meezer

Altid en god idé at tjekke på Lægemiddelkataloget, alternativt Oversigt over alle godkendte præparater fra LMS

Men her er listen over Glucosamin: http://www.medicin.dk/(qho4jwzoiz1qx445mx1d2c45)/Show.aspx?

Skal lige siges jeg er tilknyttet Fysioterapeut..

Så, hvornår skal jeg regne med små løbeture, styrketræning af benet på maskiner, kondicykel mv..

De små løbeture må vente et godt stykke tid endnu (i.e. måneder).

Key word er VMO-træning (mest dødssyge genoptræning, der findes). Du skal styrke muskulaturen, der hæfter ved knæet, altså Vastus Medialis (Obliquus).

Øvelser kan ses her: http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-03.htm

Når du kan udøve de fleste basisøvelser uden smerter, hævelser, ømhed, og du har opbygget lidt styrke i knæet, så kan du gå igang med træning, der indeholder mere belastning.

Mange knæpatienter kan og må som regel godt cykle (stationær indendørs) med LAV belastning og 60-70 RPM et par uger postoperativt, da det er skånsomt for knæet ift løb mv. Du kan langsomt øge belastning, rpm og træningslængden.

Hvis din fysioterapeut siger ok, kan du begynde benpres med MEGET LAV belastning, tag evt. et knæ ad gangen og fokusér på at udføre øvelsen korrekt.

Squat, lunges, fodbold, hop og løb bør du helt undlade de første 3-4 måneder+ og FØRST når dit knæ er styrket.

Hvis nogen af øvelserne medfører gener, hævelser, smerter osv, har du trænet forkert eller for meget og så må du returnere til lettere øvelser.

Du skal i øvrigt cleare dette med din fysioterapeut, da det trods alt er råd givet over nettet ;-)

Håber det hjalp lidt.

Små revner i en udmærket vaskulariseret menisk kan ophele spontant (deraf brugen af meniskpile). Men ellers er jeg i øvrigt enig i at du bør få en second oppinion (og at ideen om at det nok skal ordne sig selv er lige lovlig optimistisk).

Meniskpile er jo en form for opløselig suturering, som anvendes inde i knæet ved artroskopi til at holde/fastgøre menisken. De skal godt nok ikke fjernes, men det kræver da en artroskopi - revnerne heler stadig ikke af sig selv ved at stå glo på dem udefra.. tværtimod risikerer man at revnerne genererer rifter og yderligere læsioner.

Til gengæld har du ret i at menisklæsioner relativt ofte vil hindre patienten i at genoptage tidligere aktiviteter med fuld belastning.

- i øvrigt hedder det sequela(e), ikke sequlae ;-)

Jeg har jo været de dem, de siger ikk noget, der kan ikk gøres noget siger de, du skal bare vente til at det hele af sig sselv.

Meniskskader heler ikke af sig selv. I bedste fald genereres der arvæv, der ofte vil genere patienten og nedsætte knæets funktionalitet og mobilitet.

Det er en lodret (men typisk!) løgn, at der ikke kan gøres noget. Man kan artroskopere knæet, hvorved det ødelagte område enten skæres væk eller menisken sys sammen.

Forlang en second opinion af en bedre specialist og få dit knæ MR-scannet (scanninger kan dog være decideret misvisende). Hvis dit knæ ikke er bedret og du ikke kan anvende knæet ved almindelig belastning, så bør du undersøges igen.

Du kan ikke genoptræne eller træne en meniskskade væk. Du kan kompensere ved VMO-træning og dermed styrke muskulaturen omkring knæet, men det ændrer ikke på meniskens tilstand. Din menisk bliver tværtimod mere skrøbelig med årene uden behandling.

Til at starte med fra mine egne (meget begrænsede og anonyme) ar, men har også været inde til en del artroskopier (med både 2 og 3 huller) efterhånden. De ganske få gange jeg har fået lov til at være med til at lave portalerne har der også været tre.

Det må jeg jo bøje mig for. De patienter, jeg har set, har alle kun haft 2 portaler.

Teknisk set har du ret men synes du tegner et fuldstændig forkert billede af hvad der opleves i praksis for den gennemsnitlige patient. De ar man får svarer til den ene sutur man får for hvert hul kan praktisk taget ikke ses. Selvfølgelig ses der fibrosering ved gentagne artroskopier og selvfølgelig er der risiko for inflammation men igen er det vel undtagelsen snarere end reglen.

Hvis du antager at den gennemsnitlige patient gennemgår én artroskopi i et i øvrigt sundt knæ, så vil cicatricerne være utydelige efter kort tid - også hvis de sutureres. Gentagne artroskopier, hvor operatøren anvender samme portaler, vil altså medføre blivende cicatricer, omend relativt små.

