Misling

I dag sorterede jeg post. Ja, jeg er en doven rad, så jeg åbner breve nede ved postkassen og er det vigtigt, kommer indholdet med op. Denne gang ville jeg gøre det samme, men jeg valgte alligevel at tage hele bunken med op. Godt det samme, for ellers havde jeg overset et brev fra Hvidovre.

Jeg er blevet godkendt til en gastric sleeve-operation. Det betyder at jeg ikke længere skal bekymre mig om de laver rundkørsel inde i min mave. Nu ved jeg at de kun lægger mavesækken ind, så jeg stadig beholder maveport og de kobler ikke flere meter tarm fra. Den tanke kan jeg ikke rigtigt med oppe i mit hoved, må jeg indrømme.

Så er gastric sleeve bedre for min psyke. Man taber sig heller ikke så vildt på en sleeve som på en bypass og jeg er nok ude efter et vægttab, men jeg kan ikke forestille mig at blive slank-slank. Det kan mit hoved ikke forholde sig til. Jeg har læst forkert et sted, tror jeg. Jeg tjekkede lige de forventede procent man kan tabe sig vha de forskellige operationer og med en sleeve kan man tabe sig 50-75% af overvægten. En bypass hedder 60-70%. Det er faktisk mindre. Hmm. Sært.

Faktum er at jeg ikke vil have at de roder mere end nødvendigt med min mavesæk og fordøjelsessystem. Det gør de ikke med en sleeve.

Jeg var ved lægen i går med henblik på statusattest til sygedagpengekontoret og der blev jeg vejet. Nu snød jeg jo til forundersøgelsen ved at have spist junk dagen før (ophober salt og væske) og ydermere have en ½ liter kakaomælk i mavesækken, så min kampvægt den dag blev noget forhøjet. Dette af flere grunde. Sammenlignet med badevægten jeg har lånt mig frem til så jeg at den vejer 300 g for meget. Ikke at det betyder en skid i sidste ende.

Mit hoved er nok ikke helt parat. Jeg har i det sidste stykke tid følt manglende kontrol. Det er en længere historie, men jeg erkendte først i går ovenpå et ædegilde af rang(!) at jeg er nødt til at sige stop. Jeg skal erkende at jeg gerne vil hjælpe alt hvad jeg kan, men jeg vil ikke dikteres og ikke bare følge med. Det er et stykke frivilligt arbejde og selvom jeg nyder at gøre noget jeg er god til, så vil jeg ikke tages for givet - jeg vil ikke dikteres at så skal jeg gøre sådan og sådan - ej hellere skrive sådan og sådan. Den samtale må jeg tage i morgen. For ellers kommer jeg aldrig videre.

Jeg tog 2 pakker hakket okse op af fryseren i forgårs, men optøning i køleskab foregår åbenbart ikke så nemt(?), så det er stadig til dels frossent. Jeg har lagt det over i en skål, så det er klar til at blive rørt til fars med masser af hvidløg, feta, oliven og soltørrede tomater. Det skal formes til små kugler, der ovnbages. Derefter fryses de ned i portionsposer, så jeg har en masse kødboller til dip og måske endda til pasta og tomatsovs.

Træningen har jeg ikke fået gjort mere ved, men jeg kan godt mærke at jeg samler mod, så pludselig står jeg nok igen i slusen og lukker mig. ;-)

Jeg har oprettet en blog på wordpress. Nok mest fordi MOL næppe er det rette forum i forhold til mine "problematikker". Selvom jeg da vil være herinde og hente inspiration og andet.

Puha, det er længe siden sidst.

En kort opsummering hedder:

Raskmelding, kursus med underviser der fik det værste op i mig, virksomhedspraktik der pressede mig ud over kanten og jeg blev sygemeldt med stress igen - og depression oveni hatten. Jeg fik krads medicin for depressionen, der gav mig kemikalier i pilleform som motionen havde givet mig, så hvorfor besvære sig med at træne? Herefter slåskamp med kommunen om sygedagpenge, der endte i en forlængelse og så fik jeg ellers fred (ved en fejl). Fordi jeg har passet mig selv i 7 måneder og arbejdet videre med de værktøjer jeg havde fået med på vejen, ringede jeg til kommunen før påske, fordi jeg gerne ville udsluses til arbejdsmarkedet igen. En praktik eller andet, for at gå fra 0-37 timer på en nat er næppe ret brugbart i min situation. Ny slåskamp omkring det er muligt eller om det er a-kassen, der skal stå for den slags. Lige nu afventer vi statusattest fra lægen og så tager vi den derfra.

Jeg har planer, så jeg er ikke bekymret. Det skal nok gå.

I går var jeg så til træning i nyt center for første gang siden januar 12. Næsten 1½ år. Mine gamle dæmoner poppede op. Jeg allierede mig med veninde og så tog vi af sted. Det var rart at komme tilbage på ct'en. Selvom jeg skulle finde mod og tage tilløb til at gå ind i salen til alle de fitte mennesker, så gjorde jeg det og fik også trænet lidt maskiner.

Grunden er at jeg skal have motionen ind igen. Jeg savner at mærke min krop. Medicinen for depressionen gjorde at jeg fik døgnkvalme. Så fra at spise fornuftigt blev det til "alt er ok, bare det kommer ned". Og enhver med kvalme ved at så skal der "kræses", så jeg spiste hvad jeg kunne få ned - både fede, salte og søde ting. Samtidig vidste jeg at medicinen ville øge min vægt, så sammenlagt tog jeg så 25 kg på på de 9 måneder jeg var på medicinen. Det er vildt. Så nu har jeg et BMI >50, så jeg er indstillet til en gastric bypass. Det er usandsynligt at jeg kan klare det selv og det er faktisk ret hårdt at træne med den massive overvægt jeg har.

