Jan D.

Har kun en kommentar til jer der ikke kan holde til vablerne, TUDEFJÆS!!! Vabler skal gås væk, når de bliver gået varme har de aldrig været noget problem for mig. Men vabler skal man da have ellers går man for lidt

Hvad er det dog for noget forbandet vrøvl. Med ordentligt fodtøj og sokker og gradvis tilvæning burde der ikke opstå vabler med mindre man har babyhud, nye sko/støvler el.lign.

Fodhygiene og fornuftigt beklædning burde reducere problemet til et minimum.

Jeg ved godt at man indenfor militæret har en forkvaklet opfattelse ift. træningsopbygning og -tilvænning - så undgås kan det nok ikke i den branche. Og selvfølgelig gennemfører man alligevel, men det er selvpineri ikke af minimere risikoen.

Og lige for at imødegå de hjerneløse kommentarer ala tudefjæs vil jeg lige indskyde at jeg i hin fortid stillede op og gennemførte mit planlagte første marathonløb selv om jeg havde betændelse i negl og storetå, så hvad et par vabler kan man da overleve.

Hvis du ikke har løbet i 2 år eller dyrket anden idræt, hvor løb indirekte indgår er du nød til langsomt at bygge op. Startperioden er den mest kritiske ift. skader (løb er desværre hård for bentøjet). Kigge lidt på www.dourun.dk for at få inspiration til et begynderprogram og surf lidt her på MOL, hvor begynderproblemstilling ofte diskuteres.

Umiddelbart vil jeg anbefale at de første 4-5 måneder bruges til løbetilvæning og langsom øgning af distancen til 7-8 km pr. tur (uden at løbe interval). Skal du have fuld udbytte af træningen taler vi om 3 gange pr. uge (minimum og anbefalet i starten).

De sidste 3-4 mdr. indføres gradvist intervaltræning på 1 stigende til 2 gange pr. uge (stadig en rolig tur). Du kan også eksperimentere med at indføre intervaltræning lidt tidligere, men ikke de første måneder. Selv om du gerne vil klare prøven bedst muligt er det vel stadig vigtigere at klare kravet frem for at forcere for kraftigt og stå med en skade på testtidspunktet eller skulle starte forfra af samme grund midtvejs.

Om dette er tilstrækkelig til 3.000 m skal jeg ikke kunne sige, det afhænger af så meget.

Hvis Lone findes burde hun ikke starten med at løbe 45 min. for så bliver hun skadet.

Desuden er det ikke optimal træning at fastholde en bestemt distance og så forsøge at løbe den hurtigere og hurtigere uden variation i tempo og distance.

Kort sagt viser din case hvordan man i hvert fald ikke bør træne!!!

Et kort svar på dit spørgsmål må være at intervaltræning (som ikke er tempoløb jf. ovenfor) konditionsmæssig er den bedste træningsform. For at øge forbrændingen er løbelængden med mere moderat intensitet dog bedre, da man kan løbe længere end ved hård intensitet.

Dette er dog en teoretisk tilgangsvinkel. I praksis kan benene for en nystartet løber ikke holde til hård intervaltræning. Desuden er det vigtigt at starte meget langsom og kun gradvist opbygge mængden. Som en generel tommelfingerregel for nye ikke trænede bør man normalt begynde at intervaltræne mere systematisk når løbelængden når de ca. 8-10 km pr. tur eller har løbet i længere tid.

PS: Jeg har hørt at for at det overhovedet skal give nogetsomhelst for konditionen, så skal man have pulsen højt oppe i 20 min. i træk?

Vrøvl. Selvfølgelig giver det mere med høj puls, men konditionen forbedres også ved moderat puls (med mindre man i forvejen er eliteløber eller supermotionist).

Umiddelbart er din form jo ikke til 3-timers spinning, så det er lidt af et projekt. 1 spinning-marathon er dog langt fra så hårdt som et løbemarathon blot der undervejs indtages tilstrækkelig med specielt væske (øget behov p.g.a. varmen idendørs) og kulhydrater.

Licensryttere og motionsryttere tager ofte 3 timer i sadlen udendørs også med ret høj intensitet. Så er man vant til dette er det ikke det ikke noget særligt. Forskellen er primært det større væskebehov, da der svedes meget indendørs, samt at kontrollere intensiteten frem for at køre r.... ud af bukserne i den første time (ja selvfølgelig er cyklen selvfølgelig også anderledes). Mulighederne for selv at kontrollere kørslen er dog reelt langt større på spinningcyklen, da der ikke er en gruppe du skal hænge på, bakker eller modvind.

