Jan D.

2-3 km løb, det var ikke langt. Men jeg vælger alligevel at lytte til dig...jeg vil ikke risikere skader. Men hvad med om jeg så tog 3 gange 2-3 km? og så bookede en spinning time mere på? Hvor mange uger vil du/i tro der skal gå før jeg kan komme op på de 3 gange 5. Havde ellers fundet den perfekte rute, men den kan jeg så bruge som en god gåtur istedet. 

LØB:

Min anbefaling svarer nogenlunde til de generelle anbefalinger. Se bl.a. under www.dourun.dk under begynderprogrammer.

Grunden til dette er kort sagt at løb belaster fodled, sener mv. meget. Der kræves derfor en længere tilvæningsperiode og løbelængden bør kun gradvist øges. Se efter andre tråde i konditionsforaer. Her vil dette være forklaret nærmere.

Begrundelsen for 2 gange pr. uge i startfasen er ud fra egen erfaring som løbetræner at dette giver fodled og sener mere tid til restitution/hvile inden næste løb. Går løberiet godt dvs. uden problemer kan du evt. efter et par uger øge til 3 gange pr. uge med samme distance.

Hvornår du kan komme op på 5 km er svært at svare på. Det afhænger af om du kan mærke smerter, ømhed, træthed etc. ved dit løb. For nogen går det smertefrit. Andre må gå meget mere forsigtigt frem. Det er derfor meget vigtigt at lytte til kroppens signaler.

Måske efter 4-6 mdr., hvis alt går godt, men igen dette er meget individuelt.

Selv om du har løbet 5 km i morges kan dine ben ikke nødvendigvis holde til dette, da skader ved overbelastning først kommer gradvist. Nogle kan være heldige at undgå og måske er dine odds lidt bedre end i lotto, men nok ikke så meget.

Spinning:

2 t. spinning kombineret med løb er rigeligt, hvis du ikke indenfor det sidste ½ år har dyrket idræt (hvad du ikke skriver noget om).

Generelt:

Jeg ved godt mange gerne ønsker at tabe sig hurtigt, men vægttab og øgning af træning kræver både tålmodighed og meget tid. Desværre er resultatet ofte at mange går for hurtigt frem og ender med skader.

Det gjorde jeg dengang man satens kunne henslæbe en hel idrætstime med at rive sandgraven. 

Jeg er da også sikker på, at det er blevet bedre siden da, efterhånden som mange af de gamle dinosaurer går på pension...

Tro om igen!

Ud fra mine egne børn og andre forældres fortællinger er idrætsfaget i folkeskolen fagligt lavstatus, hvor idrætstimerne oftest styres af lærer og vikarer (som typisk tit får idrætstimerne - for det kan jo alle klare!!!), der ikke har en idrætsmæssig uddannelse eller baggrund.

Nogle steder står den derfor på fodbold hver gang eller anden boldspil uden nærmere instruktion. Jeg kan selvfølgelig ikke påstå dette er det almene billede for der er sikkert mange ildsjæle med idrætsfag, der gør meget ud af undervisningen, men efter mit indtryk er fagligt velfunderede idrætstimer generelt i klart mindretal (velkommen til virkeligheden).

Jeg hører samtidig til dem, der mener at det er dybt uforsvarligt at sætte lærer eller vikarer på idrætstimer uden faglig baggrund bl.a. p.g.a. risikoen for skader, overbelastninger, forkert indøvede teknikker og træningsmetoder etc. Desuden er den såkaldte "fedmeepedimi" jo netop et stigende problem for børn, så det burde være ekstra vigtigt at motivere børnene til at dyrke idræt uder en eller anden form (men hvis man kun kender til fodbold er mulighederne jo begrænsede).

For at vende det til noget positivt, så har du virkelig en mission og kan gøre en forskel, hvis du kan motivere børn til idrætundervisningen og at dyrke sport.

Held og lykke.

Hej Freja

Lige for at understrege MaxPowers bemærkning:

KUN VEJLEDENDE

Forbræningstabeller

Beregningerne af forbrændingen af kalorier afhænger nemlig ikke af antallet af minutter man dyrker en given idræt, men primært af træningsmængden. Træningsmængden af hænger ud over tiden af intensiteten. ½ times løb der selvfølgelig ikke samme forbrænding uanset om man løber 4 eller 6 km. For løb er det derfor mere præcist med de 1kcal pr. kg. vægt.

