kreutzer

Hej i kloge hoveder

Er der nogen her der kan sætte grove tal på hvor meget det går ud over konditionen (og evt. led og seners styrke) hvis man på grund af en knæskade bliver tvunget til at stoppe helt og holdent med løbetræningen (3-4 x uge à 10 km) i 6-8 uger, og i fortvivlelse slænger sig i sofaen? Og hvor meget/lidt det giver, at holde konditionen oppe med lidt vandaerobic?

Hilsen

Martin

Hej

Er der nogle der kender noget til "Metabolic Typing Diet" af  William Wolcott.

Jeg har søgt lidt rundt omkring. Jeg kan ikke rigtig finde noget ordentlig videnskabelig litteratur.

Jeg overvejer at prøve det. Jeg vil gerne ofre lidt på lidt kostvejledning, men jeg har desværre ofte hørt nogle diætister komme med nogle mærkelige holdninger, så jeg syntes det er svært at slå op i tlf. bogen og finde en. Men kunne dette være et bud ?

Er det seriøst ?

Især når man har en rimelig god viden selv om kost og ernæring, men "bare" har brug for et spark og lidt modspil.

Kunne dette være vejen

Jeg vil gerne tabe ca. 3-5 kg, for at kunne blive bedre til at løbe. Syntes bare altid når jeg forsøger, at jeg efter kort tid bliver træt eller skadet.

Kipketer

<{POST_SNAPBACK}>

At du ikke kan finde videnskabelig litteratur om emnet skyldes at der er tale om en særdeles uvidenskabelig kur, der føjer sig til den efterhånden lange stribe af "du er enestående og helt speciel derfor skal du spise efter helt specielle rammer" kure a la Spis efter din blodtype m.fl Min personlige vurdering er, disse kure måske nok virker qua deres struktur (man taber sig skam også på en blomkålskur!), men langsigtet er ubrugelige. I det aktuelle tilfælde er der tale om et koncept udviklet af amerikaneren Bill Wolcott. Teorien bag kuren er, at vores krops behov for næring primært er bestemt af vores genetiske baggrund, dvs. vores forfædres tilpasning til områdets geografiske forhold, klima og tilgængelige fødevarer. Ved hjælp af et omfangsrigt spørgeskema finder du ud af hvilken af tre metaboliske typer du tilhører: proteintypen, kulhydrattypen eller den blandede type. Afhængig af din "stofskiftetype" defineres der retningslinier for kostens optimale indhold af kulhydrater, fedt og proteiner, som finpudses hen ad vejen.

Min vurdering, som fagperson og modstander af koncepter der snører folk ene og alene med profit for øje er, at der er tale om endnu et amerikansk koncept, der prøver at sælge ”pakkeløsningen” til et slankere liv. Kuren forsimpler fedmeproblematikken ved at gøre det til et spørgsmål om at spise et bestemt forhold mellem de tre makronæringsstoffer kulhydrat, fedt og protein. Selvom systemet på papiret virker logisk og velbegrundet er der intet videnskabeligt holdepunkt for at det er nødvendigt at definere sin metaboliske type for at finde den kost der slanker. 99% af alle mennesker kan tabe sig ved at spise en kaloriebegrænset, fedtfattig kost, og en lige så stor procentsats kan efterfølgende holde vægten hvis de efterlever de almene anbefalinger om at spise fedtfattigt, groft og proteinrigt, og samtidig dyrker masser af motion. Længere er den ikke.

Metabolic Typing er blot ét ud af mange koncepter der kategoriserer os, under påskud af at vi alle sammen er unikke væsner, der har brug for en individualiseret kost. Andre koncepter, der følger samme tankegang, er den tidligere omtalte blodtypediæt, ”Eat after your colors” af Marcia Zimmermann, der opdeler os i tre farvetyper, den røde, den grønne og den gule, og anbefaler at vi spiser efter vores farvetype, og ”Turn Off The Hunger Switch” af Paul Rivas, der mener, at overvægt er konsekvensen af utilstrækkelige signaler til hjernen, og på baggrund af dette inddeler os i fire typer: dem der har problemer med serotonin, norepinephrine, dopamin og kulhydratoverfølsomhed. Rivas løser problemerne med kosttilskud og medicin. Andre konceptmagere er Elizabeth Dane, der i sin bog ”Your body, Your diet” forener østerlandsk og vestlig filosofi til at udvikle personlige diæter og træningsprogrammer baseret på seks ”Meta-typer”, og Carolyn Mein, der i sin bog ”Different Bodies, Different Diets” introducerer læseren til 25 kropstyper, kendetegnet ved forskellige fysiske karakteristika og psykologiske behov, med tilknyttede særegne krav til den ideelle kost og motion.