Du skal selvfølgelig med din manglede form regne med at være smadret bagefter og evt. ikke være i stand til at sidde på en cykel noget tid efter (med mindre du tager det som en ren hyggetur). Du skal derfor ikke regne med du bliver i bedre form af de 3 timer snarere tværtimod.

Jeg har selv i tiders morgen prøvet 1 spinningmarathon, samt et par gange 3 spinningtimer i rap. Lige et par afsluttende råd:

- Start i et ikke alt for højt tempo de første 1-2 timer. Har du overskud den sidste time kan du fyre den af her. Så er der større sandsynlighed for du gennemfører.

- Kør kun eller primært stående som pause for siddende kørsel, så mindskes skadesrisikoen og du har måske overskud til at stå op på cyklen mere den sidste time når/hvis det gør for ondt at sidde ned.

- Kør med lavere "gear"/belastning, men hurtigere omdrejninger (mindsker skadesrisikoen og øger udholdenheden) end du normalt gør til spinning.

- Køre mindre intervalbaseret sammenlignet med en alm. spinningtime ellers er du måske færdig efter 1½ time.

- Drik minimum hvert 1/4 time. Drik inden du bliver tørstig. Husk lav sukkeropløsning i din dunk evt. dunk med og uden sukker.

Held og lykke.

Det nævnte program er et program for blot at gennemføre, hvilket fremgår af:

- Meget begrænset løbelængde pr. uge (22-28 km pr. uge)

- Ingen intervalbaseret træning

Hvad er din nuværende træningsmængde pr. uge??? og hvor lang tid har du været på dette træningsniveau???

Hvis det er sådan at du løber de 12-13 km eller evt. lidt kortere flere gange pr. uge på nuværende tidspunkt mener jeg klart du bør overveje et andet program. Det nævnte program har nemlig karakter af et absolut minimumsprogram og derfor ikke et særligt godt forberedelsesprogram:

Dette skyldes primært at programmet indeholder en meget begrænsede træningsmængde, der for at sikre den nødvendig tilvæning til løbelængden for et ½-marathon medfører en høj koncentration om 1 dag pr. uge (ca. 50-75 pct. de sidste 6 uger). Dette medfører at træningen resten af uge er meget begrænset. Der vil derfor i løbet af ugen være et reelt konditionstab, specielt da den øvrige træning ikke er intervalbaseret. Konditionsfremgangen bliver derfor mere begrænset.

Her ville 2 lange ture (dog varieret i længde være gavnlig med fx. lang tur 14-18 km og mellem tur 10-15 km) give en klart bedre effekt. Er træningsmængden allerede passeret de 25-30 km pr. uge vil der også med fordele kunne tilføjes lidt intervaltræning på 3. dagen, primært lidt længere intervaller.

Nu er der på MOL givet mange henvisninger til Dourun.dk, men deres programmer indeholder ikke mange anvisninger for virker meget sterotype.

Ved fodbold handler det primært om korte ryk, acceleration og retningsændring. For at supplere cookiemonster vil jeg foreslå du også arbejder med intervaltræning ryk, retningsændringer, græsunderlag mv.

>>electrovoice

Jf. ovenfor er dit træningsmål væsentligt anderledes (14 km), derfor bør din træning primært baseres på lidt længere intervaller.

Hvordan optimerer jeg min form? Vil jo gerne ha' en okay tid til den 14.maj!!!

Ja, det er løbebånd, jeg løber på! Her når vejret er bedre løber jeg udenfor, dog bruger jeg stadig løbebåndet til interval, synes det er skønnere. Den frie luft bliver brugt til restitutionsløb... 6-10 km

Ups!!! Det er ikke godt. Løbebelastningen er væsentligt anderledes ved udendørs løb end på løbebånd og så er der kun 1 måned tilbage. Du kan heller ikke regne med at overføre dine tider til løb i det fri. Samtidig vil en hurtig overgang fra træning på løbebånd til fri natur indebære en stor skadesrisiko. Du har med andre ord disponeret forkert, hvis hovedparten af dit løb indtil nu foregår på løbebånd.