Derfor må jeg have hjælp. Jeg ved ikke om jeg er klar oveni kalotten. Jeg synes det er en drastisk løsning og der er bivirkninger og følgekomplikationer - og det psykiske skal man klare selv. Jeg læste om gastric sleeve-operation. Den kan jeg forholde mig til. Det er som at lægge et par bukseben ind. Man syer simpelthen mavesækken sammen på langs, så den bliver som et rør. Man fjerner den overflødige mavesæk, så det kan ikke laves om. Men man får ikke skåret tarmene af og sat dem på andre steder og ens mavesæk beholder både mavemund og maveport, så der er ikke noget med at man ikke må drikke til maden og man kan stadig kaste op osv osv osv.

Men jeg ved ikke om jeg må få en sleeve. Lægen ville ringe tilbage i mandags, men det gjorde hun så ikke. Nu har jeg så tænkt mig at fortsætte som om jeg skal have en bypass alligevel. Jeg kan jo sagtens fortryde før operationen. Jeg skal tabe mig omkring 13 kg. Det har jeg sat op til 15, så jeg er sikker på at jeg kan blive opereret, hvis jeg gennemfører. Der skal gå 3 måneder fra infomøde til mulig operationsdato, fordi man skal igennem diverse undersøgelser og diætistforløb først. Man har et halvt år i alt til at få tabt sig. Kniber det med et enkelt kg, så kan man få dispensation, men kirurgerne vil helst at man taber sig hurtigt, fordi det interne fedt smeltes først. Og det er vigtigt at ens lever ikke er alt for stor, for selvom de opererer med kikkerter, så skal de løfte den for at komme ind til mavesækken.

Så jeg er tilbage for at logge min træning og også min mad. Jeg har tænkt mig at gøre det til en god oplevelse for mig selv. Tiden indtil mulig operation skal også bruges på at få det psykiske på plads. Mit forhold til mad er blevet markant anderledes - jeg har fundet interesse i at lave mad og at spise god mad. God mad er mad, der smager godt og som er nogenlunde afstemt i forhold til smage, konsistenser og farver. Jeg spiser ret ensidigt, forstået sådan at jeg ikke nødvendigvis skal have alle tre makronæringsstoffer i et måltid. Jeg kan feks sagtens spise kun frikadeller, dyppet i noget humus/dressing/guacomole til aftensmad. Derfor tænker jeg at jeg skal overveje at få (mestendels) proteiner til et måltid og (mestendels) kulhydrat til et andet måltid og så "snacke" fedt ind i mellem. Giver det mening? Nu skal jeg jo tale med diætister og sådan, så jeg håber da at det bliver accepteret. For jeg synes det er svært at skulle overveje grøntsager og tilbehør og om jeg skal have kød til også. Og jeg tror ikke på at jeg får lavet gryde- eller ovnretter, hvor alle dele er i, hver eneste dag. Det er usandsynligt.

Jeg har droppet colaen. Nu er jeg på Fun i stedet for. Jeg ved dog at jeg kommer til at drikke mere vand når jeg træner igennem, så det ser jeg frem til. Fun kan man i øvrigt også fortynde så det passer ens smagsløg bedst. Jeg har tænkt mig at trappe ned for koncentrationen over noget tid. Vand er bedst til tørst og er målet som tørstslukker.

Jeg ved jo at jeg nemt kommer til at kede mig når jeg træner, så jeg har tænkt mig at følge instruktionen til vægttab, der ligger ude på forsiden. Ikke fordi mit fokus skal være på vægttabet som sådan - sidst var det bare en behagelig følge af arbejdet med at brænde stresshormonerne af. Jeg er jo omvendt sat sammen, så jeg skal ikke fokusere på vægttabet i sig selv, så saboterer jeg bare mig selv, men jeg har jo et mål at nå - og det vil jeg faktisk gerne. Også selvom jeg skulle fortryde henvisningen til operationen, så gavner det min krop at smide de her 13 kg.

Mit fokus skal være sundhed. Min krop skal være sund. Jeg husker stadig min fascination af min krop som maskine sidst jeg trænede. Den skal jeg have tilbage. Og så tror jeg at mit fysiske mål skal være noget så simpelt som at springe over hegnet nede i gården. Det er vel 120 cm højt og dødirriterende, fordi man skal have nøglerne frem konstant bare fordi man skal igennem gården. Så nøglerne skal blive i lommen, når jeg en dag går igennem. :4thumbup:

Og nu vil jeg lige kigge rundt og se om jeg stadig "kender" nogle herinde.

Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter, så alt det styrke, cardio og hold blev ikke til noget som helst i ugen, der gik. Til gengæld fik jeg trasket lidt rundt med en flad cykel i jagten på en eller anden cykelmager, der skulle ligge lige rundt om hjørnet. Ja tak - jeg fandt aldrig den cykelmand, selvom jeg drejede rundt om en del hjørner. :-D

Og eftersom cyklen ikke holdt luft fra pumpning onsdag til fredag, så måtte jeg jo gøre noget ved det. Jeg cyklede på Statoil efter en gang håndpumpning og brugte så trykluften. Herefter til fitnessdk for at cykle det jeg ikke kunne i frisk luft.

30 minutter med en gennemsnitspuls på 159 bpm og i intervaller, hvor jeg var helt oppe og snuse til maxpulsen et par gange. Jeg fik også varmen og jeg prustede sq som en gal. :-D

Ned til cyklen, der var blevet flad igen, og over på Statoil og købe lappegrej. De har en pusleplads til cykler, men ingen reservedele til dem. Det er jo ret smart. Not. Men de har lappegrej. Og så lappede jeg ellers cykel efter alle kunstens regler. Det er snart 20 år siden jeg sidst har gjort det, så jeg måtte have hjælp til at få dækket af. En flink mand kom mig til hjælp dér. Han slog så hul på sin finger. Det havde jeg det skidt med.