Fælles for de mange ”type-kure” er den holistiske indfaldsvinkel til mennesket og kosten. Kurene fokuserer på at afdække dine særegne behov, men i bestræbelserne på at skabe et holdbart koncept kommer de netop til at putte dig i bås. Du bliver til en type i stedet for et individ. Der er intet videnskabeligt rationale bag de forskellige typeinddelinger. At de alligevel til en vis grad virker slankende skyldes primært, at de får dig til at tænke over hvad du putter i munden, så længe du følger kuren. Undersøgelser bekræfter, at alene det at vi reflekterer over maden og sætter den i system, får os til at spise mindre.

De færreste mennesker orker at efterleve de nævnte kure i længere tid, især hvis man bliver tvunget ind i en kategori, der dikterer en masse mad man ikke bryder sig om og forbyder meget af det man godt kan lide.

Ud fra din problemstilling synes jeg du vil gøre klogt i at konsultere en fagperson. Han/hun vil grangiviligt kunne hjælpe dig til at finde ind til lige netop de justeringer, der vil gavne dig. Det koster lidt kroner (nogen er dyrere end andre), men pengene vil sandsynligvis være bedre givet ud end seneste løbeskos topmodel.

Det er rigtigt, at det kan være svært at finde en kvalificeret ernæringskonsulent, men prøv at forhøre dig blandt venner og bekendte eller på forskellige boards.

De bedste hilsner

Martin

Da man i sin tid var lille, fik man gang på gang at vide at man på INGEN måde måtte bade op til en time efter spisning, det er vel også meget klog snak.

Men når jeg vil ud og løbe en tur, hvor kort tid før løbeturen, bør jeg så indtage et måltid?

<{POST_SNAPBACK}>

Der er intet belæg for ikke at bade med mad i mavetarmregionen. Det hører til barndommens myter i stil med den stygge bussemand og Peter og Ulven.

At det alligevel er fornuft at vente med løberiet til et par timer efter måltidet skyldes ønsket om at undgå almindeligt ubehag (kvalme, halsbrand, dårlig mave), ikke specielle risici.

Hilsen

Martin

Kreutzer: Nævnte disse fedmeforskere noget om adaptiv thermogenese??

<{POST_SNAPBACK}>

Ikke efter hvad jeg husker. Men nu var det også blot et enkelt abstract blandt hundredevis, sååååå......

Der er fordele og ulemper ved alle fordelinger, men dette synes jeg er fornuftigt og hvis man er meget aktiv bør man gå lidt højere op i kulhydrat.

Kulhydrat 55-60%

Protein 20-25%

Fedt 20%

<{POST_SNAPBACK}>

Ja, det ligner meget det vi arbejder med professionelt her på Institut for Human Ernæring samt i mit firma. For kvinder ville jeg dog anbefale en justering af fedtindtaget til 25-30% fedt (selvfølgelig sundt fedt) på bekostning af kulhydraterne.

Hilsen

Martin

Ja, der er ikke forskel på poseris og løse ris, der koges direkte i vandet, hvis det er samme type ris der sammenlignes. Til gengæld koges poserisene i meget vand, som der tabes en del vitaminer og mineraler til, der efterfølgende havner i afløbet, mens løse ris ideelt set koger i den mængde vand som de selv optager, og der derfor ikke forekommer tab til kogevandet.

Hilsen

Martin

<{POST_SNAPBACK}>

Hjælper det ikke at risene netop er parboiled?

<{POST_SNAPBACK}>

Næh, ikke synderligt. Herved opnås primært et lidt højere mikronæringsstofindhold end i polerede ris pga. indpresning af stofferne, men ved kogning vil riskornet stadig opblødes og mineralerne udfældes.

Hilsen

Martin

Diskussionen har ganske rigtigt været oppe ofte, og i mange afskygninger.

Min personlige holdning er at jeg gerne betaler ekstra for et produkt hvis jeg kan mærke at det virker, men efter at have prøvet forskellige mærker er jeg vendt tilbage til Netto´s, eftersom at jeg ingen forskel overhovedet kan mærke på billigste og dyre produkter.

Jeg har ikke nogen god opstilling på det. Det kunne være rart at se hvor meget forskellen er i nogen håndgribelige tal. Hvis Udo´s f.eks har en effekt på 100%, og Netto´s er 80% ville jeg f.eks ikke betale ekstra for Udo´s (tallene er fiktive, bare for at underbygge hvad jeg mener)

<{POST_SNAPBACK}>

Problemet er, at det er umuligt at lave en procentuel opstilling af fordelene ved tilskudene, da de jo indgår i en dagskost der naturligt varierer fra dag til dag og visse dage er rig på n-3 fedtsyrer, andre dage på n-6 og atter andre dage måske mangler begge typer. Blandt andet derfor er det fuldstændig latterligt at slå på en "perfekt" fedtsyrefordeling i et givent produkt - fordelingen ændres jo radikalt ved sammenblanding med kostens øvrige fedt. Så med mindre man lever efter en striks kostplan hvori man iberegner olietilskuddet eller simpelthen har et erkendt behov for en given fedtsyre er der i mine øjne intet rationale for at anbefale én foran en anden.

