Stubbe

PUUHA...min kostplan!

Jeg har ikke nogen decideret plan jeg følger slavisk, men jeg følger gennerelt kostrådene fra Southbeachkuren, som indebærer at man skærer alt der hedder kulhydrater væk i kosten. Dvs. en kost udelukkende består at grænsager og kød. Maden skal ikke vejes da man skal spise indtil man er mæt. Selvom jeg ikke har nogen plan kan jeg godt prøve at beskrive hvad jeg typisk spiser til de forskellige måltider.

Morgenmad er meget simpel og består enten af 100-150 g Græsk Yoghurt (2%) med sødemiddel eller 2 scramblede æg.

Mellemmåtlid: 8-10 madler

Middagsmad: 1 portion salat med forskelligt magert kød, oksekødssuppe med hvidkål, stegte grønsager med magert kød.

Mellemmåltid: 8-10 mandler

Aftensmad: Stegte grønsager eller salat med forskellige former for kød tilberedt på alle de forskellige måde jeg kan komme i tanke om.

Aftensnack: 2 stykker af en Mørk chokolade med højt cacao indhold til at tage en evt sukkertrang.

Det er ikke den mest spændende kost, men det vigtigste er at bruge så mange forskellige tilberedning metoder man kan komme i tanke om, og bruge mange forskellige krydderier. Der kan købes mange forskellige boullion produkter som kan pifte de forskellige retter op. Jeg spiser også en del supper da man her kan trække meget smag ud af f.eks oksekød ved at lade det simre længe med en masse urter og grønsager og det smager fremragende.

Det skal lige siges at denne diæt kræver en del selv diciplin specielt i starten, da ens trang til kulhydrater kan være ret stor fordi kroppen skriger på noget sødt, men heldigvis aftager det med tiden. Denne diæt ikke kan anbefales hvis man skal koncentrere sig meget, da man er i et så højt kalorieunderskud at det kan mærkes på energi niveauet. Jeg vil ikke anbefale det til folk der læser og skal putte ny viden ind i knolden, da man specielt sidst på dagen kan blive ret træt og sløj. Der er dog heller ikke nødvendigt at være i så stort energiunderskud, som mig da jeg jo kun har en begrænset periode til at opnå mit mål. Man vil sagtens kunne tilføje nogen kulhydrater og stadig tabe sig. Den store fordel ved at skære kulhydrater helt væk de første 14 dage er at man vil se et stort vægttab de første 14 dage og det tror jeg vil være en stor motivation for mange, som vil gøre at man bliver ved.

udover kosten cykler jeg også 1 time hver dag på en kondicykel.

Håber det kan bruges ellers er du velkommen til at skrive til mig.

MVH

Theshifter

Det er sådan du forventer at kunne spise resten af dit liv?

PSMF og lign. som NUPO er kun noget der bør benyttes under supervision af personer med ernæringsfaglig baggrund. Som regel er det fortrinsvist personer med psykiske problemer af forskellige slags der har gavn af disse produkter.

Rigtigt mange overvægtige personer taber sig rigtig hurtigt og synes det er helttttttttt vildt fedt... i hvert fald i de få uger det lykkedes at holde vægttabet.

Er det en Bachelor udd. diætist? Eller blot en der kalder sig det?

De fleste diætister har endnu den "gamle" uddannelse, altså ikke en professionsbachelor.

Diætist og klinisk diætist er beskyttede titler, men der er indimellem andre personer der kalder sig det.

http://www.facebook.com/group.php?gid=1589...gid=29936416630

Hej

For at komme i kalorieoverskud spiser jeg en del nødder/frø. Mandler, hasselnødder, valnødder og solsikkekerner for det meste. Solsikkekerner er utrolig billige (400 gr for 8kr ca.), så dem spiser jeg en ~50 gr om dagen af. Men har hørt/læst lidt om det måske skulle være farligt at spise i for store mængder? Mit spørgsmål er så, hvad for store mængder er, for 50gr 7 dage om ugen er vel alligevel en del.

50 g dagligt er "meget", hvis det gøres i længere perioder af gangen. Der er mig bekendt ikke nogen præcis grænse for hvor meget der er for meget.

Radioaktivt vand?

http://jap.physiology.org/cgi/content/abstract/53/4/955

Det korte af det lange er at du kan kun finde dit præcise ligevægtsindtag, hvis din ind- og udåndingsluft er overvåget døgnets 24 timer.