Så skulle slangen ud og her måtte jeg så have fat i medarbejderen. Og så ringede jeg til en bekendt i gaden, hvis mand er cykelbud og som kan skifte slange på 5 minutter, men han kunne også lappe cykler. Og mens jeg stod dér og glanede, ringede jeg til min far. Mens jeg talte med ham, fandt jeg så hullet i slangen, og så prøvede jeg at lappe dem selv. Imens kom cykelbuddet og tog over, mens jeg fik en pædagogisk forklaring på hvordan limen faktisk ikke er lim, men en kemisk sammensætning, der faktisk vulkaniserer lappen på slangen.

Da den var lappet, vedtog vi at der ikke var andre huller, smed slangen på plads og han fik så dækket på plads også. Så pumpede han cyklen, mens jeg rendte ind efter en plade chokolade som tak for hjælpen. :-D

Da jeg kom hjem, frøs jeg som en ælling! Sådan en gang vandpjaskeri og vådt dæk, der skulle krænges vildt før dækjernet kom ind under gjorde at jeg mistede den varme jeg havde oparbejdet i fitnessdk.

Måske jeg tager derhen igen i morgen og laver lidt ct - mit knæ er begyndt at skabe sig lidt igen, så det er om at tage det i opløbet.

Som raskmeldt skal man jo tilmeldes A-kassen, så jeg tog en cykeltur derhen. Der er ikke ret langt, men det er en dræbende tur, fordi den begynder med Sjælør Boulevard. Og den er snorlige og går op ad bakke. Årh, jeg dør bare ved tanken. Men jeg gjorde det alligevel. Og der var vejarbejde på cykelstien - alle de der trærødder har de åbenbart kappet og fjernet og er i gang med at lægge ny asfalt på, herligt! - men jeg indhentede da deres lille motorkøretøj af en slags, der bakkede for fuld fart i samme retning som mig, så helt dårlige stænger havde jeg da heller ikke. De kiggede i hvert fald lidt, da jeg kom trampende og overhalede dem. Jeg tænker at de skuer hunden på hårene.

Men jeg fik afleveret papirer og dims og afventer nu sidste lønseddel som sygemeldt, så jeg kan komme i gang med dagpengene. Åh, så bureaukratisk det hele er.

Ialt blev det så til 7 km fordi jeg tog den ind om Vestre Kirkegård på vej hjem. Det er en fantastisk smuk kirkegård og abnormt stor. Jeg tror jeg skal bruge en masse tid derhenne til sommer. :4thumbup:

I aften hedder det så styrke for første gang i snart 2 måneder. Det skal nok blive sjovt. Not. Jeg kan ikke forlige mig med den der skulder-tings-maskine. Den gør bare så nas!

Godt nytår!

Året er begyndt godt. Jeg har booket hold i fitnessdk og jeg har "forpligtet" mig til at træne styrke og cardio i den kommende uge. Jeg har endda lovet at jeg træner styrke i morgen kl. 20 og cardio på fredag kl. 9 - og så er der hold onsdag kl. 10-11:30.

Derudover har jeg cyklet en af rutine-turene - fulgt 3A til Nordhavn og så hjem via Østerport, Kgs. Nytorv, Christiansborg, Rådhuspladsen og Istedgade. Det blev til knapt 17 km på årets første dag. Jeg har stadig mudder med min cykelcomputer, så den blev hjemme og jeg ved derfor intet om kcal eller tid eller gennemsnitshastighed, men et slag på tasken er nok 1½ time, inkl. fotografering af nattens krudt-svinerier. Jeg så et batteri på størrelse med en flyttekasse, hvis det ikke var større!

Jeg har også lavet ordentlig mad. Jeg fandt forleden en opskrift der hed "baconstegt laks med linser og blodgrape". Den printede jeg ud - det lød simpelthen for underligt, så det måtte jeg prøve. Den afprøvede jeg så nytårsaften og fordi de "linser" jeg havde i køkkenskabet havde konverteret til kidneybønner, lavede jeg det med en dåse black eye beans, jeg havde stående. Det gør jeg sq gerne igen. Det smagte godt nok godt! :4thumbup: Jeg fandt også en "mexicansk lasagne med kyllingestykker", som også blev printet ud. I den skulle jeg bruge salsa og Fajita Spice Mix, men nu har jeg jo lissom været i en kantine, hvor man laver tingene fra bunden, så det gjorde jeg også.

Så jeg har lavet mexicansk kyllingelasagne i dag og den smagte ret godt. Jeg lavede også blandingskrydderiet og har det nu stående mellem de andre. Til gengæld brugte jeg bare en dåse flået tomater til salsaen og tilsatte så krydderierne oveni gryden. Den nemme og opvask-venlige løsning.

Og så fordi jeg havde flere kyllingefileter fandt jeg på at tilberede dem og så bruge dem som pålæg her i ugen (også en idé fra kantinen - jeg er TRÆT af at give 1½ kr pr skive kalkun/kyllingepålæg). Men kylling tilberedt i ovn virker bare så kedeligt, så jeg tænkte at jeg ville prøve noget nyt. Derfor kørte jeg et løg og en grøn peberfrugt på food processoren, så det blev helt flydende. Vel nærmest noget salsa-agtigt? Det blandede jeg med håndmost fetaost, så det var knapt så flydende. Jeg skar lommer i fileterne og hældte en skefuld af min peber- og løgsalsa og ind i ovnen på 200 grader i indtil videre 40 minutter.

Meningen er så at det skal afkøles og så skæres i skiver til pålæg. Resten af salsaen er så til at hælde over, hvis det bliver for "tørt". Jeg er ret spændt på det. :4mewantfood:

Når det sådan er nytår er det jo tradition med nytårsforsætter. Jeg har kun ét:

At fortsætte den gode stil med motion og ordentlig mad.

