meezer

- Vil en MR-scanning kunne afdække bruskskader under knæskallen ? eller skal der en kikkertoperation til ?

- Hvilken type specialist bør jeg indledningsvis søge med netop denne type skade ? Ortopædkirug? Fysioterapeut ?

MR-scan:

Måske. En MR-scan kan give en indikation af om der er noget galt i knæet, og i nogle tilfælde vil det afsløre det skadede område/del samt eventuelle hævelser i knæet. Men det er langt fra sikkert.

Eneste reelle metode er en artroskopi af knæet. Dog vil jeg råde dig til at få foretaget en MR-scan først, da den reelt set godt kan afsløre mulige skader i knæet.

En artroskopi giver langt fra altid slidgigt i knæet, eller forøget risiko herfor, som nogle har skrevet. Tværtimod kan en artroskopi være eneste løsning, da de tilgængelige undersøgelser (MR-scan, røntgen, scintigrafi, ultralyd, funktions-us. osv) ofte er usikre eller intet viser og desværre også kan være misvisende. Reelt set kan du rende rundt med et knæ, der er plastret til i arvæv UDEN at det kan ses på MR-scan, ultralyd, røntgen eller noget som helst andet. Kun en artroskopi kan afdække dette, og det er en udmærket behandlingsmetode.

Ved artroskopi skal man dog være opmærksom på, at selve ophelingen postoperativt kan medføre komplikationer, hvormed en række patienter må gennemgå endnu en artroskopi indenfor en kortere årrække (ca. 1-5).

En god ortopædkirurg er som regel meget forsigtig med "bare" at operere løs og vil foreslå andre behandlinger først.

VMO-træning er stort set standard for næsten alle knæ-patienter, og for nogle virker det. Du kan forsøge om det hjælper, men husk på, at VMO-træning også provokerer knæleddet. Dermed.. har du en irreversibel skade i knæet (f.eks. arvævsskade, læderet menisk osv), så kan VMO-træning være til mere skade en gavn, idet du med vilje påfører knæet yderligere stress og provokerer den skadede del, hvilket kan medføre kronisk inflammation og hævelse, der slider på bløddelene i knæet over tid.

Hvis du kan leve og fungere med bruskskader i knæet, så behøver du ikke blive artroskoperet. Men hvis dit knæs tilstand forværres, din mobilitet og funktionalitet nedsættes, så bør du overveje artroskopi.

Fsv angår medicinering: De seneste undersøgelser for Glucosamin har vist, at præparatet er uden effekt. Jeg vil anbefale dig at benytte traditionel NSAID, som de fleste patienter fint kan bruge i en periode uden nævneværdige bivirkninger.

I dit tilfælde bør du først og fremmest kontakte en ortopædkirurg. Denne kan være behjælpelig med diagnosticering og evt. fysioterapeutisk henvisning. Parkens Privathospital i København er specialister i den slags og nogle af landets bedste.

Men er der nogen som har haft det lige som jeg efter en operation, og hvor længe går der, før man begynder at kunne gå normalt. Hvor længe skal man regne med at knæet hæver op ved fysisk anstrengelse efterfulgt af smerter?

Forløbet lyder helt normalt. Ved bl.a. menisk resektion (fjernelse) bør man (ofte) forvente længerevarende hævelse og smerter. Du skal nok regne med et langt længere forløb (adskillige måneder op til 1 år), hvor du vil have periodevise smerter og hævelse, nedsat mobilitet og funktionalitet. Herunder også almindelig gang, hvor det kan være svært at gå normalt i perioder.

Ved smerter/hævelser, kan du anvende NSAID p.n., dermed nedsætter du symptomatisk længerevarende hævelse i knæet, der virker stressende og lokalirriterende på bløddele i knæet. Spørg egen læge.

Mange postoperative "knæ-forløb" er "2 skridt frem og 1 tilbage", med tilbagevendende smerter og hævelser og nedsat funktionalitet uden påviselig ydre årsag.

