Stubbe

Selv om du har ret, og det udelukker jeg, som jeg nævnte ikke - så ændre det jo ikke min pointe i forhold til det jeg skrev til Dysp (blot for at nævne det).

Jeg kan dog nævne, at jeg ikke er enig i at evidensen hælder til kaseins fordel - men det er jo ikke en ordentlig måde at argumentere på, så det skal blot tages som min mening, og mit bud.

Jeg mener iøvrigt også det er helt klart at kasein kan have store fordele, så for at et sådant forsøg kommer til sin ret, i den situation vi snakker om, kræver det selvfølgelig studier, hvor man ikke blot undersøger i relation til faste, og hvor den øvrige ernæring er i orden, ellers giver det ikke mening. Der var en lang tråd jeg likende til dig på området for rigtig længe siden, hvor forskellige eksperter på området, bla Lyle Mcdonnald, gennemgik over 100 reviews omkring hendholdsvis whey og kassein, desværre findes tråden ikke mere, men jeg er sikker på jeg kan finde linket, så kan det måske findes i timeback maskinen, har desværre ikke kilderne på min computer mere, da den er ja, færdig.

Ellers har vi haft en snart 4 årig post kørende om emnet på supertraining forumet, dermed slet ikke sagt det betyder jeg har ret, men jeg er personligt blevet ret overbevist om at whey er kasein overlegen, især postexercise. men igen, som jeg også prioterede, forskellen er sikkert ikke så stor, men det er dog relevant når man så inkludere punkter som at whey smager langt bedre, og er langt mere mavevenlig.

Stubbe er du iøvrigt bekendt med John Ivy? han repræsentere næsten 30 års forskning på området, og har udgivet to rigtig gode bøger, "The Performance Zone" and "Nutrient Timing." der er værd at læse, fyldt med gode refferencer osv. du har nok bemærket han osse dukker op i rigtig mange af reviews'ne når man pubmedder emnet.

Og så igen, det havde ikke rigtigt med pointerne jeg skrev til Dysp at gøre.. derfor er emenet selvfølgelig stadig spændende.

Mvh

Helio

Som sagt bliver det spændende at se de kommende resultater på området.

Hvorvidt valle eller kasein er bedst vides endnu ikke. Evidensen er ret svag, men hælder efter min mening til kaseins fordel, altså at kasein er bedre end valle. Det bliver spændende at se resultater fra de studier der pt. er igang med at belyse emnet.

Det mætter langt mere end kulhydrater, og ja - det er med til at holde på musklerne.

Hvis jeg var dig ville jeg satse på MANGE flere madvarer med et meget lavt GI (glykæmisk index)

Det er nemlig disse madvarer som du gerne vil have mange af hvis du ønsker at have en pæn krop, og ikke hele tiden skulle skule over på vægten..

Jeg mener frugt er en overvurderet str. fordi, specielt bananer, går meget hurtigt i blodet, og derved bliver næringsværdien af madvaren brugt alt fpr hurtigt, og du vil blive nødt til at spise igen for ikke at fæle dig sulten og træt.

Kig på dette link..

http://www.kalorietabel.dk/

(spis madvarer med mange proteiner, det er altid godt)

PS: tillykke med dit flotte vægttab :=)

Kan du vise nogle kurver eller lign. på at bananer går hurtigt i blodet i forhold til andre fødevarer?

Problemet er at julen ofte varer fra midt i november til midt i januar. Her fylder man sig med julesmåkager, julekonfekt, julefrokoster, julemiddage, juleslik, juleøl, osv.. Midt i januar undrer man sig så over at vægten er gået 5-10 kg op... tjaaa.

DU behøves ikke at have sindssygt lavt blodsukker for at få føling... det kommer helt an på hvad du er vant til.

Jeg får føling allerede omkring 4.8 i blodsukker mens min kammerat, som er diabetiker først får det omkring 2.

Jeg kan dog uden problemer "træne" mig længere ned i perioder på eks. diæt hvor jeg har et lavt kulhydratindtag, her rammer jeg ofte 3.5-3.8 får føling... men så bliver jeg også hurtig dårlig herefter

Hvilke fysiologiske forklaringer er der på at man får "føling" ved et almindelig blodsukkerniveau?

