Jan D.

Jeg har godt nok også tippet LA igen, men er langt fra så sikker. Jeg tror LA-æraen efterhånden synger på et af de sidste vers. Muligvis eller rettere sandsynligvis kan han bryde muren (på 5 sejre), men så er det måske også slut til næste år, hvis han overhovedet fortsætter.

Jeg tror han vil være væsentligt bedre forberedt i år efter kriserne sidste år, men til gengæld tror jeg der vil være andre evt. nye kandidater der presser på. Til sidst troede man jo efterhånden også at Indurain var urørlig, men det var han så ikke.

Jeg senes der er meget der indikerer at niveauforskellen imellem Touren og Giro'en er blevet væsentligt større de snere år. Dels fordi så mange klasseryttere alene træner og kører cykelløb som optakt og for at formen skal kulminere i Touren.

Jeg tror du har ret i at Simoni sidste år var udbrændt i Touren, men samtidig har jeg et indtryk at niveauet i Touren også er væsentligt højere. Jeg er derfor lang fra sikker på Simoni's Giro-form sidste år ville bare tilnærmelsesvist bringe ham i nærheden af podiet i Touren.

Det virker også som om Giro'en mere og mere blot bliver et nationalt løb uden samme brede som Touren, men måske overfortolker jeg.

Der gik sgu koks i den næstsidste svarmulighed - skulle være opdelt i 2, men jeg ved ikke lige hvordan man retter en poll (hjælp).

Ellers må I tage den mulighed som en fælles katagori.

Sad lige at tænkte på hvorfor jeg egentligt træner<_<

Ja, ja vi kender jo godt alle de legitime begrundelser - komme i bedre form, tabe sig osv. osv. Men hvad er så det bedste ved træningen nå I træner.

Kriteriet for at deltage i afstemningen er et ærligt svar?

Hej JackDuholm

Uddyber lige lidt mere. Jeg forstår din opstart sådan at du startede med at løbe 3,7 km og efter 4 tur opstod problemerne. 3,7 km er alt for meget at starte op med specielt hvis man vejer for meget. Du bør start med væsentligt mindre (se derfor på det link jeg gav dig).

Det er derfor ikke sikkert problemet alene skyldes overpronation. Desuden ny sko med anden stabilitetsudformning skal man væne sig til.

M.h.t. vægttab er løb en langtidsinvestering, da træningsmængden i starten er meget begrænset. Jeg tror derfor du med fordel kan supplere med andre idrætsaktiviteter, der ikke kræver samme tilvænningstid.

For lige at følge op på tråden kan jeg fortælle at det viste sig der ikke var penge nok på pensionskontoen. Derfor træner jeg fortsat hårdt for at få en kontrakt med Team Easy on.

Hoftestrækkeren arter sig nu næsten almindeligt og jeg er meget fokuseret på netop at finde det rette gear (i generel betydning) - hverken for hård eller for let træning for jeg må jo indrømme (selv om jeg ikke er meget for det) at bentøjet ikke er helt ungt længere, så det er primært her begrænsningen ligger.

Løbetræning er blevet testet i meget moderat målestok, men gav hurtigt knæproblemer, så det er droppet igen. Styrketræning bliver en del at programmet, men i begrænset målestok.

Tak for formaningerne (ziggymund som har fået mig til bedre at indse at ambitionsniveauet nok være for høj selv om jeg ikke ville gå på pension fra trænerjobbet - endnu) og de gode råd/support (fra andre).

Overvejer om jeg vil genoptage logen, men det skal i givet fald være en anden form.

Mig selv

Kunne måske også skyldes cykeldistancen tidsmæssigt er længere end løbedistancen, så her er der mere tid at hente. Desuden er der ikke den samme fordeling i muskelbelastningen, så løbeformen kan ikke direkte overføres.

Men pointen var jo netop at løbeformen bedre kunne overføres til cykling end omvendt.

