Jan D.

Interessant spørgsmål og godt svar!

Da spørgsmålet er højaktuelt for mig kan jeg dog ikke lade være med at uddybe.

BJERGE.

Ved en hurtig udregning svarer dette vel til ca. 1,5 % for en tour-rytter. Med al ære og respekt for CoqRouge tror jeg næppe han kan holde tempoet for en tourrytter op ad Mont Ventoux (bare det at komme op ville være en rigelig udfordring for mig). 1,5 % af ens gennemsnitshastighed er nok derfor et bedre udtryk. Kender selv en tommelfingerregel der siger 1 % på stejle stigninger, men kan ikke lige huske referencen (umiddelbart synes jeg 1,5 % lyder højt, da dette svarer nogenlunde til 1 kg/vægten af en tour-rytter – rulle- og vindmodstand må vel fortsat have en vis betydning).

DANSK LANDEVEJ.

Jf. CoqRouge bemærkninger er den vigtigste faktor her vindmodstanden (jo højere fart jo mere vindmodstand). Vægten her altså her umiddelbart mere marginal betydning. Kører man alene vil man dog miste noget på stejle bakker. Korte bakker er oftest et mindre problem, da man allerede ved høj fart er halvvejs oppe inden der skal trædes til.

Kører man i gruppe eller til cykelløb kan vægtfaktoren dog være en meget kritisk faktor. Da vindmodstanden er den mest kritiske faktor kan en lidt mindre stærk rytter som bekendt godt hænge på et felt/gruppe ved at lægge på hjul (vindmodstanden reduceres væsentligt). Det er derfor tit afgørende at hænge på op over bakkerne, da der netop her tit rykkes igennem i feltet/gruppen. Hænger man ikke på over bakken er vindmodstanden efter toppen nu på max. (mens fronten af feltet ved skift af føringer ”deles” om ”kampen mod vinden”). Det kan derfor være umuligt eller meget hårdt arbejde at køre feltet/gruppen op igen. Man betaler på en måde dobbelt for overvægt i cykelløb/gruppetræning etc.

Jeg er selv overvægtig og kender problemstillingen (desværre alt for godt :( ) fra træning af drenge, da de grundet deres væsentligt lavere vægt ”flyver” over bakkerne, mens jeg må kæmper mig over de stejleste bakker og kører hullet op efterfølgende (hvilket jeg dog næsten altid var i stand til sidste år :) ).

ANDRE MÅDER AT ØGE FARTEN (ud over cykeltræning).

Frontarealet er meget afhængig af kørestillingen. Ved oprejst kørsel øges frontarealet og omvendt ved mere foroverbøjet kørsel. Det er derfor en god investering at søge at forbedre kørestillingen optimalt. En anden mulighed er ”trådteknik”. Ved at køre med et ”rundt tråd” frem for en traditionel ”stampeteknik” sikres en mere konstant og optimal kraftoverføring. Endelig er det en god ide med styrketræning eller bakkeintervaller for at forbedre kraftudviklingen på bakkerne.

Jeg er gået igang med at cykle igen og jeg køre en rute på 32KM og turen tager omkring en time (afhængig af vejret osv.)

Øhhh! Har du holdt pause som liciens-rytter eller hvad er din baggrund???

32 km/t fra dag 1!!!!!!

Hvis du ikke har en solid træningsbaggrund har du enten et meget stort cykeltalent eller mere sandsynlig er det kikset lidt med km-opmålingen.

D' herrer ovenstående, citerer lige mig selv igen:

Der er ikke noget i vejen med at løbe hver dag - hvis man er i form til det.

- hvor jeg så efterfølgende nævner noget om månedslange-halvårlige optræningsperioder...

Løb alle dage:

Jeg havde skam læse dit forbehold. Grunden til mit svar og fremhævning af din tekst er netop længden af den tidsperiode du anvender i dit forbehold (måneder eller halvår). Vi taler om flere års træning før løbetræning alle ugens dage overhovedet kan være relevant. Og her vel at mærke med flere restitutionsløbedage (såkaldt jogging) og med indbygget variation i træningen (jf. blot dourun, hvor løbeprogrammer alle ugedage niveaumæssigt er ved træningsmængder på ca. 80 km pr. uge).