Forbrændingen ved 1 times spinning er også afhængig af intensiteten, så her er kalorieforbruget endnu vanskeligere at opgøre. Hvor en licens-cykelrytter kan nå op på ca. 1.400 kcal pr. time vil en begyndertime i spinning naturligvis ligge væsentligt lavere - formentlig under det halve.

De sammenligninger af forbrændingen ved de forskellige idrætsformer du kan se i tabelberegningerne skal du også tage med et gran salt. Effekten på kalorieforbruget afhænger primært af intensiteten i og mængden af din træning.

Træningsmængde

Det lyder fint med 2 spinningtimer i starten. Hvad angår løb er 3x5 km en klar invitation til skader (man bør gå væsentligt langsommere frem). Normal bør man starte med 2-3 km 2 gange om ugen med mindre man har dyrket idræt med indbygget løb på det seneste.

Med 2 gange spinning + 5 km løb pr. uge i starten når du formentlig i startugerne op på ca. 1.200-1.500 kcal pr. uge svarende til 150 - 200 g fedtvæv pr- uge, så du er også nødt til at gøre noget ved kosten.

Det er da vidst lidt lang tid siden at jeg har fået opdateret min log. Det er ikke fordi det ikke er blevet til noget løberi. I weekenden får jeg den ajourført.

Eller hvilken weekend hentyder du til Hessel

Til dem der tvivler om at jeg fuldføre missionen. Spørgsmålet er ikke om det bliver fuldført, men nærmere hvornår. 

Det sidste ord indeholder måske forklaringen! :confused3:

Måske er det først om adskillige år der løbes igen og opdateres her

:4nope: :4nope: :4nope:

Så kom nu igang :computertype:

Hvad hjælper det at interessere sig for løbesokker, hvis de ikke bruges???

Forsøgte med 2 sæt på distriktet sjællands B&U-lejr (hvor meget skal man ikke slæbe på), men 2 regnture lørdag = kun delvist tørt tøj til søndagsturen. Men ok hvorfor klage når det endelig bliver solskin.

Godt med lidt forår, men nyde det nej! Ikke i vådt cykeltøj fra dagen før.

Som helhed en god artikel, som opsummerer en række hovedpunkter fra den tidligere tråd.

Med min forholdsvis begrænsede viden om undersøgelserne, anatomi etc. kan jeg ikke tilføje noget yderligere vidensmæssigt til diskussionen. Da jeg er børn- og ungdomstræner er emnet dog ret interessant (selv om det for mit vedkommende handler om cykle- og løbetræning).

Jeg vil dog alligevel forsøge at tilføje et par ekstra dimensioner i diskussionen om og hvorfor der bør skelnes mellem træning for vokne og børn.

I første omgang vil jeg fokuseres på træneransvaret.

1. Træner-/ansvaretisk dimension

Som træner her du uanset voksen eller barn et ansvar for at den træning, der anvendes udvælges og komponeres på en sådan måde at skades risikoen begrænses og der ikke udføres træningsform der indebære en høj skadesrisiko. Det formodes at voksne selv i et vist omfang har ansvar inden for de afstukne træningsrammer for træningens gennemførelse og at denne udføres korrekt. Dette kan man derimod ikke gå ud fra m.h.t. træning af børn.

Bl.a. derfor er det et must at træningsinstruktionen er meget omhyggelig.

Her påhviler der træneren moralsk (ikke formelt) et ekstra ansvar for at sikre at børnene ikke kommer til skade. Eksempel: En del seniorcykelryttere anvender ikke cykelhjelm, mens du som træner ville være nødt til at sende barnet hjem, hvis der ikke kunne skaffes en cykelhjelm inden træningen. Derfor må det for træning af børn påregnes ekstra sikkerhedsmargen. Eller sagt på en anden måde - som træner er det for mig ikke nok at få at vide at fx undersøgelser tyder på en given aktivitet og belastning ikke er skadeligt fx vedr. tung træning (som jo er det hotteste emne i den tidligere tråd).