Der er ingen grund til at bruge penge på at måle blodsukkeret hver dag, flere gange dagligt til at starte med. Det vigtige er at finde ud af om blodsukkeret reelt bliver lavt når du føler dig dårlig, så mål så snart du føler det. Det er sjældent at blodsukkeret bliver lavt hos raske mennesker, men det skader jo ikke at tjekke. Strimlerne koster ca 10 kr, altså pr. test.

Ja, til begge!

Ref. minimum 0.051

Ref. maximum 0.062

Hvad var dit fasteblodsukker?

Hvis I mener det skyldes et "for" lavt blodsukker er den eneste gode måde at tjekke det, at tage en blodsukker måling når det er.

Jamen så ligger jeg jo indenfor normalen!

Hvorfor dælen siger min læge så noget andet?

Jeg fik resultaterne fra blodprøverne med hjem, og tallet er markeret med fed fordi det ligger under normalniveauet! Derudover er der noget P-albumin der også er markeret med fed da det ligger over normalen, men det betyder vist intet!

Du er helt sikker på at det er HbA1c?

Har du udskrift fra lab og hvad skriver de som referenceinterval?

Hm... det var jo ikke lige hvad lægen sagde?

Det jeg har kunnet finde på nettet, siger at normal-niveauet ligger mellem 4,2 og 6,4 - og hvis det er rigtigt, er der da et stykke vej derop - men det betyder ikke noget eller hvordan?

Det er to forskellige måder at angive tallet på:

0,048 = 4,8

Der er såmænd et ganske normalt HbA1c.

En ratio er måske fornuftig at bruge ved et energiindtag der er "normalt", mens det ved høje og lave energiindtag sandsynligvis er bedre at snakke om totale mængder.

Danskernes kostvaner undersøgelserne er indtil videre lavet fire gange 1985, 1995, 2000-2002 og 2003-2006.

Så vidt jeg husker er det 2000-2002 data der refereres til i NNR.

Helio - Det eneste jeg ønskede at høre var, ud fra hvilke kriterier du vurderer sundhedsvidenskabelig evidens, resten af diskutionen har du selv pisket op. Beklager at jeg lod mig rive med og stillede dig et par kritiske spørgsmål - det er tydeligvis ikke sagen her op til jul.

En kort kommentar: Det meste af det du fortæller i dine sidste indlæg er ikke noget jeg hverken har spurgt til eller sat spørgsmålstegn ved, så det virker lidt malplaceret at du hidser dig op på mig over det, men det er måske bare mig. Hvis du vil vise at din uddannelse som bachelor i filosofi er sej til fagligt at analysere, vurdere og konkludere sundhedsvidenskabelige fagartikler, så vil det virke langt mere overbevisende at du diskuterer sammen med folk fremfor at du prøver at overbevise folk og hidser dig op (blot min mening). Anyway - hygge.

PS: Det kostede mig så en halv time af min dyrebare tid - jeg håber det ikke bliver nødvendigt, at spilde den, på mere af sådan noget pjat!

Jeg er ligeså hamrende uenig i din tolkning, som du er i min, så der kommer vi nok ikke videre. Jeg vil dog kommentere at der på sundhedsvidenskabelige uddannelser på kandidatniveau og PhD-niveau kun er en lille procentdel af undervisere med baggrund indenfor filosofi.

Clinical epidemiology & evidence-based medicine: fundamental principles of clinical reasoning and research, Katz

Developing and validating evidence-based guides for practice - Splett

How to read a paper, the Basics of Evidence Based Medicine -Greenhalgh, Trisha

Clinical judgement: evidence in practice - Downie RS, Macnaughton J, Randall F

Decision making in health and medicine: integrating evidence and values, Hunink

How to use the evidence: assessment and application of scientific evidence, National health and Medical Research Council, Canberra

Så disse bøger gennemgås alle på filosofistudiet? Det kan jeg jo heldigvis få bekræftet af filosofi studiet i næste uge.

Desuden er det jo nærmest morsomt at du fortæller at filosofiuddannede er de bedste på området, men alligevel har stort set alle forfatterne på de bøger du nævner en sundhedsvidenskabeliguddannelse.

Når man læser hvad studiet skriver om de fag du omtaler så er det svært at genkende det du omtaler.

