Merethe81

Medlemmer
  • Posts

    42
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Merethe81

  1. Hej Simone,

    jeg har tidligere dyrket sport med en Donjoy Armour Skinne - men det var dog indtil jeg ventede på at blive opereret. Hvis du er opereret og endnu ikke er klar til at dyrke sport uden en skinne så bør du vente til du er fuldt genoptrænet og musklerne kan støtte knæet i overstrækket. En skinne er fin men samtidig giver den dig en form for falsk tryghed og ydermere vil dine muskler omkring knæet vænne sig til at være inaktive i stedet for at støtte knæet. Nok ikke lige det du gerne ville høre :blush: . Men ydermere så syntes jeg ikke at skinnen var rar at spille med selvom det er en af de bedste på markedet. Vil til en hver tid glæde mig over at jeg nu kan lade den ligge i skabet :smile: .

    Mvh

    Hej.. :)

    Jeg skriver herinde fordi jeg gerne vil høre, om der er nogle der kan hjælpe / har erfaringer med hvilken knæskinne/knæbandage jeg skal vælge når jeg om 2 uger igen skal igang med at spille håndbold. Jeg fik et nyt forreste korsbånd i november 2010 og genoptræningen er gået fint. Mit problem med at vende tilbage til sport er, at når jeg løber hurtigt, så overstrækker jeg let knæet og det vil jeg gerne have en knæskinne/knæbandage til at afhjælpe mig lidt med. Derudover vil jeg selvfølgelig også gerne have noget støtte til det nye korsbånd og derfor spørger jeg nu jer om der er nogle der spiller håndbold med knæ bandager eller lign. som har nogle forslag til hvilke bandager der er gode og hvilke der måske ikke er så gode.

    Jeg har kigget meget på nettet og været ved en fys, men de kunne ikke bestille en knæskinne hjem, så derfor søger jeg nu jer om hjælp

    .

    Jeg håber I kan hjælpe mig. :)

  2. Hej Kasia,

    jeg startede med at løbe efter ca. 3 måneder, men det gjorde stadigvæk avs i vævet. Kan kun anbefale at du starter ud med et klassisk begynderprogram da det ikke kommer an på din form, men mere at vænne vævet, senerne og knoglerne til den øgede belastning. Den der bedst kan mærke dit knæ er dig - så mærk efter... Ømhed er ok men smerte = stop :smile: God løbetræning!!!

    /Merethe

    Hej Merethe,

    hvornår begyndte du ca. at løbe, var det lige efter de 3 mdr el først 4. mdr. ? Er selv nået til 3 mdr. og et par dage og er desværre ikke klar til den slags sjov endnu. Jeg ved godt det er meget individuelt og ikke til at sammenligne, men er nu alligevel lidt nysgerrig. For mig er det især hasemusklen der er svag men ja, træning, træning og træning er jo hvad der skal til!

    Hilsen

    Kasia

  3. 5 måneder post-op

    Så er det ved at være fem måneder siden min rekonstruktion. Jeg følger stadigvæk et genoptræningshold og regner med at være færdig om et par uger. Jeg er dog på ingen måder klar til at skulle tilbage til sport andet end det løb jeg nu får trænet. Her i næste uge skal jeg deltage i årets første 5 km løb og er ret spændt på hvordan knæet kommer til at reagere på belastningen da jeg endnu ikke har løbet 5 km til træning uden at kunne mærke det.

    Jeg mærker stadig knæet dagligt, enten i form af ømhed eller mangel på kontrol ned ad trapper eller på hug. Jeg er nu stadig sikker på at alt sidder som det skal og at det kun er genoptræning der skal til. Denne gang er jeg desuden mere forsigtig end første gang (der jo som bekendt ikke gik så godt) og har meldt ud til min træner at jeg ikke kommer til at spille før næste sæson. På den måde kan jeg genoptræne i et helt år, som det også tilrådes og putte mere energi i min fremtidige førlighed end de behov jeg har 'lige her og nu'. Det er ret hårdt at se de andre spille inde på banen når man ikke selv kan være med, men jeg tager ud og ser nogle kampe i ny og næ... :smile:

    Rent funktionsmæssigt kan jeg følge alle øvelser til genoptræning og nu sågar rejse mig på træningsbenet (et ben) op fra en forholdsvis lav stol - noget der var helt umuligt for et par måneder siden. Ømheden over knæskallen er også blevet bedre og jeg fornemmer at det aftager med tiden :bigsmile:.

    Så der er vist ikke andet at gøre end at klø på med de tunge vægte - er oppe på 110 kilo i benpres nu - startede på 40 kilo efter operationen. Det er dejligt når man kan måle fremgang i kilo :wink:

    Her til sidst vedhæfter jeg et billede af mit knæ som det ser ud nu og som det sikkert kommer til at se ud til mine dages ende. De to nyeste ar fra den sidste operation er de to på billedet vandrette ar på knæet, som også er lidt mere lyserøde end det lodrette. Jeg håber at de bliver lysere med tiden og må bare leve med at jeg åbenbart er rigtig god til at producere arvæv. Af en eller anden grund er jeg dog ikke super ked af mine ar da de samtidig minder mig om at jeg for altid skal passe lidt ekstra på mit højre knæ...

