Svipper

Medlemmer
  • Posts

    5
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Svipper

  1. Jeg købte for 4 år siden en Bodybike Classic. Inden da havde jeg været nogle andre mærker igennem uden succes. Bodybiken er jeg super tilfreds med. Jeg kører 2-5 gange ugentlig på den året igennem. Typisk noget med at stå meget op i pedalerne og med mine 90 kg så udsættes den da for noget. Men den er robust og virker stadig ligesom da den var ny.

  2. Fuldstændig tændt på at komme i gang, spændte jeg traileren efter bilen i dag og kørte ud og købte en bodybike. Fandt en brugt på dba, godt brugt, men tingene fungerer 100%.

    Efter ungerne var kommet i seng, hoppede jeg på bæstet og med høj musik i hørebøfferne lykkedes det mig at gennemføre knap 40 min på bæstet. Cyklede jævnt de første 10 min som opvarmning og skiftede derefter lidt på indstillingerne, tungere tråd og lidt langsomt, lettere tråd og meget hurtigt osv. osv. Lavede nogle små improviserede intervaller, og de havde sikkert intet med "rigtig" spinning at gøre, men føj for satan hvor jeg svedte, prustede og jamrede mig igennem træningen. Al begyndelse er som sagt svær, men at det ligefrem er smertefuldt i en sådan grad, det havde jeg ikke overvejet inden jeg hoppede ombord.

    Men jeg føler selv, at det var en rigtig god gang nybegynder-træning og lige nu overvejer jeg hvordan jeg kommer ned af trappen og i seng, med to ben der er fuldstændig smadrede.

    Fedt!

    Tillykke! Nu er du igang og der findes ikke meget, der er bedre end netop fornemmelsen af at man har skudt den af i et trænings-pas.

    Der er sikkert masser af konsulenter, coaches, vejledere osv, der vil sælge dig viden og ydelser. Det er en smagssag, hvor man vil vælger at smide sine penge.

    Man kan sagtens gennemføre en sundt vægttab udelukkende baseret på konditionstræning. Vil det være bedre at træne vægte samtidig - sikkert. Men det er først og fremmest et spørgsmål om at finde frem til den træning der virker på dig! Altså den træning, der motiverer dig tilstrækkeligt til at du fortsætter, at du finder glæde i træningen samt at træningen passer ind i din hverdag/livsstil og hvad du måtte have af behov for flexibilitet. Så længe du fastholder en træning, der giver dig ovenstående, så fortsætter du også med at træne. Jeg har set mange, der har skruet ambitionsniveauet for højt op fra start - det er dem der taber i sidste ende.

    jeg træner ikke vægte ved siden af, men ror kajak, hvilket giver lidt til overkroppen. Men jeg har for vane efter en spinning-session, at tage 100 armbøjninger og et ukendt antal mavebøjninger. Det giver sgu en rimelig god allround træning. De 100 armbøjninger var i starten kun 50 (5*10), men er endt med at blive 2 * 50 og faktisk hver dag selvom jeg ikke spinner hver dag.

    Igen: Fedt, at du er kommet igang - find det niveau, der fungere for dig. Hellere spinne 2 gange/uge i resten af dig liv, end at træne alt muligt 6 dage om ugen nu (med fastlagte diæter) - hvorefter du om 2 måneder er så træt af det hele at du dropper alt træning.

    Der er en verden til forskel mellem slet ikke at dyrke motion og til blot at lave et eller andet, der får din puls op.

    :-)

  3. Hej

    Jeg er ikke klar over hvad der findes af eventuelle DVD'er omkring programmer osv, men man kan utviltsomt finde noget. Ang indstilling af cyklen kan du godt finde noget på nettet, der beskriver fint og hjælper dig med at komme igang. Det brugte jeg selv, men jeg har haft stor gavn af at en instruktør rettede på mig til en spinningsession.

    Så er det jo ellers bare at komme igang ud fra devisen, at det er bedre at være igang i en eller anden form - fremfor slet ikke at gøre noget.

    Lad os høre, hvordan det går med købet, træningen og vægttabet :-)

  4. Jeg købte - som del af mit mål om vægttab/bedre form - en brugt bodybike spinning cykel på DBA i starten af året. Da jeg også er familiefar med 2 små børn og en aktiv kone, der løber en del, så hænger hjemmetræning bedst sammen for mig. Jeg bruger flittigt min bodybike og tabte mig i perioden midt-januar til midt-april i år 17 kilo og min kondition er kraftigt forbedret. Jeg har indtil videre fastholdt mit vægttab (192 cm og 85 kg nu) såvel som kost- & konditionsvaner.