Det er rigtigt at en del patienter uden problemer gennemgår artroskopi ved ukomplicerede skader uden postoperative komplikationer, men allerede efter første artroskopi er skadesrisikoen forhøjet. Alle indgreb i knæet er traumatiske. Risikoen for inflammation, effusion og nye skader vil altid være forhøjet for patienter, der tidligere har været skadet/artroskoperet. Og det udgør en ret stor del af patientgruppen. Så det er ikke helt korrekt, at praksis er som du beskriver.

Men måske du kan fremskaffe statistiske data for den procentvise fordeling? Ellers kan jeg da spørge Uffe næste gang jeg skal derop.

Selvfølgelig skal en patient have relevante bivirkninger ved en behandling at vide, men med sådan en beskrivelse af et så relativt ufarligt indgreb som en meninskenartroskopi tror jeg man tegner et unødvendigt skræmmebillede af indgrebet. Der er meget langt fra de artroskopier man laver idag og så til de operationer der var for meniskenlæsioner m.m. for 20år siden.

Jeg snakker om de artroskopier, der udføres i dag og de seneste 5 år. Ikke hvad der skete for 20 år siden.

Artroskopier er relativt simple indgreb, og jeg har ikke betegnet disse som farlige overhovedet. Men hvis du læste anamnesen, som tydeligt beskriver gentagne indgreb og forhøjet skadesrisiko for patienten, så er det netop relevant at anføre den meget betydelige risiko for postoperative komplikationer og forhøjede skadesrisiko, som patienten jo netop har oplevet.

Derudover afhænger risici og komplikationer jo altid af hvilke (evt. forudgående) skader/indgreb, patienten har pådraget sig. En artroskopi, hvor der f.eks. udføres resektioner, debridement og lign. forøger risikoen for at patienten indenfor en kortere årrække må re-artroskoperes. Det kan næppe betegnes som en undtagelse eller skræmmebillede, slet ikke for denne case.

Så er jeg for øvrigt enig i at selve indgrebet er kompliceret i forhold til den subjektive succesrate man ser efterfølgende (er selv et levende eksempel herpå), men for mig at se er det lidt to forskellige ting.

Knæet er i det hele taget et kompliceret led, hvilket også ses af den objektive succesrate for en stor patientgruppe ;-)

Normalt ordnes meniskenlæsioner med en såkaldt kikkertoperation (artroskopi) hvor der laves tre små huller til kikkertudstyret i knæet, kikkerten består udover et kamera også af mindre redsskaber der enten kan fjerne de læderede områder af menisken eller forsøge at hæfte den sammen igen. Indgrebet er meget småt og udføres dagligt i dagskirurgiske stuer på landets sygehuse. Selve leddet åbnes ikke og da der som sagt kun laves tre små huller er der så godt som ingen ardannelse. Risici er ligeledes meget begrænsede - og som regel udskrives man samme dag som indgrebet laves.

Der er desværre ikke nogen garanti for succes - har selv fået lavet 3 artroskopier i mit knæ (har problemer med både højre og venstre) angående læderede meninskener og har måttet konstatere at jeg er færdig med decideret sportsudøvelse. Men selve indgrebet bør hun ikke være nervøs for.

Der laves for det meste kun 2 portaler, ikke 3 (hvor har du det fra??).

Portalerne giver stadig små cicatricer; hvis disse sutureres vil de være tydeligere.

Ved enhver artroskopi (og andet indgreb) i knæet er der risiko for postoperative komplikationer. Multiple indgreb i samme knæ medfører forhøjet risiko for postop. komp., da knæet ofte vil være mere skrøbeligt med forhøjet inflammationsrisiko.

Risikoen for postoperativ arvævsdannelse inde i knæet er forhøjet. Det er derfor ganske "normalt" at mange patienter med 2 eller flere knæskader efterfølgende må re-artroskoperes flere gange pga fornyet arvævsdannelse, enten som ren postoperativ komplikation eller grundet forhøjet skaderisiko selv ved almindelig anvendelse og funktion af knæet. Ligeledes er kronisk effusion og inflammation velkendt.

Menisklæsioner kan være komplicerede og kan medføre postoperative komplikationer, men størstedelen er ikke.

Parkens Privathospital (dr.med. Uffe Jørgensen) er en af landets absolut dygtigste og mest erfarne knækirurger og kan klart anbefales.

Nu er problemet at jeg iløbet af de seneste dage, er løbet ind i smerter i knæene det føles præcis som før. Så jeg frygter det værste, og vil holde op med at træne ben - men er det den korrekte ting at gøre? Eller skal jeg bare køre med længere pauser imellem træningerne, eller kun køre med progression i bentræning. Måske noget helt andet?

Det vil være bedst for dine knæ at ophøre med squat-øvelser. Det vil kun forværre tilstanden og du risikerer en nærmest irreversibel inflammation, der over en årrække vil forøge risikoen for unødig slid på bløddelene i knæet.

Det fremgår ikke af dit indlæg hvilken behandling, du tidligere har modtaget,- udover ændret træning.