Hilsen

Martin

Hilsen

Martin

Det ville jeg også få både fysisk og psykisk hvis jeg hældte en spiseskefuld olie ned i tragten - "perfekt" balance eller ej.

Hilsen

Martin

Ja, der er ikke forskel på poseris og løse ris, der koges direkte i vandet, hvis det er samme type ris der sammenlignes. Til gengæld koges poserisene i meget vand, som der tabes en del vitaminer og mineraler til, der efterfølgende havner i afløbet, mens løse ris ideelt set koger i den mængde vand som de selv optager, og der derfor ikke forekommer tab til kogevandet.

Hilsen

Martin

Måske tilskudet indeholdt lidt D-vitamin, også, da det fremmer kalciumudnyttelsen.

Det var da godt nok den mest useriøse ernæringsside og sjoveste personprofil jeg længe har set. Og ikke overraskende er han en af Paul Cheks disciple

Jeg har styrketrænet de sidste 2½ år, og vejer idag 90 kg (180 cm høj) og er ikke utilfreds med hvad jeg har opnået (bænker 90 kg, dødløfter og squatter 70 kg. Alle tre øvelser 10 rep 3 sæt). Men kunne godt tænke mig at være bedre til at løbe. Bare for at sikre mig at jeg ikke bare bliver en stor klump uhåndterlig muskel der ikke kan komme omkring. Jeg har igennem et lille år løbetrænet med jævne mellemrum, og der var gode forbedringer i starten. Men nu er jeg ligesom strandet på en hastighed der ligger lige under 10 km/t (har en rute på lidt over 7 km jeg løber på lige under 45 min)

Jeg har sat som mål at komme op på 12 km/t.

Vil i mene det er realistisk med min nuværende vægt at kunne forbedre mit løb. Eller har jeg for mange kilo at flytte rundt på ?

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg ville klart anbefale at du fletter lidt intensive kilometre ind i din træning, fx løber km 2, 4 og 6 alt hvad remmer og tøj kan holde, og lunter ind imellem disse intervaller. Det vil på ganske kort tid ses på markant bedre løbetider.

Og ja, du kan sagtens løbe hurtigere på trods af musklerne.

Hilsen

Martin

Hr. Kichebrandt: Det kan godt være, at det lyder meget højt, men hvordan får du det til 2400 kcal?

Jeg har valgt, at jeg har stillesiddende arbejde, med lidt fysisk aktivitet på job og så har jeg valgt "Fysisk aktivitet 4x5 om ugen á 30-60min"..med min vægt på 76 kg og min alder på 19 giver det ca. 3200 kcal.

Quantanamo: Jeg ville skyde min fedtprocent til at være ca. 15%, sidste gang jeg fik den målt, var dog gennem sådan en "tingeling gennem hænderne", målte den min fedtprocent til 8,6%! Og det ved jeg i hvert fald SLET ikke er rigtig. Jeg har også prøvet at få målt den gennem en vægt på fødderne, der var den 10,6%.

Jeg ved, at den umuligt kan være dernede, men 25% er den ikke.

<{POST_SNAPBACK}>

Hej

Et lille bidrag fra sidelinien. Da jeg i foråret deltog i den europæiske fedmekonference faldt jeg over en præsentation hvor forskere havde sammenholdt det teoretiske hvilestofskifte med faktisk målte værdier. Forskerne fandt afvigelser på +/- 600 kcal så vidt jeg husker. Og det var som sagt blot på hvilestofskiftet. Så det er på ingen måde umuligt at have en beregnet døgnenergiomsætning på 3200 kcal og en faktisk værdi på 2400 kcal.

Mht. dine fedtprocentmålinger viser al (min) forskning, at impedansmålerne er ubrugelige på individniveau. Desværre. Så hvor din fedtprocent ligger må stå i stjernerne.

Hilsen

Martin

www.discretio.dk - ernæringsformidling præget af sund fornuft.

vi =mig og mine kollegaer på institut for human ernæring

Hej

Jeg faldt lige over tråden og fandt det på sin plads at advare eventuelle ikke-rygere, der lod sig forføre af nikotintyggegummiets stofskifteeffekt. Vi har flere gange undersøgt effekten og fundet, at ikke-rygere kan blive endog meget dårlige af nikotinen med kraftig kvalme/opkast til følge. Samme reaktion har jeg også set ved større indtag af en anden stofskiftefremer - capsaicin.

