Tryllemusen

Medlemmer
  • Posts

    109
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Tryllemusen

  1. Lombrosos teori bygger på frenologien, hvorvidt man siger at den ligger udenfor eller indenfor må afhænge af hvor snævert man definerer retningen.

    Ærede medlem Tryllemusen, du rettede Niske for hans teori, hvilket ikke var underbygget. "To vrang gør ikke en ret".

    Højtagtede Vandpyt, jeg korrigerede ikke Niskes teori, men gjorde blot opmærksom på, at det var mit indtryk at Voravong oprindeligt refererede til en anden teori, end den Niske taler om:

    Det hele minder mig lidt om den groteske forskning man havde omkring århundredeskiftet, hvor man absolut ménte man kunne se om folk var forbrydere eller ej, ved at studere deres kranium og ansigsttræk.
    Vorav>>> Jeps, der var nogle franskmænd der mente, at kraniets størrelse var direkte propertionelt med intelligensen. Det viste sig så at Inuit havde de største kranier, og de blev jo regnet for at være dummere end vådt bølgepap, naturbørn, så der gik den teori i sig selv.
    Jeg tror nu Voravong refererer til Cecare Lombroso, der var italiener
    Præcis...   :)
    Hvis du læste det du havde qoutet, ville du se, at han blandt andet prøvede at bruge kæbens størrelse, og at hans teori var en videreudvikling af frenologi (hvilket ville understøtte opfattelsen af at folk med lille intelligens er hyppigere kriminelle.) Jeg kan ikke se, at du kan få det til at være frenologi ud fra det quote.  :xmas:

    'Pyt

    Jeg har skam læst det jeg quotede, og har også læst uddrag af Lombrosos bog (The Criminal Man). Lombroso bruger hele hovedet (jeg antager, at du mener kæben ikke er en del af kraniet - det skal jeg ikke gøre mig klog på), inkl. størrelsen på ørerne og hvor bredt eller snævert øjnene er placeret.

    Hvis du, ærede Vandpyt, læste hvad du quotede (mit tidligere indlæg), vil du se, at jeg medgiver at Lombroso bygger på (=videreudvikler) frenologien, hvilket også fremgår, som du skriver, af mit quote; pointen er, at man kan definere frenologien snævert (=den første udlægning af tyskeren - ikke franskmanden, som Niske skriver - Franz Joseph Gall) eller man kan definere den bredt (=inkludere efterfølgende videreudviklinger i forskellige retninger). Jeg er primært stødt på begrebet i kriminologisk litteratur, hvor man anvender den brede definition, og inkluderer Lombroso. :xmas:

  2. Niksen biksen, Niske har ret.

    Det har han jo ikke, Voravong har jo lige bekræftet :tongue:

    Frenologi: hjernelære, den teori at man af kraniets from, fremspring og fordybninger kan slutte sig til hjernens egenskaber.

    Lombrosos teori bygger på frenologien, hvorvidt man siger at den ligger udenfor eller indenfor må afhænge af hvor snævert man definerer retningen.

    Cesare Lombroso was an Italian university professor and criminologist, born in Nov. 6, 1835, in Verona, who became worldwide renowned for his studies and theories in the field of characterology, or the relation between mental and physical characteristics. Lombroso tried to relate certain physical characteristics, such as jaw size, to criminal psychopathology, or the innate tendency of individuals toward sociopathy and criminal behavior. As such, Lombroso's approach is a direct descendant of phrenology, created by the German physician Franz Joseph Gall in the beginning of the nineteenth century, and closely related to other fields of characterology, such as craniology and physiognomy. His theory has been scientically discredited, but Lombroso had the merit of bringing up the importance of the scientific studies of the criminal mind, a field which became known as criminal anthropology.
  3. Vorav>>> Jeps, der var nogle franskmænd der mente, at kraniets størrelse var direkte propertionelt med intelligensen. Det viste sig så at Inuit havde de største kranier, og de blev jo regnet for at være dummere end vådt bølgepap, naturbørn, så der gik den teori i sig selv.

    Jeg tror nu Voravong refererer til Cecare Lombroso, der var italiener ;)

    Som skrevet, var hans tese, at man udfra ansigtstræk og formen på kraniet kunne bestemme om folk var kriminelle eller ej. Denne "retning" kaldes i øvrigt for frenologien.

  4. Jeg havde besøg i dag af Per Munch fra Politiken - det skulle der komme en artikel ud af -  den bliver bragt den 21/12.

    Nu ved jeg ikke hvor meget erfaring du har med pressen, men jeg vil råde dig til at bede om at få artiklen (eller i det mindste dine citater) til gennemlæsning inden den trykkes. Uden at det behøver være i ond mening, er det ikke altid journalisterne opfatter tingene på samme måde som man selv gør.