Disciplinen omhandler udvalgte, centrale opfattelser af forholdet mellem videnskab, filosofi og samfund, herunder teknologiens rolle. Der behandles væsentlige videnskabsfilosofiske begreber som 'rationalitet', 'faglighed', 'værdi' og 'teoriudvikling'. Gennem kurset tilegner den studerende sig indsigt i udvalgte videnskabers forhold til historiske, politiske og almenmenneskelige problemstillinger. Kurset giver baggrund for en forståelse og vurdering af væsentlige sider ved videnskabernes aktuelle transformationer og koblinger. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium.

Disciplinen omhandler udvalgte epistemologiske teorier og grundbegreber, eksempelvis 'viden', 'erfaring', 'teori', 'begrundelse', 'lov', 'skepticisme', 'a priori-viden', 'induktion', 'abstraktion', 'forklaring og forståelse'. Den studerende vil opnå indsigt i væsentlige opfattelser af elementerne i og grundfunktionerne ved forskellige former for vidensproduktion. Kurset inddrager en belysning af udvalgte, relevante kognitive felter eller områder.

Og Jan det handler ikke om statestik, det handler om ting du tydeligvis med sådan en udtagelse, selv ikke tilnærmelsesvis forstår blot det mindste hak af!

Selvfølgelig er stastistik en nødvendig del af god litteraturgennemgang. Ellers har man ingen forudsætninger for at se om analyserne er fornuftige og korrekt udført.

Ang 3. så håber jeg du mente det i sjov - ellers ville det være en meget uheldig måde at arbejde med, og konkludere på videnskabelige undersøgelser på. Der kan ikke rent logisk drages en parallel imellem din præmis og din konklussion. Det var i sådannen tilfælde jeg i min lange tekst, siger kendskab til formelt logik kan være et anvendeligt værktøj :p

Gælder det også hørfrøolie?

Jeg får indimellem, når jeg supplerer med hørfrøolie ca. 60g/uge fordelt over dagene, men er det en unødvendig overdosering? Jeg tager det ikke på dage, hvor jeg spiser fisk, og ellers er mine primære fedtkilder havregryn, rugbrød og sekundært det, der er i det kød jeg spiser, og hvis jeg spiser en smule nødder.

Jeg gider ikke købe Udo's og andre fancy blandinger, da jeg synes det er for dyrt, og jeg gider heller ikke bruge en masse energi på at købe 1000 forskellige olier, men tænkte, at hørfrøolie-approach'en er bedre end ingenting?

Der er vel omkring 50% N3 fedtsyrer i hørfrøolie, så det blir omkring 30g + det løse fra fisk, mm. Jeg synes at det er en unødvendig mængde.

Hørfrøolie er fint. Det kunne også gøres med fiskeolie + raps el olievenolie, hvilket jeg normalt foretrækker.

Jeg vil personligt ikke gå over 2-3g N3 dagligt uden en god grund.

1. "uddanet i erkendelsesteori, videnskabsteori og videnskabsfilosofi, på filosofistudiet Århus Uni" Nu er dette studie, og heller ikke de nævnte fag, kendte for at give nogen god grundig baggrund for at vurdere og tolke sundhedsvidenskabelige studier. Men du kan da referere til de lærebøger som i har gennemgået på studiet vedr. emnet.

2. Finder du engang studiet vil jeg gerne se det.

3. "At to studier viser noget forskelligt, betyder ikke at to forskellige personer, hver oplever henholdsvis, resultatet af det ene studie, og den anden af det andet. " Nej ikke nødvendigvis, men det kan heller ikke udelukkes. Nu var det ganske vist sagt i sjov, men der kan tænkes flere situationer hvor dette er muligt afhængig af studiedesign, mm. i studierne på området.

ps. du er sikkert også en cool gut.

Der står bare at man skal undgå skaldelene ved hørfrø og solsikkekerne, hvilket jeg godt vidste. Spiser ikke hørfrø, men hørfrøolie. Solsikkekerner får jeg ikke meget af.

Så er du opmærksom :-)

Hvad tænker du på her?

http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum...r_og_horfro.htm

Mindes også at der har været noget med græskarkerner, men kan ikke lige finde noget med en hurtig søgning.

Er ikke på diæt, men har svært ved at slippe det pga. overvægt så længe. Levet pt. efter John Beradis Massive Eating, så på ikke træningsdag er det prot + carb til morgenmad og så kun prot + fedt resten af dagen.