    Det var alt for denne gang - nyd sommeren:-)

    post-33007-067570600 1307045118_thumb.jp

  4. :smile:Post op 4 måneder & 1 dag

    Så blev det tid til endnu en hurtig opdatering. :superman:

    Jeg har sidst været ude og løbe i går og havde planlagt tre gange 8 minutter med 3 minutters gang ind i mellem - men efter de 2 gange 8 måtte jeg holde pga. en stigende ømhed i knæet... Og for at være sikker på ikke at overbelaste det trådte jeg modvilligt at løbebåndet :blush: . Så lnge jeg øger den konstante tid, så er jeg dog godt tilfreds.

    I dag har jeg så været til et forsøg med Kinesiotape brugt på korsbåndspatienter. Den her vidundertape bliver efterhånden brugt af mange atleter, men uden at det egentligt er videnskabeligt bevist at den virker. I forsøget målte man muskelstyrken af hasemusklerne med og uden tape - jeg kender ikke forsøgets resultater, men fik dog at vide at jeg har nedsat muskelstyrke i mit højre ben - surprise :laugh: . Især i betragtning af at mit ben stadig ryster på gang ned af trapper :laugh: - men det er dog blevet bedre :smile:

    I morgen er der genoptræning igen - det er efterhånden ved at blive lidt trivielt - men jeg klør på da jeg jo ellers skal bruge tiden alene i et træningscenter - så er det trods alt sjovere at lave øvelserne på holdet.

    /ses

  5. Post-op 4 måneder (næsten)

    Så er det næsten fire måneder siden jeg fik lavet mit korsbånd med Patella senen. Og det har været et noget andet forløb end første gang jeg blev opereret. På plussiden er der at jeg ikke har oplevet den store stivhed i knæet og at jeg hele tiden har kunnet strække knæet optimalt. På minussiden er helt klart ømheden i forbindelse med valg af knæskalssenen. Det er først nu her at jeg føler at jeg kan gå ned i hug uden at det generer for meget. Jeg er stadig øm men det er til at tolerere når jeg træner :smile: .

    I dag passerede jeg så en stor milepæl i min genoptræning. 30 minutter på løbebånd i intervaller:

    1 minut gang

    5 minutter løb

    2 minutter gang

    5 minutter løb

    2 minutter gang

    5 minutter løb

    2 1/2 minutter gang

    5 minutter løb

    2 1/2 minutter gang

    Virkelig skønt at være i gang i 30 minutter selvom det ikke er rent løb. Jeg har en plan jeg skal holde mig til så mit væv i knæet og knoglerne kan følge med - men der var ingen gener overhovedet og jeg må indrømme at jeg godt kunne have taget et par intervaller mere men jeg holdt mig på måtten :blush: .

    Status nu er, at jeg udover selvtræning stadig går på knæhold to gange om ugen. Jeg synes ikke at det er forfærdeligt hård, så det er vigtigt for mig også at selvtræne... Det eneste jeg har svært ved at få trænet op er gang ned ad trappe. Til trods for ihærdig træning begynder mine låmuskler i træningsbenet at ryste så snart jeg skal holde igen ned ad trapper - virkelig irriterende og i morgen må jeg lige høre fysserne om jeg kan få nogle specifikke øvelser til dette problem... :cool: .

    Næste milepæl er 5 km løb i starten af juni - det skal nok kunne lade sig gøre efter dagens 20 minutter løb...

  6. Hej Kasia,

    det er helt normalt at nervetrådene bliver skåret over og man dermed får nogle følelsesløse områder efter operationen. Hvis man er rigtig heldig så vokser nerverne forkert sammen sådan at når man rører sig et sted på underbenet så kilder det et andet sted - ganske underholdende :wink:

    Jeg har et stort område på højre side af mit skinneben hvor jeg ikke har nogen følelse - men det generer mig ikke... Kun når jeg shaver mit ben på det sted er jeg ekstra opmærksom på at jeg ikke får skåret i mig selv - men ellers er det ikke noget jeg ikke kan leve med. Du vil muligvis opleve at du får følelsen en lille bitte smule tilbage, men du skal nok ikke regne med at få den fulde følelse genvundet...

    Jeg ønsker dig held og lykke med dit genoptræningsforløb - klø på!! :-)

    /Merethe

    Hey Merethe,

    jeg blev opereret i mandags, og det var også samme tur som dig. Ville høre dig om du umiddelbart efter operationen havde eller måske stadig har nogle områder på knæet som er følelsesløse?