Så du må væbne dig med tålmodighed, lyt til dit knæ, lav øvelserne og tag evt. NSAID for smerter og hævelse og brug også gerne RICE for hævelserne.

God bedring.

Nå men jeg var så til lægen der påpegede at jeg rigtig nok havde fået et kraftigt vrid i knæet. Men det gode var at hun ikke mente der var nogen sprungne ledbånd :4thumbup:

men knæet skulle holdes i ro i mindst tre uger - og det lige nu hvor min form var ved at blive meget bedre... Træls er det!

Men er der nogle herinde der har erfaring med den slags skader - og i givetvis om hvornår man kan starte på træning igen?

Det hurtige svar: du kan starte til træning igen, når dit knæ tillader det. Ikke før.

Som din læge anbefaler: Hold knæet i ro, absolut ro i ca. 2 uger. Brug evt. RICE-princippet.

Hvis dit knæ er hævet og/eller du har smerter, kan det for de fleste være en god idé at indtage NSAID i en kort periode. Disse kan ordineres af egen læge, men enkelte; f.eks. tbl. Ibuprofen, fås i håndkøb på apoteket. Ibuprofen er dog langt fra det bedste præparat.

NSAID har kun en symptomatisk virkning og bekæmper smerter/inflammation. Det kan dog godt være en hjælp, hvis dit knæ blot er overbelastet/irriteret efter dit vrid.

Du bør starte langsomt op igen og lytte til dit knæ. Genoptræning efter en kort periode (2-3 uger), burde ikke være nødvendigt. Ved smerter, ubehag, hævelse osv. skal du ophøre med aktiviterne.

Under alle omstændigheder skal dit knæ komme hurtigt i bedring, hvis du holder det i ro, bruger RICE og NSAID.

Udebliver bedringen, bør du opsøge egen læge igen og blive henvist til ortopædkirurg med det samme, der kan teste dit knæ for diverse skader og evt. henvise til MR-skan.

Du kan godt have beskadiget en eller flere bløddele i knæet, men det kan kun tiden vise.

Husk at ovenstående erstatter jo ikke en reel undersøgelse.

Det kan sagtens være en af dine hvirvler der er gået af led. Det er det ofte med den slags spændinger og dér hjælper stræk, varme og massage ikke alene. Gå til en fysioterapeut, der kan manuel terapi (kiropraktik), eller en egentlig kiropraktor, der kan manipulere dine led på plads. Det vil med det samme løsne en stor del af spændingerne, hvis dét er dit problem.

Ofte skyldes det muskelsvaghed i rhomboideus/trapezius-området, nogen gange i kombination med let til svær grad af hypermobilitet.

Den type kan til dels forebygges ved at styrketræne de nævnte muskegrupper, der på den måde kan støtte dine thoracale ryghvirvler.

Du skal gå til egen læge asap og få en henvisning til speciallæge/ortopæd/idrætsklinik med det samme. Du bør imo få foretaget en MR-scan samt røntgen og ultralyd med det samme. Insistér på at blive behandlet af en speciallæge med erfaring/speciale indenfor knæartroskopier.

Det kan sagtens være synovit. Eneste reelle løsning på synovit, er synovektomi via artroskopi. Men det kan også være en menisklæsion, skade/læsion på ledkapsel (Hoffas fedtlegeme), bruskskade, ligamentskade mm. Mange knæskader kan i perioder være smertefri men blot medføre hævelser.

En ting er sikkert: Når knæet gentagent hæver op, er det tegn på at der ER noget galt.

Hvis du er dækket af en privat sundhedforsikring, så benyt dig af den. Jeg kan anbefale www.parkensprivathospital.dk ved dr. med. Uffe Jørgensen (en af landets absolut dygtigste knæspecialister). Ventetid mindre en 1 uge. (du kan også selv betale for en konsultation= 1.000 kr).

Ventetider på MR-scan er rimelig korte. På Skodsborg Sundhedscenter f.eks. (også via off. henvisning) kan du få foretaget MR-scan indenfor 14 dage (Tesla).