Begynderråd:

For alle begyndere handler det om max. 3 gange pr. uge. Det er altid svært at finde et fornuftigt startniveau. For nogle er 1 km rigeligt. For andre 2 km relativt enkelt. Og indrømmet for at være på den sikre side er 2 km pr. gang måske nok her det bedste startniveau. Det handler dog også i høj grad om hvordan man løber. Mange har en tilbøjelighed til at løbe i 1 stræk så hurtigt som muligt, hvilket klart er mere belastende end en løbetur i meget let tempo med indlagte gå-pauser.

Den grundlæggende tilvænning af sener og led tager typisk 1-2 måneder, hvorefter træningsmængden langsomt kan øges. Mange føler at de godt kan løbe længere, men skader komme sjældent ved første løbetur, men derimod ofte efter 1-3 ugers træning med for høj belastning. I startfasen kan der evt. komme smerter i fodleddet. Det er her vigtigt at give kroppen tid til at vænne sig til belastningen. Vær derfor ikke slave af et bestemt program. Opstår der smerter - hold pause, tag evt. en cykeltur og prøv igen 2-3 dage efter.

Styrketræning:

Styrketræning af fodled, ankler og ben i det hele taget er en god måde at forebygge skader og styrke muskulaturen omkring de forskellige led. Det er dog vigtigt også her at gå meget gradvist frem.

Anden konditionsidræt:

Som det fremgår af ovenstående er løb en motionsform der kræver en meget gradvis øgning. Ønsker man hurtigere at øge træningsmængden kan man supplere med anden konditionsidræt, som ikke belaster de samme sener og led (dvs. her primært fodled og ankler).

Armoured female

Der er ikke noget i vejen med at løbe hver dag - hvis man er i form til det. Ligesom med tung styrketræning kræver det dog en lang tilvænningsperiode (flere måneder, måske halve år). Indtil da kan du bruge stepperen 

Løb hver dag giver ikke tilstrækkelig restitutionstid og bør ikke anvendes af utrænede. Selv for trænede motionister er det både konditionsmæssigt og af hensyn til skader en dårlig ide med løbetræning alle ugens dage uden restitutionsdage.

Andre træningsformer der ikke belaster samme led som løbetræning kan derimod godt indpasses på løbefri dage. Brug af stepmaskine vedrører i høj grad belastning af de samme led og muskler.

Hvis du lige er påbegyndt træningen er det program med skift imellem 4 km løb og stepmaskine et dårligt udgangspunkt, specielt hvis du har ankelproblemer.

Jeg vil derfor foreslå dig at du starter med 2-3 x løb ä 2-3 km pr. uge suppleret med styrketræning specielt for benene 1-2 gange pr. uge (bl.a. med fokus på fodled og ankler), samt en eller anden form for konditionstræning 1-2 gange pr. uge (gruppetræning uden high impact eller ankelbelastning).

Din træningsbaggrund for 1 år siden er desværre ikke til megen hjælp nu, så du bliver nødt til at gå langsomt frem i starten. Det er trods alt bedre senere at kunne øge træningen end ufrivillige pauser p.g.a. skader.

Rigtigt, men alligevel afhængig af ens bolig. Vi har ikke rum til hjemmekontor, soveværelset kan lige rumme det mest nødvendige osv. Der er kun stuen til rådighed, som både skal fungere som dagligstue, TV og playstation, computerrum, øverum for dans (datter), træning på hometrainer (hvis vejret ikke tillader andet) etc. Der bliver selvfølgelig et rum ledig når en af ungerne flyver fra reden, men hvem ved hvornår det sker.

En lille tilføjelse.

Jeg har for nylig kritiseret MOL's beskrivelse af pulstesten og fået det svar at der måske kommer et forsøg på rangordning af brugbarheden af diverse indirekte metoder til måling af kondital. Her synes jeg din sammenligning er yderst relevant.

For en fodboldsspiller må Bip eller yoyo-testen være et godt mål for konditionen, ligesom cooper-testen for løbere, WAtt-max testen og to-punkts testen for cykelryttere etc.

Disse test er derimod ikke så anvendelige hvis man har sit udgangspunkt i andre træningsformer eller for sammenligning imellem disse grupper (og vil give store udsving fx hvis en løber sammenligner cooper-test med bip-test osv.).

For mig er ingen af dine to betingelser helt opfyldt selv om familien alle dyrker motion.

Jeg må indrømme styrketræning ikke lige er noget der tænder mig, så jeg har svært ved at holde motivationen hjemme. Har man ikke plads til så meget udstyr er det også irriterende at skulle bruge for meget tid til at skifte vægtskiver ud. Her er der flere muligheder i et center. Af samme grund er det hurtigere lige at løbe de faste maskiner igennem – for at få det overstået.