Dette bare som en lille kommentar.

Hvis du efterlyser referenceværdier at sammenligne dig med kan jeg fortælle at Gallagher et al har lavet en undersøgelse, hvor de har vurderet sundhedsmæssigt optimale fedtprocenter (i samme stil som Body Mass Index, der dog ikke tager hensyn til kropssammensætningen). Hovedkonklusionen er følgende normalområder = sundhedsområder:

Mænd:

20 - 39 år = 8 - 20%

40 - 59 år = 11 - 22%

60 - 79 år = 13 - 25 %

Kvinder:

20 - 39 år = 21 - 33 %

40 - 59 år = 23 - 34 %

60 - 79 år = 24 - 36 %

Som altid med forbehold for afvigelse, hvis man er "unormal"

Kilde: Gallagher et al. Am J Clin Nutr. Vol 72, Sept 2000

Hilsen

Martin

Og skal vi lige sætte lidt tal på fiberindholdet kommer her en lille liste:

Grøntsager 250 kj/60 kcal (gram fiber)

500g agurk (3,5)

100g artiskok (2,5)

200g asparges (3,6)

300g aubergine (7,2)

250g bambusskud (1,3)

250g bladselleri (4,0)

200g  blomkål (4,8)

120g broccoli (4,0)

350g brøndkarse (5,25)

180g bønner, grønne (5,4)

40g adzuki bønnespirer (2,0)

160g lucernespirer (2,6) mung bønnespirer (1,8)

210g champignon (2,4)

210g fennikel (4,2)

200g forårsløg (5,2)

300g græskar (3,3)

85g grønkål (5,3)

150g gulerod (3,5)

175g hvidkål (4,0)

85g jordskok (2,2)

275g julesalat (3,0)

120g kantarel (6,0)

70g kartoffel (1,0)

290g kinakål (3,5)

290g kinaradise (3,5)

180g glaskål/knudekål (1,8)

150g kålrabi (4,4)

120g løg (2,3)

195g majroe (3,5)

55g majs (1,2)

150g okra (1,4)

80g pastinak (3,6)

240g peberfrugt, grøn (2,6)

175g peberfrugt, rød (1,9)

95g persillerod (3,9)

140g porre (3,0)

200g rabarber (7,6)

400g radise (5,2)

100g rosenkål (4,1)

100g rødbede (2,3)

170g rødkål (3,4)

240g salat, hoved (3,0)

330g salat, iceberg (4,0)

175g savoykål (5,4)

140g knoldselleri (5,5)

65g skorzonnerod (2,2)

190g spidskål (3,6)

200g spinat (3,8)

320g squash (3,6)

200g tomat (4,6)

250g tomat, dåse (2,3)

70g ærter (4,0)

Kornprodukter 250 kj/60 kcal (gram fibre)

15g All-Bran Regular (2,5)

15g All-Bran Plus (4,5)

15g bønner, tørrede (2,5)

25g franskbrød (1)

25g franskbrød, groft (1,2)

25g grahamsbrød (1,3)

15g havregryn (1,5)

15g hvedeklid (6)

15g knækbrød, groft (2,4)

15g knækbrød, fint (0.8)

15g kornflaks (½)

15g müsli (1,3)

25g rugbrød (2,3)

Frugt 250 kj/60 kcal (gram fibre)

100g ananas (1,4)

125g appelsin (2g)

70g banan (1,1)

20g figen/abrikos tørret (1,9)

200g hindbær (8,8)

200g jordbær (3,2)

200g melon (1,4)

20g rosin (0,7)

20g sveske, tørret (1,5)

100g stikkelsbær (3,2)

hilsen

Martin

Hej Jarvig

Prøv at læs nedenstående artikel. Den vil besvare en del af dine spørgsmål.

Int J Obes Relat Metab Disord 1999 Dec;23(12):1282-7 Related Articles, Books, LinkOut  

Increased intensity of a single exercise bout stimulates subsequent fat intake.

Klausen B, Toubro S, Ranneries C, Rehfeld JF, Holst JJ, Christensen NJ, Astrup A.

Research Department of Human Nutrition, The Royal Veterinary and Agricultural University, Frederiksberg C, Copenhagen, Denmark. [email protected]

Hilsen

Martin

i realiteten ingen steder herhjemme, med mindre du indgår i et videnskabeligt forsøg

jeg har testet markedets gængse bioimpedansmålere  mod et relativt præcist apparat (DEXA-scanner) og fandt afvigelser på kropsfedt% helt op til 70%. Reproducerbarheden var ligeledes dårlig og skyldes bl.a. , at det er en svag datamængde, der danner baggrund for impedansberegningerne.

Hilsen

Kreutzer