    Med venlig hilsen

    Kasia

  7. Post-op 3 måneder (næsten)

    Så er det næsten tre måneder siden at jeg blev opereret og det går stadig stødt fremad. I torsdags til genoptræningen fik jeg lov til at lunte nogle ture ude på gangen - det føltes ømt men det var ikke noget der ikke kunne tolereres og det var fantastisk igen at få sved på panden :cool: . Jeg har kun gener tilbage når jeg går ned ad trapper eller skal bøje i knæet stående - til genoptræningen mener de at det er pga. knæskalssenen, som jeg er den eneste på holdet der har fået anvendt. Og jeg tror at de har ret - så det skal nok blive bedre med tiden :smile: .

    Løbeprogrammet er helt basic. 1 minut løb og to minutters gang tre gange de næste mange uger - det bliver svært at beherske sig - men det er vigtigt siger de! :blush: I morgen skulle det blive fantastisk vejr, så jeg vil tage løbeskoene på og motionere mine tilladte 9 minutter efterfulgt af en dejlig lang gå tur - det bliver skønt... God weekend.

  8. Hej Bette,

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i din søns frustrationer. Jeg tror at det hjælper for mange hvis man også fokuserer sin energi på at blive stærkere andre steder end i knæet. For din søns vedkommende kunne han måske sætte sig nogle mål med noget styrketræning af overkroppen her mens 'understellet' ikke fungerer hensigtsmæssigt - og hvis han kan få en kammerat med på idéen kan det flytte fokus fra alt det han ikke kan i øjeblikket hen mod noget som jo alligevel vil hjælpe ham når han igen kan spille.

    Mine to rekonstruktioner har haft meget forskellige forløb. Første gang gik der flere måneder før jeg følte at jeg kunne strække knæet igen - og det var også dér (altså det tidspunkt hvor det endelig kunne strækkes igen) at det begyndte at give efter igen under sportsaktivitet. Her anden gang føles det meget bedre og jeg har hele tiden haft fornemmelsen af at jeg kunne strække det helt - men 100% overstræk som i mit andet næ er kommet her inden for de sidste 3 uger vil jeg tro - det er genoptræningen af VMO musklen som er en afgørende faktor for strækket har min fys fortalt mig :smile: .

    Alt held og lykke med røntgenen - vil gerne høre hvordan det går :4thumbup:

    MVH

    Hej Merethe

    Hvor er det dejligt at høre, at det går godt med genoptræningen :smile: Det virker som om, at du er nået meget langt på kort tid. Hvor hurtigt efter operationen kunne du strække benet helt ud?

    Min søn har endnu ikke fået tid til ny operation. Om 14 dage skal han have taget røntgenbilleder, så de kan forsikre sig om, at der ikke er infektion i borehullerne i knoglerne. Jeg tror, at de håber på at anvende samme borehuller igen, men jeg er ikke sikker. Sidst brugte de en hamstringssene fra hans lår. Problemet for min søn er, at hans vækstzoner i knæene er helt åbne, da han ikke er færdigudvokset endnu. Derfor har de ikke så mange forskellige muligheder for operation, da en beskadigelse af vækstzonerne kan stoppe væksten eller resultere i et deformt ben :unhappy: Så vi venter med spænding på, hvad lægerne siger.

    Hvordan har du tacklet den mentale side af processen? Jeg oplever nemlig, at dette er utroligt svært at håndtere. Min søn er meget fortvivlet og deprimeret. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor traumatisk det er for et aktivt menneske at få en alvorlig og langvarig sportsskade. Det har jeg aldrig tænkt så meget over før, da jeg aldrig selv har prøvet at være langtidsskadet.

    Vi ønsker dig fortsat al mulig held og lykke herfra :4thumbup:

    Hilsner Bette

  9. Post-op uge 10

    Jeg har været lidt fraværende her det sidste stykke tid – men heldigvis er det fordi at det hele går godt :4thumbup:

    Jeg genoptræner kommunalt på Frederiksberg Sundhedscenter og føler mig godt vejledt samtidig med at de holder én i ørene. For dem som er interesseret i at vide hvordan sådan noget foregår så kan det skitseres meget præcist: Man møder (to gange om ugen) et kvarter før holdtræningen hvor man cykler sig varm. Det er forskelligt fra person til person hvor meget stivhed man føler i knæet efter en korsbåndsoperation. Jeg er heldig da jeg kun føler stivhed hvis jeg har siddet ved skrivebordet i meget lang tid med bøjet knæ – og jeg forventer at det vil aftage med tiden ligesom det gjorde sidste gang jeg blev opereret.

    Nå, men efter et kvarter på cyklen går man ind i træningslokalet hvor man får udleveret sit træningsprogram. Der er som regel tre fysser til stede som har delt ’patienterne’ imellem sig og de er gode til at presse én og rette kvaliteten af øvelserne. Jeg er bla. avanceret til at tøffe rundt på et par tæppefliser for at simulere en form for løb og om et par uger begynder jeg at kunne løbe rigtigt. Det bliver fantastisk!