Jeg må også tilstå jeg ikke får styrketrænet nok for benene og at dette sikkert kunne forbedre mit niveau en del specielt på bakkerne, men det er nok lidt for sent at gøre noget ved inden racersæsonen starter.

Enig

Jeg kan blive helt misundelig når jeg hører om jeres home-fitness-centre. Hos os er alle værelser optaget og træningsredskaber i stuen accepteres kun til nød i brugssituationen og skal pakkes ned bagefter. Så det bliver ikke til det helt store. Jeg kan nu også bedre lide, at tage i fitnessscentret, hvor der er et bredt udvalg af træningsmaskiner, når jeg endelig får taget mig sammen til styreketræning.

Citat

I en biptest ville jeg tro at boldspillere generelt klarer sig bedre end løbere, da der er mange stop/start (især i starten) som en boldspillere typisk ville være mere vant til end løberen.

Rent fysiologisk betragtet ja ud fra træningsformen, men det kommer nok også meget an på hvilken type løber der er tale om. Desværre er konditionniveau for mange fodboldsspillere under eliteniveau ikke ligefrem noget at prale meget høj om. Så jeg tror ikke denne generalisering holder.

(I tirsdags overhalede mine drenge rimelig let en større flok voksne fodboldspillere under løbetræning - hvortil en bemærkede, at det var pinligt at blive overhalet af en dreng ).

Jo, bare man ikke tror man kan tabe sig ved at hvile sig og spise som en normalvægtig. :lol:

Det var bare for at sige at forskellen er perifer ift. vægttab - der skal både kostomlægning og motion til (men jeg ved da godt at over dette er underforstået i spørgsmålet).

Hvis man har en stor overvægt i fedt har man så også et større energi behov ?

Hvis vi har to ens personer og den ene er normalvægtig og den anden er overvægtig. Skal den overvægtige da have mere energi for at vedligeholde sin overvægt

Jo, det er jo teoritisk rigtigt, hvad angår hvileforbrænding. Men alle undersøgelser viser jo netop at overvægtige har et lavere motion- og aktivitetsniveau. Man kan derfor ikke generelt sige overvægtige har et højere energiforbrug - kun forudsat samme aktivitetsniveau.

Hej "Paul"

Spm 1)

Jeg tror ikke der er så mange fodboldnørder på MOL (eller også gemmer de sig lidt), der kan give dig en præcis beskrivelse af dit første spørgsmål.

Det kræver også som minimum du fortæller lidt mere om hvilken træning spillerne i klubben har gennemført i vinters (så vi kan få et overblik over træningsbaggrunden), samt hvornår kampsæsonen starter???

Ultimo februar er under alle omstændigheder et sent tidspunkt at begynde at tænke på grundtræning. Grundformen bør opbygges over hele vinterperioden, hvis man vil have optimal udbytte heraf. Omvendt hvis I allerede er i gang med grundtræningen bør forbedringer tage udgangspunkt i den nuværende træningsform og niveau.

Spm 2)

AEROB indebærer træning, hvor iltforbruget ved træningen ikke overstiger den maximale iltoptagelse for personen, dvs. kroppen iltmæssig er i balance under træningen.

ANAEROB-træningen anvendes derimod hvor høj intensitet under træningen kræver mere ilt end der optages via lungerne. Der opstår dermed en iltgæld, som betales tilbage når intensiteten falder igen. Anaerob-træning kan derfor ikke opretholdes over længere tid (typisk relevant ved kortere sprint, intervaller etc.)

Hej Lundemanden

Dette emne har netop være diskuteret ift. spinning. Anbefalingerne gælder generelt også for anden cardio.

link: Styrketræning før eller efter spinning

OBS.

Da løb på løbebånd på flere måder er lettere bør du nok trække lidt fra.

MOTION

Motion er et godt supplement til kostændring og vægttab. Dels holder motion gang i forbrændingen og dels bidrager det på længere sigt også til vægttab.

Du bør vælge en konditionskrævende idræt, hvor du har mulighed for at forbrænde et stort energiforbrug. Der er mange muligheder at vælge mellem. Det vigtigste er dog du vælger en idrætsform der passer dig og som du tror du også har lyst til om ½ år (jeg kan se du har præference for løb, så det er jo fint). Du får størst udbytte af at dyrke forskellige former for motion i starten, da det bl.a. for løb er vigtigt ikke at øge mængden for hurtigt.