    Et lille velment råd - og et stort tillykke! :xmas:

  5. Man skal naturligvis konkludere, hvad men selv mener er rigtigt, men videnskabeligt er der ikke noget belæg for at sukker fører til hyperaktivitet. Det vil jeg vælge at holde mig til.

    Jeg er helt på linie med dig her - forstået på den måde, at jeg accepterer den videnskabeligt begrundede konklusion, at sukker ikke fører til hyperaktivitet. Generelt.

    Men det ændrer jo ikke på, hvad jeg selv har observeret. For diskussionens skyld: Hvis jeg (og Fitt) har ret i, at nogle mennesker (en meget lille andel af befolkningen) er mere sensitive over for påvirkningen, vil det ikke komme til udslag i sådanne studier, hvor der jo ses på statistiske sammenhænge. Jeg vil derfor tillade mig at indtage den holdning, der siger, at uanset hvor stærkt en sammenhæng kan påvises eller afvises, vil der altid være undtagelser.

  6. Jeg ville sørge for at skylle flaskerne med det samme - så er de nemmere at rengøre senere.

    Når du kommer hjem kan du fylde flasken halvt (+/-) med varmt vand fra hanen tilsat noget opvaskemiddel. Skru låget på og ryst - det er nemmere end at bruge en flaskerenser. Hvis det er nødvendigt, kan du jo gentage processen. :)

  7. Jeg tror egentlig at det vi konkluderede var, at børn ikke blev hyperaktive når de fik sukker.

    Jeg har lige kigget tråden igennem igen - og det ser ud til, at det er den konklusion du og Stubbe kommer med - mens Fitt og MadsSvøm er inde på sammenhængen mellem dårlig kost og hyperaktivitet som følge af sukkerindtag.

    Min påstand om relationen til deres opdragelse, er ikke andet end en hypotese. Det håber jeg fremgår klart af mit indlæg.
    Det fremgår klart ved anden læsning - jeg var for hurtig før :)
    Men, hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel - så forstår jeg det ikke helt. Du skriver at de biver hyperaktive når de får chokolade, men chokolade har faktisk en begrænset indflydelse på blodsukkeret. Uden at jeg kan huske kilden, så har jeg læst at eks. en Mars-bar har et lavere GI end gulerødder, fordi der er så meget fedt i den.

    Spørgsmålet er derfor, om det er sukkeret der gør forskellen, eller om det måske snarere er omstændighederne hvorunder det indtages, besøg, fødselsdage, fester.........

    Jeg skrev slik og/eller chokolade, men ja, jeg tror chokolade alene var nok. Som sagt, ved jeg ikke noget om emnet, og din henvisning til GI (glycemiske indeks?) flyver derfor fuldstændigt hen over hovedet på mig. (jeg indrømmer blankt, at jeg er for doven til at sætte mig ind i det ;) ).

    Men i mit konkrete eksempel: Indtag af mere end meget begrænsede mængder af slik førte til hyperaktivitet - uafhængigt af situationen; dvs. også en almindelig lørdag eftermiddag, hvor der ikke var gæster. Jeg kender mange børn, der ikke har det på samme måde - det er derfor jeg spekulerer over, om der kan være forskel på hvor følsom man er overfor den påvirkning af blodsukker og/eller serotoninniveau som indtagelse af slik og chokolade giver.

  8. Ok, nu blander jeg mig lige i debatten uden at have nogen som helst viden på området, eller at have videnskabelige referencer at bakke mine påstande op med.

    Det lyder lidt på mig som om I indtil nu har konkluderet, at børn der bliver hyperaktive af sukker generelt har dårlige spisevaner, og er dårligt opdraget. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er rigtigt i hovedparten af tilfældene, men jeg kender et eksempel på det modsatte.

    De børn jeg taler om har/havde (jeg har ikke set dem i nogle år nu) meget gode kostvaner; deres mor var meget opmærksom på hvad de fik at spise. De var også generelt velopdragne børn. Men når de fik slik og/eller chokolade, blev de fuldstændigt hyperaktive - de for rundt i hele huset som små tornadoer, og man kunne være ret sikker på, at der ikke gik ret lang tid før de kom op at skændes. Af samme grund fik de meget sjældent slik, og fik det i små mængder. Det skal også lige siges, at jeg kun meget sjældent har hørt dem plage om at få slik.

    Så mit spørgsmål er: Kan det tænkes, at nogle mennesker/børn er meget følsomme overfor sukker?