Nogle patienter har ved overbelastningsskader god effekt af behandling med binyrebarkhormon-injektioner, men det er symptomatisk behandling og ingen mirakelkur. Genoptager du herefter blot træningen efter en pause, vil problemerne sandsynligvis blot vende tilbage og du risikerer blot forværring.

Og da dine smerter er returneret ved genoptagelse af squat-øvelser, må du nok indstille dig på, at din UE-træning fremover skal være af mindre belastende karakter, herunder mindre vægt og andre øvelser, der ikke stresser knæene, som squat desværre ofte gør. Ikke alle er fysisk (knæ) fra naturens side i stand til at udføre squat.

Du kan også forsøge med en længere periode med (symptomatisk) NSAID (diclofenac/aceclofenac er godt) og nedsat træning, der kan holde en evt. inflammation/smerter væk, men det helbreder ikke.

Jeg har ondt i mine knæ nu omdage, det er mest mit højre knæ som gør ondt.

Men, nu er mit knæ begyndt at jamre igen, jeg har haft ondt i det cirka en måned nu. En af dagene kunne jeg lave squat med 40 kg(normal kører jeg med 120kg), og det havde aldrig gjort så ondt før.

Jeg føler at hvis læg, og lår kommer ned og danner en vinkel på de 90° så føles det som om at jeg strækker mine Quads, og at det gør ondt på selve knæskallen(nogen gange lige over, eller under., og til tider på selve quads, på trods at det er utrolig nemme løft, som 15 kg bare.

Jeg har ikke trænet ben i en måned nu, og det gør stadig ligeså som før

Jeg håber nogen kan stille en diagonose, eller give mit et godt råd

Start med at gå til egen læge og få evt. en henvisning til specialist (idrætsklinik/ortopædkirurg). Og stop med at squatte. Dine knæ fortæller dig, at de ikke er i stand til at squatte lige nu. Hvis du har kroniske smerter, ømhed, hævelse, irritation osv, så er det tegn på at der er noget galt.

En diagnose skal stilles af en specialist, det kan være mange ting ud fra din beskrivelse: chondromalacia patellae, synovitis, bristet ledkapsel, menisklæsion, brusklæsion, alm inflammation osv osv.

En del knæskader kræver artroskopi, hvor det ødelagte væv/brusk fjernes, bristninger sys osv, mens inflammationer ofte kan behandles medikamentelt og med genoptræning.

Forsøg dig med RICE i en periode, undgå aktiviteter der medfører smerter/irritation i knæet og få evt noget NSAID via egen læge til at tage inflammation og smerterne.

God bedring

Jeg har været så uheldig at lave et "klassisk" fodbold vrid i knæet og nu kan jeg ikke bøje benet mere end 40 grader ca.

Det gør meget ondt på indersiden af knæet når jeg bøjer benet mere end de 40grader. Lægen mener at jeg har overstrukket ledbåndet på indersiden.

Lægen vil selvfølgelig ikke henvise til MR-scanning endnu, selom det er 6 uger siden det skete.(men efter at ha læst andre knæ historier herinde kan jeg forstå på det hele at man nærmest skal lave en scene for at få en mr-scanning )

evt. links til øvelser - har dog googlet og svært at finde noget der ikke handler om genoptræning efter operation.

Du kan læse lidt om ledbåndsbristninger/forstrækinger og genoptræning her: http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-01.htm

Hvis der ingen bedring er efter 6-8 uger, bør du have foretaget en MR-scan. Du har som medlem af den danske sygesikring i øvrigt krav på en "second opinion" hos en specialist, et krav din egen læge ikke kan afvise, og han/hun har dermed pligt til at henvise dig til en specialist/idrætsklinik etc., hvis du insisterer.

Når dit knæ er skadet, må du generelt ikke foretage dig noget, som medfører smerter, irritation, hævelser osv i dit knæ. At presse dit knæ er ikke hensigtsmæssigt, idet du risikerer at forværre skaden. Dit knæ fortæller dig at når du presser det, så gør det ondt - et tegn på at noget er galt/skadet. At knæet ikke er hævet eller i øvrigt smerter, har ingen betydning for om det er skadet eller ej. Dit knæ kan sagtens have en indvendig hævelse, som ikke kan mærkes udefra (de ses som 1. grads hævelser på MR-scan bla), men som bl. andet hindrer dig i at bøje knæet - fordi det er skadet.

Præcis hvad der er sket med dit knæ, kan kun en scanning/ evt. operation vise. Det er muligvis en MCL forstrækning eller brist, muligvis en menisklæsion, brusklæsion eller noget femte. Langt de fleste bristninger og læsioner kræver artroskopi desværre.

Nogle funktionsanalyser kan give en rimelig diagnose (f.eks. ved korsbåndsskader) og i hvert fald udelukke nogle ting, men du bør scannes nu, hvis der ingen bedring er og du ikke kan bøje dit knæ.

Din skade hører under den "populære" kategori af elektive knæskader, som altså ikke er akutte. Derfor afventer din læge og ser tiden an. De fleste elektive knæskader forværres over tid, så tag til lægen igen og insistér på at blive scannet.

