Zoater

Har vi mange med mælkeallergi? De tal har jeg ikke set?

Oki my bad, undersøgte tingene.... og det viser sig at forkomsten er mere hyppig i USA end herhjemme. pinligt !!

Der er ikke noget der tyder på at stort mælke indtag kan medføre laktoseintolerans med tiden.

Med alderen udvikler nogen laktoseintolerans, men det er ikke pga mængden af deres indtag.

Nogle mener at mælkeallergi kan udvikles med stort indtag, men det er jo noget helt andet end laktose intolerans.

Mht Første spørgsmål:

Balance er altid godt. Tænk hvis vi om 5 år finde rud af at for store mængder mælkeprodukter giver risiko for en eller anden form for sygdom?

Rådet om varieret kost er også af sikkerhedshensyn

I USA har de forhholdsvis mange med penut allergi, i Danmark har vi forholdsvis mange med mælkeallergi. Man kunne sagtens betænke at mængden af havde noget at sige.

i grundreglen nej, mikroovn er en "nænsom" måde at tilberede mad ...så med mindre væsken sivede af frem for dampede af, så har dine grønsager den samme nærringsværdi.

Yderligere læsning : Astrup, "Menneskets ernæring"

prøv evt. at lege lidt med:

http://myfoodintake.com/pl.asp?p=1&id1...ti=0&uni=me

databasen har broccoli i mange forskellige afskygninger

mvh Zoater

okay tusind tak stubbe

Hej jeg sidder og mangler en formel til udregning af daglig energiforbrug. Jeg har fundet følgende formel men kan ikke vurdere hvor præcis den er og hvilke ulemper den har.

Adult man: EER = 662 – 9.53 × age (y) + PA × (15.91 × wt [kg] + 539.6 × ht [m])

Adult woman: EER = 354 – 6.91 × age (y) + PA × (9.36 × wt [kg] + 726 × ht [m])

kilde: http://www.iom.edu/Object.File/Master/21/372/0.pdf

Hvilke andre formler findes der og hvad er fordelene /ulemperne ved dem?

Som jeg skrev, i fx medicinske artikler/opgaver bruges henvisninger til faglig litteratur ikke. Jeg har fx aldrig lavet en henvisning i nogle af mine opgaver til faglitteratur. Brugen af henvisninger til faglitteratur eksisterer så godt som heller ikke i faglige diskussioner, se et tidsskrift som det anerkendte The Lancet.

Grunden til at faglitteratur ikke bruges skal vel findes i at det er en samling af subjektiv, ofte varierende forældet, viden af en eller få enkeltpersoner.

Reviews er af stor videnskabelig evidens, men kan ikke bruges i nye artikler/opgaver idet det er dårlig videnskabelig metode at basere egne værker på tidligere opsummeringer. Originalhenvisninger fra reviewet kan i stedet bruges.

Kan kun give dig ret med hensyn til fagligt litteratur og vidergående uddannelse. Men her snakker vi om gym, hvor læringsmålet er forskelligt fra universitetet. Man snakker typisk om Viden om, Forståelse af og Anvendelse af. I gym er Anvendelse af, slet ikke et krav. Det er i fokus at lære og videre formidle information og her mener jeg fagligt litteratur må være i højsæddet.

Tror langt de fleste forelæsninger og undervisningsmoduler er bygget op efter 45minutter, men nu snakkede vi om at læse til eksamen, det er jo lidt en anden situation end almindelig undervisning. Som jeg skrev er det klart det ikke er så effektivt som at holde pause hvert halve time, men hvis der skal nås en del er en pause hvert 45 minutt for mange ret urealistisk.

Tror du ikke det kan ligge i at du føler en pause er ineffektiv på trods af at den faktisk kan være effektiv nok. Det er jo trods alt svært at overskue ens egen indlæringsgrad. Desuden synes jeg 12-14 timer virker helt vildt, det må da kunne udnyttes bedre.

Til de intresserede beskrives her kort hvordan man kan udnytte indlærings mekanismerne lidt bedre :

Memory tricks

Det er dog ikke ensbetydende med at den slukker helt.

Nej bestemt ikke, men hvis indlæringen (det der siddser fast) går fr 30% til 5% så skal der ikke meget matematik til at beregne at en pause på 10 min kan være fordelagtig, hvis indæringen restoreres tilbage til de 30% .... tallene er gætværk.