Jeg tabte mig jo 12-13 kg i efteråret, men tog så nogle på igen. Jeg har dog holdt øje med vægten - jeg ville IKKE op i den gamle tierklasse igen og jeg har heller ikke været det. Så jeg er faktisk lidt stolt af at jeg har kunnet opretholde en vis kropsfornemmelse på trods af praktik og december og jul og nytår. Der er i hvert fald ændret noget mønster her.

Jeg prøver at finde noget skema til mine optegnelser herinde, så det bliver sammenligneligt og overskueligt. Jeg vil igen begynde at notere min vægt i min Lady Calendar-app på smartphonen. Det er sq meget godt at kunne se effekten. Og så vil jeg igen måle mig her og der. Tips til at finde ud af hvordan man rammer de samme steder fra gang til gang modtages med kyshånd.

En lille hurtig julehilsen til alle, der læser med:

Glædelig jul!

Jeg vender frygteligt tilbage efter jul. ;-)

Årh, jeg kunne godt vænne mig til den optur jeg har lige for tiden.

Jeg nævner i flæng:

Jeg er blevet inviteret med til praktikstedets julefrokost, selvom jeg er praktikant og det vist ikke er "normalt" at man sådan inviterer "udefrakommende" med. (=bekræftelse af mig som menneske.)

Jeg har fået ros af en kunde for min dressing til cole slaw og han ville have opskriften. Den havde jeg så glemt, fordi det er længe siden jeg lavede den. Så måtte jeg lave en ny omgang cole slaw, så jeg kunne komme i tanker om ingredienserne. Det gjorde jeg også - og fik ros for opskriften igen fra køkkenchefen. Et tip er: less is more. :4thumbup: (=bekræftelse af mig som kok.)

Jeg gik tidligt i seng i går - omkring kl. 21:30. Normalt plejer jeg at vågne omkring kl. 2-3 stykker, når jeg går i seng så tidligt og så plejer jeg at ligge og glo i en time eller to. Men ikke i nat. Jeg vågnede kl. 1 og gik på toilettet og faldt i søvn så snart jeg lagde mig igen. Jeg vågnede igen kl. 3, men faldt i søvn igen. Jeg vågnede igen kl. halv fem og faldt i søvn igen. Og så vågnede jeg kl. halv ni og var frisk. :4thumbup:

Jeg har overskredet nogle grænser - både træningsmæssigt og arbejdsmæssigt.

Jeg bliver hørt i min praktik, så det er nemmere at sige nej, når jeg kan mærke at det er det jeg skal.

Jeg blev inviteret på date af kollega. (=bekræftelse af mig som kvinde.)

Det eneste dårlige i denne periode er at jeg har sagt farvel til min psykoterapeut. Sidste gang var i går og jeg tudede som pisket, da vi sagde farvel. Hun bad mig om at skrive en mail ind i mellem, hvis jeg havde lyst. Hun ville gerne følge mig lidt, hvis det var ok. Hun sagde også at der altid vil være klienter man ikke bare lige glemmer. Det er jeg glad for - for hun har været min fødselshjælper af den Misling jeg havde besvær med at finde midt i al stress og kaos.

Jeg skal til gengæld begynde hos en "rigtig" psykolog, fordi jeg så kan søge økonomisk hjælp i form af enkeltydelse og så er der jo også tilskud fra sygesikringen. Det betyder at jeg kan komme i terapi lidt oftere end en gang om måneden og selvom jeg virkelig har rykket mig det sidste halve år, så er der stadig ting fra min fortid, der skal lægges rigtigt på plads, før jeg kan komme helt videre.

Det er en ambivalent følelse af at skulle grave noget i noget, der er så hudløst og sårbart som de ting, der skete for 8 år siden. For jeg ved det kommer til at gøre ondt. Rigtigt ondt. Jeg har brugt meget tid på at græde de sidste 8 år og jeg er bare så træt af det efterhånden. Nu vil jeg gerne videre. Men jeg er nok nødt til at få det lagt helt på plads, affinde mig med al den tid, jeg har spildt med det ene og det andet, og så prøve at rette fokus på det jeg mægtigt gerne vil nå før det også bliver for sent.

Men lige nu går det rigtigt godt og jeg bliver bekræftet på forskellig vis at jeg er god nok. At jeg kan det jeg gerne vil. At jeg kan klare de krav der bliver stillet. At jeg udvikler mig og at jeg er god nok. At folk faktisk gerne vil lære mig at kende. At jeg er god nok. Det er lidt vildt at tænke på, når jeg i så mange år har prøvet at vende vrangen ud på mig selv for at tækkes andre, for at blive bekræftet, for ikke at blive forladt. Det er bare ikke vigtigt længere, for med mig har jeg jo den bedste ledsager jeg kunne tænke mig. Nemlig mig selv. Jeg kan godt. Jeg er nemlig god nok. Så reelt er jeg ikke alene, selvom det føles sådan.

(Det er meget nemmere at skrive end at sige højt, men jeg blev "tvunget" til at sige det højt i går, så jeg kunne mærke følelsen af ordene i kroppen. Det gav en forbløffende stærk ro, selvom det var meget grænseoverskridende at rose sig selv så meget. )

I morgen skal jeg nok træne lidt maskiner. Og så overvejer jeg at tage en snak med Gry igen. Jeg vil sq træne frivægte, tror jeg. Jeg har stadig efterveer fra tirsdagens træning, så man må sige at jeg fik noget for mine penge. Jeg har endda fået tilrettelagt de sidste par uger sådan at jeg kan prøve holdet par gange inden jul (og jeg har booket holdet allerede). Selvom jeg syntes at det var løjerligt med alle de slanke piger og så tykke mig, så vil jeg ikke undlade at træne med dem. Træningscentre burde jo egentlig mest være til for fede mennesker.

