Jan D.

Når det passer DIG bedst!

Jeg har hørt at det er bedst at vente 2 timer efter man har spist inden man går i gang. Passer det?

Si! - minimum

er det bedst at have spist morgenmad inden man løber sig en tur om morgenen (ikke lige efter selvfølgelig) eller ?

Hvornår er det bedste tidspunkt at motionere på om dagen, hvis der er noget?

En anden ting kunne være, at jeg har højere forbrænding nu, end dem, da jeg er i væsentlig ringere form end dem?

Tværtimod kan de formentlig sparke r.. - øh meget mere til cyklen end dig. 1.000 kcal pr. time er næppe et realistisk niveau når du lige er startet, men måske rimeligt for ret veltrænede spiningløver og -sild. Du skal nok snarere regne med det halve (eller lidt over).

Kort sagt du kan ikke bruge kcal-angivelserne fra pulsmåleren til noget som helst med mindre du har fået testet din maksimale iltoptagelse.

Syrer ens ben kun til når man rammer maks puls?

Det korte svar er nej.

Taler vi kun om korterevarende ture skyldes det formentlig hovedsageligt at din blodforsyning i benmusklerne (og evt. styrken i benmusklerne) ikke er kapacitetsmæssigt er udviklet tilstrækkeligt til at udnytte iltoptagelsen optimalt.

Traditionelt fokuserer man primært på den maximale iltoptagelse via lungerne (det er også her ud fra konditallet beregnes). Iltoptagelsen er imidlertid en kompliceret proces, hvor der populært sagt kan være mange flaskehalse undervejs lige fra iltoptagelsen i lungerne til iltforbruget i de arbejdende muskler i forbindelse med frigørelse af energi til muskelarbejdet.

Og ja - denne "syregrænse" kan flyttes via træning.

Spørgsmålet vedr. formtab er netop blevet behandlet i en anden tråd Hvor hurtigt ødelægges konditionen??

Restitutionstid.

Den optimale restitutionstid er individuel og afhænger i høj grad af den fysiske form. Efter typisk 2-3 døgns restitution opstår der en overkompensation, dvs. fase hvor kondition, muskler teoritisk er i stand til at yde mere end ved sidste træningspas (3-4 døgn efter seneste træning).

Det er denne situation man udnytter i forbindelse med konkurrencer fx. et marathonløb, hvor der trænes betydeligt mindre den sidste uge før løbet. Bliver pausen efter sidste træningspas derimod længere end overkompensationsfasen bliver resultatet et formdyk.

De fleste der har holdt 1 eller 2 ugers pause vil typisk opleve friske ben i starten, men kan typisk ikke holde samme tempo som inden pausen i længere tid.

Overtræning.

Overtræning eller tendens til overtræning skyldes for hård træning sammenlignet med ens nuværende formniveau. Ved overtræning opstår der en negativ spiral, hvor kroppen ikke får tilstrækkelig restitution, hvilket resulterer i en negativ formudvikling. Derfor er det en dårlig ide yderligere at intensivere intervaltræningen. Egentlig pause fra træningen kan være nødvendig i svære tilfælde af overtræning. Normalt vil man indlægge en såkaldt restitutionsuge (ala faseopdelte træningsprogrammer), hvor der trænes mindre og med noget lavere intensitet, for så igen i de efterfølgende uger at træne normalt (evt. nedjusteret pga. tendensen til overtræning).

Formvedligeholdelse

Fidusen ved denne manøvre er at det kræver betydelig mindre træning at fastholde formniveau end at øge det. Ved at træne mindre mængde i ugen op til konkurrence men fortsat med rimelig høj intensitet vedligeholdes formen samtidig med at der er et restitutionsmæssigt overskud.

Formoptimering inden konkurrence.

For de mere erfarne løber eller idrætsudøvere er det ikke nok med et fast program med gradvist progression i mængde og intensitet. Her kan man med fordel inddele træningsprogrammet i forberedelsesfaser, hvor elementer som grundtræning, specieltræning, konkurrenceforberedelse etc. indgår. For løb kunne dette fx indebære at der i programmet i starten fokuseres på mængdetræning og senere i intensitet (evt. med reduceret mængde) og sidste i programmet aftestning og specialtræning målrettet mod selve konkurrencen (her coopertesten). Den nærmere tilrettelæggelse af et sådant program afhænger naturligvis af distance, mål og formniveau m.m.

