Pandora

Medlemmer
  • Posts

    6
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Pandora

  1. Okay, okay... Der er en række kritikpunkter her, som jeg synes du skal kraftigt overveje.

    1. Vægten du bruger, er tydeligvis ikke præcis. Du fortæller, at du vejer dig på en fremmed vægt og om aftenen. Hvor meget har du spist den dag? Hvis du har spist 1½-2 kg mad før du er steget op på vægten, så vejer du naturligvis dét mere. Har du været 'overhydreret'? Hvilken vægt sammenligner du dig med? En anden gang, hvor du vejede dig på en anden vægt, om morgenen, hvor du er lettere dehydreret og måske efter du har været på toilettet? Min pointe er, at du ikke kan regne med, at du vejer dét, som den viser dig. Hvis du gerne vil finde ud af hvad du vejer, så vej dig hver morgen efter toiletbesøg i en uge og tage gennemsnittet (på den samme vægt, vel og mærke).

    2. Du kan have taget på; især i væske. Nu ved jeg ikke hvor længe du har trænet og hvor god du har været til at overholde det; men hvis du øger dine kulhydratdepoter med 1 gram, tager du yderligere 3 gram vand på. Derudover kan du have taget reel muskelmasse på, fået en smule mere blod eller noget tredje. Du kan snildt have taget lidt på og sammen med ovenstående usikkerhed, så kan det godt virke som en overordenligt vægtforøgelse.

    Men, hvordan ser det så ud? Din kost er fin. Hvis du nu bare kunne lade være med at 'synde/snyde', så har du faktisk en meget god kostplan. Pas på med at kontrollere din kost for meget (du skal ikke kontrollere den meget mere end du gør, så bliver det et helved/en kæmpe belastning i hverdagen). Der hvor du har et problem, er din motion. Jeg tror, at det er her du halter. Du snakker om stair-master-2000 og 'lidt styrketræning hist og her'. Har du overvejet at løbe? Yoga? Det er sgu da ikke motion. Det er velvære.

    Dét du skal gøre, det er, at du skal til at løbe, svømme, cykle og eventuelt styrketræne lidt mere optimeret. Du skal sørge for, at du lærer en lille smule om hvordan man gør det ene og det andet. Få dig en svømmeinstruktør, så du lærer at svømme rigtigt; udfordr dig selv med et løbeprogram, som du skal følge og hvor du skal forbedre dig, så du ikke 'bare lige løber lidt nu her; det er nok godt nok' - er du seriøs nok, så træn til marathon; få dig et ordenligt styrketræningsprogram, hvor du kommer væk fra maskinerne og over til frivægtene - alt andet er spild af tid - og få en instruktør til at vise dig squat, bænkpres, skulderpres etc., så du kan træne semi-tungt, så det rent faktisk har en effekt.

    Alt i alt, så synes jeg du skal tage dig selv i de mentale testikler og kom igang med noget ordenligt motion. Du får aldrig en krop som du ønsker kun ved hjælp af kostregulering; det er simpelthen umuligt.

    Lær at elske motion, så lærer du dels at elske din krop, dels at elske din fremgang.

    Tak for de mange gode råd, svømning og løb er bare slet ikke mig. Løb er simpelthen noget af det værste jeg ved og jeg magter ikke mere end max 20 min på løbebåndet uden at dø af kedsomhed. Og motion skal vel også være en sule sjovt eller mister jeg gejsten.

    Jeg er dog blevet mere fokuseret og er gået fra 2 dage i FW om ugen til nu 3-4 gange. Jeg ved godt yoga ikke er fedtforbrændende, men det er virkelig noget jeg nyder og når jeg nu alligevel er i FW så for vægtmaskinerne også lige en tur :)

    Mht. decideret styrketræning så kan jeg godt blive lidt bange for at blive for "stor" ift muskler, for jeg er på forhånd ret muskuløs af natur, og er fx meget bredskuldret. Bare de ca. 10 gange jeg har været til Bodyfit har ændret min krop.

    Jeg tror jeg vil holde fast i de motionsvaner jeg har opbygget, er trods alt gået fra næsten ingenting til at dyrke motion 3.4 gange om ugen. Kosten synes jeg også det går fint med, skal dog nok holde bedre øje med portionerne, især ved aftensmaden. Og så blev jeg ret chokeret over at der i en pose chips er energi nok til en hel dag. Det er jo helt vildt, no more af dem!!