Måske var det lidt uklart hvad jeg mente. Selv om løbeform bedre kan overføres til cykling end omvendt betyder det ikke at den kan overføres 100% (langt fra). Kunne den det var der jo ingen grund til også at cykeltræne. Der har været nogle undersøgelser der har vist at VO2-max ikke måles til samme værdi for samme person for forskellige idrætsformer.

Desuden mener jeg at selv om kombinationen cykling/løb groft sagt alene er fokuseret på benmuskulaturen - er det ikke helt den samme fordeling af muskelbelastningen pga. det afvigende bevægelsesmønster. Ved cykling er fx en klar større muskelstyrkekoncentration omkring lårmusklen.

Min pointe er altså blot at nok kan VO2max.-forbedringer og muskelstyrke til en vis grad overføres fra løbetræning til cykling, men stadig langt fra i fuldt omfang. Altså er træningen nød til at indeholde en rimelig fordeling på alle tre dicipliner. Da så cykling er den længste konkurrencegren tidsmæssigt finder jeg det ikke mærkeligt, hvis der bruges mere tid her.

Hvis Henrik C mener at have fundet en pålidelig optælling, der viser at hovedvægten er løbere og svømmere, så er der yderligere begrundelse for cykeltræning.

Jeg læste fornyligt i bogen Peak Performance at det er væsentligt lettere at løbetræne sig til en god cykelform end omvendt. På trods af dette fokusere de fleste triathleter stadig på cykling selvom de burde være omvendt.

Kunne måske også skyldes cykeldistancen tidsmæssigt er længere end løbedistancen, så her er der mere tid at hente. Desuden er der ikke den samme fordeling i muskelbelastningen, så løbeformen kan ikke direkte overføres.

Skal jeg holde pause til jeg helt er fri for smerter

Kan mine problemer have noget med afstanden/løbemængden kontra min vægt at gøre?

Ja

Se www.dourun.dk for et standard-begynderprogram

Suppler eller erstat evt. med anden idræt (fx. cykling).

Arne m.fl. se op for denne pige (1. års junior!!!):

cyclenet.dk

Næste generation nærmer sig.

Der står mange fornuftige ting i artiklen på sportnetdoc.dk, men ikke noget der i hvert fald ikke er korrekt.

Børn opnår således ikke ret meget ved konditionstræning i det børns iltoptagelse ikke bedres væsentligt ved træning. Børn opnår heller ikke ret meget ved intervaltræning og syretræning, da de enzymsystemer, der skal trænes, ikke er optimalt udviklede

Hvis dette var korrekt, hvordan skulle man kunne forklare at mange drengeryttere har en konditionsniveau og tempo, der overstiger de fleste motionisters. Desuden anvendes intervaltræning i lige så høj grad ved træning af børn. Jeg tror det vil være meget svært at finde trænere, der ikke mere intervaltræningen giver deres drenge og piger klare forbedringer. Så under alle omstændigheder passer de påståede videnskabelige undersøgelser ikke til den konkrete virkelighed for ovenstående udsagn.

Når løbetræning bedre resultaterne målt i tid, sker dette således primært på grund af bedre teknik og ikke på grund af bedre iltoptagelse.

Hvordan skulle bedre teknisk kunne forklare så store resultatmæssige ændringer, som der rent faktisk er.

Marathon og lign. længerevarende belastning

Artiklens beskrivelse af balancen i træningsbelastningen virker derimod fornuftig nok.

Et marathonløb behøver ikke nødvendigvis at være en for stor belastning for unge. Det er hensynet til træningsbelastningen set ift. barnets/den unges nuværende træningskapacitet.

20 km-løb for den næsten utrænede og 10 km-løb for børn med meget lav fysisk aktivitet kan således i være en lige så stor ekstrembelastning.

På den anden side skal der selvfølgelig tages hensyn til børnenes udviklingsniveau, så træningen i de mindre aldersgrupper vil være mere begrænsede sammenlignet med voksne.