Gæt hvilet fæ som har glemt bilen på arbejde! Men så kan jeg molle lidt fra Kystbanen.

Hvordan glemmer man bilen på arbejde? :4thumbup:

I dag var det så mig, der var bagerjomfru. Jow jow. Jeg slæbte rundt på melsække (20 kg) og deje, der var lavet ud fra 5 liter vand - så har der nok været omkring 6-7 kg mel i. Det var virkelig en anledning til at lave dødløft med uhandy ting. Sådan en kedel til en rørebjørn vejer jo også lidt i sig selv, så jeg tror jeg fik løftet 15 kg hver gang. Ovenpå i går kunne det sagtens mærkes. Men vi elsker jo når det gør oooooooondt.

Og da jeg så kom hjem, tænkte jeg at jeg ville hente nogle af alle de flasker jeg havde stående i kælderen. Altså. Da jeg forvred knæet i januar, fik jeg varer leveret og jeg husker at de havde tilbud på 10 1½ liters zero, så det fik jeg jo leveret. Da knæet var nogenlunde stærkt, blev flaskerne smidt i kælderen. Nogle gange er jeg lidt hudløs og tænker grimme tanker om mig selv og hvad folk ikke tror om mig, der kommer med 20 flasker 1½ liters cola. Og så tør jeg ikke gå hen og sælge dem. Andre gange er jeg lidt mere laissez faire og det var jeg så i dag. Jeg solgte for 130 kr flasker - og der er flere endnu dernede.

Til gengæld fik jeg også ledt efter min lyskæde og i det hele taget ordnet kælderrummet efter det store skybrud i juli. Ja, her rider vi sq ikke samme dag vi sadler... Og så fik jeg smidt lidt ud også. Hvorfor er det lige at man synes det er smart at opbevare sine ting i pap? Hvad sker når pap bliver vådt? Ja, det bliver blødt som l*rt. Det er da virkelig ikke ret genialt, synes jeg.

Men jeg fik da reddet lidt noder og andre ting med affektionsværdi til trods for at noget var gået tabt. Sådan er det altså bare. Ærgerligt, men det er jo ikke fordi jeg bruger det hver dag, vel? Jeg har lissom boet her i freaking 4 år nu og jeg har ikke rendt ret meget i kælderen. Men lyskæden fandt jeg så ikke. Den må ligge på loftet. Forhåbentlig! Eller også ligger den inde i et eller andet skab et eller andet sted.

Så gårsdagens motion har alligevel gjort en del gode ting. Jeg havde også gode ben i morges og cyklede 4,5 km - heraf 1½ km i bælgmørke! - på lidt under 20 min. Så længe jeg ikke kan genstille min cykelcomputer, hører jeg de samme numre på vej til arbejde. Jeg sætter "Sjus" (Kato feat. en masse piger) på, før jeg tager handsker på og herefter kommer så "Frøken Escobar" (LOC), "Ensom", "Kun for dig", "Vi to" (Medina) og til sidst "MFS Big up" med Pharfar og Eagger (men så har det også gået langsomt). I alt er det faktisk 19 min 34 sek (uden "MFS Big up"). Og i dag hørte jeg ikke engang "Vi to" færdigt. Giver det overhovedet mening?

Og så oprydningen i kælderen og slæbning af ting til skralderummet. Her i karreen ligger kældrene nemlig langt fra skralderummene, der ligger i en aflåst gård, og så har de også deres egne låse. Ja ja. Vi har nemlig selektivt affald. Hverdagsskrald, glas/flasker og pap har deres eget rum. Storskrald inkl. elektronik og metal og pærer/lysstofrør har deres eget rum. Og så har alt farligt affald deres eget rum. Så man skal godt nok have nøglerne op af lommerne en del gange. Til gengæld er der heller ingen, der kommer og stjæler vores affald! Det må man også være glad for.

*piv*

Venstre skulder og lårbasserne kan godt mærke at de blev brugt i går!

Ok, jeg må lige dele.

Jeg har lige haft det største grineflip i flere år. Simpelthen fordi jeg læste en tråd på et debat-site, der hedder: Hvor klasker løget, når det klasker?

Nej, det handler ikke om madlavningstricks. Det handler om sex. Om doggystyle. Om hvor hans boller rammer, når det går hedt for sig. Jeg er meget imponeret over pigernes åndelige tilstedeværelse i sådan en situation og svarene er lige så sjove som spørgsmålet.

(Ja, jeg har nogle gange en meget plat humor! )

Jeg mistænker simpelthen træningen i dag for at have sat gang i alle de der glad-i-låget-stoffer, så det blev nemmere at overgive sig til latteren.

Nåh, men jeg fandt ind til centeret i Adelgade og spurgte mig frem til sal 1. Jeg kom alt for tidligt, men tænkte så at tiden kunne jeg jo fordrive med lidt hygge på en ct. Og kæk som jeg var, lavede jeg intervaltræning i 10 minutter. Det skulle jeg sq da aldrig have gjort. For bagefter kom det der hold jo.

Well, jeg var den, der vejede mest på holdet - sikkert endda dobbelt så meget som flere af pigerne, men jeg har jo lidt stædighed, udholdenhed og lidt muskler under alt fedtet, så det var kun, når det virkelig nev at jeg undlod at gøre øvelsen x antal gange endnu. Den ene gang var jeg endda ved at dø af udmattelse, da hun sagde: 4 endnu! Og jeg tænkte halvhøjt: Ja, hvorfor ikke? Vi kan da også tage 8 endnu - hvem fanden tæller her?