Ud fra din beskrivelse, er det min vurdering at din skade er irreversibel. Dvs du er påført en læsion af en eller flere bløddele i knæet, synovit, bruskskade f.eks., som medicinsk behandling/genoptræning og hvile ikke alene kan kurere. Men det er ikke sikkert.

Indtil du har modtaget videre behandling og diagnose, er mit råd, at du bør gøre som hidtil: RICE (hold knæet i ro og lad være med at belaste det overhovedet!) og brug NSAID. Få din læge til at udskrive en recept på et præparat, der er mere effektivt end ibuprofen, f.eks. Barcan eller Voltaren. Barcan er godt til hævelser af den type, du beskriver. Årsag: NSAID reducerer symptomatisk hævelse og irritation i det berørte led, og dermed slider du ikke så meget på bløddelene i knæet og du undgår typisk at forværre skaden som følge af inflammation.

Det kan lyde som om "himmel og jord" skal sættes i bevægelse. Men erfaringsmæssigt skal man ALTID tage knæskader-, -smerter, -hævelser alvorligt. Selv små skader kan være invaliderende, såfremt man intet gør.

God bedring. Fortæl endelig hvad du beslutter.

Tak for det fine svar meezer.

Dine råd lyder fornuftige, og jeg vil tage kontakt til lægen med det samme.

Indeholder NSAID acetylsalisylsyre, eller andre blodfortyndende midler, eller kommer dette an på det givne produkt?

Nej, ikke så vidt jeg husker, i hvert fald ikke de gængse præparater hvor de aktive stoffer er ibuprofen, diclofenac, aceclofenac (barcan) osv. Men tager du anden medicin skal du altid rådføre dig med egen læge, da NSAID (kan) interagerer med visse andre præparater. Der skal som regel altid udvises forsigtighed ved samtidig antikoagulationsbehandling. Din læge vil give dig det bedste præparat.

En god huskeregel er at undgå brug af acetysalisylsyre (Kodimagnyl mm) ved samtidig indtagelse af NSAID-præparater, da det kan give gastro-intestinale gener mm. Du kan læse mere om NSAID her:

http://www.lmk.dk/(mr0npf55v1blbu450j0f125...GruppeNr=213014

NB: De konventionelle NSAID-præparater er objektivt set næsten lige effektive, men effekten samt bivirkninger for den enkelte patient varierer.

Kan jeg blot være offer for en ganske almindelig overbelastning, eller er det værrer end det?

Nogen der kan nikke genkendende til mit problem?

Da smerterne er tilbagevendende efter din aflastningsperiode, er der givetvis tale om andet end blot overbelastning/fejlbelastning. Det er ikke til at sige hvad der er gået galt, det kan være en bruskskade, korsbånd- eller meniskskade, et læderet ligament, - ledkapsel, revnet synovialis eller lignende. Det tyder på, at der i hvert fald er tale om en skade der ikke forsvinder ved aflastning. Hævelser i knæet er som regel tegn på en skade desværre. Knæet kan i øvrigt sagtens være skadet uden en subjektiv smerteoplevelse.

Du kan forsøge dig en gang til med en total aflastningsperiode i kombination med medikamentel behandling (NSAID) i ca. 14 dage og så langsomt starte op igen. Det kan være det vil hjælpe i og med at inflammationen og hævelserne så vil fortage sig. Gør det ikke det, så må du nok påregne at skaden er mere end blot overbelastning.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at gå til lægen nu og få en recept på NSAID (ibuprofen er ikke det bedste) og få en henvisning til speciallæge/ortopædkirurg samt MR-skan/+ røntgen. Få en henvisning med det samme p.g.a. ventetiderne - du kan altid aflyse senere om nødvendigt.

NB: Du må nok indstille dig på at ophøre med squat-øvelser en rum tid endnu. DU kan læse mere om knæskader her: http://www.sportnetdoc.dk/links-knee.htm

Jeg kan også anbefale www.parkensprivathospital.dk. De er erfarne specialister i bl.a. knæ- og skulderskader og nogle af landets bedste indenfor området. Se om du ikke kan få en second opinion fra en af deres kirurger.