  2. Artiklen gør opmærksom på at man kan tage 2 "sunde kilo på" ved at træne og at folk der er inaktive og starter træning derfor typsk vil gå op i vægt.

    Artiklens fokus er ikke vægttab, det er ganke rigtig, men motion og bevægelse kan være en rigitig god medspiller i forbindelse med et vægttab. Men det vigtigste for vægttab, er ifølge de kloge kosten, dvs vær i kalorie underskud. Når det er sagt er, der nødvendigvis ikke altid sammenfald mellem vægttab og sundhed, eller det at være slank og det at være sund...(i en klassisk biomedicinsk forstand: negativt sundhedbegreb). Men der er ofte sammenfald.

    Lad os antage at du har spist flere kalorier end du har forbrændt.. så er det selvfølgelig et problem, men 5kg er mange kalorier at spise for meget på 2 måneder, særligt for en som ser ud til at passe på sin kost.

    Så som en positivt opmuntring ville jeg blot nævve at flere muskler, mere blod og større glykogen depoter, har alle mulige fede features som din krop blever glad for. Så blev endelig ved med at træne. Du skriver oven i købet selv at du kan lide det... Når det så er på plads kan du give kosten et nyt tjek.

    Sidste lille opmuntring, hvis du vil have styr på din vægt, så er det bedste altså at købe en vægt selv og veje sig enten en gang om ugen fast, eller hver dag(oplagt om morgenen efter morgen urin) det giver det bedste og mest stabile data. vægte vejer forkert og din kropsvægt svinger meget henover et døgn: af hængig af mad i tarm + hvor meget kulhydrat du har spist etc.

    SÅ min hovedpointe er at 5 kilo lyder af meget, men det er altså ikke garanteret at du har taget fulde 5 kilo på i fedt...Det er ca det samme som at skyde 35.000kcal for meget ind på de 2 måneder.. bevares det kan lade sig gøre men det er også værd at overveje de alternative forklaringer(som har postive bi effekter) særlig når nu dit data for din vægt er en enkelt måling hos en veninde. Så fat mod det skal komme til at hænge sammen for dig.. du skriver jo selv at din mås er blevet fastere, det er da et fremskridt der er værd at fejre.

    Fortsat god vind med dit projekt...

    Jeg er også nået frem til at en enkelt vejning ikke skal være skyld i at jeg opgiver det hele, at jeg ikke selv har en vægt er egentlig et bevidst fravalg, da jeg ikke vil have det skal ødelægge mit ellers gode humør, og fordi jeg ikke vil være "slave" af vægten. Men kan godt se det kan blive nødvendigtat jeg går ud og investerer i sådan en fætter..

  3. Hvor ofte har du tømmermænd, og hvor længe har du fulgt den pågældende motionsplan?

    Har du eventuelt prøvet at tage en dag ud, og skrive ned hvad du får præcist, for at taste det ind i en kalorie-beregner? Det kan give en et vældigt godt overblik om man får meget mere energi ind, end man når at forbrænde.

    Jeg er begyndt at bruge madital.dk som jeg synes er ret god til at give overblik :)

  4. Hej!

    Jeg er en 30-årig kvinde der for 2 ½ måned siden begyndte at træne mere regelmæssigt i håb om at tabe mig.

    Jeg vejede på daværende tidspunkt ca. 72 kg (vægten kunne dog svinge 1-2 kg i løbet af en dag)og er 170 cm høj, så ift. BMI var jeg tæt på den farlige grænse. Det skal lige siges at jeg før jeg blev gravid for 4 år siden havde en stabil vægt på ca.63-64 kg. som passer godt til min kropstype.

    Det var mit håb om at komme ned på en ca. 65-66 kilo, men i første omgang bare at passere den magiske "under-70-kilos-grænse" som det har været mig fuldstændig umuligt at opnå siden fødslen. Har vitterligt prøvet meget, suppe-kuren, mere motion, sultekur, alli-piller, ingen sukker osv. og intet har hjulpet, det laveste jeg har været nede på er 70,8 og da havde jeg lige været syg. Jeg har en mistanke om at min forbrænding måske kan være gået i stå? Jeg er godt klar over at ovenstående ikke er vejen frem og det er da også et par år siden jeg prøvede det.