En oplagt mulighed for din forberedelse til coopertesten vil derfor være sidst i forberedelsen at fokusere på intensitet via intervaltræning og testløb under samme vilkår som selve coopertesten.

Håber at dette nogenlunde besvarer dine spørgsmål, selv om jeg med din NB-bemærkning ikke helt er klar over i hvilken retning dine spørgsmål går, da disse ting netop hænger snævert sammen.

Du har ikke angivet skadestypen og om skader helt er et overstået kapitel eller om der ved genoptræningen skal tages særlige hensyn eller speciel styrkning af skadesområdet.

I det følgende går jeg derforud fra du ikke har specifikke problemer eller genoptræningsbehov.

I følge "www.krop & fysik" (fysioterapeuternes temablad) tager muskelgenoptræning ca. 4 uger (efter 2 ugers helningstid), knoglevæv 8 uger (4 ugers helning) og 24 uger for ledbånd og sener (6 ugers helningstid). Dette er dog meget afhængig af skadens størrelse, træningstilstand, alder, levevis etc.

Her taler vi om styrke. Da optimal kondition først kan trænes ud fra optimal styrke må konditionsoptræningen kræve yderligere tid. En faktor 3-4 x pauseperioden er derfor nok et godt bud som generel faktor.

Som angel er inde på afhænger det også i høj grad af aktivitetsniveauet i skadesperioden. Generelt anbefales "aktiv hvile" enten i form af træning af andre muskelgrupper eller/og lettere træning for skadesområdet allerede tidligt i helningsforløbet.

De første 3-4 dage i en pause tæller ikke med, da denne periode svarer til fuld restitutionsperiode og overkompensation. Da du har holdt pause ca. 14 dage er 1½-2 mdr. et rimeligt bud.

Generelt regner man med et styrketab 15% efter 1 uge og 40% efter 5 uger ("Idrættens træningslære" DIF-bog).

Det er svært at fastsætte en generel skabelon for genopbygningsforløbet. Efter min erfaring bør genoptræningsforløbet opbygges i 2-3 faser:

1. Anden/Let træning + special styrketræning under helningsforløb

2. Mængdeopbygning og evt. styrketræning

3. Intensitetsopbygning

Første afhænger selvfølgelig af skaden/fraværsårsagen. Da styrken i led og muskel er reduceret er det normalt en dårlig ide med hård træning fra starten. I anden fase bør fokus derfor være på at komme igang og en gradvis genopbygning af træningsmængden ved moderat intensitet. Herefter kan træningen når styrken næsten er genetableret intensiveres.

Er selv igang med genoptræning efter en sygeperiode/pause på ca. 1-1½ uge (meget inaktiv - høj feber), hvor træningstabet var ca. 15 %. Efter 2½ uges genoptræning er jeg måske oppe på omkring 92-94% af den tidligere kapacitet.

Jeg startede med 75% af træningsmængden første uge stigende til fuld træningsmængde i 3 uge (hvor jeg er nu). Intensiteten har i denne periode været moderat til lidt hårdt tempo og uden intervaltræning. Det skal dog lige siges at der her er tale om cykeltræning, hvor træningsmængden typisk hurtigere kan genetableres pga. den mere skånsomme træningsform sammenlignet med løb. De kommende uger intensiveres træningen yderligere med gradvis genetablering af intervaltræning.

Han er vist nok "over there" og skulle være tilbage omkring 1. aug.

Det lettest ved et spørgsmål er ikke at give et svar, men at stille et modspørgsmål , så derfor kunne jeg passende spørge om din kost indeholder salt eller ikke (simpelt spørgsmål og svært at svare på).

På et almindeligt motionsniveau og alm. dansk sommer dækkes saltbehovet rigeligt. Ved længerevarende idræt specielt i meget varmt vejr er saltbalancen derimod meget vigtigt. Saltbalancen er meget følsom, da det man både kan få problemer med at for lidt og stort saltindtag, så der er ingen grund til straks at kaste sig over saltpiller mv.

Tilsæt en smule salt til din mad, hvis den er saltfattig (lad være at overdrive) og drik en passende mængde vand dagligt (tørsten er den bedste regulator), så går det sjændent helt galt. Drik evt. energidrik med saltindhold i forbindelse med længerevarende idræt (der er mange produkter i handlen).