De yngste drenge/piger (9-10 år) bliver derfor til cykeltræning ikke udsat for samme træningsmængder og intensitet, som de ældste drenge (13-14 år). Til gengæld er træningsmængden for sidstnævnte allerede her rimelig stor (måske typisk 7-10 timers ugentlig træning). Cykelløb typisk for ældste drenge/piger på 40-45 km, men med væsentligt længere træningsture. I 15-16 års alderen er løbene typisk på 80 km med en varighed på omkring 2-3 timer afhængig af niveau og løbets sværhedsgrad.

Det vigtigste er at træningsmængden sættes gradvist op svarende til alder og træningskapacitet og at der hele tiden sikres der ikke sker overtræning.

Løb er væsentligt mere belastende for leddene så træningsmængder er her mere begrænsede. Større forøgelse af træningsmængden bør primært ske fra puberteren og frem.

I Copenhagen Marathon var de yngste deltagere 15 år, hvilket jeg tror er en meget passende alder for så lang en distance - dvs. forudsat man har en solid træningsmæssig baggrund. Der skal også fysisk være plads til vækst og kropslig udvikling så træningen bør ikke forceres alt for voldsom.

Håber dette kan bidrage til et nogenlunde fyldstgørende svar.

Don Nors

pss. er det ikke noget med at mods kan flytte post sådan så den her diskussion kan få sin egen tråd? vi har jo næsten kapret tråden

de ber heller ikke om støtte. hvis bare du ville holde din beskidte pølse fingrer fra deres penge og ellers lade dem være tror jeg de ville være pænt tilfredse 

Hvornår er tipsmidlerne nu blevet spiludbydernes penge eller har dit udsagn overhovedet noget med sagen at gøre. Min kommentering vedr. luksusliv og virksomhedsejere er rettet mod denne problemstilling, idet det er min vurdering at uden restriktive rammer ved en liberalisering er der virkelig mange penge at tjene på et så lukrativt marked som dette.

ps. hvorfor er det, at virksomheds ejere ikke har samme retigheder som andre?

nu er det måske fordi jeg ikke er rød som Jan men kunne amatørene ikke selv betale for deres blad?

Her er vi tilbage til demagogien. Hvad ved du overhovedet om min politiske overbevisning. Stort set intet. Men det er måske kun det plan du kan debatere på.

Tilfældig eksempel. Rend mig. Det er jo klart et eksempel som du har udvalgt fordi det passer til dit synspunkt og så et latterlig lille beløb på 25.000 kr. ud af 1,41 mia. kr. Hvorfor nævner du ikke de 37 pct. der i 2001 gik til "Idrætsformål, herunder DOK".

Afslutningsvis synes jeg din retorik er demagogisk og ikke forholder sig til konkrete argumenter. Simpelthen for primitiv til jeg gider at fortsætte en diskussion på det plan.

Årets første store spændingsmoment tror jeg bliver de første etaper i Belgien. De ruter rytterne skal ud på er rimligt kuperede og nogle af stykkerne er enda brostensbelagte. Her kan det ventes, at flere af de mindre favoriter vil forsøge at vinde tid og nogle af dem der er knapt så vante til løb på de smalle, kuperede belgiske veje vil helt sikkert tabe tid. Touren vil jo pludslig se helt anderledes ud, såfremt en rytter som Hamilton eller Vinokurov kan ramme bjergene med et forspring på 4-5 minuter til Armstrong. Dette kunne være et ønskescenarie for os TV-seere. 

Måske en lidt polemisk indvending. Jeg tror næppe det tillades at ryttere som Hamilton og Vini får lov til at køre et udbrud hjem på disse etaper. Jeg tror derimod mere på at enkelte favoritter kan blive sat enten ved at feltet brækker over, får tekniske problemer mv. Derimod er der sikkert god chancer for ryttere lidt længere nede i hierarkiet får udbrud der holdes hjem.