    Dér hvor jeg mærker mit knæ mest er ned ad trapper i selve bøjet på det opererede knæ. Men fysserne siger at det er naturligt og så længe det ikke føles ustabilt er der ikke noget at være urolig for. Jeg har fået en kollega til at købe et Garmin 405 med hjem til mig fra USA så jeg kan få noget nyt legetøj nu hvor jeg skal til at løbetræne igen – glæder mig som et lille barn og har også tilmeldt mig det første løb i starten af juni!!!

    Dér hvor man som 10-ugers post-op skal passe på er faktisk at overanstrenge knæet ved for meget gang i stille tempo. Som pige tager man jo nogle gange på shoppetur og det er p.t. det værste jeg kan udsætte knæet for da den langsomme gang i flere timer tærer godt på kræfterne og kan mærkes som ømhed i flere dage efter. Lidt sjovt at man snart kan løbe og dermed belaste sit knæ, men for meget gang kan det ikke tåle. Mit næste mål på træningsplanen er i øvrigt 5 km gang uden ømhed og hævelse – jeg vil tro at det kan lade sig gøre i indeværende måned :bigsmile: . Og derefter skal jeg op på det, som de kalder hold 2 til genoptræningen. Det er for dem som er lidt længere i forløbet og hvor man virkelig får sved på panden – det glæder jeg mig til…

    I øvrigt er de fleste af mine 'medpatienter' på genoptræningsholdet mellem 15 - 30 år - nok også den aldersgruppe hvor de fleste overrivninger sker. :crazy:

    Det var alt for i dag - vil prøve at opdatere hver uge fra nu af...

    /Merethe

  10. Hej Bette,

    det lyder godt nok som noget af en omgang din søn har været igennem - det får mit forløb til at ligne 'piece of cake' :blush: Jeg kan se at dit indlæg er noget tid gammel - har han fået en tid til operation nu?

    Nu ved jeg jo ikke hvordan de kan operere din søn - altså om de kan genbruge de gamle borekanaler eller om han skal have knogletransplantation først og derefter et nyt korsbånd? Men hvis I har nogle spørgsmål - også med hensyn til min overvejelser omkring en ny graft eller spørgsmål omkring forløbet efter donorknogle transplantation, så er I meget velkomne til at spørge... :smile:

    Mvh

    Merethe

    Hej Merethe

    Mange tak for en super god blog, som jeg følger tæt :4thumbup: Jeg håber, at det stadig går dig godt?

    Min interesse for din blog skyldes, at min 15 årige søn også skal have foretaget ACL revisionskirugi indenfor nærmeste fremtid. Han sprang sit forreste korsbånd og indvendige ledbånd i forbindelse med en hård tackling ved en fodbold træning. Han blev korsbåndsopereret i oktober 2010, men ca. 2 uger efter operationen opstod der en stafylokokinfektion i operationssåret. Såret blev spaltet og knæet renset. 17 dages indlæggelse og 6 ugers skrap antiobiotikakur :sneaky2:

    Herefter gik det rigtig godt indtil januar 2011. Genoptræningen forløb rigtig fint. Han var langt foran "normalen".....men 4. januar var infektionen blusset op igen. Ny operation med fjernelse af det rekonstruerede korsbånd, 18 dages indlæggelse og 6 ugers antibiotikabehandling igen. Det er en hård omgang for en 15 årig! :mad:

    Nu går vi så og venter på at få at vide, hvornår lægerne tør operere ham igen med et nyt korsbånd. Min søn er rigtig ked af det, og hans eneste ønske og håb er at vende tilbage til fodbolden!

    Rigtig megen held og lykke med knæet og genoptræningen, Merethe. Vi følger din blog tæt :4thumbup:

    Mange hilsner

    Bette123

  11. Post op dag 22

    Så har jeg været til fys for første gang i dag efter operationen og det gik rigtig godt... Jeg fik bekræftet min fornemmelse af at jeg er langt fremme i forhold til 'normalen' og gik da også de to metrostop hjem bagefter i det dejlige solskinsvejr. :4thumbup:

    Genoptræningen bestod af lidt snak omkring kvalitetsgang, nogle specifikke øvelser og 10 minutters cykling i pedalerne. Alt i alt varede det en times tid og allerede næste uge starter jeg fast op på et knæhold - det bliver rart at træne sammen med et par stykker som også har issues med deres knæ... :blush:

    Muskelafasien har også haft sit indtog på mit højre ben nu og især området lige over knæet er hårdt ramt - jeg skal have vokset mellem 2 og 3 cm muskelmasse for at det kan komme op på samme niveau som det andet ben - men det bliver en god udfrodring så snart knæet kan holde til det :devil:

  12. 15 dage post-op[/b

    Så har jeg fået låst Donjoy skinnen op til 90 grader :4thumbup: . Men må indrømme at jeg er sindssyg træt af at have den på og i takt med at smerterne i knæet forsvinder, så bliver irritationerne over skinnen større. Fordi den skal sidde ordentligt og ikke glide ned er jeg nødt til at spænde den godt til hvilket hæmmer blodtilførelsen til hele benet og dermed medvirker til smerter. I dag har jeg været på kursus hele dagen og med argumentet at jeg blev kørt frem og tilbage og alligevel skulle sidde ned hele dagen har jeg ikke haft den på - og det føles super godt :4thumbup: . Må dog hellere følge lægens anvisninger og tage den på igen i morgen - i hvert fald intil jeg har snakket med fyssen om det :innocent: .

