Apaturia

Medlemmer
  • Posts

    8
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Apaturia

  1. Hvis det er pga. træningen igår, så lige tag det bare med ro i første omgang, medmindre det er stor smerte vi snakker om. Det er ganske normalt at være øm dagen efter træning (DOMS).

    Jeg vil dog ikke anbefale, at prøve på at træne det væk.

    Som grundregel bør man altid lytte til sin krop. Altså hvis det går ondt, så bliv hjemme og slap af. Bliver det ved med at gøre ondt (flere uger), så søg læge.

    Tak for dit svar :-) Det var ikke smerte, men bare en mærkelig form for "ømhed", har aldrig haft noget med mine knæ før, så det var bare underligt. Nu er der gået 2 dage, og de har det strålende igen, som om der ikke er sket noget.

    Jeg har måske overanstrengt dem er noget i den stil. Jeg ved bare, at skulder, ryd og knæ skal man passe meget på, så derfor blev jeg nervøs.

  2. Hej.

    Jeg var til boksetræning igår, og efterfølgende har jeg haft en underlig fornemmelse i mine knæ..

    Altså de føles "ømme", men det gør ikke ondt, men jeg kan godt mærke de er der når jeg bøjer i knæene.

    Hvad dælen er det? må jeg godt træne eller hvordan?

    Natalie

  3. til DBM:

    Hvis du ikke kan argumenterer for, hvorfor du tror, at der ALDRIG kommer kvinder i Jægerkorpset, så kan du lige så godt lade være med at skrive.

    Jeg kan jo også lige så godt skrive, at jeg tror du er en alkoholiker, der har ringet til 1-1-2 og sagt: "Hva' fa'n, jeg mangler BAJERE! BAAAJERE! GULDBAJERE! Det er en nødssituation! Jeg bor på adressen.... og tager I ikke også noget spæk med?"

    Man kan tro alt muligt, og selv i abstrakte/subjektive emner, må man argumenterer for sit lort.

  4. Helt enig med dig.

    JGK giver ikke folk chancen der vil bevise overfor sig selv at de kan. De giver kun folk chancen der drømmer og altid har drømt om at blive JÆGER. Derfor er det godt du skriver her. Jeg kan på nuværende tidspunkt sige at med dit syn og din vinkel på at blive jæger som den første kvinde i korpset ikke er godt nok. Du vil blive sorteret fra endten ved psykolog samtalen, eller på baggrund af din ansøgning. - Det er der de fleste falder fra. Og ikke fysisk. Du skal forstå den livsfilosofi som er beskrevet i både "Et liv på kanten" og "Jo du kan" som blandt andet Quantanamo skriver.

    Hvis jeg var dig, ville jeg kigge fra det fysiske og så begynde at læse en masse filosofi og om folk der tidligere har været jægere.

    Enhver kan opnå det fysiske - det er skam det mellem ørene der betyder noget. Jeg ved godt i og med dette er et motions forum kan folk næsten ikke lade være med at snakke om det fysiske - men det er altså slet ikke det vigtigste - slet ikke når du ikke engang har aftjent din værnepligt endnu.

    Jeg læser meget filosofi. Jeg er atheistisk eksistentialist, og jeg vil vove at påstå, at jeg har mange danske beretninger og fortællinger om moderne krigsførsel og soldater der fortæller om deres liv, og jeg læser Kierkegaard, Hegel, Kant, Aristoteles, Hume og flere.

    Jeg er aktiv i hjemmeværnet nu, og jeg har rigeligt af mulighed for at prøve HBU færdigheder af.

    Lad mig understrege, at det at blive JÆGER ville være det bedste der kunne ske i mit liv. Jeg tænker ikke på andet, og jeg har tænkt over det længe.

    Det er idioter der prøver at bevise overfor andre, at de kan ting, men det er selvbevidste og selvsikre mennesker, der beviser ting overfor sig selv, og som er realistiske over sine egne ønsker.

    Livet er sgu for kort til at skulle bevise ting overfor andre.

    Jeg er realistisk overfor mine egne ønsker og drømme, og jeg er et selvbevidst og et selvsikkert menneske.

  5. Først vil jeg lige skrive, at jeg synes det er dejligt, at der har været så mange svar indenfor så kort tid.

    Jeg vil gerne pointere, at jeg godt er klar over, at elitesoldat ikke kun er et spørgsmål om form, men i allerhøjeste grad indlæringsevne og psykisk styrke/helbred. Bl.a. skal man som jæger kunne genkende over 6000 forskellige køretøjer, været meget mere end bare god til sine militære færdigheder, have en fandens god orienteringssans o.lign. - Generelt bare en rigtig god indlæringsevne og at kunne kombinerer sine færdigheder.