Mr.Freeze

De folk som ønsker bedre odds end hvad Tipstjenesten giver, spiller jo bare over nettet på udenlandske sites. Dermed forsvinder danske penge til udlandet. Virksomhederne betaler ikke skat i DK og de giver heller ikke tilskud til dansk idræt. Der er sikkert også folk som heller ikke opgiver deres gevinster til skattevæsnet. Og hvor er det smarte lige i det? Den danske stat dummer sig ved at bibeholde "monopolet".

Her mener jeg du modsiger dig selv. Først konstaterer du at diverse spilfirmaer gerne vil betale et tilsvarende bidrag til staten. Herefter taler du om penge der forsvinder til udlandet pga. bedre odds på udenlandske sites. Og hvorfor er det så lige at deres odds er bedre. Det kunne jo være fordi de netop ikke betaler dette bidrag i dag. Om de så er bedre fagligt kvalificerede en tipstjenesten, hvis vilkårene var de samme kender vi jo ikke svaret på. Og selv om man droppede monopolet og inviterede andre spilfirmaer med om bordet ville der nok være andre selskaber der fortsat stod udenfor og dermed kunne sætte lavere odds.

Så jeg kan ikke umiddelbart forstå din tale om at dumme sig.

Hurricane

Problemet med din forkromede teori om blodtiltrækkende røde bøffer og hvad ved jeg, er at der IKKE er noget belæg for at konkludere, at der skulle være forskelle i slutresultatet. Det overopreklamerede lille forkølede "forsøg" og reklameindslag for kakaomælk, som vi tæppebombes med, kan man desværre IKKE konkludere noget ud fra, - andet end hvordan man markedsfører sig på en smart måde.

Men det giver da god mening at fylde lidt på tanken umiddelbart efter træning, selvom man selvfølgelig IKKE skal tro, at man bliver større, stærkere eller hurtigere fordi man vælger værdiløst sukkersnask fremfor noget mere lødigt med en rimelig ernæringsværdi, såsom en røvfuld frugt eller havregryn, som kulhydratkilde.

Hvad er det for noget sludder. Du viser jo med al tydelighed at du ikke har forstået noget

som helst af de undersøgelser og anbefalinger der er om indtag efter træning. Her taler vi ikke om kakaomælksforsøg eller lignende reklamefremstød.

Restitutionsforbedring ved hurtig indtag efter træning.

Det de videnskabelig undersøgelser viser er at optag af kulhydrater og protein inden for den første time efter træning fremmer restitutionen. Da røde bøffer har en længere fordøjelsestid vil man ikke få denne restitutionsoptimering. Derfor skal det være hurtigoptagelige fødeemner. Bevares efter måske 2-3-4 timer når proteinen fra kødet er optaget bidrager det til genopbygningen men ikke før. Der er så vidt ikke noget negativt omkring bøffer herfra. Det der er pointen er at fordelen ved hurtig indtag lige efter træningen ikke er der ved de røde bøffer.

Fordeling af blodforsyningen

Nu er det heller ikke min forkronede teori omkring blodtiltrækningen. Det burde være rimelig almindelig viden at man ikke skal indtage større måltider de sidste 2-3 timer før hård konditionstræning. En af de mest væsentlige grund til dette er netop at blodtilførslen i de enkelte organer, muskler mv. ikke er konstant men dirigeres til de dele af kroppen hvor behovet er størst. Under træning er dette i muskler og led. Ædes der lige før træning vil der derfor være en fordelingskonflikt idet både fordøjelsesorganerne og musklerne efterspørger blodtilførsel. Fordelen vil hurtig tilførsel efter træning er at kroppen fortsat fokuserer på muskelgrupperne for at skabe balance igen bl.a. ved genopfyldning af glycogendepoterne.

