SBN89

Medlemmer
  • Posts

    1
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by SBN89

  1. Hej Alle Sammen.

    Jeg er en pige på 22 år, som har været igang med et vægttab i 6 måneder.

    Er 175 cm høj og vejer pt 98,5 kg.

    Indtil videre har jeg tabt mig 53,5 kg, så har været kæmpe stor.

    Har hele tiden dyrket motion, først i vægttabet primært bare som gåture og senere hen i fitnesscenter (mest crosstrainer) og nu er jeg også begyndt at løbe. Har været igang i 2 måneders tid med løb og løber 3-4 gange om ugen på distancer mellem 6-10 km. Løber ca 8 km/timen, så det er ikke så hurtigt.

    Ellers går jeg mange lange ture med min hund (mellem 5-13 km) hver dag.

    Og har ellers en normal aktiv hverdag.

    Jeg tæller kalorier og bruger alle mine daglige kalorier på rigtig mad, dvs at jeg ikke bruger dem på slik og "tomme" kalorier.. Får 600 gram frugt og grønt hver dag, og har fokus på at få meget protein i kosten.

    Jeg har indtil videre kørt med max 1700 kalorier om dagen, men når ikke altid helt derop. Typisk ligger jeg på mellem 1500-1700 kalorier.

    På en dag som i dag har jeg indtaget 1607 kalorier og fordelingen er 34% protein, 34% fedt og 32% kulhydrat. Jeg har fået 136 gram protein, 129 gram kulhydrat og 60 gram fedt.

    Min kost i dag:

    Morgen:

    Skyr med frugt og müsli

    Formiddag:

    Tomater

    Nupo meal replacement shake

    Frokost:

    Salat

    agurk

    Kyllingfilet

    Ketchup

    Olivenolie

    Peberfrugt

    Eftermiddag:

    Knækbrød

    Ost

    Jordbær

    Aften:

    Hakket oksekød

    Løg

    Blomkål

    Koldpresset rapsolie

    Aften:

    Rugbrød

    Ost

    Nektarin

    Jeg føler mig ikke sulten i løbet af dagen, men er blevet i tvivl om jeg alligevel spiser for få kalorier. Har prøvet at læse om emnet og det skulle være meget usundt for kroppen, at leve af for få kalorier.

    Jeg vil selvfølgelig gerne tabe mig hurtigt, men vigtigst af alt er at det bliver gjort på en sund måde.

    Kan jeg forsætte som hidtil eller skal jeg skrue op for kalorieindtaget, og i så fald, hvor meget?

    Og hvordan ser min kost ud, sådan ret ernæringsmæssigt. Får jeg nok fedt og protein?

    Håber der er nogle som er kloge på ernæring, som kan hjælpe. Jeg vil gerne leve i en sund krop, især efter at den har været mishandlet sådan førhen.

    Og så lige et sidste spørgsmål:

    Jeg går med en lille drøm om at komme til at løbe en ½ marathon, løbe hele vejen. Jeg skal ikke have skader, så vil gå meget langsomt frem, men vil det med min nuværende vægt være dumt at begynde at intervaltræne? Skal jeg bare fokusere på at få løbet i et roligt tempo eller kan jeg begynde at prøve at træne lidt på tiden også?

    Mvh Stina