Det er i hvert fald ikke nogle tal som man på nogen måde kan forvente at bestå et studie som fx medicinstudiet med - kan kun sige at jeg selv er yderst uenig med de tal og konklusioner.

Til de store eksaminer har jeg selv læst en 12-14 timer dagligt med pauser ca. hver 2.-3. time, det er da klart at man arbejder mindre effektivt efter en lang dag - men de 45minutter virker fuldstændig urealistisk for mig i hvert fald. Det afhænger selvfølgelig også af hvad man læser til.

Den er nu rigtig nok, den med de 45 min. De gøri hvert fald brug af den på Aalborg universitet hvor bla. forlæsninger af 45 min´s varighed er en del af konceptet. Det er vist bevidst at hjernen efter 30 min går væsenlig ned i indlæring.

Aminosyre-profilen er et godt stykke fra optimal (i hvertfald fra det vi kalder "optimal"), men det vil den jo generelt være når ikke det er sammensat specielt for at opnå en optimal profil.

havregryn+mælk er faktisk utrolig tæt på en "perfekt" essentielle aminosyre-profil. I hverfald hvis man vil have dækket en dagligebehov for de essentielle aminosyre

Møller, A., Saxholt, E., Christensen, A.T., Hartkopp, H.B., Hess Ygil, K.: Fødevaredatabanken, version 6.0. Fødevareinformatik,Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning. Juni 2005. Fødevaredatabankens netsted: http://www.foodcomp.dk/

og

Alfred E. Harper, PhD, Norman N. Yoshimura, PhD, "Protein Quality, Amino Acid Balance,Utilization, and Evaluation of Diets Containing Amino Acids as Therapeutic Agents", Nutrition, Vol 9, No. 5, September/October 1993

ellers ville en skål havregryn + mælk , sikre du får de nødvendige amoni-syre.

Der skal ikke så meget til at dække ens behov. Prøv selv at lege med det på:

kost-plan.com

Amino-profilen ser ganske fin ud

Amino profil

Rigtig saft giver store mængder sukker (ca. 10g/100g dvs. samme mængde som i sodavand), så det er imo. et ret dårligt råd til en der vil komme udenom sukkertrang...

Ikke enig, da man ikke spise særlig store mængder af sodavandsis på engang. Men ja der er meget sukker i.

Har ladet mig fortælle, at hjerte-karsygdomme kun optræder hos mennesker OG deres tamdyr.

Og deres fællestræk er indtagelsen af forarbejdet/tilberedt føde - og så måske manglen på motion ...

Din forklaring er ikke helt korrekt. Årsagen er nok nærmere deres kolesterolniveauer, som ligger langt over dyr i naturen.... hvis man kunstigt forøger dyrs kolesterolniveauer vil de ligeledes få hjerte kar sygdomme.

Jeg plejer at fryse nogle sodavandsis med light hyldebærsaft. Det giver noget man kan sidde og sutte på et stykke tid, men uden kcal. Hvis du vil undgå sødemiddler kan du vælge en rigtig saft.

Kost-plan.com er et gratis online værktøj.

Eksempel

Endvidere lever der også en række andre parasitter i fersk kød, som godt kan overleve din mavesyre. Her tænker jeg især på forskellige orme der kan vandre over i blodbanen eller leve i din tarme.

Så engang en nyslagtet grissetram, den var helt fuld.... men underligt nok var det ikke med føde der kom til syne da vi lavede et snit, men derimod tusindvis af orme. :4mewantfood:

Mennesket er evoleret til at spise forarbejdet mad, det ses på en helt række tydlige eksempler som vores kæbeparti, og fordøjelsesprocesser.

Indeling af spørgsmål i den slags interval er nærmest ubrugeligt, rent videnskabelig. Da hver person selv definere hvad punkterne på skalaen betyder. Bare et lille indspark til brug af spørgeskema. Har selv været igennem det og det er bestemt ikke let at lave spørgeskema på høj fagligt niveau.

Men det kommer jeres vejleder nok også ind på

held og lykke

Maven knurre når maven er "sulten" , og musklerne i mavesækken trækker sig sammen uden den er fyldt med andet end mavesyre/væske... Dette kan skyldes mange ting, bare ved at tænke på mad eller ved mad-dufte kan du stimulere kroppen til at gøre sig klar til at modtage føde.