Jeg kender også konkret til problemstillingen ift. egen træning. Da jeg løb meget var jeg ikke i starten bevidst om behovet for hurtigoptageligt sukker efter længerevarende træning, men spidste uhæmmet store grynmåltider uden sukkertilsætning. Resultatet var de fleste gange at jeg blev enorm træt og måtte hvile mig ½-1½ time efter måltidet indtil jeg var nogenlunde frisk igen.

Hej ptpoul

Du kunne ikke lokkes til at finde en forklaring på hvordan kcal-forbruget beregnes på jeres maskiner. Jeg ved også fra tidligere tråde at nogle mener, der er forskelle imellem de forskellige cardio-maskiner.

Baloo.

Ang. roning skulle dette nærmest rangeres på linie med cykling. Arbejder i øvrigt på kontor med tidligere eliteroer som mener roning er det ultimative fordi flere muskelgrupper arbejder, men det er jeg nu ikke så sikker på, men så har vi da lidt at rives om.

Med et gennemsnitligt konditionsniveau skulle du ikke kunne træde et niveau svarende til 1.500kcal pr. time, men det lyder umiddelbart til vi ikke så let kan få præcise tal for forbrændingen, så man må nøjes med at gætte sig til hvilket forbrændingsniveau træningen ca. svarer til.

Her må svaret vel være at for et normalt motionsniveau ligger ligger et sted imellem 400-1.000 kcal pr. time generelt ved cykling (jf. også de øvrige tråde om forbrændning ved forskellige idrætsgrene).

hvis du kun tager et, så skal du jo gå dobbelt så langt??

Vidste heller ikke at trappen blev længere, hvis man kun tager 1 skridt ad gangen :confused2:

Så er det sgu derfor jeg er så langsom! :dropjaw:

Det er åbenbart ikke de samme maskiner så. SATS-maskinerne har vist kun en skala på 1-14 i belastningsgrad og ikke 20 trin, så det er nok ikke til at sammenligne. Din belastning af maskinens max. er 60% mod min ca. 45-50 %, men med højere rpm. Men vi kender ikke forskellene på maskinernes niveauer (kunne være jeg skulle efterprøve min hukommelse ved næste tur i træningscenteret).

Noget andet er så, at det forekommer usandsynligt med et forbrug på 500 kcal pr. 20 min. svarende til 1.500 kcal i timen, da du så skulle ligge på niveau med eliten i dansk cykelsport (og det er du næppe). Det er selvfølgelig kun 20 min. og ikke mange timer på cyklen, men alligevel.

Bare det at maskinen går til niveau 20 og 12 ud af 20 svarer til 1.500kcal/t. med en lav rpm tyder på der er noget galt. Ja helt urealistisk. Skulle max.-belastning så være 3.000 kcal/t.??? eller en max. VO2 på 10 l/min.??? Her virker angivelserne for SATS maskiner mere på niveau med noget realistisk.

Jeg har stadig en lommeteori om at maskinerne anvender vægten som beregningsgrundlag, hvilket i så fald ville give forkert angivelser og måske netop i dit tilfælde et for højt estimat. Men dette lyder dog ikke som hele forklaringen.

Det har været debateret før, men så vidt jeg ved er der endnu ingen der har kendt til beregningsgrundlaget i maskinerne, måske man skulle spørge de pågældende centre.

Hej Baloo

Nu har jeg ikke lige de sidste par måneder brug træningscyklerne i SATS, men 500kcal for 20 min. lyder helt vildt.

Så vidt min dårlige hukommelse ikke er helt hen i vejret ligger min skånetræningsniveau (anvender altid cyklerne kun til forholdsvis let træning og kun i vinterhalvåret) på 6-7-(8) på belastningsskalaen og 90+ i rpm på et eller andet sted omkring 700-750 kcal pr. time på displayet. Mener du ikke 500kcal pr. time???, hvilket er mere realistisk.