Du husker ganske rigtigt med olivenolien. Som det er nu får jeg fedt fra: Det der er i havregryn om morgenen, hørfrøolie, fiskeolie, mandler, pistacie, peanuts, solsikkefrø samt en smule af følgende: æggeblommer, valnødder, græskarkærner, mørk sukkerfri chokolade og sukkerfri marcipan her til jul. Basalt lever jeg at det samt kvark, kød, æg og grønsager. Ville gerne finde en lidt billigere fedtkilde, da der pt. ryger minimum 200g nødder dagligt.

Det er basalt kun mængden af hørfrøolie og solsikkekerner jeg er opmærksom på, da det er dem der nemmest skævvrider O3/6 balancen. Nogen god ide til hvordan jeg ellers kan strukturere indtaget?

Er du opmærksom på at flere af disse fedtkilder i "store" mængder kan være skadelige?

Potentielt farligt, kan selvfølgelig dække over meget - men jeg har da en tendens til at give Stubbe ret ...

De sidste ordenlige forsøg jeg har set på, har der dog været brugt 25-30g EPA/DHA og resultatet var det var "well tolerated without adverse bleeding effets" (jeg sidder ikke med kilderne nu, men jeg er ret sikker på jeg husker rigtigt, de blev smidt op af Mike Roussell, da han diskuterede imod Polquins anbefalinger af megadoser, men der skal siges at jeg også har set forsøg igennem årene der har været meget lavere - men så vidt jeg HUSKER vurderede jeg forsøgs opstillingen, bearbejdningen af dataen, konklussionerne osv, i det nævnte til at være blandt de bedre. det er altså et stykke tid siden, og jeg køre rent på hukommelsen lige nu - det man altså bare lige skal huske på, er at resultatet altså kan variere voldsomt i den slags undersøgelser, alt efter en HEL masse faktore, folk måske slet ikke tager hensyn til, når de bare prøver på at gøre forsøget efter.)

Men nu er spørgsmålet jo så heller ikke blot om det er akut farligt eller ej, men også long term effekt, og selvfølgelig om der overhovedet REELT er nogen gavnlig virkning. Det er klart at fylde sig med perioxider, toxider, harsket fedt osv, fra fiskeolie kapsler osv, næppe er anbefalelsesværdigt i de doser, SLET ikke over langt tid... Og så handler det selvfølgelig i sidste ende, om den reele fedtfordeling i blodet. Altså også om hvilket andet fedt man indtager .... 10-15 gram fiske olie, er foreksempel tit brugt i relativ kortvarige PSMF forsøg, hvor der brændes STORE mængder kropsfedt, det er altså en hel anden situation, end et cut på et halvt kg per uge, hvor man vælger fiske olie som eneste fedt kilde (det giver sig selv at det ikke kan anbefales?)...

Store N3, doser kan bruges KORTVARRIGT, hvis det er af ordentlig kvalitet, til at genoprette en meget MEGET skæv fedtballance, men derefter, er det selvfølgelig ikke smart at fortsætte med...

Jeg har altid godt kunne lide Jørgen Storms praksis, under alm. vilkår, det er også klart det der har givet de absolut bedste målinger, når der har været målt på klienters biomakøre osv.

Mvh

Helio

Synes det lyder tvilvsomt at der er lavet kliniske studier på raske personer med brug af doser på 25-30g EPA/DHA. Du må meget gerne kigge efter studiet/erne og referere det/dem.

Hvilke kriterier benytter du til at vurdere kliniske studier?

Kilde?

Det er bl.a. beskrevet i NNR og USA dietary guidelines.

Der er stor forskel på hvad studier har vist, så om det er dig eller din nabo der er heldig ikke at blive påvirket af en stor mængde er usikkert at sige ;-)

Er det så forkert, hvis man tager 10-15g fiskeolie om dagen i forbindelse med diæt(cut)?

Den mængde, hvis indtaget i længere perioder, kan være potentielt farligt.

Som udgangspunkt er det fornuftigt at stege skånsomt i raps- el. olivenolie og tage ca 1g fiskeolietilskud, hvis der ikke jævnligt spises fisk. Skal det være meget mere præcist skal du analysere hvor meget du spiser af de forskellige fedtsyrer over en periode og ændre indtaget med baggrund i dette.