    Jeg kan godt li' at være indenfor og hygge mig (men hvem kan ikke dét?), men jeg elsker at være udenfor. Jeg kører motorcykel, jeg starter til faldskærmskursus til august, skal køre ATV ude i ørkenen til sommer, skal starte på et kursus til efterår i motorcykelræs mm.

    Jeg elsker udfordringer og prøve grænser af - det paradokse ved at elske at leve på kanten af faren, er, at man føler sig i live.

    Jeg er ikke en kold kynisk "zulukriger", men kan godt snakke om nogen af de dårlige erfaringer jeg har haft - man er ikke stærk, når man holder alt inde i sig selv, men man er derimod stærk, når man har bearbejdet noget så meget, at man kan snakke om det og lære af det.

    Jeg får topkarakterer i skolen og jeg læser meget, og min intelligenskvote er blevet målt over middel.

    Mit store problem er mine gener - og jeg ved det er et problem.

    Jeg ønsker på ingen måder særbehandling eller noget i den stil, men prøver derimod at fortælle mænd, at jeg er en af gutterne - at de ikke skal holde døren for mig o.lign. Først når man ændrer folks tilgang til det andet køn under arbejdsmæssige forhold, kan de stole 100% på én som kvinde.

    Der er ingen af jer knægte/mænd, der ville holde døren for en mand, vel?

    Når jeg har så meget fokus på de fysiske forskelle på mænd er kvinders træningsprogram, er det fordi jeg er bevidst om, at min opbygning af kroppen skal foregå anderledes, men at resultatet gerne skulle være det samme som mændene.

    Jeg gentager: Mit fysiske resultat skulle gerne være det samme som når mænd træner til jægerkorpset, men mit træningsprogram bliver nød til at blive justeret efter min krop.

    Der er også forskel på træningsprogrammerne til mænd, træningsprogrammer bliver jo lavet ud fra individet.

    Nå, men nok moralprædken og forklaren af mig selv...

    Tak for indlæggene indtil videre.

  6. du skal lade være med at søge om hjælp fra en hjemmeside der 90% af tiden giver halv dårlig råd f.eks. at du bare skal klø på ligesom mændene... der er forskel på hvordan træningen til mænd og kvinder skal tilrettelægges. f.eks:

    - hormonelt, mindre testerone = hurtig fald i styrke

    - brede hofter = større q-vinkler = mere vigtigt med specifik træning for at stabilisere knæet (fra fod og hofte)

    - menstruation cyklus og det der følger blandt andet ændringer i hormon balancen

    - større tendens til hypermobilitet = vigtigt at identificere led med hypermobilitet og derved risiko for skader

    du skal skaffe dig en træner som planlægger tingende og mødes med dig, minimum i forbindelse med styrketræningen. I forbindelse med det er min erfaring at specielt kvinder har brug for en træner der har noget menneskelig forståelse, empati og kan finde ud af at tilrettelænge træningen efter dette...

    her er lidt jeg har skrevet i forbindelse med en tråd omkring en der vil blande sig i toppen af triathlon:

    "der er meget langt til verdensmester, så du skal igang med at se og definere de små skridt da dit ambitionen niveau kræver at du holder en meget høj motivation igennem hele forløbet.

    først dele i processen er at søge hjælpe med:

    motivation: det kan være alt fra træningsmakker, til familie medlem du kan bruge som sparingspartner, idoler og mere erfarende udøver. Det super vigtigt at man pladsere sig i et miljø der består at et ambiøst team, med understregning under team. dvs. kan løfte i flok. Nogen gang kan det være nødvendigt med et mere proffesionelt samarbejde, med f.eks. en sports psykolog eller bare en der har noget erfaring med coaching eller lignende. læs evt. på reinhardt stelters bog, coaching

    træningsplanlægning: finde en træner der står med overblikket, der kan arbejde procesorienteret (dvs. forhold sig til hvad der sker i nuet, hvad der er af muligheder og begræsninger) og ikke blindt forhold sig til en eller anden plan. En god træner justere og evaluere træningen ofte, nogen gange hverdag. dvs. opjustere volumen hvis der tyder på du kan holde til mere, nedjustere volumen der ikke er nok kvalitet osv. En god træner hjælper dig med at blive bedre til justere planen selv... Athletic intelligence http://www.elitetrac...s/details/5004/ En god træner inddrager dig i processen.

    En god træner har et team af samarbejders partner dvs. kan finde ud af at bruge andre resourcer og spids kompentencer... det team består af træner der har god forståelse for hinandens kompentencer... dvs. styrketræner forstår fysioterapeutens arbejde, ved hvornår fysioterapeutens skal inddrages og kommunikere med fysioteraopeuten omkring problemstillinger. Det er et virkelig vigtigt samarbejde, jeg ofte ser gå galt. Er der ingen kommunikation hænger tingende ikke sammen.