En god indikator på væske/saltbalancen er mængden af urinen. Løber væske lige igennem drikke du enten for meget eller kan evt. være i saltunderskud (kan også skyldes andre faktorer fx. infektion mv.). Er den sparsom/farvet er du formentlig i væskeunderskud.

Jeg må nok erkende det blev selvmål og jeg læste artiklen lidt for hurtigt. :headwall: Sådan kan det gå når man ikke læser det ordentlig igennem.

Faktisk mener jeg der også generelt har været en tendens i dk i samme retning hvad angår sværhedsgraden af ruter, hvor man i højere grad acceptere vanskeligheder med henvisning til at det er rytternes kørsel der skal tilpasses til ruten og ikke omvendt. Så diskussionen vedr. ruteplanlægning kan godt udvides til anden end franske tilstande og Touren.

Anden del af mit indlæg vil jeg dog gerne holde fast i. Danske løb er godt nok ikke Touren, men det er sydlandsk standard, at det lukkes meget mere effektivt af for trafik ved almindelige cykelløb i modsætning til danske. Her behøver man blot at tage syd for grænsen til cykelløb, hvad flere i klubben har prøvet. Selv i PostDanmark er det først de senere år der er blevet strammet væsentligt op, hvilket tidligere også medføre klager fra udenlandske ryttere. Så standarden er steget væsentlig, men jeg mener der er langt op til fx. tysk standard.

Kan ikke være mere uenig i Henrik Jul vedr. hans forslag om trafik på moterveje i løbet og generelt at åbne for trafik. Henrik Jul ved mange ting, men hvornår har han selv sidst kørt cykelløb eller stået post.

I cykelklubberne i dk er vi nærmest grønne af misundelse over de sydlandske forhold (ja bare syd for vores egen grænse. Der lukkes typisk helt af for trafik, men vi i lille danmark kun lukker af ved postDanmark på Fr.berg og enkelte andre steder (det er ikke international standard). Det kan i forvejen være svært nok at stå post, hvor der indimellem dukker besværlige bilister op - de fleste er dog meget flinke. Det kan ikke være rigtigt det skal være med livet som indsats, der skal køres cykelløb.

Her har Henrik Jul vist vist manglende opmærksomhed, koncentration og ekvilibrisme i sit indlæg og er havnet i grøften.

Til gengæld er det nærmest tåbeligt med gitterhegn, hvor der er fødder ind mod kørebanen.

Jarvig

Men alt i alt tror jeg faktisk at CSC er endnu bedre stillet end sidste år. 

Desuden kom Jaksche ikke med p.g.a. styrt og luttenberger blev ikke udtaget til holdet (hvad jeg klart betragter som en fejldisponering fra Riis - vil tager her om en top 20 mand - ikke 1 men 2 gange).

Selvom jeg nogen gange tvivler lidt på Bjarnes reelle evner som holdkaptajn, så må jeg dog give ham, at han ser ud til, at kunne få det bedste frem i sine nye ryttere.

Enig i at Bjarne og hans stab oftest træningsmæssigt får meget ud af rytterne. Hvad angår de taktiske overvejelser mener jeg denne CSC-tour let kan ende i en skuffelse. For det første er holdet efter min overbevisning udtaget med forkerte folk. For det andet er taktikken næsten grænsede til naiv.

CSC-holdet har 4 ryttere hvis primære sigte er etapesejre i fladt eller kuperet terræn(Arvesen, Piil, Bartoli og Voigt). Af de falde etaper har hidtil kun 2 etaper endt med sejr til udbrudsryttere (O'Grady og POZZATO). Dette er ikke atypisk for touren. Chancen for at vinde 1 eller flere etaper via udbrud er derfor beherskede. Det må derfor siges at være overkill at udtage 4 klasseryttere til dette formål. Samtidig har man 2 klassementryttere der som udgangspunkt er ligestillet, men næsten ikke til at hjælpe når det for alvor går løs i bjergene (måske Julich, lidt Peron evt. andre af førnævnte, men ingen med garanti for at kunne køre opad, når der åbnes for alvor).

Taktikken og Piil's forbandelse er noget vrøvl. Piil er åbenbart i kanon form, men at klage over han ikke fik lov at få et stort forsping i udbrud med en 5. plads i klaasementet er naivt.