Jeg er simpelhen nødt til at være om ikke 100 pct. sikker så meget meget sikker på at øvelser ikke kan være skadelige. Da knæskader er en skadesrisiko indenfor cykelsport (overbelastning) er der i reglerne for børn, ungdom og junior gearingsregler, der begrænser brugen af tunge gear. Tilsvarende gøres der en dyd ud af indlæring omkring korrekt gearvalg under træning, primært for at sikre optimal gearing ift. effekt, men også for at undgå tidlig brug af tonstung kørsel og knæskader.

Pointen er altså at træningen ikke i samme grad kan overlades til børnene selv, men bør ske via grundig trænerintroduktion, hvor træneren har et ekstra noralsk ansvar for sikkerhed omkring træningen, dvs. et forsigtighedsprincip både overfor øvelsestyper og udførelsen af øvelserne.

Derfor må der her i højere grad være tale om omvendt bevis byrde dvs. at det bevises at den og den træningstype ikke kan være skadelig.

Vader I ikke lidt meget rundt i det med sokker :walking:

Når jeg tænker på hvad cykeludstyr koster og mine surt optjente penge der forsvinder i cykeludstyr + slanger, licens etc. :freaked:

Bliver helt misundelig.

Hvad med en visualisering af distancen med startsted og hvor langt du er kommet. Det kan være det øger motivationen (det er jo mange år du skal holde fokus). Så kan du engang imellem fortælle hvor langt du er nået på landkortet.

Desværre nåede jeg ikke at løbe så mange år. Mit bedste år nåede jeg vel op på omkring 6.500 km. Hvis jeg skal gøre forsøget satser jeg på cyklen istedet, der går trods alt noget hurtigere. Holder jeg min nuværende træningsmængde kan jeg vel i år nå op på et sted i nærheden af 13-14.000 km.

>>Madskulinus

Nu fremgår det ikke af dit indlæg hvor lang tid du har løbetrænet. Har du gjort dette et stykke tid på det beskrevne niveau har du formentlig fysisk kapacitet til at tilføje lidt svømmetræning.

Cutteeffekter

Med hensyn til at cutte vil kombinationen af løb og svømning (eller en evt. anden kombination) klar give den største træningsvolumen fremfor enten løb eller svømning alene, idet mulighederne for progression i træningsmængde vil være større (med mindre man vil gamble ift. skader).

Styrketræning og svømning

Jeg opfatter din styrketræning sådan at den primært er baseret på overkroppen. Træner du også ben i væsentligt omgang er der tilsvarende behov for tidsmæssig forskydning imellem løb og styrketræning - ligesom benene jo også bruges i svømning (glem ikke det).

Det er klart at elitesvømmeres relativt større muskler sammenlignet med løbere primært skyldes styrketræning. Alt andet lige er svømning dog klar mere styrkebaseret end løb (det er klart der er forskelle ift. sprinterdistancer og lange distancer).

Omvendt gør dette det lidt mere vanskelig at indpasse progressionsmæssigt ift. din styrketræning af overkroppen. Vil du derfor prioritere svømningen vil jeg foreslå du i cutte fasen droppede progressionen i styrketræningen (evt. let reduceret i starten) for at skabe "luft" til svømning fx 2 gange ugentligt.

Nu er jeg ikke svømmenørd (kun cykle- og løbenørd), så m.h.t. træningsprogram og -fordeling vil du sikkert kunne få bedre råd hos svømmeekspertisen som jo er rigt repræsenteret i denne tråd.

For at sikre bedre restitutionstid ville jeg nok lave kombinationsdage for forskellige muskeltræningsformer fx dag med styrketræning overkrop+løb, dag med svømning m. fokus overkrop + styrketræning ben el. lign. Træningsoptimalt fordelt på morgen og aften. Dette giver mere restitutionstid til musklerne. Øge endvidere kun langsomt distancen ved svømning.

Ulempen ved at starte svømning er dog (som en vist nævnte) at det kun kan betale sig at investere tid i svømning, hvis træningen vedrører en længere tidsperiode, da man jo næppe kan lægge ud med 1 times svømning fra dag 1.

Vil i øvrigt vedr. cutte- og træningseffekter for løb, cykling og svømning henvise til tråden:

At cykle eller løbe....

Min erfaring dengang var at stort set alle til motionsløb løb hurtigst de første 5 km, mens jeg disponerede omvendt.