KALORIEFORBRUG VED MOTION

Spar evt. skillingerne til de dyre pulsure med kalorietællere. De giver et meget upræcist billede af dit energiforbrug, da kalorieforbruget ikke alene afhænger af pulsen, men også din kondition.

Der er masser af hjemmesider med formelberegninger for kalorieforbruget. Angivelser med mængde er de bedste pejlesnore (fx running 6 mph), da disse både bygger på vægt og intensitet. Generelle tal for en motionsform er derimod upræcise og bygger på en gennemsnitsbetragtning.

Maximum for de konditionskrævende idrætsformer ligger et sted omkring 1400 kcal pr. time for en eliteidrætsudøver.

Ved løb er der en let beregningsformel km * din vægt.

En smiley indikerer at der er tale om humor eller ironi.

Nu er du lift unfair når du trunkerer citaterne. Der står faktisk: "Overfor denne gruppe har testen en rimelig høj pålidelighed - på højde med andre gode indirekte test. "

Det kan godt være jeg plukkede lidt for meget i citaterne (sorry) <_<

Men - da der efterhånden er en del test tilgængelige på MOL (og en ny på vej) er der helt klart bruge for en guide der rangordner og pointerer forskellene mellem de forskellige test.

God ide! Det løser jo en del af problemet (set ud fra min synsvinkel). :)

Jeg tåler ikke kritik, så here goes ...

Jamen så kunne vi jo slutte her. Nå forhåbentlig er det bare hurtig bemærkning (ellers er den da helt galt).

Du har da ret i MOL mange steder har link til undersøgelsesbeskrivelser og det er jo godt (sammenlignet med andre). Derfor kan det jo alligevel altid gøres bedre.

Vedr. undersøgelsen bygger den på et meget lille udsnit. For lille til at danne grundlag for generelle konklusioner også vedr. veltrænede mand. Sammenligningsgrundlaget er andre indirekte test og ikke præcisionen sammenligning med den maximale iltoptagelse. Validiteten bygger således i følge beskrivelsen på samme usikkerhedsmomenter som for andre indirekte tests.

Samlet vurdering: lille population i undersøgelsen, specifik afgrænset befolkningsgruppe, sammenligningsgrundlag andre indirekte tests. Det er hvad jeg kalder ikke særlig lødig eller dokumenteret metode til beregning af kondital.

Der tages visse forbehold i MOL-teksten - "større sandsynlighed er der for at man har en høj maksimal iltoptagelse", "kun afprøvet (valideret) på veltrænede mænd i alderen 20-50 år", "har testen en rimelig høj pålidelighed", "Man kan også bruge testen på andre grupper, men indtil der ligger flere resultater kender vi ikke usikkerheden præcist." (og du har ret en vurdering af undersøgelserne ser man ikke alle steder).

Dette er en ret positiv beskrivelse, der siger at metoden formentlig er rimelig sikker.

At metoden er valideret er nok for meget sagt. rimelig høj pålidelighed (det kan der ikke være belæg for med så lille et udsnit). At testen kan bruges på andre grupper er der overhovedet ikke belæg for i artiklen.

Det er udmærket med publicering af undersøgelsesresultater. Det jeg synes er pop'et at at ligge det ud som en generel test.

Sjov = ja

Seriøs test = nej

Det fint nok at foretage testen for at sammenligne med andre indirekte test og så kan vi få lidt sjov ud af det.

Det kan godt være jeg bryder lidt med stemningen i denne tråd, men dette er også stedet, hvor vi kan kommentere MOL-artikler. Jeg synes MOL i denne sammenhæng (lige som så mange andre hjemmesider) er for hurtigt til relativt ukritisk at indsætte diverse mere eller mindre ulødige tests, som sænker niveauet betydeligt (og det gælder i og for sig ikke kun denne test).

De generelle anbefalinger vedr. vægt ud fra BMI (som i øvrigt kun er en standardmetode, der ikke tager højde for kropsbygning mv. kan ikke anvendes for børn og ikke færdigudviklede teenagere.

Med den beskrevne højde (163) og vægt (46,5) er din BMI 17,5. Gennemsnittet i 2002 var for 13-årige 19,2 og 15-årige 20,5 (skolebørnsundersøgelsen 2002). Her taler vel og mærke om et stigende fedme-problem og en stigning i BMI for 13-årige piger siden 1998 på 0,6 (for voksne danskere er grænsen for undervægt 18,5).