På et andet site er Stram Op Basis blevet kaldt for "tøsetræning" og det var det måske også. Men jeg syntes da alligevel at øvelserne krævede en del balance og koncentration. Nu har jeg så heller ikke lavet andet end koordinerede bevægelser i maskiner nogensinde og jeg har da også fået en lille føling med at træne frivægte via det hold. Vi lavede lunges, dødløft og squat. Og en masse andet. Og når man laver nok af dem, så bider de altså en i røven, så at sige. I morgen kan jeg ikke gå - det er jeg HELT sikker på.

I øvrigt kan jeg godt mærke at jeg bliver mere stædig og udholdende af at der er andre, der laver det samme som mig. Der går sq konkurrence i det. Så hold bliver helt klart noget jeg skal dyrke en del, selvom jeg også følte mig meget malplaceret i mellem alle de små slanke piger. Også fordi nogle øvelser kan jeg simpelthen ikke lave, fordi min tykke mave er i vejen. Se, det synes jeg lidt at de der instruktører skal være lidt ops på, men altså. På den anden side kommer der måske heller ikke koner på min størrelse til den slags hold?

Hvorom alting er, så har jeg faktisk flere gode ting at nævne:

1. Jeg mødte op alene i et nyt center.

Det er hele to ting i samme "øvelse". Når man tænker på hvor svært jeg har haft det med at møde op alene til ting eller gøre ting alene, så er jeg rigtigt stolt over mig selv. Det samme med min fobiske tendens omkring træningscentre. Alligevel mødte jeg op inde i byen, hvor jeg selvfølgelig også har mange fordomme - inde i byen er der mere hipt og fancy end herude i bonderøvsbydelen. Men nej. De mennesker, der var derinde, svedte også, og lokalerne var altså ikke SÅ fine som de er herude.

2. Jeg prøvede et hold.

Jeg havde fordomme omkring holdtræning. Nogle blev bekræftet - andre blev afkræftet. Jeg tænkte nok at det som regel er slanke piger, der bruger holdtræning, men jeg blev overrasket over at jeg brugte de andre som "konkurrenter". Jeg er en værre konkurrencetype, så jeg burde havde forudset det. Ikke fordi jeg udfordrer andre, men jeg udfordrer altid mig selv via andre, når jeg kan. Det gælder alt. Og jeg skal selvfølgelig helst vinde. :4thumbup: Når jeg ikke gør det, så bortforklarer jeg det eller også bruger jeg det konstruktivt til næste gang. I dag feks skulle vi ligge på siden og løfte det øverste ben. Mine ben er tykke stolper, så de er tunge. Derfor var det ok at jeg ikke vippede med på alle øvelserne. :4disguise: Det er noget værre pjat for nok vejer de nok lidt mere end andres ben, men det er da bare fordi jeg er så skideslap i mine hoftemuskler.

Og så må jeg krybe til korset. Jeg kunne slet slet slet ikke overskue at cykle hjem i den kulde, så jeg nøjedes med at cykle ind til Hovedbanen for at tage toget hjem. Ja, det var heller ikke gennemtænkt, for i stedet for at cykle op ad Gothersgade til Nørreport brugte jeg en del energi på at cykle ned til Kgs. Nytorv, forbi Christiansborg, via Stormgade og Tietgensgade til Hovedbanen. Arh men sikke en omvej, men sådan går det når hun er træt.

Meget enig - men så længe du ikke direkte spiser mere, bare fordi...., så.

Bare til sammenligning, har min cykelcomputer for nyligt talt 73km på cyklen til 1800kcal.

Det tror jeg heller ikke at man skal stole alt for meget på omend den dog er fodret med alder, køn, vægt og puls undervejs. Det er blot for at vise at man skal være yderst forsigtig med de dersens anslåede energitællere.

Men det kommer jo også an på hvor mange kg, der skal flyttes. Jeg læste at du dingler omkring de 88 kg nu. Flot i øvrigt. Men jeg vejer altså en del mere end det. Vejede jeg 88 kg var jeg vist ret tilfreds. :-D

Men nej, jeg spiser ikke mere af den grund. Jeg spiser meget for tiden og kalorietæt. Desværre. Der sker mange ting og har gjort det de sidste 6 uger, så jeg prøver bare at træde vande i en turbulent tid. Jeg er jo lige dét sartere end de fleste.

Misling pas på med det der med iforms rute kcal... tror ikke du kan regne med dem og det jo frustrerende hvis man føler man gør som man skal og ikke oplever resultater.

I know - jeg gør faktisk ikke andet end at cykle på arbejde, spise usundt og så træne én gang om ugen. Jeg forstår fint mekanismerne omkring kalorieregnskabet. Jeg er i overskud og tager på. Det er jo ikke fordi jeg taster min mad, spiser supersundt og så ikke kan forstå at jeg ikke taber mig. For jeg ved godt at ris a la mande ikke er sundt, ej heller franske kartofler. Men der ryger rigtigt meget ned af det lige for tiden.

Jeg burde "tage mig sammen", men helt ærligt - det er altså jul om lidt. Så jeg træder vande her i december og så bliver jeg forhåbentlig smittet af alle dem, der skal i gang med at træne og tabe de de 5 kg de tog på i julen her til januar. Så er jeg også arbejdsløs og kan nemmere - synes jeg - planlægge min mad. Som det er nu, arbejder jeg i madlugt fra kl. 7-12 - og i næste uge fra 7-13 og det bliver man sq ikke sulten af. Så jeg får ikke helt spist det jeg burde mens jeg er på arbejde. Til gengæld smager jeg jo på maden. Haha. Og så får jeg ofte handlet på tom mave og det er jo ikke synderligt smagt. Og de der ris a la mande står jo lige dér og frister.