  9. Hvad tid er I der? :xmas:

    Jeg regner med at være der lidt over 22 (ca.) - så vidt jeg husker, har Hr. Frossen sagt han vil være der omkring kl. 23. Nightbringer mangler vist stadig at angive tidspunkt, ligesom han ikke har uddybet på det han sagde, om at der var flere salsister rundt om i krogene på mol, som måske kunne tænkes at ville tilslutte sig selskabet. :xmas:

    Det lyder til, at du allerede er overbevist. :santa2:

  10. Bonus-cardio: Salsa. :mandance: (udenfor MUBSVET)

    Nightbringer, Mr. Freeze og Tryllemusen var der også. Hygsomt. :) Samt en masse salsa-hajer. :blink: Så føler man sig endnu mere amatøragtig - hihi - må se at få det lært. :devil: Nå ja, og så stødte jeg på en tidligere ansat fra "mit" træningscenter i Sønderborg. :)

    Et forsinket: Tak for sidst, det var hyggeligt! :)

  11. Ja hvis der er andre der læser denne log og har lyst til at mødes til en gang salsa, så skal i bare dukke op. Det er de 2 høje og hende den lille langhårede der er os :w00t:

    Jeg vil gerne joine (hvis jeg kan nå det i mit pressede program). Jeg satser på at kunne genkende jer fra billederne i lørdags. ;)

  12. Som kvinde i Københavns amt får man hver 3. år en indkaldelse, fint forklædt som et tilbud, til at møde op til check af lívmoderhalsen. Så en eller anden form for regelmæssigt check er det vel.  ;)

    Det tilbud får man også som kvinde i andre amter ;)

    Jeg har af samme grund stemt ja, men derudover mener jeg "If it ain't broke, don't fix it."

  13. Der er vel ikke noget i vejen for at du som ryger laver reglerne selv, istedet for at vente på at samfundet gør? Rygerne kunne med fordel kun ryge udenfor, tænk over hvor hensynsfuldt det ville være. :)

    Hvis du læser mine tidligere indlæg, vil du kunne se, at jeg i mange tilfælde praktiserer det hensyn du efterlyser (inklusiv i mit eget hjem, hvis jeg lige skal benytte lejligheden til at pudse min egen glorie). :)

    Men jeg skal være den første til at indrømme at jeg ikke gør det altid. Dels er der situationer, hvor så mange andre ryger, at det kan synes lidt omsonst og "helligt" at træde udenfor. Og dels er der situationer, hvor man/jeg mangler overskuddet til at vise hensyn. Rygere er også kun mennesker, skal du huske. ;) Der er før i tråden blevet harseleret (sp?) over at vi rygere er hurtige til at komme med eksempler på, at også ikke-rygere kan være hensynsløse. Og det er ikke fordi jeg mener det på nogen måde skal være en undskyldning - men vi kender jo allesammen situationer, hvor vi mangler overskud til at vise almindelig hensynsfuldhed og pli. Alle (rygere og ikke-rygere) kan komme til at snerre ad (af? :blink: ) kassedamen efter en dårlig dag på arbejdet og en lang kø i supermarkedet, alle kan komme til at skære andre mennesker af i trafikken eller mase sig foran i en kø (find selv på flere - eksemplerne er legio) - rygere har bare den ene ekstra "mulighed" (kan ikke lige tænke på det ord jeg vil bruge) for at manglende overskud kan komme til udtryk i hensynsløshed.

    Med andre ord, vi vil gerne hjælpes med at vise hensyn - fx i form af lovregulering af området.

  14. Jeg spiser desværre ikke fisk, udover makrel i tomat(fordi det ikke smager så meget af fisk) Jeg kan ikke lide det, men ville gerne lære at spise det, men jeg har aldrig lavet fisk og har slet ikke forstand på det. Så jeg spiser fjerkræ istedet.

    Mange af de lyse fisk smager faktisk ikke så meget af fisk. Hvis du damper det med vand tilsat lidt hønseboullion kan du faktisk ikke smage det er fisk. :)

  15. Hvis du så bliver bedt om at slukke din cigaret fordi den generer, ligemeget rygepolitikken i restauranten, er du så hensynsfuld nok til at gøre det? Eller vejer dit eget behov igen størst?

    'Pyt

    Jeg har umiddelbart svært ved at komme i tanker om situationer, hvor det er sket, så mit svar må mere blive en hensigtserklæring end baseret på tidligere hændelser. Ja, i langt de fleste tilfælde ville jeg slukke cigaretten (en undtagelse kunne være tilfælde, hvor anmodningen åbenlyst er ment som drilleri). Hertil skal så også siges, at jeg kan komme i tanker om mange tilfælde, hvor jeg har ventet med at ryge til vi forlod restauranten, fordi jeg har vidst at de mennesker jeg var ude at spise med ville være generet af røgen.

    Jeg anser ikke rygning som en ret, man kan praktisere når man vil og hvor man vil - hverken når det gælder folks private hjem eller offentlige steder. Men som alle andre, har også jeg egoistiske sider, og kan derfor ikke sige at jeg altid er en eksemplarisk ryger (selvom det selvfølgelig er det jeg bestræber mig på ;) ). Det er en af årsagerne til, at jeg går ind for rygeforbud - så er der ikke nogen overvejelser eller valg om man skal ryge nu/inde (nemt og bekvemt) eller senere/ude (hensynsfuldt).