God bedring.

Mange tak for dit svar. (respekt)

Jeg har brugt RICE under hele forløbet. Der har ikke været indlagt noget væskedepot efter operationen. Vil prøve at kontakte min læge, angående NSAID, diclofenac eller lign. Har fået tramadol efter operationen og de følgende uger. Er netop stoppet, men har stadig smerter under træningen. Så dette kunne måske være en mulighed.

Og ja, det er jo med at have tålmodighed. Men kan være svært, når man ikke mærker fremgang, mht. bøjning af knæet. Har også en på begyndt uddannelse hængende over hovedet, så det gør det ikke nemmere.

Det er tæt på standardprocedure at give NSAID ved knæoperationer medmindre at der er forhold, der gør at patienten ikke kan tåle NSAID-præparater (e.g. dårlig nyre-/leverfunktion, allergi, interaktioner med andet medicin, hypertension osv). Det undrer mig derfor at du intet har fået som antiinflammatorisk. Så kan jeg godt forstå din hævelse ikke er forsvundet!

Et godt råd: Tag fat i din egen læge asap, hvis du ikke kan få fat på ortopædkirurgen med det samme.

Når det drejer sig om medicin, skal man (for det meste!) følge lægens råd, men det er altid klogt at undersøge lidt selv også, hvis du orker det: M01og præparaterne: NSAID

Hvis du kan tåle det (det kan din læge svare på), så er diclofenac og aceclofenac (det sidste er p.t. udgået) de bedste præparater med færrest bivirkninger. Hold dig fra COX2-hæmmerne og de sidste nye præparater :-)

God bedring

Jeg er blevet opereret i knæet for en måned siden. Her blev der fjernet et stykke brusk, som var slået af. (Ikke vægtbærende del). Min ledkapsel var desuden også slemt medtaget og blev syet sammen i den ene side og løsnet i den anden side. Det hele skyldes, at knæskallen var røget ud af led. Dette er som sagt sket for ca. 2 måneder siden efter et uheldigt fald.

Jeg kan stadig næsten ikke bøje mit ben, ca. (50 grader) og hævelsen har stort set ikke lagt sig.

Selve benet har jeg snart fået trænet op igen, det er bare svært at komme videre, når man ikke kan bøje knæet.

....

Kan det virkelig passe, at jeg stadig ikke kan bøje knæet og stadig har den samme hævelse. Skal jeg virkelig gå i 3 måneder før de vil gøre noget?

Håber i har et par gode råd.

Godt du blev opereret.

Får du NSAID til at tage hævelsen? Har du brugt RICE? Har ortopædkirurgen oplyst dig om de har lagt et væskedepot i knæet efter operationen (det gøres nogen gange, hvis der er risiko for efterfølgende blødning)?

Det er ikke unormalt at dit knæ stadig er hævet 4 uger efter, men du skal sørge for at tage NSAID hver dag i en længere periode for at få hævelsen bragt ned og undgå inflammation/irritation af vævet.

Postoperative hævelser i knæ kan godt tage 1-3 måneder før de forsvinder og op til ½-1 år før den sidste rest hævelse er helt væk. Det afhænger af dit knæ og hvordan det heler/"har det".

Mht. bøjning/flex af knæet: det er helt normalt at du ikke kan bøje dit knæ i 1-3 måneder efter operationen. Igen, det afhænger af om dit knæ er lang tid om at komme sig. Det meste vil skyldes din hævelse, der dermed forhindrer bøjningen.

Du burde dog kunne bøje det til ca. 90 gr. i løbet af den næste måneds tid. For nogle patienter er rehabiliteringsforløbet i stil med: 2 frem og 1-1½ tilbage - herunder rene tilbagefald med smerter, immobilitet, hævelser osv. Det går over, men du kan risikere op til 1 års rehabiliteringsperiode, hvis du er uheldig. Hvis der stadig er problemer derefter, eller knæets tilstand forværres, så må du retur til ortopædkirurgen.

Så.. sørg for at få NSAID (diclofenac eller lign, men ikke ibuprofen, for de hjælper dårligt på knæskader -> spørg din læge), brug RICE, lav dine øvelser og så må du væbne dig lidt med tålmodighed :-)

Nogen af jer kloge folk der kan oversætte det her til dansk

Aktionsdiagnose

Distorsio ligamenti collateralis genus medialis et lateralis

Svar:

Forvridning, forstrækning, bristning af knæets ind- og/eller udvendige sideledbånd

Andre diagnoser under skadestuebesøg

Distorsio ligamenti cruciati anterioris et post genus

Svar:

Forvridning, forstrækning, bristning af forreste og/ell bagerst korsbånd

Ømhed/Smerte ved tilhæftning af MCL og LCL

Svar:

MCL: medial collateral ligament (Indvendige sideledbånd)

LCL: Lateral collateral ligament (Udvendige sideledbånd)

Patienten kan ikke kooperere test af LCL

svar:

LCL: Lateral collateral ligament (Udvendige sideledbånd)

Crus- og femurmuskulaturen blød, men let øm

Underbens-og lårmuskulaturen..