Vejede du 50 kg ville du med andre ord ligger på et BMI nogenlunde svarende til gennemsnittet for 13-15-årige, så 3,5 kg er vel ikke umiddelbart kritisk, da meget afhænger af kropsbygning og pupertetsudvikling (kender desværre ikke nogle anbefalinger vedr. grænse for undervægt for teenagere), men lad nu være at blive fanatisk og forsøg ikke at presse vægten længere ned.

Jeg har lidt svært ved at få en samlet fornæmmelse af din træningstid (fx pr. uge), men det ser ikke umiddelbart voldsomt ud (har selv en søn, der træninger ca. 7-8 timer pr. uge - vejer vist i øvrigt ikke mere end dig uden at være undervægtig). Det afgørende er, at du går gradvist frem, hvis du øger træningen. Hvad angår vægttræning er dette vel ok så længer du ikke bruger tunge vægte. Der er dog rigtigt, at man mange steder fraråder for meget vægttræning (vel bl.a. baggrunden for aldersgrænsen i SATS på 15 år).

Det er dog meget vigtigt (som flere har været inde på) når du træner meget at du får en rigtig kostsammensætning og mængde, tilstrækkelig hvile (søvn og hvile imellem dine træninger).

Et godt spørgsmål!

Lige indledningsvist er det vigtigt at slå fast at forbrændingseffekten afhænger af en lang række både generelle og individuelle faktorer. Desværre fokuseres der alt for ofte alene på en parameter nemlig forbrændingen pr. tidsenhed (ud fra mere eller mindre lødige sammenligninger).

I form har fx en beregningsfacilitet, der ud fra vægt og minutter beregner et estimeret kalorieforbrug. Beregningsformler baseret på træningstid i minutter er nærmest ubrugelig til beregning af dit kalorieforbrug, idet der selvfølgelig er stor forskel på konditionsniveauet og den træningsmængde og -intensitet, der udføres indenfor et givent tidsintervallet.

Mine bemærkninger ovenfor vedr. sammenligning af løb og cykling er derfor også en forenkling, men trods alt et mere brugbart sammenligningsgrundlag for utrænede, da der her inddrages muligheden for progression af træningsmængden (dvs. forskelle i hvor hurtigt træningsmængden kan øges).

Det vigtigste kriterie for valg af kalorieforbrændende idræt bør under alle omstændigheder være ens personlige præference (der skal være lysten der driver værket). Hader man cykling så er der stor sandsynlighed for at man alligevel dropper ud igen og begynder på noget andet (eller slet ingen træning). Hos nogle er dette nærmest blevet et helt mønster (idrætssurfing).

Idrætssurfing er en dårlig måde at opnå vægttab, da nye træningsformer kræver tilvænning. Effekten både konditionsmæssigt og m.h.t. vægttab er derfor mere begrænset i starten, men kræver længere tids investering af træningstid, hvilket harmonerer dårlig med slankekulturs-mentaliteten - hurtigst mulig vægttab (helst i går). Motion bør derfor aldrig betragtes alene som en slankekur.

Nå til spørgsmålet (efter alle disse moralske pegefingre). Jeg må dog tilstå svømning ikke lige er mit speciale, men her et forsøg som andre evt. kan forbedre:

1. Svømning har den fordel i lighed med løb at det for utrænede i sig selv sikrer en vis intensitet (enten svømmer du ellers blob, blob - der er selvfølgelig nogle der tror svømning = at bade). Ved cykling kan tempoet varieres mere (også til let trilleri) og kombineres med avis/ugeblad (kondicykel) og det kommer der ikke mange kalorier ud af, hvis man ikke presser sig selv lidt.

2. Svømning rangerer i de fleste opgørelser forbrændingsmæssigt lavere end både løb og cykling. Igen er det jo meget afhængig af intensiteten.

3. Svømning forudsætter en vis teknik-tilvænning (svømme- og vejrtræningsteknik), mens de fleste kan løbe (udbyttet af cykling afhænger også til en vis grad af teknik).