Ang. 100 m nåede jeg på egen test ned på 10,9 sek., men det var også med hård kuling i ryggen så det tæller jo ikke.

Ovenfor et pust fra forrige århundrede.

Mit bedste våben på 10 km var min spurt de sidste 1.000 m

Er i øvrigt aldrig blevet overhalet på de sidste 5 km af 10 km løb (og det var ikke fordi jeg lå sidst) :lol:

-----LØB------

--Coopertest--

Xebra 4026 (78 kg) 23år

Roberto 3900 m næsten 10 omgange (62 kg)

FastRunner 3810 m (64 kg)

MultiCoach (3800m)

Reni 3780 - 80 kg.

Tenace ca. 3775m (67 kg, roede dengang )

Jan D 3725 m (dengang)

Saarndaars 3650m (73kg)

Curly 3620 (78 kg)

CoqRouge 3450 m (19 år, 78 kg)

Quantanamo 3415 (løbet som yo-yo test og omregnet)

The Bear 3400 m (72 kg)

Tolle 3285 (71 kg)

Incognito 3275

airforce1 3150 (78 kg)

DeerInHeadlights 3134 (80 kg)

AndreasB 3100 (90 kg)

homer simpson 3050m (83 kg)

Tube 3000 m (52 kg)

Joergen 2860 m (77 kg)

mvp. næsten 2700 m (101 kg)

allerup 2650m (71kg)

Litopsi 2557m (67 kg, på løbstidspunktet)

--100 m løb--

CoqRouge 11.7 sek (18 år, stående start)

Jan D 12,1 (dengang)

Devito (111-113kg?) 15,4sek

--400 m løb--

FastRunner 52'10

CoqRouge 52.8 (26 år, 78 kg)

Hessel 56:16 sek

Curly 58:8

--800 m løb--

FastRunner 1'54"57 ( årgang 1986 og 64 kg)

Hessel 2:01:56 min.

Roberto Baggio 2:02.00 min(62 kg)

Saarndaars 2:07 (uofficiel tid)

--3000 m løb--

FastRunner - 9'09"10

Hessel 9:14:8

MultiCoach 9:15

Jan D. 9:31 (dengang)

Reni 9:51 (75 kg.)

Rommel 10:56 (ca. 82 kg)

Tolle 10:58 (73kg)

Tube 12:00

Los 12:50 (93 kg)

airforce1 14:25 (78 kg)

DaDane 14:41 (93 kg)

xax 16:20 (95 kg)

--Marathon--

MultiCoach 2:30:30

Hessel 2:49:49 (Debut)

Jan D. 2:59:38 (dengang)

Curly 3:08:57 (Debut)

Tolle: 3:14:37 (69kg)

Saarndaars 3.17 (67kg)

Xebra 3:31:06 (78 kg) 23år (debut)

CoqRouge 3:32;47 (39 år, 79,8 kg)

AndreasB 3.39 (90 kg)

xjyden 4t39 (82 kg dengang)

AndreasB 2.43.54,4 (90 kg)

--1/2 Marathon--

MultiCoach 1:12:45

FastRunner 1'17"38

Hessel 1:18:43

Curly 1:20:08

Reni 1:23:48 79kg.

AndreasB 1:30:48 (90 kg)

Rommel 1:31:16 (ca. 84 kg)

Tolle 1:31:26 (73kg)

Xebra 1:31:29 (78kg) 23 år (Løbet i en ½ jernmand)

saardaars 1:33 (78kg)

homer simpson 1:35:56 (80 kg)

CoqRouge 1:36:15 (36 år, 77 kg)

Dillerman 1:44:32 (95 kg)

Fozzy 1:48:00 (84 kg)

Tulle 1.58.43 (61 kg) (21,5 km)

xjyden (husker ikke helt tiden omkring 2 timer)

Litopsi 2.05.48 (67 kg)

meadow 2.06.33 (76 kg)

AndreasB 1.16.9,5 (90 kg)

watts 1.38.23

--Eremitageløb (13,3 km)--

Jan D. 53.21 (testløb 48.43 - dengang)

CoqRouge 53:37 ( 30 år, 77 kg) Løbet var vistnok ca 200 m. længere dengang!