Et enkelt motionsløb er dog en engangsforetegelse, så du klarer det muligvis uden skader, men hvis du vil deltage i flere motionsløb bliver du nød til at gradvis overgå til udendørstræning og kun bruge løbebåndet til de sure dage med regn og stormvejr.

Hvad angår mængden og intensiteten i intervaller kan man kun give nærmere råd, hvis du opgiver flere oplysninger om din træningsbaggrund - fx. hvor lang tid, mængde og hastighed du har intervaltrænet.

Som fast legs konstaterer er det iltoptagelsen der er den mest præcise og korrekte målestok for energiforbruget.

Så længe der ikke i pulsmålere indtastes og korigeres for sammenhængen imellem iltoptagelse, blodprocent, slagvolumen ved forskellige belastningsniveauer, konditionsniveau osv. vil pulsuret være betydelig mere upræcist end en simpel vægt x distance beregning for løb. Ganske simpelt fordi energiforbruget ved løb i grundtræk er en funktion heraf.

Der kan selvfølgelig være afvigelser vedr. løbeøkonomi mv., men denne usikkerhed vil være betydelig mindre end forskelle i de usikkerhedsmomenter, der inddrages ved opgørelse af energiforbrug ud fra simpel pulsmåling. Dette gælder fx. forskelle i konditionsniveau, som der overhovedet ikke tages højde for ved opgørelse i pulsurene.

Om maskiner så reelt viser et mere korrekt energiforbrug ved jeg ikke med sikkerhed, da jeg ikke kender de bagvedliggende formler, men efter alt sandsynlighed gør de. De giver under alle omstændigheder et mere stabilt sammenligningsgrundlag både over tid og mellem personer. Formforbedringer godskrives fx. overhovedet ikke via pulsmålingsmetoden, da puls for samme arbejdstid evt. er konstant selv om arbejdsmængden øges.

Ja, og man kan også konstatere sociale og adfærdmæssige forskelle. Og så er vi lige vidt.

Så er det da pudsigt at kvinder og for den sags skyld også mænd, som får tilført testosteron bliver bedre på områder, som styres af rumlig sans  Ellers er det også påvist at mandlige og kvindelige forstres hjerneudvikling ikke foregår på samme tempo og på samme måde, netop pga hormonernes indflydelse. Dermed ikke sagt at socialisering absolut intet har at sige, men det er vel relevant at spørge hvor meget det har at sige. Når man udfører forsøg på børn, der dog leger meget sammen som små, eller universitetsstuderende, som intelligensmæssigt burde have de samme forudsætninger indenfor fx matematik dukker der alligevel en forskel op. Socialisering og undertrykkelse af kvinder osv holder ikke. Er kvinderne jægere i de få matriarkier man kender til?

Sandheden er nok ikke enten ellers, men at begge grundforklaringsfaktorer indgår i et komplekst samspil. Hvor hovedvægten af forklaringsfaktorer reelt ligger bliver nok en trossag, da der kan argumenteres både for det ene og andet synspunkt. Derfor synes jeg din forklaringtilgang er for ensporet.

Hvis din teori var rigtig skulle den kunne påvises hos eliteidrætsudøvere, der må formodes at have været igennem så meget teknik træning og tilpasning at fx. forkert løbestil ikke forekom hyppigere p.g.a. de sociale og adfærdsmæssige forklaringer.

Jeg kan ikke se det interessante i sammenligningen imellem fedt og muskelmasse, det er jo 2 forskellige problemstillinger.

Hvad angår fedt må målet være at ramme den optimale fedtprocent afhængig af de personlige fisiologiske forudsætninger man har. Hverken mere eller mindre. For al udholdenhedsidræt hvor kroppen flyttes er overføldig fedt en ulempe (i større eller mindre grad selvfølgelig).

Diskussionen vedrørende muskelmasse er derimod mere interessant, da den optimale mængde og fordeling må afhænge af idrætsgrene, de personlige fysiologiske forudsætninger og målsætningen (fx. cykling sprinter, bjergkørsel, enkeltstart etc.).

Det er imidlertid ikke muskelmassen, men muskelstyrken der i varriende grad kan være nødvendig i udholdenhedsidræt, idet hurtighed, skridtlængde, høj gearing etc. etc. kræver igen en vis/stor muskelstyrke. Derfor fokuseres der i styrketræningen på styrke og ikke muskelmasse.