Men jeg tænker at det bliver bedre - også når jeg kan træne når det passer mig bedst. Jeg synes jo det er superhyggeligt at træne kl. 20, men jeg kan sq ikke falde ned til at kunne sove kl. 22 og det er lidt nødvendigt, når jeg skal op kl. 5.

Rigtig gode fremskridt! Jeg læser lidt med fra sidelinjen på denne noget anderledes log. Det er virkelig fedt, at du er så åben og ærlig omkring dit liv og dit forhold til træning

Det er øvrigt nogle flotte billeder du tager.

Tak for rosen.

Det minder mig da om at jeg fik en regnbue i dag på Dronning Louises Bro. Den er måske ikke SÅ tydelig igen, men den kommer her:

Forleden trænede jeg jo og tog også lidt ekstra i benpress. Det gjorde lidt ondt i det gamle knæ i weekenden op og ned ad trapperne, men da jeg skulle cykle på arbejde i morges, gjorde det lidt mere end lidt ondt. Heldigvis og gudskelov gik det over i løbet af turen til arbejde, men det var med bekymret mine jeg cyklede af sted i morges.

Efter arbejde skulle jeg ud til fru sagsbehandlerinde for forhåbentlig sidste gang. Jeg skal nemlig raskmeldes her til d. 1. januar. Jeg føler lidt panik over at jeg nu skal ud og klare mig selv, men jeg trænger også til at få en ordentlig løn. Så nu håber jeg at jeg kan finde noget.

Men cykelturen til Nørrebro fra Amager og hjem gav 19 km i benene. Dejligt at cykle så langt, selvom det da både blæste, var pishamrenderøvkoldt og også regnede lidt undervejs. Jeg frøs dog som en ælling efter den lange tur, så jeg rundede lige Fakta og indkøbte Mathilde Kakao på skummetmælk og lidt flødeskum på dåse :4thumbup: Nej, det er ikke smart i forhold til at jeg er ved at tage alting på igen, men jeg trængte til varmen! Men i følge iforms ruteplanner har jeg smidt 1600 kcal, så det er vel ok.

Måske motivationen kommer tilbage til januar, hvor jeg bliver arbejdsløs. Måske jeg kan finde nogle hold at joine til den tid. Måske jeg bare skal tjekke centrenes holdplaner nu, så jeg kan droppe ind om et center, hvis der er zumba eller noget andet spændende. Hvad som helst for at finde motivationen igen.

Jeg har lige tjekket programmet hos fitnessdk og i Adelgade er der sørme Stram-Op kl. 13 i morgen, så den bider jeg sq på. Det er nu booket så jeg skal huske træningstøj i morgen. Plus indendørs sko. Så det bliver både rend-og-hop og cykeltur derinde og hjem igen. Plus på arbejde. Det er ikke dårligt. :4thumbup:

Forleden trænede jeg jo og tog også lidt ekstra i benpress. Det gjorde lidt ondt i det gamle knæ i weekenden op og ned ad trapperne, men da jeg skulle cykle på arbejde i morges, gjorde det lidt mere end lidt ondt. Heldigvis og gudskelov gik det over i løbet af turen til arbejde, men det var med bekymret mine jeg cyklede af sted i morges.

Efter arbejde skulle jeg ud til fru sagsbehandlerinde for forhåbentlig sidste gang. Jeg skal nemlig raskmeldes her til d. 1. januar. Jeg føler lidt panik over at jeg nu skal ud og klare mig selv, men jeg trænger også til at få en ordentlig løn. Så nu håber jeg at jeg kan finde noget.

Men cykelturen til Nørrebro fra Amager og hjem gav 19 km i benene. Dejligt at cykle så langt, selvom det da både blæste, var pishamrenderøvkoldt og også regnede lidt undervejs. Jeg frøs dog som en ælling efter den lange tur, så jeg rundede lige Fakta og indkøbte Mathilde Kakao på skummetmælk og lidt flødeskum på dåse :4thumbup: Nej, det er ikke smart i forhold til at jeg er ved at tage alting på igen, men jeg trængte til varmen! Men i følge iforms ruteplanner har jeg smidt 1600 kcal, så det er vel ok.

Måske motivationen kommer tilbage til januar, hvor jeg bliver arbejdsløs. Måske jeg kan finde nogle hold at joine til den tid. Måske jeg bare skal tjekke centrenes holdplaner nu, så jeg kan droppe ind om et center, hvis der er zumba eller noget andet spændende. Hvad som helst for at finde motivationen igen.

Måske synes hun bare det var fedt at se glæden over at du dansede, at du ikke lod sig holde tilbage af diverse hæmning som vi alle jo render rundt med i højere eller mindre grad, men slog dig løs! Glade mennesker der slår sig løs gør i hvert fald altid glad, tykke eller ej.

Kune jo også være hun bare lige ville feel you up! baby!

Sidst en pige prøvede på at kramme på mig på dansegulvet endte det i hvert fald med hun også lige prøvede at stikke sin tunge ind i min mund. Efterfølgende bad hun mig så om at hjælpe hende med at vakle tilbage til den mund hun havde stukket sin tunge ind i regelmæssigt tidligere på aftenen, men først fulgte jeg hende ud på pigetoilettet der havde blod på spejlene og en uventet beholdning af smukke uniformerede mænd, så man måtte prøve på at tisse musse-stille. åh ja... Karel... tsk tsk

Man ved sgu aldrig!

Nej, du har ret. Man ved sq aldrig med de kvindemennesker dér. :-D Din tur i byen lyder til at være noget heftig. Uniformerede mænner på dametoilettet? Uh.