Stubbe herindefra har op til flere gange peget på at blodsukkeret ikke nødvendigvis er den afgørende faktor i balancen mellem sult og mæthed, har tidligere været af den opfatttelse, men tror selv på det i mindre og mindre grad efterhånden.

Akut hypoglykæmi (dvs. akut lavt blodsukker) kan dog selvfølgelig stimulere sult, men denne tilstand er ikke relevant for de fleste.

Hvilke faktore er så afgørende?

Hvorfor er Favre ikke bedre end Marino..? (jeg spørger fordi jeg er nysgerrig over hvorfor du mener han ikke er, ikke fordi jeg mener han er)

Fordi nogle yards akkumuleres i OT er vel ikke ensbetydende med, at de ikke tæller med..?

Favre udtalte efter kampen, at han mener de 2 TD kast han lavede, var nogle af de bedste kast han nogensinde har lavet.

Favre kan lave nogle sindsyge ting, når han spiller på sit bedste, er han jo klar en af de bedste NFL nogensinde har set på den plads. Problemet er bare han svinger sgu som kælling med mens (skal dog lige sige jeg ikke har fulgt så mege med i år). Synes især han havde en tendens til at kaste interceptions i total upressede situationer, når man ellers lige sad og troede sejeren var i hus

Men derfor elsker vi har jo alligevel

Hvis du bruger et kostprogram kan det være med til at gie overblik over hvor meget du indtager, min erfaring er at man hurtig kan komme over ens behov hvis man ikke holder lidt øje med kcal indtaget.

Prøv evt. http://kost-plan.com (har selv været med til at programmere den) den er gratis og let at gå til. Men der findes selvfølgelig også et hav af andre programmet til formålet.

I kan jo have ret i, at men selv på vælge og vrage... men når i svare på sådan et indlæg som trådstarteren har lavet, så vil jeg mene i implicit også anbefaler jeres fremgangsmåde.

Nu er der nu engang de fleste studier der påpeger ingen eller uheldig virkning af høje doser vitamin tilskud.

Jeg synes det er problematisk at anbefale andre høje vitamin tilskud (implicit) når der er lavet mange studier der viser ingen virkning eller i værste fald øget kræft risiko mm.

Placebo effekten er bestemt ikke noget man skal undervurdere, bla. mener man den udgøre en væsenlig del ved smertelindring (f.eks. ved indtagelse af pacemol). I et forsøg jeg læste engang, kunne man sagtens afhjæpe hovedepine med kalkpiller frem for rigtig medicin.

Generelt opnåes der ikke gavnlig effekt af vitamintilskud (der kan dog være særlige undtagelser, f.eks. ved hård træning). Det lader til at det er vigtigt at få sine vitaminer igennem en god og varieret kost, hvis de skal have den optimale virkning :4mewantfood:

Der har været bekymring for, at indtag af store doser af antioxidanter i form af kosttilskud

skulle være en helbredsrisiko. C-vitamin har lav akut giftighed og for de befolkningsgrupper,

hvor doser under 1 g C-vitamin har været testet over en længere

periode, har der ikke været rapporteret om bivirkninger. Der er i interventionsstudier

observeret øget total dødelighed ved tilskud af E-vitamin og beta-karoten, og øget

dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungekræft ved tilskud af beta-karoten. Blødningstiden

forlænges efter indtag af store doser E-vitamin, hvilket kan give komplikationer

ved operation. E-vitamin synes også ved høje doser at kunne ændre leverens

nedbrydning af lægemidler med mulighed for toksiske bivirkninger af fl ere almindeligt

anvendte lægemidler.

På baggrund af den foreliggende viden, især dokumenteret gennem kostintervention,

kan det ikke anbefales at indtage store doser af vitaminantioxidanterne E og C eller

af beta-karoten i form af kosttilskud. Ud fra dyreforsøg og fra observerende undersøgelser

af befolkningsgrupper tyder alt dog på, at visse kostfaktorer med et højt

indhold af antioxidanter har en positiv effekt i den menneskelige organisme. Dette

gælder især for frugt og grønt, og det anbefales derfor at indtage øgede mængder af

disse fødevarer. Fremtidig forskning vil forhåbentlig afklare, om de positive effekter

heraf kan forklares ud fra den antioxidative virkning. Kilde