    En af bivirkningerne ved at have Donjoy på er jo at musklerne svinder en smule mere end hvis man ikke har den på, da skinne forhindrer musklerne i at arbejde aktivt når man går. Jeg målte mine ben for sjov og kan da også konstatere at jeg har mistet mellem 2-3 cm muskelmasse rundt om højre ben som eller er det stærkeste - så der bliver noget at arbejde på når den hårde genoptræning for alvor begynder:-)

    Jeg vedhæfter billeder af henholdsvis knæ og Donjoy så de uindviede eller dem som måtte skulle igennem det samme kan se hvad jeg snakker om... :smile:

    post-33007-010793800 1295458973_thumb.jp

    post-33007-063569400 1295459581_thumb.jp

  13. Hej Jhax,

    sætter stor pris på dit indlæg og kan godt se hvor du vil hen... Det må være sindssyg ærgeligt at du mærker dit knæ så meget kun 10 år efter :unhappy: .

    Jeg besluttede mig for at min sport denne her gang er sekundær (selvom det er en svær beslutning)... Jeg er nu glad for hvis jeg bare kan få en hverdag uden smerter inde i knæet og så håber jeg på at det holder lidt mere end ti år - for jeg er helt ærlig lidt træt af at tælle de nye ar på mit knæ efterhånden - og en sjov process er det jo heller ikke ligefrem...

    Hvis det hele går efter bogen i denne genoptræningsfase, dvs. at jeg holder mig til råd fra fys mv. og mit knæ bliver mærkbart bedre så får jeg det nok svært med at lade være med at dyrke min sport - men dit indlæg gør at jeg altid vil tænke to gange inden jeg træffer de valg der kan skade ens fremtidige helbred :blush: ...

    Hej Merethe,

    Af forskellige grunde har jeg hidtil nøjedes med at kigge med på sidelinien. Delvist af dovenskab og delvist fordi det sikkert ikke gør nogen forskel alligevel. Jeg har selv fået en ACL-patella operation på Frb. hospital (med genoptræning samme sted) tilbage i 99 og har formåede efterfølgende, at vende tilbage til forskellige former for sport.

    Jeg var meget forhippet for at vende tilbage til i sær fodbolden, nærmest som i alt eller intet. Der var bl.a. identitetsopfattelse og stærke sociale relationer mv. Jeg skulle spille, sådan var det.

    Nu kunne jeg godt vælge beskrive en længere forløb - herunder fysio, flere operationer, MRscan - men jeg vil holde mig til at sige at mit knæ i dag volder mig problemer og ting som fodbold er f.eks. fuldstændigt er udelukket.

    Men havde jeg vist hvad det ville komme til at betyde på længere sigt - som i kun små 10 år efter - så havde jeg nok fundet på noget andet. I dag savner jeg stort set ikke fodbolden, tilgengæld så kan knæet drille når jeg er på ferie, dykker, spiller lidt badminton bare for sjov, trekker rundt. Jeg kan til tider med gru tænke på hvordan mit knæ mon opfører sig når jeg er 40-50-60.

    Ja, ved ikke helt hvad det er jeg egentligt prøver at sige her, men hvis du er på vej tilbage til samme idræt som har kostet dig to ACL'er - i samme knæ - så håber jeg at du har mere held med det end jeg.

  14. 13 dage post op

    Så er det søndag og jeg har lige været nede i vaskekælderen med en vask - ja, det går bare rigtig rigtig godt :smile: . Jeg kan stå op i længere tid uden gener, men jeg bryder mig stadigvæk ikke om at stå helt stille, der skal ligesom være gang i benet for at det føles helt godt.

    Jeg har Donjoy på (30 grader) indtil på tirsdag hvor jeg må låse den op til 90 grader og dermed kan begynde på bevægelighedstræning op til de 90 grader indtil der er gået fire uger siden operationen.

    Det føles virkelig godt den her gang. Da jeg fik lavet den første korsbåndsoperation for et par år siden kunne jeg ikke strække mit knæ fuldt ud i flere måneder og jeg blev ved med at have ekstrem ondt i selve strækket af knæet i mange måneder efter operationen. Denne gang kan jeg strække det helt - en fantastisk følelse. Og det vil helt klart også hjælpe mig til at opnå normal gang meget hurtigere så snart jeg får Donjoy skinnen af om lidt over et par uger :4thumbup: .