Der vil altid være noget usikkerhed på dine daglige gøremåls energikrav, hvordan kostens sammensætning påvirker din forbrænding og en usikkerhed på vejningen bl.a. pga væskebalance som beskrevet i linket

Og så er det jo kun ligevægtsindtaget for den aktuelle dag man har fundet. Der er dog flere andre metoder til at måle det totale energiforbrug, bl.a. radioaktivt vand, men der er ingen præcise og simple metoder.

NNR 2004s argument for kartofler er lidt hen ad "vi spiser kartofler i forvejen, så lad os blive ved med det", til trods for at de selv nævner at næringsværdien (mikronutrient indholdet) ikke er prangende.

Gider du ikke referere hvad det er NNR siger om kartofler?

Undrer mig over dit synspunkt, men kan ikke huske hvornår vi sidst var enige om nogetsomhelst så alting er vel egentlig bare som det plejer

Jeg er enig med dig i at frugt mætter bedre end en række uheldige fødevarer hvad angår "slankekure", fx flydende kalorier. Jeg er også enig med dig i at såfremt frugt erstattes af noget mindre energitæt, fx slik eller lign. så er det en god måde at få noget sødt på under en kur. Men at det decideret er en god ting pludselig at begynde at spise masser af frugt som mange gør i tegnet af en slankekur, synes jeg ikke er nogen god idé. Man kan begynde at spise grøntsager en massé grundet en slankekur, man kan erstatte juice, sodavand, saft og mælk med vand en massé under en slankekur, man kan erstatte lyst brød med mørkt osvosv. men synes ikke det er en god idé at begynde at æde frugt en massé for at tabe sig - hvis man skal skære sit daglige kalorieindtag væsentligt ned kan kalorier i form af frugt hurtigt tælle en del.

Har også selv indtaget frugt ved alle mine slankekure, siger ikke det er nono - men når jeg har taget frugt har det været fordi jeg hungrede efter sukker, og et alternativ til frugt kunne have været noget kalorietæt mad - jeg har ikke haft taget frugt ind i en "slankekur" bare for at tage frugt ind, som jeg fx gør med proteinpulver og grøntsager.

Frugt (indenfor et fornuftigt interval, ligesom stort set alt andet) er på ingen måde skidt ifm en energireduceret diæt. At du er uenig baseret på dine personlige erfaringer er ok, men det er de færreste der oplever frugt som et "problem" i diæten.

Frugt er fint under "slankekure". Indeholder relativ lidt energi og giver for de fleste en god mæthed ift energiindholdet. Dette skyldes det høje vandindhold, og relativt fine fiberindhold.

Ok, tak for det. Så for "Hr. og fru Danmark" der er overvægtige er det heller ikke på kort sigt en fordel at vælge en højprotein kost ift proteins mættende samt LBM sparende effekt?

Og ift det langvarige tab kan det lyde som om at det næsten allervigtigste er at individualisere kosten så compliance kan holdes? Hvad enten det er 40%E protein eller 20%E protein

Der ser ikke ud til at være nogen yderligere effekt af betydning når man kommer over 20-25 E% protein (afhængig af energitrin). Et studie jeg for nyligt læste havde testet 25 E% vs 40 E% protein begge sammen med fysisk aktivitet og der var så vidt jeg husker ikke de store forskelle grupper imellem - ingen signifikante forskelle på kropsændringer, men lidt på serum lipiderne. Hvor vidt protein mætter bedre end fiberrige fødevarer er jeg også tvivlsom overfor. Kogte kartofler er f.eks. en af de mest mættende og i det studie jeg især husker, den mest mættende fødevare (justeret for energiindholdet hvis ikke jeg husker fejl).

Og ja til det sidste. At individualisere kosten (og samtidigt at være realistisk) er vigtige end procenter (inden for rimlighedens grænse) men desværre ofte overset.

Stubbe>

Hvordan ser litteraturen efterhånden ud ift fedttab. Hvilken makronutrient fordeling fungerer bedst, lav-kulhydrat, høj protein eller høj-kulhydrat lav protein eller midt imellem?

Hvis vi snakker om varigt fedttab + sundhed vil mit bud være, afhængigt af energiindtag, omkring 20-25 E% protein, 45-55 E% kulhydrat og 25-30 E% fedt. Er det fedttab alene vi snakker om ser det ikke ud til at have nogen videre betydning - her er det som regel de "diæter" der begrænser fødevarevalget mest der har størst effekt, men dette er sjældent holdbart ret lang tid af gangen. I en diskution om fedttab er det nødvendigt at adskille langvarigt tab og kortvarigt tab f.eks. for at være klar til en konkurrence, jeg gik ud fra det første.