  16. Forstå mig ret, jeg kan da også godt lide at få mig en smøg efter jeg har spist, men det er da ikke verdens undergang lige at træde udenfor - og jo, jeg taler af erfaring (fra Canada, Finland og besøg hos div. ikke-rygende venner og bekendte  ;) ). Og hvis vejret er dårligt, kan man jo bare vælge en restaurant med en overdækket terrasse.  :lol:  :lol:

    Gør du også det herhjemme, altså går udenfor en restaurant (når du er på besøg i denne) for at ryge?

    'Pyt

    Nej, det gør jeg ikke.

    Så længe loven og/eller restauranten tillader rygning begrænser jeg min hensynsfuldhed til at forsøge at undgå at puste røgen i retningen af andre gæster. Det kan så lede nogen til at kalde mig for en hensynsløs ryger (og så må de gøre det) - jeg vil nok nærmere kalde det magelighed.

    Min argumentation i forhold til dette er den samme som jeg skriver ovenfor i forbindelse med togrejser; så længe muligheden er der, vil jeg i mange tilfælde vælge at benytte mig af den, men et rygeforbud ville ikke afholde mig fra hverken togrejser eller restaurantbesøg.

  17. Jeg synes hvertfald det er påfaldende at rygere meget sjældent kan styre sig gennem længere tidsrum, og meget sjældent har jeg set at de kan lade være med at ryge i mere end et par timer af gangen. Er det virkelig så svært at lade være med at ryge i tog? Den længeste tur man kan komme ud for i Danmark tager vel næppe mere end 3 timer? Er det virkelig så nødvendigt at ryge indenfor et så lille tidsrum at man ikke kan holde sig?

    For det første: Jo, der findes længere ture end 3 timer. Har selv rejst meget på strækningen Aalborg- København, det tager 4 timer og 40 minutter. Skal du helt til Frederikshavn er det vel omkring 1½ time mere (og så kan du selv lægge til, hvis der derudover er tale om tilslutningsrejser - men disse indebærer som regel togskift med tilhørende mulighed for at ryge).

    For det andet: Når muligheden for at ryge er der, vil mange rygere (inkl. undertegnede) vælge at benytte sig af den - også i toget.

    De radikale har netop fremsat et lovforslag om at forbyde rygning i tog. DSB mener at de vil miste kunder på den konto. Om det er en reel frygt, ved jeg ikke. Men rygeforbud i toge, vil ikke afholde mig fra at rejse. R's argument er, at kan folk afholde sig fra at ryge i fly, kan de også i tog. Og det kan jeg kun tilslutte mig. :)

  18. Tror du også de er klar over hvilken risiko de udsætter andre for? Det tror jeg næppe. Prøv at se på hvor mange gravide der ryger. Hvor mange børn der bliver udsat for røg osv.

    Jeg tror du har ret i, at de fleste rygere er langt mindre opmærksomme overfor den risiko de udsætter andre for - desværre. :( Og jeg vil give dig fuldstændig ret i, at man skal være specielt opmærksom omkring børn (herunder ufødte). Det er hjerteskærende at høre et barn med kronisk hoste, som man ved er forårsaget af, at forældrene ryger i hjemmet.

  19. Ja, meget bedre ;)

    Der er ingen tvivl om, at budskabet i dine to links er det samme: at rygning er sundhedsskadeligt, og i skræmmende stor grad kan påvirke ens mortalitet (hvilket i parentes bemærket - i kombination med andre negative sider af rygning som fx lugtgener og økonomisk belastning - giver et stort incitament til at kvitte tobakken). Men der er i mine øjne stor forskel på hvordan budskabet fremføres i de to artikler. Kræftens Bekæmpelse benytter sig af tal for hvad der er sket, har et klart sprog og tydelige kildehenvisninger, mens Politikens artikel er prognostisk (dvs. fokuserer på hvad der vil ske), har uklare formuleringer og ufuldstændige kildehenvisninger.

    Når det så er sagt, tror jeg du skal lede længe for at finde en ryger, der ikke er klar over hvilken risiko han/hun udsætter sit helbred for ved at ryge.

  20. neeeeeejjjjjj hvor jeg føler jeg er udsat for "hårdtslående argumenter"  :blink:  <_<

    Ja, og specielt med så avanceret statistik, som artiklen henviser til - se fx følgende:

    I midten af 2020erne vil kun 15 procent af den rygende del af jordens befolkning i de rige lande kun udgøre 15 procent.

    Betyder det, at 85% af den ikke-rygende verdensbefolkning vil udgøre 85%? :blink: