spille med selvom det er en af de bedste på markedet. Vil til en hver tid glæde mig over at jeg nu kan lade den ligge i skabet :smile: .

    Mvh

    Tak for svaret :). Jeg er snart færdig med genoptræningen eller man bliver jo aldrig helt færdig med at genoptræne efter sådan en skade, men imorgen er det 9 mdr. siden jeg blev opereret. Jeg har igennem hele genoptræningen passet min træning og været meget opsat på at få knæet til at fungere så optimalt, som det nu kan igen, så jeg kan komme i gang med at dyrke noget sport. Mine muskler i hele benet er ved at være fuldt genoptrænet og på niveau med det andet ben, men jeg overstrækker stadig i det "dårlige" når jeg løber hurtigt, og jeg har nok vænnet mig til tanken, om at det ikke bliver så meget bedre og derfor ville jeg gerne have en skinne/bandage der kunne hjælpe mod overstrækket.

  2. Hej.. :)

    Jeg skriver herinde fordi jeg gerne vil høre, om der er nogle der kan hjælpe / har erfaringer med hvilken knæskinne/knæbandage jeg skal vælge når jeg om 2 uger igen skal igang med at spille håndbold. Jeg fik et nyt forreste korsbånd i november 2010 og genoptræningen er gået fint. Mit problem med at vende tilbage til sport er, at når jeg løber hurtigt, så overstrækker jeg let knæet og det vil jeg gerne have en knæskinne/knæbandage til at afhjælpe mig lidt med. Derudover vil jeg selvfølgelig også gerne have noget støtte til det nye korsbånd og derfor spørger jeg nu jer om der er nogle der spiller håndbold med knæ bandager eller lign. som har nogle forslag til hvilke bandager der er gode og hvilke der måske ikke er så gode.

    Jeg har kigget meget på nettet og været ved en fys, men de kunne ikke bestille en knæskinne hjem, så derfor søger jeg nu jer om hjælp

    .

    Jeg håber I kan hjælpe mig. :)

  3. Hej.. :D

    Jeg skal på tirsdag d. 9. november have en forreste korsbåndsrekonstruktion, efter at 4 måneders genoptræning ikke har kunnet frembringe den ønskede stabilitet, efter jeg fik konstateret et delvist overrevet korsbånd.

    Derfor vil jeg gerne høre jeres erfaringer mht. fremtidig sport. Jeg spillede en del håndbold inden skaden (godt nok ikke på et ret højt niveau) og jeg vil meget gerne tilbage, så derfor vil jeg gerne høre om jeres erfaringer.

    På forhånd tak :)

  4. Jeg ville kontakte både Hans Boie og fys'en der var der ved din genoptræning (som måske sluttede lidt for tideligt?) på mandag - hvis de ikke har ferie ...

    Låser? selve knæet eller knæskallen hopper op og giver et lille smæld?

    Hæver knæet ellers når du belaster det??

    Falder det hvis du bruger en ispose (i håndklæde) - kan også tage smerterne.

    En låsning af knæet - efter en håndboldskade (=vridning?) lyder som en menisklæsion - du kan evt blive scannet, så kan man se om alt er ok :superman:

    Der kan forekomme en egentlig knusning af menisken eller et lille stykke kan sidde og flabre (Bucket Handle), dét kan sætte sig fast. Der kan og være mulighed for en mus - et lille stykke væv der kommer i klemme.

    Selve hævelsen (hvis du har det) efter overanstrengelse kan give smerter og nedsætte bevægeligheden. Dét kunne tyde på manglende/eller over-træning. ER du begyndt at spille igen?

    Jeg går stadig ved min fysioterapeut. Problemet er kommet under min genoptræning.

    Når det sker, er det selve knæet der låser og jeg synes ikke at det hæver bagefter. Jeg er ikke begyndt at spille endnu, da jeg først lige er begyndt at løbe så småt, inden knæet begyndte at låse og gøre ondt ved belasning.

  5. Hej Simone!

    Jeg er ening med Jonas! Eller en mus??

    Hvem har kigget i dit knæ?

    Hvad står der i journalen?

    Hvordan kom du til skade (iden du blev kikkertop i april)

    Skade på forreste korsbånd er ofte overset, ved meniskskadere - måske er det omvendt her?

    Er du rigtig øm på siden af knæet? (hvor du ligesom kan mærke et lille mellerum ml den øverste og nederste del af benet)

    Hvor gammel er du?

    Menisker bliver mere sprøde med alderen! 40+ skal der ikke mere end at træde forkert ud af sengen/bilen for den kan blive ødelagt ...

    Hej og tak for svaret.

    Det er Hans Boie, der har kigget i mit knæ og det er foregået på Regionshospitalet i Randers. Han fandt ud af at jeg havde revet mit forreste korsbånd delvist over, samt at mit bagerste korsbånd var lidt irriteret. Ellers var både menisk og brusk osv. fint.

    Jeg kom til skade først i februar til håndbold. Jeg har oprettet et andet emne på denne side, hvor der står mere om det og den hedder mulig korsbåndsskade.:)

    Jeg synes ikke decideret at det kun gør ondt på siden af knæet, men synes det er lidt forskelligt. Nogle gange gør det lidt ondt under knæet, nogle gange på siden af knæet og andre gange i knæhasen. Det gør ikke ondt når jeg går, men ved belastning og især ned af trapper gør det ondt.