Ligger man så godt til kan den gule trøje ikke bare se passivt til og var på den pågældende etape nødt til at holde tidsdiff. på relativt få minutter, hvilket i slutfaser medføre at udbruddet er et oplagt bytte for springerholdene.

Dette har hidtil også gjaldt de 3 øvrige udbrudsryttere. Hvorfor fanden skal de ligge så højt i klassementet når de alligevel ikke kan holde placeringen i de rigtige bjerge. Der skal et større tidstab til før CSC-ryttere har chancen for en udbrudssejr på de flade etaper. Som det er nu går man efter alt - og fristes jeg til at sige - får måske intet.

Jeg er derfor helt uenig i din vurdering af at touren so far går godt for CSC.

Hejsa.

Det er selvfølgelig klar at med bedre form kan med yde en større træningsindsats end ved dårlig form. Ved større arbejdsindsats øges varmeproduktionen og man sveder mere, selv om man oftest ved bedre form sveder mindre ved samme intensitet sammenlignet med da man var i dårligere form!

Til gengæld er der meget store individuelle forskelle både hvad angår hvor stor varmeproduktionen er ved arbejde og evnen til at afgive varmen via svedproduktion (afkøling). Derfor er der ingen grund til at tro med kan måle konditionen ift. andre ud fra størrelsen af søerne i spinninglokalet. Ja faktiske er det her en fordel med lavere varmeproduktion, da der anvendes mindre spildenergi til afkøling.

Nu er spinningslokaler ofte at sammenligne med en tropisk regnskov (i hvert fald når det er 2. eller 3. time i rad der køres i lokalet). Temperaturen og luftfugtigheden er meget høj. Temperaturen gør at svedproduktionen er betydeligt højere end ved udendørs cykling, hvor kroppen automatisk afkøles af vinden. Den høje luftfugtigheden sidst i spinningtimerne (hvis der ikke er tilstrækkelig udluftning, hvad der ofte ikke er i et propfyldt spinninglokale) gør det vanskeligt at fordampe sveden. Det er nemlig ved fordampningen af sveden giver afkøling. Kan sveden ikke hurtigt nok fordampes driver den ned af en i store søer, men aftøres sveden eller drypper den af kroppen sker der ingen fordampning og ingen større afkøling.

Resultatet bliver yderligere svedproduktion, men med en begrænset afkølingseffekt. Store søer på gulvet kan derfor i lige så høj grad som bedre form indikere enten en stor varmeproduktion eller en dårlige evne til afkøling ved svedfordampning. Der er derfor ikke efter min opfattelse umiddelbart belæg for at tro man er i bedre form eller yder mere end andre pga. større svedproduktionen.

Nu skal jeg til igang med at løbe igen efter en rigmelig pause.

Hvor lang tid er det - 1 uge, 1 måned eller 1 år. Der er ingen pauser der er rimelige Det er vigtigt, at du tager det stille og roligt i starten, hvis du har været væk fra løb i længere tid og lige ser dine sener og led an. At starte med 3 timers løb den første uge er at tage djævlen med på råd, men måske skulle du lige præcisere ordet "rimelig".

I starten er det også vigtigt med restitutionsdage for at undgå skader. Så max. 3 gange pr. uge. Man kan ellers bortset fra opstarten da godt løbe alle dage, men hvis det ikke er på noget højt motionsniveau eller eliteniveau er formsmæssig en dårlig ide ikke at have restitutionsdage. Desuden er det et must, hvis man træner mange dage i rap at træningen varieres (hvad der også er mange andre gode grunde til).

7 dage i samme rimelig højt tempo er både kedelig, ineffektivt og giver med stor sandsynlighed skader. Jeg vil derfor anbefale dig at sigte lavere hvad angår både mængde og intensitet, samt relativt får løbedage indtil du har opbygget en mængde og påbegynder intervaltræning (som er en bedre træningsmetode en konstant højt tempo).

Det blev måske lidt negative kommentarer - som diddley nævner kig lidt nærmere på dourun.dk

Spændende. Hæfter mig også lige ved:

Energy Total [kcal/hr] ................. 1682

Energy Basal [kcal/hr] ................. 74

Energy Work [kcal/hr] .................. 1608

da forbrænding i sportsgrene, herunder cykling har været diskuteret før. 1.600 kcal/t ekstra godt nok kun målt på knap 56 min., men alligevel tæt på en time, men så var der også tale om ny rekord for bjerget.

