electrovoice

Medlemmer
  • Posts

    88
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by electrovoice

  1. Ja, jeg er med på at det hedder "livsstilændring" men jeg synes ikke, der er plads til ret mange sidespring, når vi taler 1500 kcal dagligt - mit ligevægtsindtag skulle ligge på ca. 1750 - og for mig betyder 250 kcal ekstra, rent "livskvalitetsmæssigt", altså meget. Men siger du, at jeg vil tage det tabte på igen, hvis jeg går op på de ca. 1750??? <_< (er klar over, at den fysiske aktivitet også spiller ind)

    Jeg har ikke før haft problemer med vægten - tog først på, fordi jeg havde det svært i en periode (læst trøstespisning) - så derfor kan man/jeg vel godt konkludere, at jeg ikke tidligere har spist for meget...eller?

    ...og så kan jeg iøvrigt ikke forstå, hvorfor jeg ikke rigtig har tabt mig de seneste 3 dage! Jeg er SIKKER på, at jeg ligger under mit ligevægtsindtag - er det normalt, altså at vægttabet sker i mindre ryk...eller spiser jeg virkelig forkert (for meget)?? I hvert fald har jeg tilsyneladende kun tabt mig 100 gram siden den 8.marts :angry:

  2. Gennem hele to år var jeg næsten konstant på penicillin grundet halsbetændelse og jeg har aldrig haft gener/bivirkninger ved at drikke alkohol - jeg har som flere herinde også hørt at det er en skrøne...dog vil jeg så lige tilføje, at jeg netop har været på en anden antibiotika kur og der må jeg ikke drikke alkohol, da medicinen virker som antabus. Men det fik jeg udtrykkeligt at vide af både min læge og af apoteket - så med mindre du ikke bliver oplyst om det (eller der ikke står noget på indlægssedlen) så mener jeg ikke, at der sker noget!

  3. Den energifordeling som du har haft de sidste dage, jvf. dit spørgsmål i en anden(s) tråd, ser da rimelig god ud.

    ...det lyder godt!

    MEN - når jeg så har nået min ønskevægt, hvad gør jeg så for ikke at tage det hele på igen...det sker jo for 90% har jeg læst mig til (RET tankevækkende!!!)

    Er det noget med, at man skal stabilisere kalorieindtaget over en periode? I så fald hvordan - ja, sån' rent konkret?! Min nuværdige indtag ligger på 1500, men det bliver nok nedjusteret en smule i takt med, at jeg taber mig (ja, så klog er jeg da blevet!)

    Jeg synes også at ha' læst på et tidspunkt, at man faktisk skal tabe sig ca. 1 kg mindre end sin ønskevægt (dvs. 59 kg), da kroppen justerer sig lidt...men det er måske hér hele fidusen ligger mht. til en "stabiliseringsperiode"???

    Ja ja kom endelig med forslag og/eller erfaringer!!!

  4. Hejsa! Jeg har selv spurgt lidt til dette emne, men jeg ved ikke, hvordan man henviser til en tidligere tråd (tror jeg nok, det hedder) Men overskriften hedder "Alkohol i forb. med vægttab" og den er startet af mig - befinder sig pt. på side 3 - måske kan du hente lidt info dér...

  5. Jeg har gang i et mindre vægttab - i den forbindelse registrerer jeg, hvad jeg spiser gennem det - her på MOL - anbefalede program. Jeg har nu studeret fordelingen af protein, kulhydrat og fedt og er lidt i tvivl om det er ok? Altså mest ifth. vægttab. Jeg dyrker nemlig primært cardio - styrketræner ca. 3 gange om ugen!

    Fordelingen forholder sig således;

    Dag 1: 23/62/16

    Dag 2: 18/64/18

    Dag 3: 14/68/18

    Dag 4: 21/57/21

    Dag 5: 19/63718

    Dag 6: 20/57/23

    ...er kulhydrat for højt og protein for lavt?? Jeg er kvinde, 29 år vejer 63,8...ønskevægt 60 kg. ca...

  6. Du har muligvis ret, men jeg savner bare nogle facts - der må da være nogen herinde, som har forstand på det! F.eks læste jeg et sted at selvom der er 59 kcal/pr 100 gram så går en del af dem (kan ikke huske hvor mange) til selve forbrændingen af det. Og da ret mange type grøntsager ligger under dette, ja helt ned til 15-35 kcal/pr 100 gram, så synes jeg ikke, at teorien lyder usandsynlig.

