Stubbe

Du kan gemme det med et program som http://www.wmrecorder.com/

Der er desuden et andet fordrag fra Berkeley som er 90% det samme

http://webcast.berkeley.edu/event_details....webcastid=21216

Takker

Ok - så må det være tallet for kogte gulerødder, der som regel angives på GI-tabellerne.. men synes stadig GI alene er relativt ubrugelig. M&M's har også et lavt GI på 33 - og vandmeloner ligger på 72 til trods for lavt kalorieindhold/højt næringsindhold.

Enig - for at man kan bruge GI til noget som helst kræver det at man har en ret god viden omkring det (hvad det kan og ikke kan). Snakker vi GL bliver det bedre at bruge, men stadig langt fra godt nok.

GI kan være en OK rettesnor for hvordan enkelte fødevarer påvirker blodsukkeret, men lige så snart man begynder at sammensætte komplette måltider, der også indeholder fedt og protein, så er det svært at forudsige GI for det samlede måltid. Desuden giver GI ikke altid mening som en indikator for hvad man skal indtage - Cola har fx kun et medium GI, mens gulerødder har et højt GI. Vil også vove den påstånd at de mange uden problemer kan optimere deres kost voldsomt inden de behøver at gå mere i detaljer med ting som GI etc.

Personligt sørger jeg for at få størstedelen af mine kulhydrater fra grøntsager og frugt og prøver at nøjes med at spise pasta, kartofler, ris og andre "grove kulhydrater" efter styrke-/konditionstræning og så ellers prøve at skippe sodavand, slik og lign. (til dagligt that is ).

Gulerødder angives som regel som lav GI, først når de koges ryger GI op.

Yeye. Såvidt jeg ved, bliver al kulhydrat lavet om til glukose før det når blodet?

Nææ. Måske du også skulle slå det op?

Nu skal du ikke hænge mig op på det, men jeg mener du har misforstået GI-værdien lidt.

GI-værdi er rigtig nok hvordan bestemte kulhydrater påvirker dit blodsukker(og dermed insulinniveau), men det handler om hvor HURTIGT det sker, ikke hvor MEGET det sker.

Når kulhydrat kommer ned i mavsen, så nedbrydes det til glukose(hvis det ikke er for komplekst). Altid glukose; som så går i blodet. GI-værdien beskriver kompleksiteten af det kulhydrat du propper i maven og dermed hvor hurtigt det optages og dermed hvor hurtigt dit blodsukker stiger; ikke hvor meget i alt.

En "klog" mand udtalte for nyligt:

HVER gang jeg har været i tvivl om noget, så har jeg slået det op enten i bøger eller på nettet og her 3 år efter, så har jeg en skide god viden om kroppen, vægttab og muskler; jeg har 12 skr biologi/12 mundtlig biologi/12 SSO(biologi om vægttab) på mit eksamensbevis og alt dette, fordi jeg ALTID har slået ting op og ikke bare har "nøjedes" med hvad folk siger:

måske du skulle starte med at slå GI op

Sikker på det http://video.google.com/videoplay?docid=4362041487661765149

Jeg er ihvertfald ikke sikker på energiunderskud/overskud er hele sandheden når vi snakker vægt tabt/fedme.

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor du lægger så meget vægt på at motionere og træne, hvis du virkelig ikke gider? Motion/styrketræning er blot værktøjer til at tabe sig, det har aldrig været nødvendigheder.

Det er netop hvad folk altid fejlagtigt tror. Det er en skam at almindelige mennesker har fået den dårlige opfattelse, at motion er lig vægttab. Dette skyldes nok alle disse "du er fed"-programmer, som tit blot er en gang lort(Du er hvad du spiser fx).

Hvis du skal tabe dig, skal du følge den simple, simple regel:

Spis mindre end din krop forbruger på en dag.

Det er ikke vanskeligere at tabe sig og kun DU kan gøre det vanskeligt for dig selv. Jeg ved godt at der er faktorer der spiller ind, som netop gør dét at spise 1500 kcal om dagen meget svært, men faktum er, at det kun er dig selv som kan opretholde dette kalorieindtag. Det er din krop, det er din mad og det er dit vægttab. Det er dit problem.