    Finansering og strukturingen af hverdagen, herunder uddanelse osv. Det bør være det først du tager hule på. Her har jeg selv dumpet fælt... da jeg var udøver. Der var ingen plan og intet overblik. Jeg fik ik trænet optimalt fordi ting kom i vejen. I periode blev jeg syg når jeg kom hjem fra træning fordi jeg havde trænet i 3 timer og derefter skulle cykle en time, som sprinter!!! rigtigt dumt. Dvs. tænke over hvor du vil bo, kost, transport, udstyr, uddannelse, finansering.

    Skadesforebyggelse. Inddrag et behandler team der arbejder skades forebyggende fra starten. f.eks. jævnlig opsyn, massage, optimalt skotøj, forebyggende øvelser osv. Rigtigt vigtigt, de bedst udøver er dem der kan holde til at træne.

    “There is more in us than we

    know. If we can be made to

    see it, perhaps, for the rest of

    our lives, we will be

    unwilling to settle for less.”

    Kurt Hahn

    Fear of succes = se link http://www.elitetrack.com/blogs/details/5112/

    Tak for dit indlæg, det kan jeg virkelig bruge til noget.

    Og nogen af de eksempler du nævner på forskel på mænd er kvinder, er bl.a. lige netop sådan nogen ting jeg har brug for at vide.

    Jeg vil tage dine råd til mig, og opsøge en træner som jeg kan lave en plan med, og høre hvad han/hun siger.

    Men der er et spørgsmål mere du ikke besvarede, hvor jeg gerne vil høre dit svar, da du lyder som en valid kilde:

    Tror du det kan lade sig gøre? Nu ved jeg godt, at der er mange faktorer der spiller med i det, bl.a. vilje, ordentlig træning som du selv skriver, kost, opbakning osv., men hvis vi antog, at alt dette var i orden, hvad ville du så svare?

    Jeg har fået at vide, at chancen for, at jeg kan komme i jægerkorpset, er lige så stor som at jeg bliver Forsvarsminister - meget demotiverende at få at vide.

    Hilsen Apaturia

  7. til RuneB:

    Tak for dit indlæg, det kan jeg virkelig bruge til noget.

    Og nogen af de eksempler du nævner på forskel på mænd er kvinder, er bl.a. lige netop sådan nogen ting jeg har brug for at vide.

    Jeg vil tage dine råd til mig, og opsøge en træner som jeg kan lave en plan med, og høre hvad han/hun siger.

    Men der er et spørgsmål mere du ikke besvarede, hvor jeg gerne vil høre dit svar, da du lyder som en valid kilde:

    Tror du det kan lade sig gøre? Nu ved jeg godt, at der er mange faktorer der spiller med i det, bl.a. vilje, ordentlig træning som du selv skriver, kost, opbakning osv., men hvis vi antog, at alt dette var i orden, hvad ville du så svare?

    Jeg har fået at vide, at chancen for, at jeg kan komme i jægerkorpset, er lige så stor som at jeg bliver Forsvarsminister - meget demotiverende at få at vide.

    Hilsen Apaturia

  8. Hej.

    Som i emnetitel, så vil jeg gerne have et træningsprogram til jægerkorpset og jeg er kvinde. Jeg har godt set andre indlæg om træningsprogram til jægerkorpset, men jeg vil bare gerne vide, om der er nogen særlige ting jeg skal være obs på som kvinde.

    Jeg er 19 år, starter i Forsvaret næste år og vil gerne være fastansat (hvilket det jo også kræver for at kunne søge)

    På nuværende tidspunkt løber jeg, går til boksetræning, styrketræning og march, og jeg skal bl.a. gå Nijmegen (160 km) denne sommer.

    Der er først nogen år til jeg kan søge, men jeg vil gerne have et overblik over, hvornår jeg skal gøre hvad. Om jeg allerede skal begynde på hård træning nu fx.

    Som alle nok ved, er der ingen kvinde der er kommet ind endnu pga. de fysiske krav, så jeg vil gerne høre, hvad erfarne sportsfolk herinde mener: Kan det overhovedet lade sig gøre for en kvinde at komme ind? Der er set kvinder i specialstyrker før, ja, men der er vel en grund til, at ingen kvinde er kommet ind endnu, og det er i forvejen kun toppen af toppen af mændene der kan klare det.

    Jeg er også klar over at jeg nedslides hurtigere, at jeg automatisk skal yde 10% mere for at kunne komme op på mændenes niveau, at jeg ikke er bygget til extremt hårde fysiske aktiviteter osv. osv. men jeg vil gerne alligevel prøve for min egen skyld.

    Skal mit træningsprogram være anderledes end mændenes?

    Nogen specielle skader jeg skal holde øje med?

    Nogen der har forslag?

    På forhånd tak.