God bedring, lad være med at give op.

For at sige det ligeud: Det er noget forbandet svineri!!

Det giver desværre også et meget godt billede af kvaliteten af de danske ortopædkirurger - en stor del er totalt inkompetente fsv angår knæskader

Held og lykke med klagen - jeg håber virkelig du får medhold.

Synes brug af støttebind gør det meget værre faktisk?

Det er individuelt om støttebind er virksomt eller ej, og hvilken type støttebind der anvendes. Nogle patienter har stor gavn af støttebind med hul til patella, mens andre ingen effekt har af dem eller ikke kan anvende dem.

Ligeledes med tape, som kan være vanskelig at få anbragt rigtig, så det er virksomt. Man må derfor ofte forsøge sig frem. Til gengæld vil optræning af VMO og de øvrige muskler omkring knæet som regel gavne, hvis patienten er i stand til at genoptræne.

Og nogle gange vil operation ganske givet være nødvendig for at rette sporingen. Men indgrebet er imo voldsomt og det er ikke uden risiko for komplikationer.

Måske et lidt dumsmart svar, men hvis du har været inde og blive undersøgt og haft en samtale med en specialist (rheumatolog?) på OUH tror jeg næppe der er folk herinde der kan komme med kompetente råd som vedkommende du har snakket med OUH ikke kunne have fortalt dig - stillede du ikke samme spørgsmål derinde?

Ikke alle speciallæger er kompetente og fsv angår ortopædkirurger ville jeg ikke sætte min lid udelukkende til en enkel ortopædkirurgs råd eller diagnose, men spørge flere og selv undersøge mere om skaden, herunder at forhøre mig andre steder og andre patienters erfaringer mm. Baseret på 20 års erfaring med utallige ortopædkirurger. Imo gør spørgeren det rigtige ved at forhøre sig andre steder.

Dertil kommer at diverse kliniske undersøgelser fsv angår knæ langtfra altid vil vise den reelle skade i knæet eller omfanget heraf.

Undetegnede har det sidste års tid haft meget ømme knæ efter løb, bag på knæskallen, havde først mistanke om slidgigt, hvilket jeg også fik at vide på Fåborg sygehus, en senere scanning og undersøgelse på OUH fastslog aat mine knæskaller trækker skævt, hvorved der opstår smerte, nok til at jeg ikke kan dyrke idræt i 2-3 dage. Har nogen erfaring med lignende skade og evt. behandling eller optapning.

VH

Ib

Der er en kirurgisk løsning på problemet, men det vil jeg fraråde dig, hvis du i øvrigt kan fungere normalt med dine knæ, herunder anden belastning, i.e. cykling, gang mm. Skæv sporing af patella (eller senen) kan korrigeres ved at flytte patellasenen. Det gøres ved at skære skinnebensknoglen over og rykke denne lidt - med den intakte sene -, og sætte knoglen fast igen med skruer. Man er holdt op med at skære senerne over i og omkring knæet for år tilbage, da resultaterne var dårlige for de opererede patienter.

Det er dog ikke noget jeg vil anbefale, medmindre det er meget grelt. Er du i øvrigt sikker på at der ikke er tale om chondromalacia (bruskskader på bagsiden af knæskallen)? Er det en MR-skan du har fået foretaget?

Ellers kan du forsøge dig med knæstøtte/-bind og se om det hjælper og i øvrigt søge at træne VMO så meget som muligt, det aflaster selve knæleddet og støtter knæet. Prøv evt. at RICE efter hver træning og forsøg dig evt. med NSAID i en periode, det kan muligvis afhjælpe symptomerne, i hvert fald på inflammation som følge af skæv belastning.

God bedring

/M

Min nabo er lige kommet hjem fra en specialist og fået at vide hun skal under kniven og derefter en meget lang genoptrænings periode.

Hun gik lidt i sort og sidder her og har slet ikke fået svar på hvilken konsekvenser dette vil have på fremtiden?