En fejlkilde kunne muligvis være vægten, som jo indtastes på maskinerne. Kender desværre ikke beregningsformlerne, men øget vægt har meget lille betydning for forbrændingen på cykel, hvis belastningen er den samme. Jeg tror vi har været inde på det før, men hidtil har der ikke været nogle, der kendte til maskinernes beregningsformler.

Idrætsmidlerne

Jeg er så vidt enig med jer i at disse midler burde finansieres over skattebilletten.

Midler til breddeidrætten er en af de bedste samfundsinvesteringer der overhovedet findes.

Midlerne er med til at fastholde interessen for idræt og motion for alle aldersgrupper gennem forholdsvis billigere fritidstilbud og frivillig arbejdskraft. Der er ingen tvivl om at der spares milliarder i sundhedssektoren sammenlignet med et samfund uden billige fritidstilbud.

Derfor er min prioritet 200 % klar: Det vigtigste er at disse midler fastholdes og øges (ikke udhules som det desværre er sket de sidste par gange fordelingerne er ændret). Hvis en liberalisering af hensyn til nogle få firmaer, der gerne vil tjene penge uden anden finansiering vil det være intet mindre en en KATASTROFE for dansk idræt.

Spilmonopolet

Nåh hvor er det synd for de stakkels virksomhedsejere. Her er et marked, hvor de desværre ikke kan skovle penge i til deres luksusliv. Hvis dette er argumentationen for liberalisering! Så vel bekomme! Det er ikke et luksusliv, der får min støtte. Så vil jeg sgu hellere støtte idræt og humaniter hjælp. Og slet ikke med de manglende rammer for reklamering som DK & EU har.

Om det så lige skal være efter den nuværende statsmodel spil skal udbydes ved jeg ikke. Men der skal overholdes nogle klar etiske regel og økonomiske rammer for spiludbuddet. Jeg har det også fint med at der betales en statsafgift på spil så spillelidenskaben ikke tager alt for megen overhånd (til selvforskyldt ulykke).

Jeg mener grundlæggende vi burde overveje en helt anden spilstruktur, hvor fokus ikke var på højere og højere omsætning gennem tårnhøje enkeltpræmier, men derimod en spilstruktur med mange mindre præmier og mere fokus på indbyrdes konkurrence, spil/legeelementet frem for en snæver fokusering på millionærdrømmen.

Fri markedskonkurrence er ikke svaret!

Gider sgu ikke støtte den en hetz for fuld liberalisering af spillemarkedet med mindre der sikres samme finansieringsbidrag til velgørende formål og vores idrætsklubber.

Det er muligt at Tipstjeneste ikke er sin opgave voksen fuldt ud, men det skal ikke være et argument for fuld liberalisering.

:headbanger:

Foretrækker rulletrapper for så er der 0.

Det nemme svar er selvfølgelig: "Hvad vil du bruge det til???" og "Det kommer an på højden af trinnene".

Til løbetræningen i cykelklubben anvender jeg altid 1 trin ad gangen med lynhurtigt fodskifte normalt i serie fx. 3-6 gange op i fuld speed afbrudt af langsom løb ned, hvilket også giver en rimelig høj intensitet (formålet er her konditionstræning). 2 trin giver selvfølgelig en højere muskelbelastning, men bør forudsætte en længere tilvænning ift. skadesrisikoen.

Under alle omstændigheder bør knæledddet normalt ikke belastes i en position under vandret. Dertil kommer at trappeløb sammenlignet med fx squat ikke indebærer samme grad af kontrol over øvelsen. Min egen erfaring er også at når man presser sig selv maximalt opstår er der større risiko for fejlplacering af foden ved 2 trin, hvad der kan være ret fatalt. Er det samme trappe er det muligvis en tilvænningssag (eller også er drengene og jeg født med fjumre-gener).

No!

Jeg mener absolut ikke det er ligegyldigt hvad. Det er vigtigt at det er hurtig optagelige kylhydrater og protein, således at genopbygningen fremmest mest muligt.