AndreasB 56:39 (90 kg)

Valdemar 1:10:51 (92 kg)

--5 km løb--

FastRunner 15'37

Jan d. 16:15 (test)(dengang)

Hessel 16:19:38

Xebra 16:42 (78 kg) 23år

Curly 16:58

Quantanamo 18:07

Incognito 18:45

CoqRouge 18:45 (30 år, 77 kg)

Tolle 19:39 (73kg)

AndreasB 19:45 (90 kg)

Tube 19:49(60 kg)

Diddley 21:12 (87kg)

Nightbringer 23:05 (83kg)

Fozzy 23:28 (84 Kg)

Litopsi 24.58 (67 kg)

Tulle 25.18 (61 kg)

Madman 25.40 (80 kg)

DaDane 28:41 (96 kg)

--10 km løb--

Roberto Baggio ca. 32 min (62 kg)

MultiCoach 32:45

Jan D. 33:28 (dengang)

Hessel 34:47

Xebra 36:06 (78 kg) 23år (løbet i Tønder triathlon)

Curly 36:27

Ranger 38:16 (78 kg)

Saarndaars 38:20 (øhh det for længe siden)

Reni 38:24 ( 80 kg. )

Coq Rouge 39:45 (22 år, 80 kg)

AndreasB 41:00 (90 kg)

Tube 45:44 (55 kg)

Diddley 46.06 (87kg)

airforce1 45:53 (78 kg)

Tulle 52.02 (61 kg)

meadow 55.17 (76 kg)

Litopsi 57.44 (67 kg)

--20 km løb--

Hessel 1:11:59 timer

Jan D. 1:15:01

------CYKEL------

--1000m rullende start flad vej--

allerup 1:09 52 km/t, sidevind

MR 1:15 eller 1:16

Tolle 1:28 (gns. 40,9 km/t - kørt på MTB)

--30 km enkeltstart--

Vincent Vega 39min30sek

Saarndaars 42:? (uofficielle europamesterskab for ikke-licens, Holme Olstrup 1999)

Ziggymund 44min.30sek (den var altså lige over 30 km)

allerup 47min40sek

CoqRouge 55:01 (45 år, 82 kg)

Sjælland Rundt (Jeg ved at jeg ikke bliver populær hos konkurrence folket)

CoqRouge 10:30 (39 år, 80 kg)

**Hvem har lavet denne**10t31 min (319Km 1999)

--Højeste snit i et løb--

Vincent Vega 49,5 km/t (180km)

Ziggymund 42.7 km/t (105 km)

Roberto Baggio 40,21 km/t

allerup 38,767 km/t

-- Flest løb i træk med præmiegivende placering--

Vincent Vega +10

Ziggymund 5 (2002 BEG)

--Højeste snit på ruller--

Metalman (40 minutter ~ 39.3 km/t)

------SVØMNING------

-- 50m --

Blitzer 0.25.39 (kortbane)

Blitzer 0.25.64 (langbane)

-- 100m --

Blitzer 0.55.03 (kortbane)

Blitzer 0.56.39 (langbane)

--200 m --

Quantanamo 1:59

Blitzer 2.02

Curly 2:04

Blitzer 2.06 (langbane)

allerup 2:56 (nu)

--1000m --

Quantanamo 11:32

Curly 11:58

allerup 14:30 (da)

Saarndaars 14:56

Reni 15:20

Jesus 23:10

--1500 m --

Quantanamo 17.29

Curly 17:56

Blitzer 18:15

-- 2000 m --

Quantanamo 23.20

Reni 33:37

---------------RONING CONCEPT-II------------

--2000m--

AndreasB 6.23,0 (90 kg)

Tenace 6.52,4 min

---6000m---

AndreasB 20.01,8 (90 kg)

Tenace ca. 22min

-- 10000m --

AndreasB 33.59,0 (90 kg)

--------------------TRIATHLON---------------------

-------Ironman distancen-------

Multisport 10t.35m.27s Fredericia Ironman 1999

-------½ Ironman distance--------

Xebra 5:06:25 Silkeborg triathlon 1995

Tusind tak for alle jeres gode svar, det saetter jeg virkelig pris paa.. Nu er spm. bare hvad der er vejen frem for mig.. Jeg vil jo gerne tabe mig og har endelig langt om laenge fundet en sport jeg ELSKER, nemlig spinning.Og naar man virkelig nyder hvad man laver er det jo ogsaa meget nemmere at fortsaette..ik?? Men jeg vil prove at faa det ned til 4 dage.. Selvom det bliver haardt at give slip paa det  .....