Jo jo, men det er langt fra lige så dokumenteret og afprøvet som Fit for life konceptet. Her er der heller ikke kun en enkelt videnskabsjournalist bag, men hele to vaskeægte ernæringseksperter. Desuden har dette koncept givet utallige af succesfulde historier, som blandt andet kan understøttes i stride strømme af Lene Hansson. Dette velgennemtænkte og super faglige konceptet har jo også været sendt i bedste sendetid på tv3, hvilket jo kun kan bevidne om at det er helt fantastisk. Gary Tåbe har for eksempel aldrig opnået denne fantastiske anerkendelse at blive vist på tv3. Det kan være Fit for life med tiden overhales af Gary men indtil videre er det Hr. og Fru. Diamond der sejrer (måske knapt så seriøs, men blot deres navn vidner jo om noget forrygende guf).

http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8...tivitet_web.pdf

Jeg ville skære lidt ned på alt det proteinpulver og i stedet for få noget rigtigt mad, gerne lidt mere kulhydrat og fedt.

Det med at måle fra fod til fod giver ikke præcise målinger.

Da strømmen løber den letteste vej fra A til B vil den løbe op af det ene ben og ned af det andet.

Dvs. at modstanden i overkroppen ikke vil være indfaktoreret.

Derfor en upræcis måling.

Efter min mening er fedt procent bedst målt ved brug af måletænger.

Just my 2 cents.

Fod til fod eller hånd til hånd kan være lige så godt som måletang.

Bare lidt næring til min nærmest umættelige nysgerrighed.

BIA.docx

Meget muligt, men det var nu mere formlerne fra impendans/modstand til fedtprocent jeg var nysgerrig efter.

Fedtprocent udtrykt i modstand, kropsvægt, køn, alder, højde sådan cirkus.

Selve målingen regnede jeg med var ret ligetil. Påtryk en spænding, mål strøm, U = R*I giver modstand.

Den bro dér er dog sikkert meget mere præcis.

Der er mange mange af de formler. Hvad kan du bruge såen formel til?

Det er interessant at se det igennem mest pga referencerne og gennemgangen af litteraturen (man kan så være enig eller ej), derudover syntes jeg det er sjovt at se deres valg af program og andre praktiske ting.

Det er et batchelor projekt så kvaliteten vil jo være derefter. Man kan ikke forvente enorme grupper og fantastiske forsøg i første hug

Et bachelorprojekt kan sagtens have en god kvalitet. Det er ikke altid nødvendigt med store grupper, for at lave god forskning.

der findes efterhånden mange af denne type studier, så spørgsmålet er hvor meget nyt det bidrager med.

Svaret som denne type interventioner kaster af sig er ofte af størst interesse for trænede, hvorfor det i min øjne ville bidrage med mere hvis det var i mopderat trænede. et sværere setup måske, men det ville i højere grad bidrage med noget nyt.

Om det så havde været en fantastisk setup, så er kvaliteten så ringe at man intet fornuftigt kan sige fra dette forsøg.

Selvom de måske ikke vægttrænede inden, så havde de et hårdt fysisk arbejde.

Hej Antaeus.

A. HJERNEBLØDNING:

Du nævner grønlændere på traditionel kost med betydelige mængder af n-3-fedtsyrerne EPA og DHA.

Jeg har derfor nogle spørgsmål:

1. Er du klar over, om grønlændere på tradionel kost har større risiko for hjerneblødninger, andre blødninger eller andre sygdomme?

2. Er grønlændere bedre genetisk beskyttet end danskere mod eventuelle bivirkninger af meget EPA/DHA?

B. SEVEN COUNTRIES STUDY:

Du skriver: "Fx. er et højt fedtindtag ikke nødvendigvis dårligt. På nogle af de græske øer har de mindre antal af hjerte-karsygdomme og indtager en høj fedtprocent. Her er det afgørende at det er de rigtige fedttyper de vælger og samtidig er deres supplerende føde ganske sund. Ønsker man at indtage store mængder fedt så ser det ud til at den mest hensigtsmæssige er mono-umættet fedt (findes især i olivenolie og rapsolie) da denne ikke oxiderer så nemt".