Crawdaddy 16. Apr 2004, 10:01

Det drejer sig om en biologisk forskel, som er forskellen på opbygningen af henholdsvis mænd og kvinders hjerner. Forskellen er påvirkningen af testosteron i forsterstadiet, og giver sig til udtryk i klare forskelle på hvordan vores hjerner er skruet sammen og sådan set også hvordan vores kroppe er konstrueret.

Det er en nærliggende hypotese at testosteron-påvirkningen som så meget andet også påvirker udviklingen af forskelle i hjernens organisering. Mig bekendt er du dog her på bar mark. Det er klart at der er lavet mange undersøgelser og sammenligninger af mænd og kvinders intellektuelle, perceptionmæssige etc. forskelle. Dette retfærdiggør imidlertid ikke at disse forskelle (hvor målingsmetoderne i høj grad kan diskuteres) alene eller overvejende skyldes hormonmæssige påvirkninger frem for social og fysisk adfærdsudvikling.

En sådan bevisførelsen vil også være umulig at gennemføre.

Hvad angår iagttagelsen af løbestil må jeg indrømme jeg også oftere ser forkert løbestil hos kvinder end hos mænd (selv om dette selvfølgelig er en stærkt subjektiv vurdering og ikke gælder generelt), hvilket jeg tror dog primært tror kan henføres forskelle i tidligere motionsudøvelse eller mangel på samme.

Her tænker jeg blandt andet på:

- tendens til tåløb

- mere hoppende (opad) løbestil frem for fremadrettet løbestil og fodafvikling

- for udpræget brug af spændte armsving eller modsat for afslappet løbestil

Om dette delvist kan skyldes fysiologiske forhold skal jeg ikke kunne sige, men det er nærliggende at tænke på fx. høje hæle, mindre skridtlængde, aerobicøvelser (tålanding mv.), mere begrænset motion i teenageårene for kvinder sammenholdt med den drenges udprægede dyrkelse af fodbold og fysisk leg (listen kunne sikkert forøges betydeligt).

Bemærk også, at de fleste fødevarer også indeholder vand, så det reelle væskeindtag kan være vanskelig at opgøre.

Normalt er der dog som nævnt ikke det store behov for at holde specielt øje med det samlede væskeindtag om dagen, men derimod snarere væskeindtaget under længerevarende idræt (> 1 time). Normalt er det først ved idrætsaktivitet over 4 timer at saltbalancen i varmt vejr og med stor svedproduktion kan blive forrykket.

En indikator på væskebalancen kan ud over urinens farve være mangel på behov for vandladning (tegn på væskemangel) eller omvendt kort tidsforskydningen imellem indtag af væske og vandladning (overindtag af væske eller lav saltværdi).

Knæhævelse

Nu er en sammenligning mellem tømmermænd og slag mod knæet ikke lige noget der kan sammenlignes.

Da slaget er sket i weekenden er der ikke grund til endnu at bekymre som om trænings- og konditionstab, samt tab af muskelstyrke. De første 2-3 døgn eller til hævelsen er på retur bør du derfor forholde dig i ro. Trænes der inden hævelsen er på retur øges inflammationen og hævelsen ofte evt. med forværring af skaden til følge. Her er følges RICE-princippet (dvs. primært kuldebehandling til reduktion af hævelse, elevation af skadesområdet, evt. forbinding og hvile).

Det er derimod korrekt at så snart inflamationen er væk eller reduceret væsentligt kan det være en fordel med let træning som øger blodgennemstrømningen og helingsprocessen.

Samtidig kan det konstateres om slaget mod knæet kun medførte en kortvarig hævelse af knæet (hvilket som regel er tilfældet) eller om der er sket anden skade af leddet).

Træningsintensiteten bør i starten være afstemt således, at der ikke opstår egentlige smerter i leddet (vær hellere på den sikre side end at træne med for hård belastning).

Ved træningsgenstart med let træningen 3-4 dage efter slaget mod knæet vil træningstabet trods alt være relativt begrænset.

Hvad angår vægttræning og forstuvet kraveben bør du nok fokusere på øvelser, der ikke belaster dette område i starten.

>>Jørgen L.

Vedr. MZ's anbefalinger vedr. tung styrketræning

Er denne pasus du henviser til:

Morten Z: 14. Mar 2004, 11:16

Men jeg er enig med dig i at det ikke er de høje belastninger i sig selv, da de i forvejen er en del af barnets naturlige aktivitetsmønster. Risikoen findes høje belastninger i forbindelse med en uhensigtsmæssig bevægelsesbane.