Derfor må du diciplinere dig selv og ikke forvente at andre gør det. Andre vil sikkert gerne hjælpe dig, men du skal ikke lade andre motivere dig(få folk med i centret). Det virker jo netop somom at du giver 'andre der ikke gider' skylden for, at du ikke er kommet ned i centret?

Vi kan altså hurtigt konkludere at motivationen er dit tydelige problem og dette må du selv arbejde med. Du må selv finde ud af, hvordan du motiverer dig selv. Kan du lide at lave mad? Kan du lide at spise mad? Hvad kan du egentlig lide?

Når vi nu har lokaliseret problem, så kan vi også vurdere hvad du kan gøre og ved du hvad mit foreslag er? Lad være med at bevæge dig. Lad da for helved være med noget, som du ikke kan lide. Træning og motion er ikke nødvendigt, det er blot et værktøj. Men, hvis du laver denne ændring, må du også forvente at du skal spise ENDNU mindre for at tabe dig.

Spis 1200 kalorier. 1000 kalorier. 2 kalorier(kidding'):

Du skal tabe dig ca. 300g om ugen og gør du ikke det, så må du igen ind og revidere dit kalorieindtag.

Men, helt ærligt så gider jeg ikke fortælle dig hvad du skal gøre, for så ender det bare med, at du suger upræcis viden til dig. Jeg kan sagtens tale om HDL(High Density Lipoproteins) og kolesterol og komplekse polysaccharider og andet, men ærligttalt, så vil det blot være fragmenter, som det ender med, at du sætter sammen i din egen rækkefølge; som ofte er forkert. Se fx riskager som et eksempel. Det er almen antagelse, at riskager er THE THING for kvinder, når de skal tabe sig. Det er måske fordi de smager elendigt, ser tørre og kedelige ud og ikke vejer noget som helst. Problemet med riskager er bare, at der er mega mange kalorier i pr. 100 gram og de mætter ikke en skid. Det er denne slags "kostråd" som bare er lort.

Min konklusion og mit ultimative råd til dig er:

Sæt dig ind i tingene, hvis du vil ordne dit problem. Hvis du ikke vil cykle 1000 kilometer om dagen og leve af dårlige kostråd og stadigvæk ikke komme nogen vejne, så må du sætte dig ind i tingene.

Hvis du har undersøgt tingene nok og hvis du har viden nok, så kan du tabe dig uden at bevæge dig, overhovedet. Du skal vide hvad du laver.

Jeg har haft biologi på høj niveau i gymnasiet i 3 år og jeg har ikke lært det vilde om kroppen, men faget vakte min interesse. Jeg har 'bodybuildet'(jeg HADER at løfte vægte) i 1½ år og det er alt sammen fint. Men, det vigtige er, at jeg i al den tid jeg har haft biologi og bodybuildet og interesseret mig for kroppen, straks undersøgt noget, hvis jeg var i tvivl eller blev undrende omkring det.

Hvordan virker fordøjelsessystemet? Hvordan får kroppen energi? Hvad er proteiner? Hvad er muskler bygget op af? Hvad er fedtstoffer?

HVER gang jeg har været i tvivl om noget, så har jeg slået det op enten i bøger eller på nettet og her 3 år efter, så har jeg en skide god viden om kroppen, vægttab og muskler; jeg har 12 skr biologi/12 mundtlig biologi/12 SSO(biologi om vægttab) på mit eksamensbevis og alt dette, fordi jeg ALTID har slået ting op og ikke bare har "nøjedes" med hvad folk siger:

"Man skal bare lade være med at spise hvidt brød!" og spørger man hvorfor, så ved folk det ikke og så er det at jeg har undersøgt det!

Derfor... Slå tingene op. Lær din krop at kende. Hvis det ikke interesserer dig, så er der jo intet at gøre; så må du knokle videre uden resultater og blive ved med at bruge ~8 timer om dagen(i centret, mentalt og med madlavning) på at nå absolut ingen vejne.

Der er ingen nemme veje. Der er ingen mirakelkure: Der er kun viden.

Obs: For resten synes jeg du bør motionere, fordi det er sundt for din krop, selvom det ikke nødvendigvis er lig med vægttab.

Kør lidt efter Atkins lignende diæt i perioder og fungerer fremragende på det klamme fedt :4mewantfood:

Selv om at der køres "Atkins style" er det åndsvagt at sluge 4 gram BCAA uden yderligere protein el. kulhydratindtag.