    Mht. vegetarer så spiser de vel også andre ting, såsom brød og mælkeprodukter!!!

  7. Hey...nogen som ved, om man kan bruge skummetmælkspulver istedet for proteinpulver - og i så fald om "forholdene" er de samme. Er nemlig ikke selv bruger af proteinpulver, men havde en ide om, at jeg muligvis kunne bruge mit indkøbte sk.pulver til nogle af de lækre "snacks", jeg har fundet her på MOL...

  8. Har lige endnu et spørgsmål, jeg er nødt til at få svar på! Jeg fører naturligvis nøje regnskab med, hvad jeg spiser, men hvor påpasselig skal man være omkring grøntsager! Jeg har jo flere gange set MOL-medlemmer skriver at ALT TÆLLER...og det jeg jeg med på. Sagen er bare dén, at grøntsager skulle give "minus", da de er så "svære/hårde" for kroppen at forbrænde...og at de derfor ikke skal tælle med. Her tænker jeg ikke på alle grøntsager generelt men f.ek. rød-, hvidkål, rå rødbeder, iceberg, agurk, bladselleri mm.

    Er der nogen, som måske liiiige kan opklare det for mig????

  9. Jeg har lige et tillægsspørgsmål:

    Er der nogen der har en mening om, hvordan den procentvise energifordeling (prot/kulh/fedt) bør være når man cutter og samtidig vil opretholde samme høje aktivitetsniveau med styrke og cardio? Ved alm. vægttab er fordelingen vel 35/45/20, men jeg er ikke ude efter et egentlig vægttab.

    Ja, det vil jeg også meget gerne vide...og jeg har endnu et spørgsmål: Hvordan skal den procentvise fordeling på selve måltiderne være?

  10. Sokrates: Er 1000 Kcal i underskud om dagen ikke i overkanten?

    Med et stillesidende forbrug på 1725 og dertil let til moderat cardio, lander det samlede forbrug/behov vel omkring 2500 Kcal om dagen. Eller vurdere jeg cardioens effekt for højt?

    Jeg træner med pulsur, som er indstillet efter min vægt, højde, alder og køn. På 7 km's løb (35 min) forbrænder jeg omkring 350-400 kcal...

  11. Udfra Sokr@tez formel får jeg 1725 kcal - jeg har i de to forgangne uger sat mit kalorieindtag til 1500 - skal jeg længere ned så??? (Jeg løber en del...4,5-6 ture om ugen mellem 5-10 km. pr gang) De 1725 er udregnet udfra "stillesidende")

    Nu vil I måske sige, at jeg kan se på mit vægttab om det ok, men min vægt svinger faktisk ret meget..specielt i forbindelse med menstruation...anyway, så kan jeg da mærke, at jeg har tabt mig.

  12. Dette emne har været diskuteret en del her på MOL, men jeg har alligevel problemer....jeg forsøger at regne mit energiindtag ud, men alt efter hvor jeg kigger, får jeg forskellige tal - de varierer med op til 200 kcal og det er da meget, synes jeg.

    Er der derfor nogen, som kan hjælpe??? Jeg vil gerne ha' udregnet mit kalorie indtag udfra "stillesidende" arbejde. Jeg dyrker en del cardio, men det medregner jeg ikke, da det jeg betragter det som en ekstra gevinst!

    Nuværende vægt 63,9 - 170 cm høj - kvinde - 29 år - ønskevægt 60 kg.

    Jeg vil meget gerne, hvis nogen har forslag til hvornår og hvormeget jeg skal "gen-justere" indtaget!!!

    På forhånd mange tak!!!

  13. Man kan også ha nået et nyt plateau, hvor du med dit nye indtag har opnået din nye vægt og for at tabe sig yderligere derfra skal energi indtaget nedsættes lidt igen.

    Okay, det lyder interessant! Er det individuelt, hvornår og hvor meget indtaget skal reguleres? Kan man sige nogen om, at efter x-tidsperiode skal indtaget justeres for stadig at tabe sig eller er det forskelligt fra person til person?

    Kunne du fortælle lidt mere om det "plateau" du nævner?