Du har ret i at denne modsiger artiklens anbefalinger. Skulle dette stå til troende burde det være instruktion og atter instruktion, der var løsningen og artiklen ville være misvisende i dens anbefalinger.

Jeg er nok uenig i at høje belastninger generelt er naturlige for børns aktivitetsmønstre.

Jeg mener i øvrigt også sammenligningen med andre idrætsgrene og ekstrembelastningerne i disse tildels er overdrevet bl.a. af to årsager:

- tyngden i landinger fx for gymnastik, badminton osv. osv. forøges ikke propotionalt med vægten, men forøges mange gange hver gange vægten fx. fordobles. Derfor vil disse belastninger for børn ikke være så ekstreme sammenlignet med voksne.

- Børns skellet og sener er mere elastiske end voksnes, hvilket begrænser skadesrisikoen ved landinger.

Desuden kan jeg ikke se at høje belastninger i andre idrætsgrene fritager styrketræning fra at sætte begrænsninger når er i de andre idrætsgrene trods alt flere steder netop sættes begrænsninger.

Vedr. kroppens egen vægt

Når jeg bringer et artikeluddrag fra DIF's skadeshåndbog er det primært fordi jeg opfatter det som DIF's officielle holdning og således som et meget centralt bidrag til debatten. Dette betyder ikke nødvendigvis at jeg er enig ikke alle konklusioner. At grænsen netop skulle være kroppens egen vægt er der vel ikke noget saglig belag for. Når det fremføres er det vel i lighed med MZ's andre betragtninger for at have en let forståelig regel. Jeg synes også den er ret firkantet.

det tror jeg simpelthen ikke på. der er jo et vist hierarki i konkurrencen om kroppens restitutive ressourcer, hvor helt basale fysiologiske mekanismer er prioriteret højest og muskulær hypertrofi er en af de ting, der er prioriteret absolut lavest

Hvilken prioritering eller reaktioner en sådan evt. konflikt afføder ved jeg ikke, men den må vel betyde der skal tages større hensyn i træningsplanlægningen hvad angår progression og restitution.

Kun den volumenafhængige har en karakteristik (primært endokrin i denne sammenhæng), der kunne tænkes at påvirke væksten (og det kun midlertidigt, da sådanne væksthæmninger altid efterfølges af catchup growth)

Udmærket, men også her jeg synes der er nogle ubesvarede spørgsmål. Hvis der er midlertidige væksthæmninger, hvad er det så for fysiologiske processer dette afføder?

Med andre ord medfører dette nogle sundhedsmæssige reaktioner, der kan være problematiske?

Nu må vi altså se at komme væk fra denne psudo-diskussion.

Vandpyt dine hastighedstabeller viser jo at hastigheden stort set er den samme i alle springfaser med nogen variation. At hæl isættes første betyder jo stadig ikke at der opbremses 100 % på 0,0 sek. Bevægelsen føres videre i tid og rum på blødt underlag med fordelt landingsflade.

Derimod er landingen efter hink og skridt med næsten samme hastighed, på 1 fod (dvs. relativt lille belastningsareal), på relativt hårdt underlag.

Ja, det er delvist rigtigt når du antager at belastningen også her forskydes i rum pga. den fremadrettede bevægelse. Men der er stadig ikke tale om løb - efter landingen afvikles foden med stor kraft og bevægelsesretningen ændres i skrå opadgående retning i stedet for skrå nedenadgående retning. Derfor er fordelingen af belastningen i rum reelt mindre her end ved den afsluttende landing, dertil kommer selve kraftafviklingen. Der er altså tale om delvis retningsændring ikke om ren retningsforlængelse.

Dette giver meget stor belastninger af achillessenen og knæleddet. Det også derfor trespring betragtes som betydelig mere belastende end længdespring (ud fra din tilgang ville der jo ikke være forskel)

Helt ærlig Vandpyt - hvor meget plads og tid skal vi bruge på dine amatør-betragtninger.

Det kan godt være du oplever mig som arrogant, men på et eller andet tidspunkt er det simpelthen for trættende at samme teori stædigt fastholdes selv om du i en hver atletikklub med springere ville kunne få bekræftiget den klart største belastning ift. skader er i afsæt og hink/skridt (trespring). Grunden til det er vanskeligt at fremfinde litteratursammenligninger af belastningen afsæt contra landing er, at det der er tale om selvfølgeligheder. Man bekæftiger sig ganske simpelt ikke om skadesrisikoen ved den afsluttende landing.

