Jeg er 23, og har lidt af CP siden jeg var ca 15, kan se min historie minder om en del af de andres herinde... Jeg dyrkede gymnastik på højt plan, og da jeg fik konstateret CP, ville jeg ikke ændre mit liv for en lidelse, på trods af smerterne.
1 år senere var smerterne så stærke og jeg var hæmmet i alt lige fra at komme op fra sengen til at sidde i en bil, så meldte mig ud af holdet og kvittede det hold jeg var instruktør for, for derimod kun at udføre de øvelser anvist fra lægen samt at svømme.
Lider stadig af det i høj grad, nogle dage kan stadig være så slemme at jeg ikke kan komme op fra fx sengen eller toilettet og bare det at gå gør ondt. Min erfaring er at cykling er noget man bør undgå så vidt muligt.
Jeg får Ibumetin til at tage de daglige smerter, det lindrer noget, men smerterne er der altid, er det helt slemt, får jeg Dolol eller lign.
Man vænner sig til følelsen; det at vågne om natten pga ondt, at bide tænderne sammen når man ser trapper eller frygte en længere tur i bil, er hverdag. Jeg tænker ikke over det så meget, men der er mange situationer jeg undgår pr. automatik, som fx at gå i hug.
Mine smerter startede som ondt i og under knæet, oftest efter træning, ved trappegang, cykling mm. Knæet føltes lidt som om at der var et tryk mellem ben og skal, der gjorde at der ikke var plads til knæskallen, og så havde knæskallen en tendens til at "låse" sig fast, som om at det var på vej af led agtigt.
Det med at knæskallen låste er helt stoppet efter jeg kvittede gymnastikken, og de helt stærke smerter kommer kun 1-5 gange i måneden. -Lidt succes er der da (=
Bruskbeskadigelse på knæskallen (Chondromalacia Patellae)
in Skader
Posted
Jeg er 23, og har lidt af CP siden jeg var ca 15, kan se min historie minder om en del af de andres herinde... Jeg dyrkede gymnastik på højt plan, og da jeg fik konstateret CP, ville jeg ikke ændre mit liv for en lidelse, på trods af smerterne.
1 år senere var smerterne så stærke og jeg var hæmmet i alt lige fra at komme op fra sengen til at sidde i en bil, så meldte mig ud af holdet og kvittede det hold jeg var instruktør for, for derimod kun at udføre de øvelser anvist fra lægen samt at svømme.
Lider stadig af det i høj grad, nogle dage kan stadig være så slemme at jeg ikke kan komme op fra fx sengen eller toilettet og bare det at gå gør ondt. Min erfaring er at cykling er noget man bør undgå så vidt muligt.
Jeg får Ibumetin til at tage de daglige smerter, det lindrer noget, men smerterne er der altid, er det helt slemt, får jeg Dolol eller lign.
Man vænner sig til følelsen; det at vågne om natten pga ondt, at bide tænderne sammen når man ser trapper eller frygte en længere tur i bil, er hverdag. Jeg tænker ikke over det så meget, men der er mange situationer jeg undgår pr. automatik, som fx at gå i hug.
Mine smerter startede som ondt i og under knæet, oftest efter træning, ved trappegang, cykling mm. Knæet føltes lidt som om at der var et tryk mellem ben og skal, der gjorde at der ikke var plads til knæskallen, og så havde knæskallen en tendens til at "låse" sig fast, som om at det var på vej af led agtigt.
Det med at knæskallen låste er helt stoppet efter jeg kvittede gymnastikken, og de helt stærke smerter kommer kun 1-5 gange i måneden. -Lidt succes er der da (=