Der var en der spurgte om det kun var knaemusklen, og nej det er det ikke, men primaert knae og de omkringliggende muskler op i laaret..

Hvilket tyder på en overbelastning af knæstrækkeren. Smerter/irritation/ømhed omkring knæene kan meget vel skyldes overbelastning af muskulaturen. Tag det stille og roligt de næste gang det kan evt. være en banal mindre overbelastning (se tidligere liste over risikomomenter - undgår du disse vil skadesrisikoen være betydelig mindre).

Jeg overvejer at starte paa basketball naar sesonnen starter, og saa er sporgsmaalet er det for belastende for mne knae?? eller vil det bare vaere godt... Fortsaetter med spinning, dog maaske kun 3 gange om ugen..

Du er meget ambitiøs og det kan let risikere at koste (rusisk roulette). Måske går det godt - måske står du uden idræt om et par måneder.

Held og lykke

Jeg er en pige paa 75 kg og 168 hoj.. Jeg er begyndt at dyrke meget spinning her den sidste maaneds tid, og er helt vild med det.

Skal det forstås således at din spinningtræning først er begyndt for 1 måned siden???

Som begynder bør det være max. 3 timer pr. uge pga. intensiteten i spinning og behovet for hviledage imellem.

Skade? Kunne være overbelastning af muskulaturen omkring knæet, da det ikke rigtigt gør ondt typisk. Tag et par hviledage og start langsomt igen de første gange til spinning.

Ved spinning er de største risikomomenter:

- høje belastninger (der er en tendens til høje belastninger med få omdrejninger)

- for megen stående spinning med belastning (belaster knæene mere end siddende cykling - gå gradvist frem)

- overstrækning af knæleddet (ved stående cykling når foden er nede). Knæleddet skal altid være let bøjet. Har du bare 1 gang overstrukket knæleddet med høj belastning kan det være nok til en skade.

- spinning flere dage i træk (for begyndere)

- Forkert indstilling af cyklen, fodstilling mv.

Fordelen ved spinning er man nærmest piskes frem - omvendt kan dette også være det største risikomoment for skader. Hav derfor altid føling med din krops eventuelle smertesignaler under spinningen (kør også med hovedet ikke kun benene).

I forbindelse med skader eller overbelastninger kan der evt. være inflammation/betændelse (føles som om området er irriteret evt. uden det gør egentligt ondt).

Forsvinder din fornemmelse ikke ved pause inden for 1 uge vil jeg anbefale dig at få en vurdering for lægen (og evt antiinflammatorisk medicin, hvis dette er relevant)

Jan D>Er der mon et glimt i øjet? Nå, men jeg tager indlægget for pålydende. Nej, jeg løber ikke og tæller lygtepæle. Jeg løber frem og tilbage på det samme stykke af stien og starter med at lunte turen og markere start og slutning med noget af det ragelse, som folk går og smider fra sig. Så har jeg noget visuelt til at styre efter.

Om det var 12 eller 13 kan dog aldrig være spørgsmålet - det kan man regne ud efter, i hvilken ende af bassinet man befinder sig. 

Det kunne ellers være svært nok når tidligere da jeg svømmede noget længere og havde har ligget og plasket 1 time i bassinet.

Nej du vil da ikke fortælle mig du tæller enkelt-baner (dvs. 25 m i 50 m basin) Træner man rigtigt tæller man vel dobbeltbaner (altså frem og tilbage = 1) (pyha tror nogenlunde jeg reddede den).

Jeg tror ganske simpelt dine problemer med at holde "30-30" - træningsmålet skyldes at du bruger for meget energi på at tælle lygtepæle! Er du nu sikker på du ikke på nogle af intervallerne har glemt en lygtepæl!

Det må jo også være svært med over 10 intervaller (antallet af fingre). Når jeg svømmetræning grubler jeg nogle gange over fx var det nu 12 baner eller 13 baner (er tit i tvivl bagefter).