  14. Ved godt, at der tales meget om, at man ikke "må" spise meget om aftenen....at det sætter sig som fedt, fordi man ret kort tid efter er på vej i seng. Meeeen i den sammenhæng vil jeg lige sige, at flere undersøgelser har vist, at det er ligegyldigt hvornår man spiser, men at det derimod er det SAMLEDE kalorieindtag pr. dag, der er afgørende.

    Jeg har for det meste et kritisk punkt om formiddagen, derfor spiser jeg lidt mindre om morgenen, så jeg kan spise et lidt større mellemmåltid om formidagen. Det handler jo i høj grad om, at man tilpasser sin diæt efter sine behov - ellers bliver det for surt!

    ...glemte vist at sige, at ingredienserne til isen selvfølgelig skal i en blender.....og mht. til "arbejdet" med de pandekager, så er de jo lige til at snuppe af, når de vel og mærket er lavet...så kom nu igang!! ;)

  15. Hvad blev det til med den log :poking: . Den oprettes under Online Logbog, hvor du trykker på 'opret nyt emne' og vupti er du i gang med din log. Det er ret godt som motivation.

    Ja, hvad blev det til med den log. Jo ser du, jeg havde skrevet milelangt og da jeg ville lægge det ind, tjae...så forsvandt det hel1 :unsure: Prøv lige at spørg, om jeg blev lidt bitter. Men du har så fuldstændig ret, jeg skal ha' lavet den log...går igang nu...NU

    Men tak for omsorgen ;)

  16. Hej

    Jeg kan da godt forstå, at du bliver træt af at gnaske i gulerødder, så her får du lige et par forslag fra mig. Førstnævnte er lidt mere "besværlig", hvis det skal gå hurtigt, men helt fantastisk som snack, specielt om aftenen eller til "hyggestunde".

    Hjemmelavet is/milkshake: ca. 1,5 dl. skummetmælk, 1 spsk. (med top) fromage frais, sødemiddel, lidt vaniliesukker, 3-4 isterninger, frossen frugt ca. 50-75 gram - både hindbær og jordbær er godt!) :bigsmile: Når du bruger frossen frugt, bliver konsistensen mere "is-agtig" end hvis du bruger alm.frugt...så bliver konsistensen mere "milkshake-agtig".

    - Du kan selv tilpasse opskriften efter smag og behag... ;)

    Protein/havregrynspandekager: Jeg kan ikke lige helt sige, hvor stor en mænge eller stk. der kommer herudaf, men der er da til et par dage..selvfølgelig alt afhængig af, hvor meget du spiser...

    2 "hvide plasticflasker" æggehvider (mener der er ca. 300 gram i hver, men kan ikke helt huske det) 4-5 dl. havregryn, 1 spsk. fedtfattig kakao (110 kcal/100 gram) eller 4-5 stk. pålægschokolade, 1-2 bananer (gerne modne), sødemiddel. Alle ingredienserne blendes og steges som pandekager - jeg kan bedst li' dem med, når de er ca. 10 cm. i diameter. Du må prøve dig frem med hensyn til tykkelsen, men ca. 0,5 cm, vil jeg tro. (Du ku' selvfølgelig starte med at lave 1/2 portion)

    De smager rigtig godt, og er rige på både protein og kulhydrat. De kan uden problem spises kolde, det sån' lidt kage-agtigt (hmmm...eller sån' har jeg VALGT at se dem :) )

    Ellers er der jo riskiks, som er nemme at ha' ved hånden. Cheasy' youghurt er altid godt med frugtstykker (husk den findes både med sukker og sødemiddel)...der er ca. dobbelt så mange kalorier i den med sukker :o

    Spørg endelig igen, hvis du vil vide mere!

  17. Damen i mit center fortalte mig at jeg forbrænder mere ved at løbe, men jeg er jo, naturligvis, skeptisk, da kalorietælleren på løbebånd og motionscykel fortæller mig noget andet.................

    Hvis nogen ved noget om dette vil jeg sætte stor pris på feedback!