    Jeg tager slet ikke smertestillende mere - vil hellere kunne mærke hvordan knæet rent faktisk har det. Og det siger vel også sig selv at de smerter der en gang imellem kommer er til at holde ud :smile: .

    Mht. arbejde, så er jeg startet på jobbet igen. Jeg fungerer ikke uden socialt selskab og brug af hjernen, som jo også skal vedligeholdes som andre muskler. Det der er hårdest er nok, at kolleger måske tror at det er 'piece of cake' det som man trods alt har været igennem, men samtidig vil man jo ikke ynkes. :blush: Når genoptræningen starter bliver det spændende at se hvordan man kan få det mingeleret ind mellem job og ens egne øvelser...

    Vender tilbage når jeg har været til den første genoptræning.

    Mvh

  15. 1 uge post-op

    Så er der gået en uge siden operationen og det går fremad. Jeg har fuldt stræk i knæet hvilket jeg er ganske godt tilfreds med eftersom det var noget jeg kæmpede med i flere måneder efter den første ACL operation. Bøjefunktionen kan jeg jo af gode grunde ikke teste så længe jeg ikke må låse Donjoy-skinnen op, men den er jeg knap så bekymret for. Smerterne ligger på en 4 på en skala fra et til 10 var måske lige oppe at snuse til en fem'er eller seks'er i dag fordi jeg har overanstrengt knæet i går da jeg blev nødt til at tage ind på arbejdet. Min fys vil have at jeg skal holde 6 ugers fri, men det hænger desværre ikke sammen med mit job da der ikke er nogen anden der laver mine opgaver mens jeg er væk - og rent mentalt har jeg det også bedre med at komme ud blandt mennesker igen :smile: .

    Det største problem er p.t. nok at benet ikke kan lide at hænge nedad i fler minutter ad gangen - men set i forhold til knogletransplantationen er det her peace of cake - så jeg krydser fingre for at alt bare kører herfra. Glæder mig til at få taget sting på fredag og derefter at starte på den kommunale genoptræning - går bare og venter på at de skal ringe til mig :blush: ...

    /Mvh

  16. 3 dage Post-op (efter isætning af patellasenen)

    Ja, så var det jo den 4. januar at jeg skulle ind og have sat mit nye korsbånd ind i knæet. Forinden var jeg blevet røntgenfotograferet og billederne viste at donorknoglen i knoglerne sad præcis som de skulle.

    Jeg mødte ind fastende og vidste fra sidste gang hvad det drejede sig om. Sad i opholdsstuen og følte mig som en hel ekspert :laugh: ... (Havde dog lige glemt sutskoene derhjemme)...

    Proceduren var en anelse anderledes end sidste gang i og med at jeg skulle have lagt en blokade i lysken i et andet rum inden operationen. Det gik ok - men måtte vente lang tid efter den var blevet lagt (to stik :crazy: ) og endte selvfølgelig med at måtte skulle på toilettet inden jeg kom ind på operationsstuen - meget svært med et fuldstændig lamt ben! Men det lykkedes :smile: .

    På operationsstuen blev jeg lagt i fuld narkose da jeg ikke var begejstret over spinalbedøvelsen sidste gang - det gik som det skulle og da jeg vågnede kunne jeg regne ud at de havde brugt længere tid på operationen end normalt - og så var jeg egentlig glad for bare at have sovet igennem det hele :blush:. Det viste sig at snoren var knækket første gang man havde prøvet at trække den præparerede graft igennem de borede knoglehuller og man derfor måtte have den ud og ompræparere den inden man prøvede igen - 2. gang var lykkens gang og operationen tog derfor ca. 2 1/2 time...

    Her tre dage efter går det forbavsende godt set i forhold til operationen for tre måneder siden. Jeg har denne gang Donjoy på i fire uger i alt - men kun fordi man er ekstra forsigtig fordi det er revisionskirurgi og man ikke rigtig er klar over hvorfor den første sene ikke holdt. Formålet med Donjoyen er at sikre sig at jeg ikke bøjer i knæet med belastning på og dermed tillader knoglestykkerne for enden af senen at 'klistre' godt sammen i hullerne. Det er ok med skinnen og man vænner sig hurtigt til at sove med den om natten - faktisk får man nærmest et had-kærligheds forhold til den da den jo giver lidt ekstra støtte :wub: ...

    Trapper ned på Oxynormer nu her og har kun tænkt mig at tage dem når jeg skal sove de næste par dage. Vedhæftede billede er nok grænseoverskridende for nogle, men rart for andre (der evt. skal igennem det samme) at se hvordan knæet ser ud efter høst af patellasenen....

    Opdateringer følger...