4. Svømning er skånsomt for leddene og indebærer ikke samme skadesproblemer som ved løb (hvis teknikken er i orden og der gås gradvist frem)

5. Svømning er mere muskelintensivt - effekten afhænger derfor i højere grad af muskeltilvænning/-opbygning.

6. Progressionsmulighederne er mere begrænsede (ligesom for løb.). Det er de færreste, der lige snupper 1 times svøm i starten (næsten alle kan cykle 1 time). Desuden er det vel de færreste, der som eliten giver sig i kast med flere timers svømning om dagen. Træningsmængden er derfor typisk mere begrænset end for cykling.

Desuden afhænger effekten ved de forskellige træningsformer i høj grad ens personlige forudsætninger. Dyrker du i forvejen svømning vil du i starten alt andet lige forbrænde mest ved svømning osv. Desuden har vi jo alle forskellige fysiske forudsætninger og evt. talenter.

Igen motivation er ofte den afgørende faktor for træningsudbyttet. Hvad kan du bedst lide at tælle - fliser, hundeluftere eller vejskilte???

Træningseffekten ved egentlig styrketræning efter en hård spinningtime er begrænset, idet kroppen og musklerne er drænet for energi. Du vil derfor få et ret begrænset udbytte af styrketræningen og vil normalt ikke være i stand til løfte samme vægt (har selv prøvet).

Skadesrisikoen øges betydelig.

Styrketræning og hård konditionstræning bør normalt adskilles tidsmæssigt (minimum ½ døgn) for at få den maximale effekt. Man kan evt. tage kortere styrketræning for overkroppen inden spinning, men dette er fortsat ikke optimalt.

Hov havde ikke set Hessels link (han er jo også hurtigere - på de korte distancer og løB).

jenz

Hvis man drikke meget vand om dagen (5-7 liter) kan man så komme i ubalance med ens saltindhold i kroppen?

Under normale omstændighed nej.

Ved meget lang hård fysisk træning i varmt vejr kan dog medføre saltmangel.

Saltmanglen opstår ved tab af natrium ved svedtab. Kombineres dette salttab med indtagelse af rent vand eller væsker uden saltindhold trækkes yderligere natrium ud i tarmene (da saltindholdet her er lavere).

Desuden vil kroppen ikke ved et lavere saltniveau kunne absorbere den indtagne vandmængde, som derfor udskilles via nyrene og kan paradoksalt nok medføre væskemangel.

Den beskrevne tilstand kaldes hyponatremia. Følgende faktorer kan medvirke til saltmangel:

- Længerevarende højintensitets fysisk arbejde i varmt vejr (typisk efter 6-8 timer evt. dog efter 4 timer)

- Relativt dårlig fysisk form (kombineret med svedtab)

- Saltmangel pga. saltfri eller natriumbegrænset diæt.

- Brug af vanddrivende medikamenter mod højt blodtryk

- Hyppige og vedvarende indtagelser af natriumfrie væsker.

Saltmangel kan være en alvorlig sag og medføre - nedsat hovedpine, ildebefindende, kvalme, kramper, forvirringstilstand eller i meget svære tilfælde blodprop, koma eller død.

Jeg har selv for en del år siden prøvet turen ved en kombination af høj varme, cykling over 4½-5 timer, indtagelse af store mængder rent vand (+saltfire væsker i dagene inden). Cykelturen gik ok, men jeg var efterfølgende meget tørstig og indtog flere liter vand. Fik ildebefindende, kvalme, hovedpine og endte med saltdrop, fordi jeg ikke lige var opmærksom på, at problemet ikke var væske men salt. (nå af skade bliver man klog - så det sker ikke igen).

Ved meget langvarige idrætsaktiviteter i varmt vejr bør man derfor indtage saltholdige væsker for at undgå saltmangel. Desuden er det nok en god ide ikke kun at drikke saltfri væsker i dagene op til meget langvarig fysisk aktivitet.

Ja meget interessant.

Men ved længere varende idræt er det mest kurverne 64% og 83% der er interessante.

Her er det så man kan spørge. Hvorfor i alverden opbruges glykogen-lageret hurtigere ved 64%-intensitet end ved 83%-intensitet??? <_<

Er det bare populationen i undersøgelsen der er lille og derfor tilfældigheder, der giver de krydsende kurver eller er der en dybere forklaring på dette fænomen.

Der er jo stor forskel på om glykogen-lagret tømmes næsten indenfor 1 eller 2 timer. Min egen erfaring er at jeg skal op på minimum 1½-2 timer før jeg kan mærke forskel på træningsture med/uden energitilførsel (og det er normalt ikke fordi jeg sløver den - ok intensiteten er måske ikke så stor i starten før byen er lagt bag mig).