Hun har haft det igennem nogle år ifg lægen og det aldrig vil ændre sig. Det skal siges at hendes knæ er uden belastninger er altid varm og hævet men efter lidt belastning snakker vi abnormt stort.

Hun har fået lavet MR scanning og herfra er svaret så kronisk slimhindebetændelse.

Er der nogen af jer der kender noget til denne lidelse og evt hvad der skal ske efter hun har været under kniven?

Kronisk synovitis, dvs når en eller flere slimhinder i knæet er flossede, betændte eller ødelagte forsvinder ikke af sig selv, deri har lægen ret. En del bliver artroskoperet (kikkertundersøgelse), hvorved man fjerner den ødelagte slimhinde, og det hjælper stort set altid.

En MR-skanning kan påvise visse ting, men der kan også vise sig andre problemer/skader, som man som regel udbedrer ved samme artroskopi. En del patienter må gen-artroskoperes efter nogle år for at få fjernet slidte slimhinder igen. Det er ikke en af de værste type knæskader, og det er ikke min erfaring at genoptræning og rehabilitering efter den type skade er hverken langvarig eller besværlig. Ofte vil det være andre komplikationer, f.eks. skade på menisk mm, der kan medføre lange genoptræningsforløb, men ikke nødvendigvis gør det.

Ud fra din beskrivelse lyder det mere som om at der f.eks. er en arvævsskade også - foruden ødelagt slimhinde. Det er umiddelbart svært at sige om genoptræningen vil forløbe nemt og hurtigt, men jeg tror ikke din nabo behøver frygte det værste :-)

Synovektomi behøver ikke have de store konsekvenser for knæets funktionalitet, man kan fint leve med det.

Dog vil jeg råde hende til at modtage tilbuddet om artroskopi. Det vil være en lettelse for knæet og hende selv at få fjernet de ødelagte slimhinder.

Der står lidt om det her også:

http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-06.htm

For ca. 5 år siden fik jeg ondt i knæet efter en længere cykeltur. Jeg var i super god form, men bare ikke til at cykle, hvilket nok har betydet, at jeg har fået en form for overbelastningsskade, fordi mine sener og led ikke har været parat til en så hård cykeltur.

Siden den dag har jeg ikke kunne cykle ture over 50 km, uden at få ondt i knæet.

Har du været til ortopædkirurg/sportsklinik (henvisning via egen læge) og blive undersøgt?

Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at gøre det, da skaden åbenbart ikke forsvinder af sig selv, heller ikke ved genoptræning, som du skriver.

Du bør få en dygtig ortopæd med speciale i sportsskader til at undersøge dit knæ ordentligt, herunder givetvis få foretaget en MR-skanning, evt røntgen og ultralyd mm. Jeg er ikke sikker på at det er springerknæ, det kan være så meget andet, bla en bruskskade, i.e. arvæv, synovitis (betændt slimhinde), små muskelbristninger, ligamentskade mm.

Det der er "crucial" er at skaden/generne ikke er forsvundet endnu efter så mange år og det bør undersøges til bunds, så dit knæ modtager den korrekte behandling og så du undgår en livslang kronisk knæskade - det er ikke at foretrække. Dog at give en diagnose uden us-resultater er lidt svært :-)

Du kan læse mere om overordnede knæskader her:

http://www.sportnetdoc.dk/links-knee.htm

God bedring

Lokale injektioner med glukokortikoider kan i nogle tilfælde fjerne inflammationer i led - normalt gives der blot een injektion. Jeg kender til en del knæ-patienter, der har haft gavnlig effekt af dette. Såfremt din læge er enig, er det værd at afprøve. Injektionerne bruges blandt andet også ved visse artroskopier som profylaktisk behandling (forebyggende) for at hindre eller fjerne inflammationer i det postoperative forløb. Den øvrige information om glukortikoiders effekt, bivirkninger etc. kan findes på www.lmk.dk eller www.produktresume.dk.

Husk på, at der er tale om primært symptomatisk behandling, så hvis inflammationen skyldes arvævsskader og lignende, vil det givetvis ikke hjælpe.