    Jeg er kun 21, så det burde ikke være alderen der trykke endnu.. :D

  6. Hej..

    Jeg fik i april 2010 en kikkertundersøgelse, hvor jeg fik af vide at mit korsbånd var delvist overrevet og derfor påbegyndte jeg genoptræning ved min fysioterapeut i starten af maj. Genoptræningen er gået fint, men i slutningen af maj, skulle jeg lave en øvelse, hvor jeg skulle hoppe lidt frem og tilbage, men under denne øvelse er det ligesom om, jeg kommer til at overstrække knæet idet jeg vil sætte af og jeg har en fornemmelse af at der er noget der sætter sig fast/ kommer i klemme inde i knæet. Efter episoden kan jeg godt støtte på benet, men kan ikke bøje eller strække det helt. Efter nogle dage kan jeg strække benet igen nogenlunde og fysioterapeuten tror derfor at jeg har haft en lille fiber i knæet.

    For 14 dage siden oplever jeg så at mit knæ er begyndt at låse, når jeg har siddet ned og skal rejse mig, hvilket gør vildt ondt, når det står på, men når det er komme "fri" igen er der ingen problemer.

    Mit spørgsmål er så, hvad det måske kan være og om det måske går væk af sig selv?

    Jeg tror måske det er kommet af episoden ved fysioterapeauten i maj, men der har ikke været noget galt med knæet imellem slutningen af maj og til det er begyndt at låse.

    Mvh. Simone

  7. Hej Simone

    Er ked af at høre, at det var korsbåndet, der var beskadiget - aldrig. Men godt du fandt ud af det, uvisheden er næsten det værste.

    Jeg har selv været det hele igennem det sidste års tid. Mit korsbånd var revet helt over, og der var ingen tvivl om en operation, da jeg også dyrker/dyrkede en del sport. Jeg har ikke helt styr på hvor stabilt knæet er med kun 1/3 af korsbåndet tilbage, men jeg fik anbefalet af flere at få det opereret, selvom det kun var beskadiget (før det vi kendte svaret), hvis jeg ville fortsætte med ("seriøs")kontaktsport. En anden risiko er, at du får slidgigt, når du bliver ældre, hvis du belaster knæet meget. Omvendt vil det kræve et meget langt genoptræningsforløb, hvis du vælger at blive opereret.

    Hej.. Og tak for svaret.. Ja, det er godt at få vished, trods alt. Skal til en knæspecialist d. 4 maj, så må vi se, hvad han siger. Efter din operation, kan du så dyrke sport ligeså godt, som du kunne inden skaden indtraf?

  8. Hej allesammen og tak for alle svarerne..

    Jeg var igår inde og få lavet en kikkertundersøgelse og her finder de ud af at det forreste korsbånd er delvist revet over. Det der var revet over blev skåret væk og der er nu ca. 1/3 af korsbåndet tilbage, som holder og er stabilt.

    Mit spørsgmål er så, om man kan spille håndbold med kun 1/3 af korsbåndet og evt. hvor lang tid der går inden det er i orden. Eller skal man have rekonstrueret et nyt?

    Simone

  9. Okay, tak for alle svarerne.. :bigsmile:

    Har bestilt tid ved min læge, og så vil jeg få ham til at sende mig videre til en knæspecialist.

    Har været ved min egen læge 2 gange før. Den første gang (10 dage efter skaden var sket), var knæet for hævet til at han ville lave yderligere tests, men anden gang jeg var dernede lavede han disse tests og han kunne heller ikke finde nogen form for løshed i knæet. Er løshed i et knæ vanskeligt at finde eller??

    Mvh. Simone

  10. Mange tak for jeres svar. :smile:

    Ulle88: Det lyder som om det er en større ting, at finde ud af hvad der egentlig er galt.

    Altså, da skaden skete gjorde det mega ondt på indersiden af højre knæ, men ellers gør det ikke ondt med undtagelse af de forkerte bevægelse og at bøje og strække knæet.

  11. Hej... :bigsmile:

    Det hele startede for d. 4. februar, da jeg var til håndboldtræning. Jeg ville lave en finte, men da jeg lander og vil gå til venstre, er det ligesom om foden sidder fast og jeg får et kraftigt vrid i det højre knæ og jeg kan straks mærke den er gal (plejer at være rimelig hårdfør). Da skaden sker hører/føler jeg et kæmpe knæk inde i knæet, efterfulgt af voldsomme smerter + meget hævelse. Jeg kan slet ikke støtte på benet og stopper selvfølgelig træningen og får is på det skadede knæ.

    Eftersom jeg slet ikke kan støtte på benet, tager jeg samme aften på skadestuen og her er beskeden at jeg "bare" har forstuvet det indvendige ledbånd og bliver derefter sendt hjem med et par krykker og et støttebind.

    Lægen siger at der ikke er tegn på løshed i knæet, men jeg føler ikke at det er så stabilt som før og føler at hvis jeg lægger for meget vægt på det skadede knæ, så knækker det sammen.

    Lægen siger desuden at der vil gå 2-3 uger før jeg er på højkant igen. (Jeg bliver hverken scannet eller røngtenfotograferet)

    Her 4 uger efter kan jeg nogenlunde gå normalt, men kan hverken strække eller bøjet knæet endnu. Jeg har da heller ikke nogle smerter undtagen, når jeg strækker/bøjer det for meget og når jeg laver en forkert bevægelse. Knæet er dog stadig hævet.

    Mit spørgsmål er så: Kan der være yderligere skader end det forstuvede ledbånd eller er jeg bare unødig urolig, især efter at have læst om folk, som oplever et smæld ved en korsbåndsskade??

    På forhånd tak for jeres svar.. :bigsmile:

    Simone, 21 år