Læsion af både ACL og MCL (?? Korsbånd og ledbånd eller?)

Svar:

ACL: Anterior Cruciate Ligament (forreste korsbånd)

PCL: Posterior cruciate ligament (bagerste korsbånd)

Se i øvrigt billede:

A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)

B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)

C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)

D. Insertio anterior menisci medialis

E. Ligamentum transversum genus

F. Tibiae

G. Fibulae

H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)

I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)

J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)

K. Femur

Hmm, jeg tror ikke rigtig jeg forstår hvad i siger

Du skal lave en masse øvelser for Vastus medialis (B på tegning). Den muskelgruppe er vigtig for at nedsætte belastningen af selve knæet. For de fleste knæpatienter er VMO-træning, som det også kaldes, nærmest standard.

Muskelgruppen som jo egentlig sidder på låret, men hæfter ved knæet, kan trænes specifikt ved et større udvalg af (skrigende kedelige) øvelser, der baserer sig på lav belastning og massevis af gentagelser. Ved genoptræning af knæ anbefales det, at man træner med lav belastning eller bruger kroppen som vægt og fokuserer intensivt på brug af VM(O). - Vastus Medialis Obliiquus.

Du kan få en knæ-fys til at lave et træningsprogram til dig, eller læse lidt om genoptræning generelt på www.sportnetdoc.dk - voksenskader - knæ. Benpres med lav belastning (15-30 kilo) med et knæ ad gangen er godt bla.

De fleste øvelser kan laves hjemme og skal laves flere gange om dagen. Kredsløbstræning som cykling, rotex, svømning og andre ikke direkte knæbelastende aktiviteter kan med fordel anvendes (løb, fodbold, step, håndbold osv er IKKE egnet).

Hjælper genoptræning og aflastning ikke, så kan man faktisk via en artroskopi, fjerne de ujævnheder af brusk, der er generende.

A. M. rectus femoris

B. M. vastus medialis

C. Retinaculum patellae mediale

D. Retinaculum patellae mediale

E. Tuberositas tibiae

F. Lig. Patellae

G. Retinaculum patellae laterale

H. M. vastus lateralis

Forstår heller ikke hvorfor undersøgelse af knæet stopper pga. hævelse. Kan jo som sagt vare ved i lang tid og forlænger bare min skadesituation endnu længere.

Det er normal procedure i det offentlige sundhedssystem fsv angår mange idrætsskader, og specielt knæskader. Din skade betegnes som ikke-akut og behandlingen er derfor elektiv og symptomatisk - dvs. de sender dig hjem med besked om RICE, NSAID og nogle ugers aflastning.

MR-scanning er efterhånden en del af normal diagnosticering af elektive knæskader, men medmindre der på det lokale behandlingssted (klinik, hospital) er indført en politik om standard MR-scan, så er det ikke altid at det foretages med det samme (økonomien spiller ind).

Ved massive hævelser i knæet, kan resultatet af en MR-scan være misvisende eller intet vise. Simpelthen fordi væske kan sløre/skjule evt. skader.

Efter et par uger skal din hævelse normalt være faldet så meget, at en MR-scan kan foretages. Kan du ikke støtte/bruge knæet efter 3 uger, så har du krav på dybere udredning (i.e. MR-scan, funktionsanalyse) og/eller evt. artroskopi.

Dine symptomer kunne godt tyde på en meniskskade, brusklæsion, skade på ledkapsel, synovitis o.l. Ovenstående type skader kræver for det meste, men ikke altid, en artroskopi, hvor det beskadigede væv fjernes. Jo hurtigere du behandles, jo hurtigere rehabilitering.

Der findes desværre mange elendige og inkompetente ortopædkirurger, så hvis du vil "hurtigt" diagnosticeres, bliver du nok nødt til at optræde som aktiv patient, i.e. stille uomgængelige krav, og dermed i lægernes øjne blive karakteriseret som "vanskelig patient". Men det er jo dit knæ og din førlighed det drejer sig om.

Du har som medlem af den danske sygeforsikring juridisk krav på en second opinion hos en anden speciallæge, som du kan henvises til via egen læge. Alle ortopædkirurger kan henvise til MR-scan. De mere kompetente af slagsen har desværre ofte lang ventetid, men det kan omgås hvis du selv vil betale for en konsultation på privathospital - det koster ca. 1000 kr.

Hvor i landet befinder du dig?