    Du er rigtig godt tjent med at købe en motions- eller spinningcykel i en kvalitet, der holder. Jeg har tidligere haft motionscykler (ikke spinningscykler) i huset, men krank og pedaler har været noget værre skidt og medført at jeg ikke har gide sætte mig på cyklen idet de hurtigt er gået i stykker. Nuvel, der er mange motionscykler på markedet med smarte programmer indlagt. Min erfaring er, at det ikke holder så lang tid - eller at der hurtigt opstår slør i pedaler, krank eller lignende. Det er ikke noget der motivere mig. Jeg valget derfor at bruge penge på en bodybike idet jeg er "hård" ved cyklen; jeg elsker at træde et "tungt gear" og elsker at "stå op i pedalerne". Jeg gætter på at jeg står op og træder på min Bodybike 75-80% af tiden og det er ret hårdt for krank,pedalarme og pedaler. Det holder almindelige motionscykler ikke så meget til.

    Med et budget på 5-6000 DKK så kan du sagtens finde en god Bodybike eksempelvis som du så vil have glæde af i mange år.

    Den største udfordringen ved hjemmetræning er at holde motivationen (og træningsintensitete) - og ved spinning, der er noget andet end en motionscykel, så er inspirationen også vigtig. Jeg er meget konkurrence-drevet så med et pulsur og forskellige former for intervaltræning, så har jeg ikke haft en problem med motivationen. Anderledes ser det ud med inspirationen. Hvis du ikke har kørt på en spinningcykel før, så er der først og fremmest indstillingen af cyklen. Dernæst inspiration til, hvordan du udnytter cyklen, hvordan du kan veksle træningen og hvordan du får max ud af det, hver gang du sætter dig på cyklen. Jeg valgte at tage nogle spinning-sessions i det lokale fitness center for at lære denne del..

    I dag spinner jeg hjemme 4 gange om ugen (da jeg også er begyndt at dyrke andre sportsgrene) og jeg synes det er fedt idet jeg har max flexibilitet; jeg spinner nogen gange kl 06 andre gange kl 18 eller 22 - alt efter hvordan min og familiens hverdag er. Jeg har behov for den flexibilitet og derfor fungere et træningscenter med fast hold/åbningstider ikke for mig.

    God fornøjelse!

    Svipper

  5. Jeg har bestemt mig for at smide 10 kilo :) Og håber inderligt at det lykkes for mig denne gang.

    Synes bare det er ekstremt dyrt atkøbe sundt mand, frugt, grøntsager, magert kød osv.

    Så vil lige høre om der er nogen der har nogle lækre sunde retter, der ikke koster en bondegård at lave :)

    Jeg tror man skal passe på med at gøre vægtabet til noget kompliceret, der kræver store ændringer i kost og som afkræver dyre indkøb af specielle råvarer fra Irma osv...

    Jeg har siden 1. januar tabt 17 kg (er 192 cm høj og vejer i dag 85 kg). Har det været dyrt? Nej, det synes jeg egenligt ikke.

    Jeg har bevidst fravalgt at lave specielle retter med tilhørende specielle indkøbslister. Det har jeg gjort af to årsager; det passer ikke ind i vores travle børnefamilie og fra tidligere ved jeg, at det bliver for dyrt for os samt at vi kører surt i at ændre vores madvaner for meget.

    Så hvad jeg har så gjort på madsiden? Jeg har bevidst fravalgt kager, slik og sodavand (det tror jeg faktisk at vi har sparet mange penge på) og så har jeg forsøgt at gøre vores madvaner sundere - og ikke specielt anderledes. Dvs jeg har fravalgt de fedeste madvarer samt hvidt brød. Derudover har jeg skruet lidt ned på indtaget af mad ved måltiderne og suppleret lidt op med kogte grøntsager/rå salat på tallerkenen (de er hurtige at lave samt billige at købe) og er jeg gået sulten fra bordet har jeg suppleret med gulerødder. Jeg føler bestemt at jeg lever sundere uden at at er blevet specielt mere dyrt at være mig/os.

    Der ud over har jeg motioneret meget ca 4-5 gange/uge (Fitness samt cykling, idet mine knæ ikke kunne holde til at løbe). Det er klart, at hvis jeg ikke har motioneret så har jeg ikke tabt mig så meget som jeg har. Motionen gør hele forskellen i min verden, hvis du ikke har evnen til at fastholde totalt nye madvaner.

    Svipper