Du skriver ikke, om der er foretaget yderligere undersøgelser af dit albueled. Hvis injektion med binyrebarkhormon ikke virker, vil jeg anbefale dig at blive henvist til specialist, i.e. ortopæd, mhp yderligere undersøgelser som ultralyd, MR, røntgen etc. Det kan være arvæv, ødelagte synoviali (slimhinder) eller synovitis, ligamentskade mm, der kan give dig symptomer som beskrevet, men som for det meste ikke kan behandles medikamentelt alene.

Generelt for alle muskulære-/ledskader gælder følgende: Det må belastes/aktiveres i det omfang, det ikke gør ondt. Og det er en dum idé og stakket frist at dulme smerten med medicin og fortsætte belastningen. Nemt, ikke?

Men jeg synes ligesom alle er enige om at jeg burde tage til læge... der er ikke rigtig nogen vej uden om ham ? jeg er ikke så glad for at gå til læge - de siger jo som regel at man fejler noget - og jeg kan bedst lide at være rask

Nej, der er ingen vej udenom. Du skal (bør) gå til læge og blive henvist videre til specialist; ortopæd/reumatolog ell. lign. Som Mikkel og Angel har skrevet, det kan både være en skade, sliggigt, arveligt betinget, infektiøst betinget og meget andet. Men det kan kun videre undersøgelser (bl.a. MR-scan, ultralyd, røntgen, blodprøver etc) give svar på. Og knæskader bør altid tages alvorligt.

Slidgigt er ikke forbeholdt mennesker oppe i årene, som Angel skriver.

Hvis inflammationen er vedvarende, bør du konsultere egen læge med henblik på en grundigere undersøgelse, evt. hos specialist. Kroniske inflammationer slider på sigt på bløddele i led; bl.a. brusk, slidhinder, slimsække, ligamenter etc. i varierende omfang.

Som andre har nævnt er NSAID-præparater ganske udmærkede som kortvarig behandling af inflammationer. Der findes en del forskellige, hvoraf de fleste er receptpligtige. Ibuprofen-præparater er ikke altid bedste valg og kan give gener i mave-tarmregionen. Glucosamin er også populært som anti-inflammatorisk symptomatisk behandling, det virker for nogle patienter og enkelte studier menes at påvise at glucosamin kan medvirke til at genopbygge brusk. NSAID er kun symptombehandling, men effektivt mod inflammationer.

Jeg har (gen-)erhvervet mig mig en klatreskade i min venstre hånds sener . Så skal den jo holdes i ro, hvilket vil sige at jeg ikke kan klatre og bliver hysterisk...

Så jeg tænkte om man kunne gøre noget for at optimere restitutionen?

Har du konsulteret egen læge eller specialist (i.e. ortopæd)? Hvis ikke, vil jeg anbefale dig at gøre dette først, specielt hvis der er tale om tilbagevendende skader og få udredt din skade. Ud fra det du skriver, antager jeg der er tale om en overbelastningsskade/inflammation.

NSAID*-præparater ordineret af egen læge er virksomme mod inflammation i led, muskler og sener som symptomatisk kortvarig/midlertidig behandling, og kan derfor udmærket bruges. Jeg ville personligt ikke vælge det "populære" NSAID: Ibumetin/Ibuprofen, men i stedet konsultere egen læge. Der findes andre og bedre NSAID-præparater, der er virksomme mod den type af inflammation, - diclofenac f.eks.

Vær dog opmærksom på, at en række præparater har analgetisk (i.e. smertestillende) effekt og genoptagelse af aktiviteter bør derfor foregår langsomt og forsigtigt, hvis du samtidig indtager NSAID.

Du kan evt. forsøge dig med glucosamin i stedet - men det er ikke noget jeg vil anbefale til en typisk imflammationstilstand.

Medicinering er naturligvis ikke løsningen på din skade, men kan fjerne inflammationen og derved give dig mulighed for at genoptræne og ikke belaste leddet med unødig inflammation, der slider på bløddelene i led.

Derudover, som du selv påpeger, ro og langsom genoptræning - og en tur til lægen.