For 10 år siden afleverede jeg speciale på uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom på Ankerhus Seminarium. Det handlede om, om en halvfed kost med 35 E% fedt kan være lige så sund som en mager kost med 30 E% fedt, dersom man ikke er overvægtig. (E% er energi-procent; det vil sige procent af fødens og kosttilskuds samlede energimængde).

I den forbindelse var jeg med til et mini-møde med bl.a. Tine Tholstrup, Peter Marckmann og Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen. Disse diskuterede en undersøgelse, som tydede på, at en halvfed kost kunne være lige så sund som en mager kost med kun 30 E% fedt.

Ligeledes så jeg på Seven Countries Study, som kan tyde på, at man godt kan leve sundt på en halvfed kost fremfor en mager kost. Det tydede data fra Kreta i Grækenland på.

C. MUFOBES:

Der er iøvrigt et utroligt spændende forsøg, der hedder Mufobes. Intereserede læsere kan kigge på forsøget på dette link. http://www.mufobes.dk/

Antaeus, er du klar over, hvad resultaterne fra dette forsøg vil vise? Hvornår bliver resultaterne offentliggjort?

Jeg synes, at det er utrolig ærgerligt, hvis myndighedernes etablerede fagfolk er kommet med unuanceret kostvejledning. Her tænker jeg på, at de har anbefalet en mager kost med max. 30 E% fedt, selvom en halvfed kost med 35 E% måske kan være lige så sund.

Ihvertfald synes jeg, at det er en skandale, at vi, som studerede på Ankerhus Seminarium, ikke rigtigt gik i dybden med dette. Hvis man ikke skal diskutere dette på seminarier og andre skoler, hvor skal man så diskutere det?

Venlig hilsen

Jan, Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

De sidste delresultater jeg så fra MUFOBES viste, så vidt jeg husker, meget begrænset forskelle grupperne imellem.

Man kan ikke direkte sammenligne grækernes fedtindtag med danskernes og dermed konkludere at fedtindtagelse betyder det eller andet, da der er en lang række andre risikofaktorer for IHS der er forskellige landene imellem.

For meget protein stimulerer sekretionen af glucagon, som har den modsatte effekt af insulin og hermed får dine muskler ikke rigtig lov til at bruge de mange proteiner, som du lige har spist før sengetid(Forudsat at måltidet selvfølgelig er overvejende protein).

Flere af aminosyrerne stimulerer insulinudskillelse, men hvilke stimulerer glucagonudskillelsen?

Så vi er med andre ord enige om, at det jeg skrev stadig er korrekt.

Når man tænker på mængden af overvægtige, så er set måske ikke så relevant som du skriver (da de bedre bevarer muskelmassen). Jeg syntes dog stadig at det er forkert når du ligefrem drejer det over til at man ikke bør spise noget. Den slags råd bliver nemlig hurtig til husmorråd som "mad efter atten er mad til natten" og "16 timers kuren" som har været oppe i denne tråd.

Rådet bør som altid være, at det er den samlede mængder kcal der tæller.

Rock'n Roll

SaintPauli

Det du skrev er "muligvis" rigtigt i nogle situationer og "muligvis" ikke i andre. Vi kender f.eks. ikke trådstarters stats.

Det resterende kan jeg ikke helt følge dig i. Der er jo netop ikke rigtig nogen "beviser" på at et sent måltid bevarer muskelmasse hos "normale" eller overvægtige.

Hvis det udelukkende er den samlede mængde energi der tæller, så er et sent måltid jo heller ikke nødvendigt ;-)

ps. det var heller ikke for at sige at du tog fejl, men mere for at få en nuance på

Indtagelse af protein øger "turnover rate", så der er faktisk både en opbygende og nedbrydende effekt. Nettoeffekt er opbygende ganske vist størst men det var blot for at kommentere at det er langt fra så enkelt. Er der samme totale energiindtag vil måltiderne tidligere på dagen være mere energiholdige hvilket giver en større opbyggende effekt, mon den er større eller mindre den effekt der opnåes ved natmåltidet og mindre energi gennem dagen. Desuden vil der heller ikke være så mange timer til forskel (fastende) da aftensmåltidet sansynligvis vil være større. Er muskelmasse høj og fedtmasse lav, hælder jeg også mest til et natmåltid, ellers tvivler jeg på at der er nogen forskel af betydning, hvilket jo så gælder for de fleste.