En sej bøf er derfor ikke lige sagen eller rettere letter ikke restituttionen. Tværtimod kunne man sige, idet et tungt måltid lige efter træning trækker blodet væk fra musklerne til fordøjelsessystemet og muligheden for den hurtige genopbygning forspildes.

Metoden må derfor være først hurtigoptagelige kylhydrater og protein, samt VÆSKE (som er det mest vigtige). Når man kommer hjem kan man så indtage et hovedmåltid.

Er det kun korterevarende idræt er det selvfølgelig ikke nødvendigt med hurtigtoptagelige kylhydrater og protein.

Spørgsmålet er også om der i listens angivelser overhovedet er taget højde for efterforbrændingen.

>>Fast legs

Jeg tror det er pga. klaphatten at forbrændingen er så høj!

>>Nexus

Den liste kende jeg ikke. Meget deltaljet ift. andre lister. Nu har jeg en sund skepsis over for generelt sammenligninger, så selvfølgelig kan jeg ikke lade være at borre lidt i den. Desværre er der så vidt jeg kan se ingen links eller præcise forklaringer af hvordan forbrændingstallene er estimeret.

Vægtberegning

Det første man kan konstatere at der er anvendt en næsten fast omregning imellem vægtangivelserne ud fra et fast forbrug pr. kg. legmensvægt for en given belastning og tempo for alle idrætsgrene. Og dette er for flere idrætsgrene ukorrekt.

For løb er vægten et udmærket udgangspunkt, men fx. ikke for cykling (on the road). På flad vej er vægten af mere begrænset betydning for fremdriften (heldigvis ).

2. Sammenligninger - løb/cykling

Vinderen er i følge oversigten Running, 10.9 mph (5.5 min mile) 1.267 kcal i "mellemvægt"

hvilket ved en hurtig udregning svarer til 10 km på ca. 34 min. (lige over min PR), hvilket de færreste når og kun efter flere års hård træning.

Nu fremgår det intet steds hvilken cykel der er anvendt, hvilket jo klart er af afgørende betydning. Antages det at der er tale om en racercykel (hvilket vel er ret sandsynligt) er den højeste forbrænding i skemaet Bicycling, >20mph, racing med 1.126 kcal i "mellemvægt". 20 mph svarer til ca. 32½ km/t. Dette er selvfølgelig højt for de fleste men alligevel ikke på niveau med belastningen ved Running, 10,9 mph. og selv om udgangspunkt her må være cykling alene (ikke i felt). Timerekorden er fx. nærmest det dobbelte. Så selv om dataene skulle være nogenlunde rigtige kan man ikke sige løb forbrænder mere end cykling.

De 25 km/t må svare til Bicycling, 14-15.9mph, vigorous effort og her ligger MaxPower så over listens angivelser, mens Fast legs vel må siges at ligge under, hvis der tages højde for den højere intensitet. Generelt skal man regne med at kcal-forbruget stiger hurtigere end cykeltempoet pga. stigningen i vindmodstanden og gennemsnitsfart på cykel mange gange ikke siger så meget om intensiteten.

3. Andre sammenligninger

Sådan kunne man fortsætte med at gennemgå sammenligningerne for alle idrætsgrene fx Aerobics, high impact ligger for lavt ift. cykling/løb, hvis der virkelig gås til den (selvfølge programafhængig). At børnepasning næsten er på niveau med gymnastik er nærmest latterlig. Bare for at nævne noget.

Det niveauopdelingerne derimod indikerer at det i virkeligheden tildels er en teoretisk diskussion at fokusere på idrætsgrene. Det er derimod primært intensiteten pr. tidsinterval, der determinerer om man pr. tidsenhed forbrænder mere ved fx løb end cykling osv. osv. Og så selvfølgelig hvor lang tid man kan opretholde træningen.