Øv. Havde ellers håbet en ædedag var en god metode, da jeg bruger den hver dag. Den giver også en vægtændring..... :lol:

Hessel

Jeg mener det er 16, men jeg er ikke helt sikker.

I så fald har de ikke interesseret sig væsentligt for om aldersgrænsen var overholdt.

I resultatlisten er der flere på 15 år. Ved ikke om der er en fast regel.

Er Armstrongs suverænitet ved at være slut. Dette kunne være et meget aktuelt spørgsmål efter enkeltstartsetapen torsdag på Mont Ventoux i etapeløbet Dauphiné Libéré, der som tidligere år var er blevet brug som forberedelse og aftestning af en række TOUR-favoritters form.

Her blev Armstrong sat grundig på plads af Mayo på bjergenkeltstarten med hele 2 min. Hamilton og det glemte talent Sevilla var også ret godt kørende.

Resultat

1. Iban Mayo (Spa-Eus) 55.51

2. Tyler Hamilton (USA-Pho) +0.33

3. Oscar Sevilla (Spa-Pho) +1.03

4. Juan Miguel Mercado (Spa-Qsd) +1.48

5. Lance Armstrong (USA-USP) +1.58

6. Inigo Landaluze (Spa-Eus) +2.22

7. José Gutierrez (Spa-Pho) +2.44

8. Levi Leipheimer (USA-Rab) +3.21

9. Michael Rasmussen (Den-Rab) +3.33

10. Stéphane Goubert (Fra-Ag2) +3.36

Jeg har længe luret på Mayo, som i foråret har taget en række af sejre. Var også godt kørende i sidste tour med flere udbrudsforsøg. Kunne meget vel være arvtageren til Armstrong og kan på sine gode dage også vinde de flade enkeltstarter.

Godt at se Michael Rasmussen på en 9. plads både på etapen og i den stillingen efter 4. etape. Han bliver spændende at følge i touren.

Det var da en enorm mængde træning Ligger selv KUN på 270 km pr. uge ca.).

Du skriver ikke noget om hvilken form for cykling, der er tale om og træningshyppigheden.

Min egen erfaring er at jeg langsomt taber mig uden den store kostplanlægning, hvis jeg holder mig til en sund kostsammensætning og IKKE forfalder til slikforbrug og kager etc. (men den målsætning holder desværre sjældent).

Skal du kunne opretholde dine høje træningsmængde og benstyrken er det et must at kalorieunderskuddet ikke bliver for stort. Generelt anbefales typisk et underskud på 500 kalorier pr. dag i sammenhæng med træning (dvs. ½ kg pr. uge). Jeg er et par cm lavere, men 5 kg tungere p.t. Min netop påbegyndte vægtplan går netop ud på et reguleret vægttab. Taber jeg væsentligt over ½ kg. pr. uge er målet at opregulere indtaget, så udsvingene ikke bliver for voldsomme.

Er træningen koncentreret primært på bestemte dage med hviledage vil jeg endvidere anbefale dig at du ikke cutter væsentligt i kalorieindtaget op til og efter længerevarende træning, så det ikke går for meget ud over restitutionen.

Jeg er ikke ekspert i kostfordeling, men fokucerer selv primært indtaget omkring proteinholdige fødevarer, en masse grønt/frugt, fødevarer med "sund" fedt (specielt fisk), samt langsomtoptagelige kylhydrater (kartofler, ris, brød mv.). Dertil kommer typisk en energibar+frugt ifm./efter træning (2½-3 t.).

Endelig kommer mit store slikforbrug, som jeg dog ikke vil anbefale dig.

Enig med Rønnes bemærkninger.

Det er fint at tilføre kroppen noget sukker (som i f.eks kakaomælk) efter cardio-træningen.

Hurtige optagelige kylhydrater og evt. protein efter træning har til formål at lette restitutionen og depotopbygningen inden næste træning. Taler vi kun om korterevarende træning er effekten begrænset og derfor ikke en god en ide, hvis målet er vægttab. Ved længere varende idræt, hvor depoterne og musklerne nedbrydes (over flere timer) vil det derimod under alle omstændigheder være en fordel (ved moderat indtag), da fuld restitution giver dig mulighed for at træne optimalt ved næste træningspas. Her vil kalorieforbrug gså langt overstige indtaget.