* Ikke COX2-hæmmere

Jeg vil anbefale dig at holde dig til:

"3 nøjes med hyperextensions som ikke giver ondt i ryggen."

Nogen gange er man nødt til at acceptere, at ens krop blot ikke er i stand til at udføre visse øvelser uden risiko for efterfølgende skader. Desuden udsætter du din ryg/krop for forhøjet risiko for langtidsskader, hvis du fortsætter øvelsen; i.e. belastnings- og slidskader, der først viser sig efter mange år.

Så lyt til din krop

Jeg har pludseligt over natten fået smerter i det ene knæ. Det virker som om det sidder på ydersiden af knæskallen, den er i hvert fald meget øm når man trykker på selve knæet... Jeg kan også knap nok bøje benet, pga. smerter...

Det er som om knæet er hævet lidt op, men det sidder også uden på knæskallen

Nogen bud på det? Går det i sig selv igen, eller skal der lægebesøg til?

Min træningsintensitet er meget lav for tiden, så det er ikke noget overbelastning eller den slags (tror jeg da)

Det er umuligt at give et fornuftigt bud på en diagnose ud fra ovenstående. Det kan være overbelastning, vrid, irritation af slimsække, bruskskade, luxation, jumpers knee m.m.. Du kan have påført dit knæ et traume i går, måske før, uden at du har været bevidst omkring det (i.e. smerter mm). Nogen gange kan reaktionen (i.e. hævelse, immobilitet, smerter osv) være forsinket.

Sørg for at RICE med det samme og ring til lægen i morgen og bliv undersøgt (-> bliv henvist til ortopæd). Pludseligt opståede traumer skal altid undersøges - helst hurtigst muligt - og specielt når det er knæleddet, da du belaster det konstant ved bevægelse. Og især fordi du efter hvile har smerter og hævelse i knæet.

God bedring.

Kig evt her mht skadetyper: http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=936

eller her: http://www.sportnetdoc.dk/links-knee.htm

Jeg bøvler i øjeblikket med en betændt slimsæk lige under knæskallen og den vil jeg gerne til livs.

Har du været til lægen? Hvad har denne i så tilfælde anbefalet?

Ibuprofen og Felden skulle virke antiinflamatorisk, og det samme har jeg hørt om bl.a. Udo's og MSM. Men er der nogen der har gode erfaringer med et specifikt middel evt. et af de nævnte? Eller evt ligger inde med andre gode råd? Hvad med glukosamin?

Alle NSAID-præparater (e.g. tbl. ibuprofen) er antiinflammatoriske og vil således nedsætte eller fjerne betændelsestilstanden i knæet. Nogle patienter trives fint og har god effekt af glucosamin, men ikke alle - jvfr nyere us af glucosamins manglende virkning.

Baseret på egen erfaring og de kliniske studier der er, vil midler som diclofenac eller aceclofenac være anbefalelsesværdige. Begge typer er med ringe eller ingen bivirkninger ved p.n.-indtagelse og har god effekt på den type af inflammationer (har selv brugt begge præparater til netop bursitis og synovitis).

Diclofenac er midler som f.eks. tbl. Voltaren, aceclofenac er tbl Barcan (fås kun i Tyskland/Spanien som Beofenac/Airtall). Begge midler er receptpligtige og jeg vil anbefale dig at konsultere din læge.

NSAID (dog IKKE Cox 2-hæmmere) er ganske udmærkede præparater at anvende sålænge der er tale om midlertidig behandling. Men det er og bliver symptombehandling (ligesom det er gældende for glucosamin, MSM, chondroitin osv). Ro og hvile og genoptræning er lige så vigtig.

Som Ripper og Angel har skrevet. Der er een vej. Hun skal til lægen igen og insistere på at blive henvist til en specialist: reumatolog/fysiurg.

Det kan måske være en diskusprolaps. Det kan give den slags symptomer. Det samme med inflammation, som Angel skriver. Min tanke gik også på iskias, med de symptomer du beskriver.