Tvivlen vil nok nage dig indtil du får luftet cykelcomputeren en gang til.

CoqRouge

Det undrer egentlig også mig! Mit bedste bud på en forklaring er, at motionsfodboldspillere i bund og grund er en bande dovne slyngler!

Det tror jeg du har meget ret i . De gider i hvert fald ikke skrive indlæg på MOL :lol: :computertype:

>>CoqRouge

Jeg troede egentlig kriteriet var aktuelle tider, men jeg kan godt se der nogle steder står dengang el. lign. Skulle måske overveje at finde mine gamle løbetider frem.

>>CoqRouge

Helt enig vedr. effektforbedringen af aerob træning. På motionsfodboldsniveau tror jeg også der er meget at hente. Det undrer mig dog, at fodbold ikke skulle forbedre den aerobe kapacitet.

Mener også aerob træning som positiv effekt har været debateret flere gange af trænere i fodboldrelaterede blade/medier uden at jeg kender nogen undersøgelse.

Hej Claus J.

Nej det skal endelig ikke forstås som en kritik af at du sendte artiklen. Tværtimod - jo flere undersøgelser desdo bedre diskussionsgrundlag.

Jeg har absolut heller ikke særlig meget fodboldsmæssige baggrund og det ser åbenbart heller ikke ud til at der her på MOL er ret mange, der interesserer sig for fodboldstræning.

Det ser ikke ud som om Scholes har vist større interesse for at uddybe sine spørgsmål, men vi må da håbe andre evt. kan have udbytte af den artikel.

UNDERSØGELSESMETODE.

Nu er det jo ikke nogen epokegørende nyhed at målrettet styrketræning og intervaltræning er af væsentlig betydning for fodbold. Artiklen beskriver dog mere konkret sammenhængen imellem forskellige afgørende facetter af fodbold og styrketræning.

Undersøgelsen bør dog kritiseres for sin udprægede positivistiske undersøgelsesmetode, hvor spillernes niveau m.h.t. leg extension power, jump height, and peak O2 uptake sammenlignes med final league standing uden mere tilbundsgående undersøgelser af sammenhængsfaktorer (oste er gule, månen er gul = ero er månen en ost).

Det ville her være nærliggende at inddrage de pågældende fodboldsklubberne træningsprogram i stedet for at basere undersøgelsen på kliniske og situationsbetingede test af spillerne (som ikke nødvendigvis kan overføres til banen og længerevarende belastninger/effekter). Det må vel formodes at hovedparten af træningen er fælles for spillerne i de enkelte klubber.

Dette gør undersøgelsesresultatets validitet m.h.t. optimale træningsformer ret begrænset. De signifikante effekter af styrketræning kan fx.

-skyldes store variationer fra klub til klub,

-den manglende eller negative effekt ved aerobic træning at enkelte klubber alene har satset på almen konditionstræning med fravær af styrketræning

etc.

Ovenstående eksempler er selvfølgelig rene gætterier, men illustrerer blot de store begrænsninger i undersøgelsesmetoden. Den optimale træningsform (som næppe findes som generel formel) må netop være en form for kombination af forskellige træningsformer og ikke ensidig fokusering på enkelte træningsformer. Endvidere er det absurt at reducere final league standing til alene at være forudsaget af træningsformer end sige uddrage konklusioner herfra. Det er simpelhen for tyndt!

AEROB TRÆNING.

Mytebeskrivelsen er noget mere interessant, idet den vedr. styrketræning indeholder et par interessante perspektiver. Beskrivelserne ved anarob- og aerobtræning er derimod ikke noget at råbe hurra for.

"Soccer Training Myth #1

Soccer is an Aerobic Sport

The belief that soccer is an aerobic sport is one of the biggest

fallacies regarding the physical requirements for soccer. While it is

true that soccer is aerobic in duration, it is actually anaerobic in

intensity. Studies have shown that during the course of a 90 minute

match, a player will run over 6 miles at an average intensity of 80%

of their maximal heart rate. …….."

Så langt så godt. Fodbold er i sin form i høj grad baseret på intervalbaseret intensitet og dermed indebærer anaerobe belastninger. Men som det også fremgår er fodbold alligevel baseret på aerobic udholdenhed. Da anaerobe belastninger jo efterfølgende skal kompenseres aerobt er en aerob træningskapacitet nødvendigt. Her er det så kæden springer af.