Jeg indtager det ved mine mellem "måltider" for at det ikke skal gå for lang tid mellem mine hovedmåltider uden god aminosyreprofil i blodet. Er på diæt, så mine portioner er ikke så store, jo, risikerer erfor at det meste fra den rigtige mad er "slut" efter cirka 3 timer. Det samme over natten for det meste. Når jeg går off igen, tror jeg bare det bliver en kæmpe omgang oksekød før sengen så jeg er sikkret den vej, men det er der desværre ikke plads til i diæten... :4mewantfood:

Bacon er det tredje krydderi ved siden af salt og peber

@ Stubbe

Har du mulighed for at uddybe hvilke forhold der skal gøre sig gældende for om transittiden enten forkortes eller forlænges i tyndtarmen?

Hvordan kan det være at transittiden i ventriklen forlænges? Umiddelbart vil jeg mene den forkortes i alle dele af kroppens "fordøjelsessystemer", men er som sagt ikke professor og vil derfor meget gerne have en forklaring. Har fosøgt at Google det, men har ikke lige umiddeelbart kunne finde nogen nærmere forklaring.

Kostfibre hæmmer tømning af ventriklen - kan ikke lige huske de eksakte mekanismer udover den øgede volumen.

Groft inddeles kostfibre i vandopløselige og vanduopløselige - de har, igen groft, hver sin effekt i tyndtarmen.

Øget fiberindtag forlænger transittiden i ventriklen. Afhængig af type fibre kan transittid enten øges eller reduceres i tyndtarmen, mens transittid i tyktarmen forkortes.

Om du skal skifte olivenolien ud med kokosolie, er jo din egen beslutning, men jeg ville ikke tøve det mindste.

Prøv at sætte dig mere ind i undersøgelserne omkring kokosolie og hvordan det er opbygget. Så har du et bedre grundlag for at tage en beslutning.

Kokosolie er hovedsageligt opbygget af fedtsyrer der har en skadelig effekt især mhp hjertekarsygdom og diabetes. Kokosolie forringer desuden fedtsyreforholdet i kroppen der også synes at have en skadelig effekt på en række sygdomme.

I hvilket omfang har de forskellige faktorer betydning?`... kun hvis det kan ridses op kort... er der forskel på optageligheden af mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt.. i så fald hvor stor er denne forskel

præcisering, tak

50%?

Tæt på 100?

Andet?

Hvilke faktorer har betydning?

Man siger normalt omkring 95% +- bl.a. kan kædelængde, antal af dobbeltbindinger og mængde af fedt indtaget have betydning for optagelsen.

takker for svaret:P

er der noget af fedtet der passere gennem systemet uden at blive optaget?

Ja, optagelsen er ikke 100%

Jeg har ved et tilfælde fundet jeres forum på nettet her - og besluttet mig for at bruge et par minutter af min tid denne flotte morgenstund.

Jeg kan se og læse mig til at der hesker stor forvirring vedrørende stegekvaliteter af olier.

Her en lille kort oversigt.

Bedste valg er ubetinget en økologisk certificeret jomfru kokosolie

Dernæst olien fra en nød som hedder macadamia nød - deraf macadamia olie

Tredie bedst naturligt smør

På fjerde pladsen - olivenolie.

Stegekvailitet bedømmes udfra en given olies varmestabilitet, som Angel også har berørt.

Olier opdeles i fedtsyrer - tre hovedgrupper.

Mættede

Enkelt umættede

Fler-umættede

Sidst næste fler-umættede indeholder, det der teknisk kaldes en cis-form. Denne kan ikke tåle varme. Da der ved opvarmning dannes transfedtsyrer.

Mængden af fler-umættede fedtsyrer i de nævte olier.

økologisk certificeret jomfru kokosolie: 2 %

macadamia olie 2 %

naturligt smør 2 %

olivenolie. 9 %

Macadamia olie er en tand bedre end smør, fordi den har et lavere indhold af enkelt umættede fedtsyre.

På det danske marked findes flere kokos olie/fedt typer.

I den senere tid er der desværre fremkommet kokos produkter baseret på "copra". Disse er deordiseret og raffineret og jeg fraråder på det kraftigste af at bruge den type.