Har snakket med klinikken. Det var åbenbart første gang, at dette spørgsmål blev stillet for lægesekretæren ville undersøge det og vende tilbage. Operationen bliver optaget, men det var ikke muligt at få en kopi, da optagelsen var i et "teknisk videoformat", som ikke kunne afspilles på alm. afspillere. Det var forklaringen. Jeg skulle jo så nok have spurgt hvilket format det så drejede sig om

Det lyder ikke realistisk, at optagelsen ikke kan afspilles. Bed om at snakke med kirurgen i stedet, hvis lægesekretæren ikke mener sig i stand til at undersøge det ordentligt. Det er rigtigt at mange af optagelserne kræver et bestemt hjælpeprogram for at kunne afspille optagelsen (på pc), men som regel medfølger dette eller kan downloades fra nettet. Det burde ikke være et problem overhovedet. Hvor skal du opereres henne?

Jamen, det vil jeg da gøre Er det noget, der koster noget?

På de fleste privathospitaler får man en kopi gratis med, enten på opfordring eller som en del af "servicepakken". På de offentlige hospitaler optager de jo også artroskopien, og førhen kunne man ved medbringelse af et alm VHS-bånd få en kopi af artroskopien, som man skulle aflevere enten lige før eller på operationsstuen før indgrebet. Muligheden herfor blev som regel oplyst patienten inden operationsdatoen.

Uden at vide det med 100% sikkerhed, må de off. hospitaler være gået over til alm dvd-optagelse i dag, ligesom mange private. Men du skal nok selv medbringe en tom dvd - ring og spørg lægesekretæren eller kirurgen - de kan give dig svar på hvad du givetvis skal medbringe.

Du skal ikke betale for selve optagelsen - den er gratis, kun hardwaren (dvd'en eller hvad de nu bruger).

Jeg mener nu stadig at det er urealistisk at tro at inflammationen forsvinder ved binyrebarkinjektioner når vedkommende fortsætter sin træning. Jeg har snart et utal af gange set personer, som har fået injektioner og derefter klør på igen med det resultat at de forværrer problemet bare fordi de føler at skaden er blevet væsentlig bedre pga. smertelindring. Der er jo megen forskel på at styre en professionel athlets træning og så Hr og Fru Danmark hvor man ikke kan se hvad de går og laver efter at de har fået injektionbehandling.

Nogle patienter kan hjælpes med binyrebarkhormon, hvadenten du personligt finder det realistisk eller ej. Du har naturligvis ret i, at man ikke bare skal træne videre som normalt - det har der vist heller ikke være tale om hér.

Ved inflammation er aflastning, ro og langsom genoptræning normal procedure. Der er således ikke tale om at genoptage normal træning under behandling med binyrebarkhormon - men i kombination med aflastning og forsigtig genoptræning. I de tilfælde hvor træning fortsættes uændret vil behandlingen normalt have ringe effekt.

Hjælper behandlingen ikke, bør skulderen scannes.

Men jeg kan jo spørge generelt:

HVIS det er en hhv. ledbånds/slimsæk/brusk/menisklæsion, bør man da træne/belaste sit ben til smertegrænsen eller bør man skåne leddet?

Mit indtryk er, at hvis det er en ledbåndsskade bør man belaste indtil smertegrænsen og så benytte RICE-princippet efterfølgende, men hvordan forholder det sig med andre typer skader? Kan man fx ødelægge en i forvejen "flosset" menisk ved at belaste knæet?

Det generelle princip for knæskader er, at man må træne/belaste det, i det omfang det ikke gør ondt og hæver op.

Ja, man kan godt forværre en skade ved at belaste det udover evne (knæets evne). Man kan godt forværre en menisklæsion ved at overbelaste knæet - dermed kan der genereres mere arvæv eller risiko for at forværre en evt. revne.

Synovitis (slimhindesækbetændelse) kan medføre kronisk inflammation og hævelse i knæet, og normal procedure er at fjerne dele af slimhinden eller helt fjerne den beskadigede slimhinde - synovektomi. Altså i de tilfælde hvor der foretages artroskopi.

Bed om at få en kopi af optagelsen (artroskopien) på dvd.

...Binyrebark vil ikke hjælpe dig et hak, da det er tydeligt at du irriterer noget væv/muskel/sene etc hele tiden....

Det er nu ikke helt rigtigt. En del patienter behandles med succes med binyrebarkhormonindsprøjtninger ved en kronisk inflammation, der ikke vil gå væk ved længerevarende restitution og genoptræning - i de tilfælde hvor der er tale om "simpel" vævsirritation.

Det er værd at prøve, såfremt der ikke er konstateret specifikke skader i leddet - i første omgang. Hvis det ikke hjælper, så er der andre, mere alvorlige skader i leddet og så må du udredes mere grundigt.

God bedring.

Mja det kan jeg godt se.

Jeg tror det muligvis kræver nyere MR skannere / nyere software for at kunne visualisere ledbrusken ordentligt - for det kan man godt. Det er efterhånden nogle år siden jeg så (godt nok på en slidgigtkongres) en MR skanner der kunne visualisere ledbrusken i 3D, og hvor man helt kunne undgå skopien, da skanningen gav en meget detaljeret oversigt og ledbrusk overfladen.