Det skal dog understreges at effekten ved sukkerindtagelset kun vedrører indtag under og den første time efter træning.

Endnu en god grund til at komme på landevejen.

At køre MountainBike i stedet for spinning er ligesom at skifte sko, underlag og terræn i løb på en gang. Belastningen adskiller sig væsentligt.

Træningsbaggrund: se evt. min log!

Mål: at gennemføre :lol:

Alene/gruppe: Bare jeg genemfører - men gerne i gruppe!

Ja, right. Din log er nu meget spændende, men logene kan nogle gange være svære at overskue, hvis man ikke lige har et par timer (hvilket jeg ikke havde/har). Men et hurtigt opslag siger vel omkring 3 x pr. uge i alt ca. 3 timer med spinning. Håber det er nogenlunde korrekt.

Du skal først gøre dig klart at spinning ikke er = cykelløb. Selvfølgelig har du power i benene, men i et cykelløb er det også andre ting der tæller. Jeg vil derfor anbefale dig alligevel at investerer noget tid udendørs på cykel helst sammen med andre så du får trænet de store fordele der er i gruppekørsel. Find evt. en motionklub der træner i nærheden og snup et par ture med dem, det vil helt sikkert give dig en bedre forberedelse.

At ligge på hjul (ikke flere meter efter), placering i gruppe, ryk, lukke huller, sving, samarbejde, føringsskift etc. er bare nogle at de facetter, der tilsammen kan have lige så stor betydning for dit resultat som din fysiske kapacitet. Her hjælper det ikke meget at have tonset rundt i pedalerne i et spinningcenter, da andre deltagere der måske er i 20% dårligere form end dig måske alligevel kommer før dig.

En ting er også at have hørt om disse finesser - noget andet er at træne dem på egen krop.

For det andet er der klart behov for udholdenhedstræning, da du skal sidde i sadlen i mange timer. En ting er at fyre den af i een spinningstime, men med 125 km er det knap så sjovt at gå død efter 50-60 km. Der skal med andre ord økonomiseres mere med kræfterne. Udholdenheden skal øges ved træning på længere distancer. Det er også vigtigt, du afprøver et balanceret væske og indtag af kulhydrater/protein, da sukkerdepoterne ellers typisk vil være opbrugt efter måske 2 timer. En mulighed er selvfølgelig flere spinningtimer i træk, men hvor du holder en snor i dig selv og ikke forcerer tempoet for meget. Men det bedste ville klart være landevejstræning.

Den hårde intervaltræning kan stadig foregå til spinning eller hjemme. Det er altså primært distancen og gruppetræningen jeg vil anbefale til landevejen.

PS. Med gruppe mente jeg nogle du kendte.

Imens jeg skriver dette kan jeg se at loa også er inde på noget tilsvarende, men nu er dette skrevet.

Træningsbaggrund?

Mål?

Alene eller køre med aftalt gruppe?

Allerup som ikke får trænet en meter for tiden

Øhh Allerup. Hvorfor nu det.

Har du ikke fået mere tid til træning, nu da du overdrager cyclenet.dk til anden side. Hvordan ville du kunne stemme "deltage i konkurrence", hvis du ikke træner.

Er det et ny raffineret trick og konkurrenceforberedelse.

Niske og spock.

I kan da så stadig ikke hævde at spinning er effektiv træning (bortset fra mavesmusklerne).

Efterligner hans madindtag om vinteren.

Jeg bliver nok også selv nødt til at krybe til korset når jeg nu har startet denne pol.

Nu er der desværre ikke så mange slid til cykling (de seje cykler sammen istedet), så det må da berolige min familiemæssige modpart. Desuden elsker jeg træning, så endofinerne et nærliggende valg, men måske har jeg glemt hvordan det er uden og det helt store trip får jeg ikke længere (selv om jeg bliver raskløs ved flere dage uden træning).

Som det også er andre der har stemt er det jo en dejlig fornemmelse at kunne se man er bedre end andre og at overhale andre eller sætte dem af på cyklen (måske skulle jeg køre lidt oftere i myldretiden) <_< .

Desuden er træningen for mig helt klart afstressende, men den med undskyldningerne fra de huslige pligter bliver desværre ikke godtaget hjemme, men den er tilsyneladende heller ikke et hit. I skarp konkurrence bliver mit valg derfor "større fysisk overskud" selv om det også er dejligt med en tur på sofaen.