    Mvh

    post-33007-093435100 1294407837_thumb.jp

  17. Lægerne vil ikke male et al for lyserødt billede da de naturligvis ikke kan garantere noget. Hvis jeg var dig ville jeg dog fokusere på at professionelle fodboldspillere såvel som håndboldspillere kommer tilbage på samme niveau - og nogle gør ikke :unhappy: Nu kender jeg ikke detaljerne - men klø på, det skal nok lykkes hvis du vil og lytter efter fys'erne når du når til genoptræningen :wink:

  18. Ca. 2 måneder post-op

    Så er det lidt over to måneder siden jeg blev knogletransplanteret. Den 8. december var jeg til kontrol hos kirurgen, som undersøgte om jeg er klar til operationen d. 4. januar. Jeg fik taget røntgen og donorknoglen i lårben og underben var helet fint ind og kunne ses som to store striber lidt hvidere end resten af knoglen. Jeg har fuld bevægelighed i knæet og i dag mindre ondt end jeg havde inden operationen, hvilket selvfølgelig får én til at overveje om en ny operation er nødvendig. Men det er den desværre hvis man vil tilbage til sport. Jeg har ikke særlig stor skuffeløshed, men min Pivot Shift test er ikke god og da der er mange drejebevægelser i næsten al sport så er det noget jeg er nødt til at få fixet. Kirurgen mener at et nyt korsbånd nu med knæskalssenen er løsningen... Så med tre fede ar på knæet så vil jeg da i hvert fald altid blive mindet om at der skal passes ekstra godt på det...

    Går og trippe rtil 4. januar så det kan blive overstået og jeg kan begynde den lange vej tilbage til det aktive liv :smile: .

    God JUL!

  19. Ca. halvanden måned post-op

    En lille update her ca. halvanden måned post-op... Faktisk føles det som om at det er meget længere tid en halvande måned siden nu. Nok fordi at jeg er kommet så langt efter de noget hårde dage til at starte med :blink: .

    I dag har jeg en smule hævelse tilbage, som bevirker at jeg ikke har 100% bøjelighed i knæet endnu - men vi er tæt på mit knæ og jeg og med lidt TLC så tror jeg bestemt at vi har nået målet inden december er omme :smile: .

    Jeg cykler en del (på arbejde og tilbage hver dag) og prøver at styrketræne minimum hver anden dag og nogen gange hver dag. Jeg har prøvet at løbe lidt på løbebåndet, men måtte konstatere at det er jeg ikke klar til endnu. Ved heller ikke hvor formålstjensligt det er i betragtning af at muskelstyrke er det som der er vigtigst inden operationen til januar.

    D. 8 december skal jeg til tjek på Bispebjerg igen for at se om donorknoglen nu sidder hvor den skal - det bliver spændende :blush: . Indtil da er der vist ikke andet at gøre end at klø på...

  20. Post-op dag 26

    Woop woop!!! Har det fantastisk i dag. Endelig er de mystiske stødagtige smerter forsvundet og jeg kan fokusere på at få min normale gang tilbage. Da denne blog er beregnet for erfaringsdeling til folk der skal igennem deres 2. korsbåndoperation vil jeg nedenfor liste de forskelle jeg har haft på min første korsbåndsoperation og så denne anden operation, som jo endte med at blive en ren knogletranplantation samt fjernelse af det ødelagte rekonstruerede korsbånd:

    1. Smerter

    Kæmpe forskel på smerter. Ved den første operation havde jeg ikke mange smerter men kun almindelige 'efter-operationssmerter'. Ved denne operation havde jeg ekstrem ondt fra dag 3 til og med dag 23. Smerterne gik fra ondt i hele benet og problemer med at stå op til stødagtige smerter som sad lige ved det knogletranplantat der er sat ind i lårknoglen lige under knæskallen. Alt føles dog nu efter 26 dage normalt og manglende bevægelighed skyldes hævelse som endnu ikke er helt væk.

    2. Sår/ardannelse

    Stor forskel. Denne gang havde jeg betændelse under arret og ned i skindebenet som førte til vanvittige smerter og et hævet skinneben i over tre uger. Sidste gang husker jeg ikke at jeg havde samme problemer og jeg blev i hvert fald ikke blå helt ned på hælen som var tilfældet denne gang :blush: Ydermere var mit snit denne gang lukket med nylontråd hvilket absolut ikke var rart da tråden begyndte at æde sig ind i huden efter 9 dage - Sidst blev samme snit syet i underhuden, limet sammen og derefter dækket med butterfly strips - var en del mere behageligt. :smile:

    3. Bevægelighed

    Er svært at sammenligne. Ved første operation havde jeg en Donjoy på, som indskrænkede min bevægelighed automatisk. Denne gang har jeg ikke haft bandage på og jeg tror faktisk at man er gået helt væk fra bandager på Bispebjerg pga. manglende bevis for virkning i det forskningsmæssige område.

    4. tilbage på cyklen

    Ved første operation måtte jeg vist officielt først cykle efter seks uger, men fik lov af fyssen efter de fem (så vidt jeg husker). Jeg har planer om at starte cykling i morgen (efter små fire uger) da jeg netop har konstateret at jeg lige akkurat kan komme rundt i pedalerne - det blive dog en forsigtig tur i et tempo hvor jeg helt sikkert kommer til at holde mig i højre side hele vejen.