Den bedste på marked - hedder... Ups - det må jeg ikke skrive - men hvis I går efter en som er økologisk dansk certificeret, altså med dansk rødt-hvidt øko-mærke - skulle det ikke være svært at finde..... Øhh og dog den er udsolgt det fleste steder i danmark.

Det forlyder dog fra pålidelig kilde at den kvalitetskokosolie skulle komme til landet igen ca. 1/6..

NB.. For god ordens skyld skal næves at jeg til daglig underviser i fedtsyrer og antioxidanter.

mvh Jedisteen

Hvilken faglig baggrund er der for at anbefale kokosolie som den "bedste" ?

Generelt anses kokosolie som en af de absolut dårligste olier (se nedenfor) - hvordan kan det være at langt de fleste forskere/eksperter er galt på den ?

Elevated blood cholesterol is the strongest risk factor for coronary artery disease, and dietary excess of saturated fats is its largest contributor. Contrary to common belief, the contribution of dietary cholesterol to blood cholesterol is small. As a matter of fact, one need not consume cholesterol to have high blood cholesterol. Most vegetable cooking oils are low in saturated fats and are "heart healthy" with the important exception of tropical oils, such as coconut and palm oil, which are very rich in saturated fats. Though these oils contain no cholesterol, their cholesterol-raising potential is similar to or higher than most animal fats. Liberal use of these oils should be discouraged.

An intake of 400 g/day fruit, vegetables and legumes, mustard or soybean oil (25 g/day) instead of hydrogenated fat, coconut oil or butter in conjunction with moderate physical activity (1255 kJ/day), cessation of tobacco consumption and moderation of alcohol intake may be an effective package of remedies for prevention of CAD in Asians.

Kender du et link hvor man kan se den officielle anbefaling af raps og olivenolie?

Så det du mente var "Transfedt er på ingen måde noget man behøves at være opmærksom på i olie da der ikke er noget". Undskyld hvis jeg ordkløver men det bare vigtigt at være præcis.

Jeg tog det som givet at vi snakkede om transfedt i olier da tråden drejer sig om olier, men hvis ikke det var klart før er det vist nu.

Det er vel lige meget hvor transfedtet kommer fra - det er lige farligt og derfor noget man skal undgå.

Vi snakker om olier i denne tråd. Vil gerne se dig dokumentere at transfedtindholdet i olier er et problem anno 2008.

Prøv at læs http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapport...%202003_www.pdf

Vil du ikke lige fortælle mig på hviken side der specifikt står noget om at olier bidrager med transfedt?

De olier der fra officiel side anbefales er oliven og rapsolie. Det er mig bekendt hovedsageligt teoretisk baseret.

Kokosolie anses normalt som en af de værste olier, men der findes også "alternative" personer der mener at det er guds gave.

Transfedt er på ingen måde noget man behøves at være opmærksom på.

Muskler 54 Kj/kg per dag. Fedt 19 Kj/kg per dag.

Som vindruen siger: Du optager det meste energi i det du stopper i kæften, hvis og såfremt du ikke er syg med et eller andet alvorligt.

At der stadig kommer noget ud i den anden ende er jo blot fordi den mad du spiser indeholder uoptagelige ting, der ikke lige falder ind under protein, kulhydrat eller fedt.

Et random franskbrød står til 8g protein, 51g kulhydrat og 4 gram fedt pr 100g - i alt 63g af de 100g er muligt at optage. Resten må ud igen.

Om fastfood indeholder "sindsygt mange kcal" er jo helt et spørgsmål om målestok og hvad det i øvrigt er man køber. F.eks. kan du hoc MacD se præcis hvor meget deres burgere og menuer indeholder.

Blot til orientering så øger et hurtigt vægttab markant risikoen for galdestensanfald.

Arne Astrup skriver:

Kilde: http://www.arne-v-astrup.dk/omdannes%20sukker.htm

Det tyder dog på at DNL er større end tidligere antaget (herunder af bl.a. Astrup).

Protein kan sætte sig som fedt, men det vil ikke ske (af kvantitativ betydning) under normale forhold. Det kan f.eks. ske ved stort energiindtag og samtidigt højt proteinindtag, som ikke er helt unormalt blandt BB'ere.