Der findes i dag minimum et specifikt program til MR-scan, der fokuserer/synliggør brusk i knæet. Men.. det er stadig ingen garanti, langtfra. Programmet kan ikke i særligt stort omfang vise eventuelle skader eller omfanget heraf. Så der tager du fejl.

Nogle ortopæder/radiologer kan muligvis finde en indikation af en skade på MR-scan, men ofte vil bl.a. brusklæsioner/menisklæsioner i knæet blive overset, da de er svære at se eller ikke vises på selv de nye brusk-programmer, netop udviklet til knæ.

Problemet med knæskader er ofte, at der går ALT for lang tid mellem henvisning, forundersøgelse, diagnosticering, MR-scan osv osv før evt. artroskopi, og det kan forværre og ødelægge flere af bløddelene i knæet jo længere tid der går.

Ved menisk/brusklæsioner er det alligevel stort set altid nødvendigt med artroskopi for at fjerne det skadede væv. Det er et indgreb og genoptrænings- /rehabiliteringsperioden kan være kompliceret og langvarig, men det er reelt set den eneste sikre måde at stille en 100% sikker og korrekt diagnose - såfremt artroskopien udføres ordentligt.

Problemet er også at knæskader for det meste vurderes som elektive skader og det giver et langt behandlingsforløb - for det meste til skade for knæet og patienten.

Når jeg løber, hvilket nok er sket måske 3 gange de sidste 2 år så sker der det at jeg kan lunte meget stille og roligt (vel en 8-9 km/t) med små korte skridt i en 2-300 meter, hvorefter det begynder at gøre ondt. Rigtigt, rigtigt ondt. Så oplever jeg smerte selv når jeg støtter på benet og ved almindelig langsom gang. Mit knæ hæver også lidt op, men ikke dramatisk meget. Det gør ondt at bukke benet og føles ubehageligt at have benet bukket i det hele taget, fx. hvis man sidder ned på en stol. Jeg vil så typisk have smerter og helt bogstaveligt halte/humpe rundt i et par dage op til en uge og have nedsat smertetærskel i yderligere et par uger indtil jeg cirka er tilbage på det plateau, hvor jeg åbenbart ikke rigtigt kan komme videre.

Viste MR-scanningen nogen former for hævelser i knæets indre?

Selv indre hævelser i knæet, der ikke ses eller mærkes udefra, er indikation på at der er forhold i knæet, der er skadede eller irriterede.

Hvis du har vedvarende atrofi af muskulaturen i låret og omkring knæet og ikke er i stand til at genoptræne, så bør du overveje at blive artroskoperet.

Præcis hvad dit knæ "fejler" er svært at sige selvom du har beskrevet symptomerne.

Mht dine problemer ved at bukke benet til 90 grader eller mere, kan det måske skyldes arvæv eller en flosset ledkapsel. Et af skrækscenarierne er at arvæv fra ledkapslen har sat sig fast på/vokset sammen med din menisk, hvormed menisken læderes og langsomt frarives/løsnes fra knoglen.

Du har symptomerne på det (atrofi, nedsat og forværring af styrke/funktionalitet, smerter ved buk af knæ, hævelser osv), MEN .. det behøver ikke stå så galt til.

At du ikke har smerter ved almindelig palpation og undersøgelser, betyder reelt set intet. Dit knæ kan sagtens være skadet alligevel.

Mit bedste råd er stadig: hvis du ikke kan genoptræne, NSAID og RICE ikke hjælper, aflastning ikke hjælper og du fortsat oplever atrofi, smerter, hævelser, nedsat funktionalitet osv, så bed om at blive artroskoperet.

Evt. kan du ringe til Parkens Privathospital mht råd om knæskader og evt anbefaling af kirurg i Odense. De har nogle af landets dygtigste, bl.a. dr. med. Uffe Jørgensen. Han er knæspecialist.

Jeg går udfra at du er blevet undersøgt klinisk først af en ekspert på området? En MR-scanning er jo ikke bare noget man giver folk med det samme. Det vælges til folk med skader som ikke kan diagnosticeres klinisk og som ikke har haft effekt af anden behandling. Måske har du selv betalt? Jeg skal ikke kunne sige om man ikke kan se de potetielle skader "meezer" hentyder til, men vil vurdere at dine billeder er blevet tolket ok fagligt, men en andens vurdering ville vel ikke skade. Du skal til en yderligere us. på idrætsklinikken og mon så ikke du skal artroskoperes, da det vil være der man kan se alle de anatomiske forhold (menisker, korsbånd, brusk, synovialis, plica mm.) Men kunne du ikke lige skrive hvad der er sket med dit knæ og hvornår og hvordan - det plejer at give en rigtig god ledetråd til skadens omfang.

jp

Hvis en knæskade ikke kan diagnosticeres umiddelbart ved klinisk undersøgelse, er det efterhånden mange steder helt normalt at MR-scanne.