    I morgen er der fys igen (3. gang) - og jeg kunne godt forestille mig at det bliver det sidste fys besøg inden den sidste operation til januar :4thumbup: . Men nu må vi ses...

    God søndag til alle....

  21. Du kan ikke gøre så meget andet end at vente og se hvad specialisten siger. Jeg har 7-9-13 ikke selv haft andet end en irriteret menisk, så jeg skal ikke gøre mig klog på netop det :4disguise:

    nu er jeg blevet mr-scannet og har fået konstateret en "slidt menisk", så nu er jeg blevet vidersendt til en specialist i knæ.

    Hvad kan jeg forvente om det ?

    ( det jeg fik ud af hvad, hvad de sagde er, at jeg ikke må dyrke sport mere, medmindre specialisten kan gøre noget ? )

  22. Post-op dag 19

    Av av av av av.... Har stadig kæmpe problemer med bøj og min gang i det hele taget. Dér hvor jeg har fået lagt donorknoglen op i femur (lårbensknoglen) får jeg kæmpe jag hver gang jeg bøjer knæet og det gør mig sku nervøs... :unhappy: Er ellers ikke sådan at slå ud af kurs. Min fys har ferie i næste uge, men hvis det ikke bliver bedre har han sagt at jeg skal ringe til Idrætskirurgisk og forklare dem problemet som han kalder aflåsning. Håber virkelig at det bliver bedre her de næste par dage for jeg er da SÅ træt af at rende rundt og ligne en idiot fordi jeg er bange for hvornår jeg får det næste stød sendt op gennem benet.

    Ellers går det rigtig godt. Har fint fat i lårmusklen ved øvelserne og synes ikke umiddelbart at have tabt muskelmasse i forhold til det andet ben. Så det er bare om at fortsætte genoptræningen med ildhu så udgangspunktet for operationen i januar bliver så godt som muligt :smile: .

    God weekend!!

  23. Post-op dag 15 & 2. gang hos fys

    Jeg er netop kommet hjem efter anden gang hos fys. Jeg besluttede mig til at tage de offentlige denne gang og havde ikke lige taget vejret med i betragtning (øsregn). Men afsted kom jeg og fem minutter forsinket nåede jeg indgang 10 på Bispebjerg. Virkelig frustrerende at humpe derudaf når man er sen på den!! :crazy:

    Mit knæ er stadig ret hævet og varmt over det store ar nedenfor knæet. Jeg fortalte fys'en at den her omgang overhovedet ikke ligner første gang hvor jeg kæmpede med at strække knæet men nemt kunne bøje det. Denne gang har jeg problemer med at bøje mere en 90 grader og det gør sindssygt ondt hvis man provokerer det.

    Derudover får jeg, når jeg går, får jeg kæmpe jag hver gang jeg bøjer øverst på knæet dér hvor de har fyldt den gamle borekanal op med donorknogle i femur. Virkelig ubehageligt og medvirkende til at jeg ubevidst kommer til at gå mærkeligt at frygt for hvornår det næste jag infinder sig. Fys'en kalder det for aflåsningstilfælde og vil have mig set af kirurgen hvis det ikke bliver bedre de næste par uger - men jeg tror nu at det bare skal have tid og træning...:-)

    Jeg skulle egentlig være afsluttet i dag (eller sidste gang faktisk), men er blevet booket til en ny fys tid d. 8. november hvor vi lige må evaluere fremgangen og beslutte hvad der så skal ske - virker ikke til at det går så hurtigt som der ellers var lagt op til da jeg endnu ikke kan træde rundt på en motionscykel uden at få de afsindig smertefulde jag øverst på knæet. Håber virkelig der sker fremgang - det er næsten ikke til at bære hvis jeg ikke lige får en lille periode med 'normalitet' inden jeg skal ind igen og starte forfra. Må indrømme at jeg overvejer om man af den grund skulle få rykket operationen. :dry:

    På mandag starter jeg i øvrigt i nyt job, hvor der er eget fitnesslokale. Glæder mig rigtig meget til at se forholdene nærmere an - og om altgår vel kan jeg spare penge på det månedlige fitness abbonement. :w00t:

    God træning i løbet af ugen til alle på denne onsdag hvor det allerede er mørkt kl 18.00 :nonono:

  24. Hmmm... Sjovt at det er så forskelligt fra gang til gang. Mit er også blevet meget pænere her de sidste par dage så med tiden skal det nok blive godt...

    Mit ar var rigtig, rigtig grimt næsten det første år, og er først begyndt at blive pænt nu her. Arret var også lidt "pølse-agtigt" til at starte med, men er fladet ud. Arret på mit andet knæ var pænt næsten fra starten af - dog ikke farven. Det ar er faktisk usynligt nu, så jeg tror det er helt umuligt, at spå om det så tidligt.