Hvad angår tung styrketræning vil jeg lige gøre opmærksom på, at man i starten skal være obs. på at sener og led ikke tilpasser sig belastning lige så hurtigt som musklerne.

Det hjælper jo altid med nogle uddybninger. Vi bruger nok tildels forskellige ord.

Vi er nok primært uenige om gradsforskelle.

Yes, der er nok blevet lidt i periferien af emnet. Dine iagttagelser vedr. intensiteten synes jeg dog er væsentlige for emnet. Skal man bruge styrketræning som hjælpemiddel til vægttab, så må forudsætning jo være der skal bestilles noget. Dette gælder selvfølgelig også cardio, så hyggecykling med avisen giver knap så meget (her laves der dog trods alt lidt).

Jeg holder stadig fast i at cardio ikke nævneverdigt vil øge muskelmassen. Jeg mener dog også der finnes (cardio)træningsformer som øger musklemassen synligt, men så taler vi ikke om alm. "fitness-center-cardio" som der er tale om i konteksten her.

Hvad angår muskelstyrke vil mange cardioformer helt sikkert give øget styrke - selvfølgelig i de muskelgrupper der primært anvendes.

For nu at være totalt uvidenskabelig et konkret eksempel. Nu har jeg nok været lidt af en svækling, der konstant forsømmer min styrketræning. I starten af denne vinter havde jeg således ikke styrketrænet "nævneværdigt" i 1½ år, mens jeg i samme periode "gearede" op for cykeltræningen. Alligevel kunne jeg uden problemer hvad angår arme, ryg gå ind på samme niveau som, da jeg tidligere dyrkede lidt styrketræning (med streg under lidt). For benene var dette for let, så jeg kunne starte med væsentligt mere vægt end tidligere.

Selv om jeg primært henviser til øget styrke mener jeg også muskelmassen øges dog langt fra i samme grad.

Selv om vi kun forholder os til "fitness-center-cardio" er jeg uenig, hvis der trænes med en rimelig høj intensitet, jf. bl.a. din egen bemærkning om øget muskelmasse i starten.

Jeg mener helt klart at hvis man kan få en lettere overvægtig kvinde som er begynder til at lave en superøvelse som dødløft, så er det meget positivt. Dødløft kræver selvfølgelig vejledning, men at hun får en overbelastningskade eller blive overtrænet mener jeg ikke der er belæg for at mene. Hvis hun ellers får et fornuftigt program og kyndig vejledning, så bliver problemet nok snare at få vedkommende til at træne med høj nok intensitet. Ihvertfald hvis man sammenligner med gennemsnittet af kvinder som "styrketræner".

Jeg opfatter ordet "tung" som høj belastning sammenlignet med personens udgangspunkt. At anbefale folk at træne tung fra dag 1 og at intensiteten ikke kan blive høj nok er da helt hen i vejret (for at bruge et mildt udtryk).

Du har derimod ganske ret i at hvis man tror det giver vægttab at sidde at "drive den af" i et fittness-center med lange pauser imellem sæt og lav belastning så narrer man sig selv.

Hvis det hele er mere end rent hypotetisk, så ville klart det bedste være at kombinere både styrke og cardio.

Enig!

>>Jørgen L.

Hvis du nu læser MZ's artikel igen, og så tænker over de belastninger der opstår ifbm. andre sportsgrene, hvor kun kroppen bruges som vægt, kan du så stadigt hårdnakket påstå at styrketræning med høj belastning skulle være skadeligt?

Øhh! MZ argiterer ikke i sin artikel for høj belastning i styrketræning, snarere tværtimod.

Som tidligere nævnt kan jeg heller ikke se hvorfor, styrketræningen kun skulle kunne indvolvere børnenes egen vægt. Dette er vel kun en rettesnor.

At der evt. også er høje belastninger i andre idrætsformer er ikke en blancocheck for tung styrketræning.

Væksthæmning

Vedr. problemstillingen vedr. væksthæmning mener jeg heller ikke det er argumenteret, hvorfor dette skulle være specielt knyttet til styrketræning. Der argumenteres generelt med begrænsninger i træningsmængden af hensyn til vækstpotentialet.

Jeg mener her det afgørende er en samlet fysisk balance - dvs. afvigning af træningsprogression med træningstilstand og andre fysiske behov.