"Soccer players and coaches need to understand the difference between

optimal and maximal aerobic fitness. Depending upon the player's

position and the team's style of play, varying degrees of aerobic

conditioning are required in soccer. Studies have shown that high

level of aerobic fitness can hinder a soccer player's performance in

the following ways:"

Her sidestilles aerob-kapacitet med aerobe træningsformer og der gives ingen præcise angivelser af hvilken form for aerobic-træning, der hentydes til? Svaret er naturligvis, at der er brug for aerob-kapacitet, men at denne bedst nås ved intervaltræning, der samtidig i højere grad modsvarer effekter svarende til de efterspurgte kvaliteter i spilsituationer. Der behøver, derfor ikke være et udpræget modsætningsforhold imellem aerobic conditioning base og eksposivitet.

Endelig er anarob og aerob træningen ikke adskilte træningsformer. Ved anarob-træning gives også aerob træning og tildels omvendt.

Desuden fokuseres på effekter i selve spilsituationen. Som det fremgår viste målingerne af fodboldsspillerne et samlet løb på ca. 9½ km pr. kamp, hvoraf hovedparten naturligvis uden bold og ikke nødvendigvis i den anaerobe zone. Derudover mener jeg i høj grad der i forbindelse med grundtræning (specielt i vinterhalvåret) er relevant med egentlig aerob-træningsformer med gradvis overgang til intervalbaseret træning.

Statments ala:

To get in shape for soccer, you must run five miles a day! – er her sigende for niveauet vedr. aerob-træning. Selvfølgelig skal man ikke bevidstløst dosere 8 km løb pr. dag. På den anden side skulle en fodboldsspiller på dette niveau gerne kunne gennemføre et træningspas svarende til det påkrævede ved kamp. Igen her unuanceret ift løbetræningsformen.

Beklager meget negativ kritik, men dette skyldes nok primært at min tilgang er konditionsmæssigt, hvor jeg som sagt finder mere interessante aspekter vedr. styrkedelen (som jeg ikke har behandlet her), men her må andre kommentere relevansen.

>>CoqRouge

1: Kunne begrænse anvendelsen af de mindre udholdende mulskefibertyper og

2: Fik større frihedsgrader med hensyn til valg af gear.

Meget interessant. Den med udholdenhed vil jeg godt købe, da tiden for opkørslen på stejle stigninger vil være længere ved forøget vægt. Længere tid vil alt andet lige reducere farten yderligere.

Mulighederne for gearvalg må afhænge af gearingen for os mere dødelige (her vil jeg nok mest være bekymret for om der overhovedet findes et tilstrækkelig lavt gear :( ).

Jeg vil også tro tourrytterne til en vis grad betaler en bod for at forsøge at hænge med feltet/føregruppen mv. op ad de stejle stigninger.

Fast legs

Selvfølgelig - hvis der sidder 10 kg. "for meget" på maven ville jeg satse på vægttabet, bl.a. fordi det kan forhindre dig i at sidde rigtigt på cyklen.

Jeg må indrømme at i mit svar er det underforstået at de kg., der tabes er dødvægt (fedtvæv og ikke muskelvægt). Men er der tale om flere kg og fedtvæv kan det have meget stor/afgørende betydning i cykelløb (jf. ovenfor).

Nu vil jeg nødig vurdere i hvilket omfang huh er overvægtig, det afhænger selvsølgelig af kropbygningen, men umiddelbart kan en BMI på 27,2 vel ikke siges at være normal (24,1 ved tab af 10 kg.). Jeg kender ingen professionelle cykelryttere - enkeltstart eller ej, der ligger over 25 (måske Ulrich efter en julemiddag). Mit eget langsigtede mål er klart at nedbringe vægten fra de nuværende ca. 26 i BMI til 23-24 (8-9 kg).

Er effekten 10-15 pct. på stejle bakker er det klart noget jeg mener der er værd at gå efter.

Det er dog klart vægttab kun er en måde at øge hastigheden. Træning og træning skal der til.

Forslag til ny disiplin - Sparkstøtting på MTB uden kæde

Rekord 29/2: ca. 14 km = ca. 1.00 t. :(