Røngten udgør ofte en del af standardbehandlingen ifm ortopædi-/reumatologiområdet. De kan være gavnlige, men er det så langtfra altid og ofte kan et røntgen ikke stå alene i diagnostisk øjemed, afhængig af hvad problemet er, selvfølgelig. MR-scanninger kan påvise flere specifikke ting, men selv ikke en MR-scan vil kunne påvise f.eks. specifikke bruskskader, synovitter o.lign.

DU kan læse lidt om iskias, diskusprolaps osv her:

http://www.kiropraktiskklinik.dk/?acc=101

Har du prøvet:

http://www.medic8.com/MedicalDictionary.htm - eller...

her

eller her

Hvis det er sygdomsbeskrivelser, kan du evt. kigge her: http://www.mic.ki.se/Diseases/Alphalist.html

Det meste kan findes på google - ellers i diverse medicinske terminologi-databaser på nettet. Men ellers så smid et par af termerne her, evt. kan du bare sende en PM.

Det var dog en sørgelig holdning du har til forskning..... Den der med at "studierne modsiger jo alligevel hinanden, så jeg bestemmet bare selv hvad der virker bedst" er da noget småborgerligt bavl. Du VED jo ikke hvordan din træning var gået uden NSAID'er med mindre du da lige har slæbt rundt på en enægget tvilling, der ikke har andet at lave end at agere negativ kontrol for dig... Det er veldokumenteret at NSAID nedsætter effekten af vægttræning, ligemeget om du har besluttet dig for om du har haft dette problem.

Iøvrigt tror jeg nok at selve forsøget er færdigt. Jeg hjalp til med styrketræningen af forsøgspersonerne.

Nej, det er det ikke. Jeg har skam stor respekt for og anerkender de fleste videnskabelige studier, der foretages og deraf følgende resultater. Men du neglicerer to forhold: 1) det er velkendt, at ikke alle studier/kliniske forsøg er baseret på reelle fakta, men at nogle forskere pynter på resultaterne og at en del af studierne senere hen viser sig at være behæftet med en stor fejlmargen, 2) ser man på de senere år, er der fremkommet en del modstridende resultater af videnskabelige undersøgelser indenfor et bredt felt.

Jeg siger på ingen måde, at man skal neglicere alle forskningsresultater, men blot bruge dem med omhu og vurdere dem kritisk - som med alt andet. Og at resultatet af et studie ikke nødvendigvis kan overføres til den individuelle patient (naturligvis afhængig af studiets art).

Efter en løbetur lørdag aften, vågnede jeg op med en pæn væskesamling over knæet. Havde lidt knas med knæet på løbeturen, men ikke noget jeg troede var noget og ikke noget der fik mig til at stoppe. Jeg har før haft det og der er det bare forsvundet igen, men hvad skyldes det? Og kan det være "farligt"? Og skal jeg tage nogle forholdsregler?

Væskeansamlinger skyldes irritation i knæleddet. Enten pga overbelastning, forkert belastning eller pga en reel skade i knæet. Hvis du kan mærke irritation, hævelse, summen, smerter, ømhed etc under løbeturen, så skal du stoppe den aktivitet. Dit knæ prøver på at fortælle dig, at du skal stoppe, da det er overbelastet/irriteret.

Du kan benytte RICE-princippet som sypmtombehandling og ved "almindelig" forbigående overbelastning af knæet (ikke reelle skader), vil RICE som regel være nok. Hold en pause fra løb og start langsomt op igen. Når du kan mærke, at knæet bliver irriteret, så stop. Benyt RICE - det skulle gerne hjælpe.

Det kan du også gøre:

Kortlæg din løbeteknik, sko, underlag osv. Det kan være det, der udløser væskeansamlingen.

Træn de muskler, der aflaster knæet (VMO-træning). Benpres med lav vægt er godt. Cykling og Rotex er godt.

Er problemet gentagende og bliver kronisk, bør du undersøges nærmere af en specialist (i.e. ortopæd). Henvisning via egen læge.

Du kan læse mere om knæ og knæskader her: http://sportnetdoc.dk/links-knee.htm