    Jeg har gennem det seneste år lagt min kost lidt om, dog uden at tabe mig fordi jeg ikke ville være fanatisk, og der skal være plads til at synde lidt indimellem, motionen var det lidt ustabilt med, cyklede dagligt og gik on/off til pilates el. yoga, men altså nu skulle det være og jeg var topmotiveret mht. motion

    Min kost synes jeg selv er meget sund, og ser ofte sådan ud:

    Morgenmad:

    Usødet Yoghurt 0,1% med 1 dl havregryn

    Smoothie bestående af 100 ml appelsinjuice, 100 ml skummetmælk,lidt friskpresset citron, 1 banan og enten en kiwi eller frosne blåbær, 1 kop kaffe

    ELLER

    Omelet lavet af 2 små æg, et par cherrytomater, jalapenos, lidt rød peber, 1lille rødløg, skummetmælk

    1 kop kaffe

    Frokost:

    2 stk rugbrød med fiskepålæg (makrel i tomat, tun, torskerogn) eller hamburgerryg og æg (de dage hvor jeg ikke har fået omelet)

    Aften:

    Kød, oftest fjerkræ, fisk eller fedtfattig svinekød og forskellige slags grøntsager eller salat

    Mellemmåltider:

    oftest frugt eller ½ stk rugbrød, lidt mandler

    Jeg sørger for at få mindst 8 store glas vand om dagen. Undgår for mange kulhydrater men det hænder da der ryger noget fuldkornspasta eller brune ris ned i forbindelse med aftensmaden, men det er kun små mængder i så fald.

    Inden jeg lyder alt for hellig skal det siges at jeg nok ca. 1-2 gange om ugen spiser kage ifm. sociale aktiviteter og at jeg 1 gang hver anden uge drikker alkohol. (og så ryger der nok lidt chips eller pommes ned på anden dagen, har dog ikke den store appetit v. tømmermænd så det er oftest det eneste jeg får, så kaloriemæssigt burde det ikke vælte læsset)

    Slik spiser jeg aldrig, chokolade kun sjældent. Tager dagligt en multivitaminpille og fiskeolie

    Jeg er godt klar over at der sikkert er nogle steder i min kostplan hvor jeg kan stramme op, kom meget gerne med gode råd!

    Nu til motionen:

    Jeg træner 3-4 gange i ugen i Fitness World, 50% yoga som jeg er meget glad for, og de sidste 50% fordeler sig på Bodyfit og kombineret løbebånd/stairmaster i 15-20 min + div styrketræning i 45-50 min.

    De dage jeg er til yoga dyrker jeg altid ca. 15-20 styrketræning inden.

    Jeg ejer ikke selv en vægt,og har ikke vejet mig siden jeg startede regelmæssigt med at træne for 2½ måned siden, så jeg greb muligheden da jeg igår aftes var på besøg hos en ven, og jeg fik ærligt talt et KÆMPE CHOK, for vægten viste 76,8 kilo!! (og det var desværre ikke vægten der var noget i vejen med :( )

    Jeg ved godt at muskler vejer mere end fedt, men at jeg skulle have taget næsten 5 kilo på synes jeg lyder absurd! Jeg spiser ikke mere eller større mængder end før, og jeg indtager mere protein nu end før, så selv om jeg måske ikke ville have tabt mig pga. den øgede muskelmængde, så havde jeg dog bestemt ikke forventet at have taget så meget på, når hele formålet netop var at tabe mig!

    Jeg kan se i spejlet at jeg har fået mere markerede overarme, at min numse er blevet fastere og generelt er jeg blevet stærkere. Jeg har desværre ikke målt mig inden jeg begyndte, men målte mig forleden og da var taljemålet 80 cm og hoftemål 105 cm.

    Jeg er faktisk blevet rigtig glad for at træne og glæder mig til det, men jeg mister sgu gejsten lidt over det her. Skal jeg helt droppe styrketræningen? Jeg har læst flere steder at øget muskelmængde sætter forbrændingen op og det var derfor jeg begyndte med det.Men det er altså vigtigere for mig at komme under de 70 kilo...

    Puha, det blev lidt langt det her, håber der er nogen der har læst det hele og har nogle gode råd til mig, for noget er åbenbart gået helt galt :( :(