Det må dog være korrekt at væksten sluger meget energi og at det derfor er ekstra vigtigt at afblancere progressionshastigheden, samt ved store træningsmængde at sikre tilstrækkelig restitution og optag af energi og næringsstoffer.

Dette er for mig ikke bare teori, men noget jeg ofte konfronteres med ved træningsdosering for børn. Det er selvfølgelig ikke forsvarlig træning at sætte nye drenge til cykeltræning 7-8 timer pr. uge, ligesom det heller ikke kan være relevant med hård styrketræning.

Særlig skadesrisiko

Bevisbyrde er mange ting. At der ikke konstateres væsentligt flere idrætsskader for børn sammenlignet med voksne kan jo være udtryk for at der netop i praksis tages særlig hensyn (hvilket der helt sikkert gør). Eksperimentet at børn generelt trænede som voksne findes ganske simpelt ikke (måske i specielle idrætsgrene eller subkulturer) og eksperimentet er næppe forsvarlig at gennemføre.

Desuden mener jeg ikke man kan sidestille kvinder og børn forskellighed ift. mænd, idet forskellene ift. børn er væsentligt mere omfattende.

Jeg tror lige du må konkretisere.

Vi taler om en utrænet lettere overvægtig kvinde, der forsøger at tabe sig 10kg. Kosten er på plads således, at vi kan påberegne et kcal underskud på 500kcal om dagen. Nu står denne kvinde og overvejer, hvilken motionsform kan hjælpe hende hurtigst til et tab på de førnævnte 10 kilo.

Her må du lige præcisere. Ønsker hun at tabe 10 kg eller 10 kg fedtvæv? Formentligt sidstnævnte ellers skal hun nok ikke styrketræne!!!

Hvis vi kan påregne et kcal-underskud på 500kcal om dagen er der jo ikke plads til yderligere forbrænding, hvis vægttabet ikke skal være en sultekur, hvilket næppe er anbefalelsesværdigt!!!

Cardio:

motionscykel eller løbebånd. Motionscyklen i et center giver kun et væsentligt udbytte hvis intensiteten holdes, hvilket kan være svært at motivere sig til 1 time af gangen.

Løb er belastende for led/sener, så hovedvægten må i starten lige på motionscyklen.

Men ok spinning kan godt være for hårdt i starten, hvis man er helt utrænet.

Styrketræning:

tung dødløft, legpress, bænkpres og utrænet???? = overbelastningsskade/overtræning????

>>Mikael

Det er dit ord nævneværdigt, som er forkert. Muskeløgning ved cardio når selvfølgelig ikke niveauet for BB eller anden styrketræning. Når jeg nævner det er det fordi det tit overses.

Og ihvertfald er den generelle holdning at man må op på en høj intensitet for at få glæde af en solid efterforbrænding.

At man får (nævneverdig) større muskler af cardio synes jeg ikke virker særligt sandsynligt.

Her er der betydelige variationer afhængig af hvilken form for cardio. Skal cyklen op i licens-tempo kræver dette ikke kun bedre iltoptagelse, men også stor styrke i specielt lårene. Tilsvarende kræver roning stor styrke i såvel ben som arme. For at træne cardio intensivt er i mange idrætsgrene krævet ret stor styrke. Denne opnås delvist ved styrketræning, men høj grad også ved cardiotræning.

I begge tilfælde indeholder træningen styrketræningselementer (træde cyklen over bakker, udføre tag i roning osv.). Cardio er med andre ord ikke kun balanceret iltoptagelse/ iltforbrug.

Om man netto forbrænder flere kalorier ved styrke eller cardio er måske ikke et spørgsmål der generelt lader sig besvare. Også helt individuelle faktorer spiller ind som fx motivation, kropstype og om man har mere lyst til fx styrketræning end cardio.

Jeg er enig dette er vanskeligt at diskutere generelt og selvfølgelig bør afhænge af det konkrete udgangspunkt. Dette ændrer imidlertid ikke på at cardiotimer som udgangspunkt er effektiv træningstid, men styrketræning i traditionel form (sæt og rep.) indebærer en væsentligt kortere effektiv træningstid set ift. det samlede tidsforbrug til træningen.

Har man 3 timer til rådighed pr. uge til træning vil cardio derfor klart overgå styrketræning hvad angår forbrænding (alt-andet-lige).