Jeg kan godt besvare din tvivl: Nej, man kan langt fra altid se eventuelle skader på en MR-scan. Knæet kan være voldsomt skadet uden at det kan ses. MR-scan kan tit give en indikation/gisning om at der kan være noget galt i et område af knæet, men ofte vil man ikke kunne se det reelle omfang af det skadede område. At det vurderes af forskellige radiologer/ortopædkirurger er ingen garanti.

Hvis man vil vide præcist hvad der er galt med knæet, så er der en vej: artroskopi.

Nu har jeg så fået svar tilbage at der ikke var noget usædvanligt at se på billederne. Da jeg har haft knæsmerter i 2 år er det på en ene side en god nyhed, men på den anden side en dårlig nyhed, da jeg ikke oplever nogen fremgang i min skade.

MR-scan kan måske give et svar, men det er ikke definitivt. Langt fra alt kan ses på MR-scan, og slet ikke knæskader. Uanset hvor dygtige eller erfarne radiologer/ortopædkirurger, der vurderer billederne, vil der ofte blive overset noget, eller scanningerne vil ikke vise eventuelle skader.

Spørgsmålet er om det kan betale sig for mig at insistere på at en anden fagperson ser på billederne, og om man kan forvente sig noget af det? Er det sandsynligt at man ligefrem kan overse korsbånd/brusk/menisklæsioner og lign.? Jeg mener - hvor stort et udfaldsrum er der for forskellig fortolkning af sådanne billeder mht. diagnosticering?

Ja, du skal insistere på at få en anden vurdering.

Ja, det er sandsynligt både at overse alvorlige læsioner/korsbåndsskader/meniskskader i knæet eller at scanningen slet ikke viser skaden eller skadens reelle omfang.

Du kan sagtens risikere at gå rundt med en alvorlig brusk- eller menisklæsion, ødelagt ledkapsel, smadrede synoviali mm, uden at hverken læger kan se det på scanningen eller scanningen ikke viser det.

Dog har en del patienter en inflammation i slimsækkene eller senerne (eller forkalkning), der i første omgang kan "klares" med en eller flere indsprøjtninger af binyrebarkhormon. Disse vil ofte ikke være synlige på MR-scan eller svære at se.

Hvis du har kroniske smerter, hævelse, inflammation, nedsat funktionalitet, nedsat mobilitet i knæet, så skal du insistere på at blive undersøgt ordentligt og blive udredt og diagnosticeret. Hvis genoptræning/optræning af knæ (VMO-træning mm), NSAID, RICE, binyrebarkhormon ikke hjælper, bør du måske artroskoperes.

Hvad angår VMO-træning har jeg netop forsøgt at gennemføre dette med så lidt 'patellart-stress' som muligt... f.eks. ved ganske lille ROM i leg extension... men selvfølgelig kan selv dette vel stresse evt. skader ....

Ja, det stresser ved irreversible skader. Leg extension er ikke anbefalelsesværdigt, hvis det giver smerter/ømhed/ubehag/træthed/hævelser i knæet. Forsøg evt. med leg press med LAV vægt, 20-25 kilo og fokusér på VMO, evt med et ben ad gangen. Cykling er også godt til at styrke VMO, hvis du fokuserer under træningen. Det samme er øvelser på balancebræt, men det kan godt være en tålmodighedstester.

Har du link til disse seneste undersøgelser for glucosamin ? ... synes overvejende jeg har set undersøgelser der i nogen grad bekærfter en positiv sammenhæng.. enkelte der stiller tvivl herved, men ingen endnu der ligefrem har påvist der er uden virkning ....

Ikke liggende, men kan nok finde dem frem.

Med jævne mellemrum publiceres der nye undersøgelser om NSAID, dets bivirkninger, effekt osv. Nogle er reelle, mens andre trækkes tilbage eller modbevises.

NSAID har en gavnlig effekt på en række sygdomme og er uundværlig medikamentel behandling for en række patienter, herunder reumatiske sygdomme, postoperative inflammationstilstande mm.

Anvender man NSAID fast i en længere periode, forøges risikoen for uønskede bivirkninger, hvoraf de gastro-intestinale er de værste. Det er korrekt at en række NSAID-præparater (COX 2-hæmmere) kan medvirke til blodpropper, men NSAID er ikke farligere end så meget anden medicin. Uanset hvad bør man altid konsultere sin læge først, førend man starter en medikamentel behandling.

At gå i panik og rydde sit skab for alle NSAID-præparater, er ret så uigennemtænkt. Den gavnlige effekt af NSAID for en række patienter, er risikoen værd.

Generelt bør man nok huske på at al medicin udover den gavnlige effekt, er potentiel farlig. Al medicin har uønskede bivirkninger, og nogle patienter dør af den medikamentelle behandling (eller medicin kan være medvirkende årsag til eller fremskynde dødsfald).

Det er et valg, den enkelte træffer, om man vil opnå den gavnlige effekt af medicin og få den negative med i købet, eller om man hellere vil lide og lade sygdom udvikle sig.

Og som bekendt - det er farligt at leve uanset hvor meget den enkelte garderer sig, man dør af det - før eller siden!