MrMRK

Medlemmer
  • Posts

    5
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by MrMRK

  1. Hejsa

    Tak for svaret.

    Hvordan kan det være at du skiftede så hurtigt ? - hvis jeg må spørge.

    Kan du give nogle gode råd med hensyn til den fysiske og samtalen ? Og hvad går de online tests egentlig ud på ?

    Vh Ditte

    Fængselsbetjent var for mit vedkommende en "plan B" på et tidspunkt, hvor jeg stod ved en skillevej. Så jeg nåede kun lige at få ansættelse ved Herstedvester. Samtidig meldte der sig et par andre muligheder, som stod højere på min ønskeliste. Så jeg meldte ikke fra pga. noget omkring jobbet som fængselsbetjent, som jeg stadig tror ville være en fed udfordring.

    Mht. optagelsesprøverne, så havde vi ingen online tests - alt det skriftlige foregik i hånden.

    Den fysiske prøve oplevede jeg således:

    Det kommer nok an på, hvem der varetager den fysiske prøve, men vi startede med sådan lidt aerobic-agtig opvarmning på stedet. Det gik så over i lidt løb rundt om nogle kegler. Man bliver vist også vurderet under opvarmningen. Har man en nogenlunde fysik, så er opvarmningen ikke noget problem, men man får da sved på panden.

    Derefter var der selve løbetesten, som er 6½ minut for kvinder og 9½ minut for mænd. Man løber fra den ene ende af gymnastiksalen til den anden. Det er en såkaldt "bip-test", hvilket vil sige, at når man hører en bip-lyd, så løber man, og når man igen hører en bip-lyd, så skal man være nået ind bag et kegleområde i den anden ende af salen. Bip-lyden bliver hurtigere og hurtigere hvert andet minut, mener jeg det er - dvs. 3 gange for kvinders vedkommende. De siger, at det er hårdt for benene, at man skal stoppe op og sætte igang hele tiden, men jeg vurderede det som en fordel at få en lille pause i hver ende.

    Til sidst er der armbøjninger osv., og det hele er lagt ud på nettet, så man kan forberede sig hjemmefra. Vær opmærksom på englehop, som jeg personligt synes er lidt underligt udført - det er en god idé at øve sig på dem, da man ellers skal starte forfra, hvis man laver dem forkert.

    Den skriftlige prøve oplevede jeg således:

    Det foregår i en bygning udenfor Vestre. Man er en gruppe på ca. 6 personer. Det starter ud med forskellige skriftlige prøver - diktat, billedanalyse (hvor man skal skrive en lille historie om et billede man får udleveret), sproglig forståelse, osv. Alt i alt er det nok ikke noget du kan forberede dig noget særligt på, da der bliver testet færdigheder, som vel sagtens er et udtryk for, hvad du har tilegnet dig af skriftlige og sproglige skills igennem årene.

    Så er der gruppetesten, hvor vi skulle læse en masse tekst omkring ordensregler i fængslerne og nogle debat-artikler omkring isolationsfængsling af fanger osv. Derefter får man udleveret en problemstilling - vores handlede om uro blandt forskellige etniske grupper i et fængsels køkken. Man diskuterer, hvordan der skal gribes ind, hvordan man forebygger, og hvad man skal stille op med en særligt vanskelig indsat. Hele diskussionen bliver overvåget af et par fængselsbetjente og en psykolog.

    Til sidst bliver man kaldt ind én og én til et interview. Jeg snakkede med en erfaren fængselsbetjent, som stillede spørgsmål til hvem jeg var, og hvad der var begrundelsen for min ansøgning, osv. Endelig kom han med en evaluering af alle testene og min fremtoning under gruppeprøven. Jeg fik svar af fængselsbetjenten med det samme, men ellers er kutymen vist, at man først får svar efter nogle dage.

    Håber du kan bruge ovenstående til at få lidt overblik over prøveforløbet. Min vurdering er, at det "bare" gælder om at give den gas til den fysiske del, og så ellers være afslappet, naturlig, engageret og give udtryk for en almindelig menneskelig respekt ... ;) Jeg ved, at der bliver kigget med alvor på, hvis man under gruppeprøven og interviewet giver udtryk for en hård linie overfor fangerne - hér er det vigtigt at man viser empati, men selvfølgelig også konsekvens. I sidste ende er de her egenskaber jo noget som skal falde én naturligt, da man ellers skal lave noget andet end at være fængselsbetjent. :)

  2. Hej meddebatører

    Jeg er en pige på 29 som om en mdr.'s tid skal til optagelsesprøve som fængselsbetjent i Vestre.

    Det kunne være super fedt at tale sammen med andre som også skal op, måske vi endda skal op samme dag ??

    Jeg er også meget interesseret i gode råd fra færdiguddannet fængselsbetjente.

    Vh Ditte

    Jeg bestod optagelsesprøverne for ca. 1 år siden, også i Vestre Fængsel. Har dog valgt noget andet i dag, men svarer gerne på spørgsmål?

  3. Jeg starter på flyvelederuddannelsen om få uger, og skal i dén forbindelse først være soldat i 10 måneder.

    Da jeg netop har overstået operation for en sportskade i benene, er jeg lidt bekymret for de standardstøvler, som vi får udleveret.

    Jeg overvejer derfor selv at købe en let og god støvle.

    Jeg har følgende spørgsmål:


    • 1. Nogen der har erfaring med nutidens standardstøvler i Flyvevåbnet?
      2. Hvordan er den i sammenligning med Ecco Track Ultimate, Ecco Expedition og Lowa Combat Boot?
      3. Hvilken af de tre ovenstående støvler foretrækker folk? Lige nu overvejer jeg primært Ecco Expedition, da jeg tænker at den er en forbedring af den gamle Frømandsstøvle. Lowa Combat Boot virker fed, men jeg forestiller mig at den er tungere end de to andre?
      4. Nogen der ved hvad Jæger- og Frømandskorpset bruger i dag? Jeg ved, at frøerne brugte Lowa og naturligvis Ecco før i tiden.