    Vil lige starte ud med at sige, at du overhovedet ikke kan regne de pulsmålere, der sidder på henholdsvis cykler, løbebånd osv. Jeg har selv investeret i det nye pulsur fra Polar, her kan man bla. overføre sine date til pc og dermed følge sin udvikling...det er faktisk meget godt for motivationen og det at løbe/cykle får pludselig en anden dimension :)

    Som eksempel kan jeg nævne, at jeg forleden løb på løbebånd med indbygget pulsmåler. Jeg havde min egen pulsmåler på, som er indstillet efter køn, vægt, højde mm. På et tidspunkt viste løbebåndet, at jeg havde forbrændt knap 350 kalorier... :thumb_down: MEN på min egen pulsmåler var tallet kun 185 - og så er der jo en verden til forskel!! :o Så hvis du går efter, hvor mange kalorier du forbrænder, vil jeg stærkt anbefale dig at få en pulsmåler. På den måde er man også sikker på at man træner med den rigtige intensitet...alt efter hvad man træner hen imod...

  18. Jeg ved godt, det lyder skørt, men efter min mening hører frugt ikke hjemme i en diæt, da fruktose primært lagres i leveren, som har en ret begrænset kapacitet.

    ...Har faktisk hørt tilsvarende før! Men lagres det ikke kun i leveren, hvis ikke det forbruges...hmm

    For et stykke siden hørte jeg faktisk en kostvejleder sige (tidligere bodybuilder) at frugt var nærmest bandlyst på diæt - men hvad gør man så? Jeg er, som så mange andre piger/kvinde MEGET til søde sager, og når jeg i forvejen ikke kan spise slik, så føler jeg mig da lidt på Herrens mark...

    Det gør det - i hvert fald for mig - nemmere at holde et diæt, hvis der er elementer som man glæder sig til (og det gør jeg jo med frugten)

    ...så hvis der er fif eller forslag tager jeg gerne imod!!!

  19. Jeg vil gerne lige høre, hvor meget det har at sige, hvis man falder i en dag...det gjorde jeg nemlig lidt igår. Havde ikke fået mad med (til at spise efter træning) og pludselig var jeg så sulten, at jeg kunne ha spist en ko med hår på! Mit blodsukker har tildens til lynhurtigt at falde, og alt skælver på mig...Det nærmeste var en slikmaskine med M&M -peanuts...så der røg lige tre håndfulde...aj, hvor har jeg bare fortrudt det så meget! :devil:

    -Som kompensation spise jeg mindre morgenmad idag - er det så reddet eller??? :unsure:

  20. Tak for svarene - jeg tæller skam kalorierne...i stor stil endda!!!

    Til Maxpower: jeg vejer 64,5 og vil gerne tabe mig ca. 4 kg!! (170 cm høj)

    Skal man iøvirgt ligge under 500 kcal. under sit "daglige forbrug" for at tabe sig? (det ser ud til, at det er det antal, de fleste anvender?????)

    Og så har jeg lige et - måske lidt underfundigt spørgsmål - Har man sværere ved at tabe sig i menstruationsperioden, eller kan det være væskeophobning (også grundet menstruation)

  21. Jeg har siden den 2. februar været på diæt - men der sker simpelthen for lidt ifht. indsatsen, synes jeg. Jeg har tabt ca. 1,1 kg. Jeg har faktisk trænet HVER DAG pånær én dag (er det iøvrigt for meget???)

    Jeg træner med pulsmåler (indstillet efter højde/vægt/køn) og forbrænder i gns. pr. træningssession (ca 1-1,5 time) ca 500 kcal. Træningen består både af cardio- og styrketræning.

    Jeg holder ret godt styr på antallet af kalorier og mener ikke, at jeg ligger over 1500 pr. dag, alligevel er der ikke sket noget som helst de sidste 4 dage - der er bare dømt stilstand - er det normalt??? Da jeg er bange for, at min stofskifte skal blive for sløvt, spiser jeg ofte videre selvom jeg er mæt, altså for at kroppen har noget at arbejde med, - skal jeg holde op med det? Aj altså, hvor jeg bare godt kunne bruge et par fif eller sågar moralsk opbakning... :(

    Eftersom jeg er ret glad for frugt, kan jeg godt komme op på 5 stk. om dagen - er det for meget? Jeg holder mig næsten helt væk fra pasta, ris, karfler og brød - istedet spiser jeg proteinpandekager, som vel er kendt af mange Jer. Jeg har set flere steder at det anbefales, at man har en ugentlig "spisedag" - hvor vigtig er den og i så fald hvordan gør man det bedst? Skal man bare spise så meget som muligt af alt eller der stadig forbud mod fede- og søde sager??