Faktisk er det slet ikke så galt igen. Jeg har i hvert fald mod på en ny tur i januar - denne gang tænker jeg at rent faktisk MØDES med de mennesker, der også kom. Altså. Et datingsite har mulighed for at folk kan lave "events". Det var der en, der havde og jeg meldte mig til. Jeg kom også af sted, men vi fangede desværre aldrig nogen af selskabet. Det viser sig bagefter at vi ikke var de eneste, der ikke kunne finde rundt. :-D Men denne gang må jeg udveksle billeder med dem, der kommer, så vi har en chance for at fange hinanden. Det kunne da være spøjst at tale med mennesker, hvis profiler jeg næppe ville skrive til. :-D

Dagens (ugens?) træning:

Cross trainer: (7½) 5 min - kunne ikke fange rytmen

Cykel: (0) 0 min

Ben press: (60 kg) 70 kg

Mavemaskine: (40 kg) 40 kg

Mormorarme: (3x10x10 kg) 2x10 + 1x5 kg

Bryst press: (forglemmelse) - 20 kg

Inderlår: (not) - not

Yderlår: (not) - not

Lænd: (10+10+10) 10+10+10 - ja, jeg er gået ned i antal, men selvom jeg ikke havde ondt-ondt i ryggen i dag, var den brugt og godt øm

Biceps træk vandret: (20 kg) 20 kg

Biceps træk lodret: (vist nok 25 kg) 30 kg

Lårmaskine: (not) - 15x25+10x25+5x25 kg

I går cyklede jeg lidt efter arbejde. Vejret var så godt og lyset var helt specielt. Jeg tænkte at jeg ville på fotosafari, men det blev ikke til ret meget, selvom jeg da gjorde holdt ved Den Lille Havfrue. :-D Det blev vist til omkring 12 km.

Hver dag cykler jeg så 4,7km hver vej til og fra arbejdet - ind over Fælleden og huhejsa det går i mulm og mørke. Ingen gadelys derinde, da. Så det er om at navigere udenom alle hullerne og udenom de helt sorte hundeluftere, der reelt kun ses som bevægelser i mørket, og de andre cyklister. Jow jow. Men det er så også dér jeg vågner. :-D

November måneds træning er vist med et pænt ord meget sporadisk. Men jeg vil ikke have dårlig samvittighed over det. Jeg kommer måske ikke af sted til træning 3 gange om ugen, men jeg kommer da af sted mindst 1 gang om ugen - og det er nu engang den træning, der BLIVER lavet, der tæller. Det skal nok komme igen - om lidt er det december og jeg glæder mig lidt til at få varmen derovre. De har pyntet op, opdagede jeg i dag. Det er sq hyggeligt nok. :-D

Peaks igen igen. Denne gang fordi en ven lige lavede om på planerne et par timer før - det er simpelthen for åndssvagt, men sådan er det. Jeg fik sagt nej og fik aflyst, fordi jeg ikke kan leve med den slags - endnu.

Når det sker søndag efter kl. 20, betyder det at man ikke kan træne sig ud af det. Det blev først tirsdag og det var virkelig tiltrængt. Selvom jeg var ved at gå til over den åndssvage ryg, fik jeg da gjort noget og det er meget bedre end slet ingenting.

Jeg har det dog med at gå kold ovenpå en træningstur. Det er som om jeg træner for hårdt, så kroppen har brug for den der restitution i længere tid. På den anden side nægter jeg at træne uden at presse mig selv - forstået sådan at jeg SKAL have glad-i-låget-stofferne med. Ellers er det "spild". Altså, i mit hoved. Så enten skal jeg leve med at træne et par gange om ugen eller også skal jeg ... ja, det ved jeg ikke. For det er når de sidste reps tages at der virkelig pibler glade ting igennem kroppen. Jeg er ude af comfort zonen, jeg sveder (ikke så det drypper for det kan jeg ikke, men så meget jeg kan), jeg laver grimasser, pruster og bander for mig selv. Jeg kan også mærke oppe i hovedet at stressen letter lige et par cm, så det vil jeg ikke undvære! Jeg synes måske bare at et par gange om ugen er "for lidt"? Der skal også gerne ske noget på vægtfronten, nu hvor jeg har ladet stå til i en måneds tid - jeg ligger nogle kg over målet for november og det er lidt noget ged. Jeg skal måske til at stramme lidt op på madfronten igen.

Tirsdagens træning med ondt i ryggen og uden optegnelser kommer her:

Cross trainer: (15 min) 7½ min - haserne var smadret

Cykel: (0) 0 min

Ben press: (1x60 + 2x65 kg) 60 kg

Mavemaskine: (40 kg) 40 kg

Mormorarme: (2x10 + 1x5 kg) 3x10x10 kg

Bryst press: (15 kg) - nåh? den glemte jeg sq da :-D

Inderlår: (not) - not

Yderlår: (45 kg) - not

Lænd: (15+10+10) 10+10+10 (det gjorde satme ondt på den lede måde, men jeg ved godt at det kun er træning der skal til her, så lidt har også ret)

Biceps træk vandret: (2x20 kg + 1x15 kg) 20 kg

Biceps træk lodret: (1x25 + 2x30 kg) - vist nok 25 kg

Lårmaskine: (25 kg) - not

I fredags var jeg i byen for første gang siden guderne må vide hvornår. Jeg var en ægte dansemus og kom nærmest aldrig af dansegulvet. Mine haser klarede mosten ret godt - og det samme gjorde min kondi. Ja, jeg svedte og ja, det var varmt, men jeg var ikke en af dem med værst kondi. :-D Faktisk skete der nogle sære ting, som jeg lige i øjeblikket ikke tænkte så meget over, men jeg var også lidt besoffen. Den ene gang efter en marathon-dans fik jeg et knus af en pige, der greb fat i mig, da jeg var på vej af dansegulvet. Jeg tænker at det handler om at hun havde set tykke mig fjumre rundt uden de store anstrengelser - altså, lidt dét jeg ikke ville møde i fitness: de anerkendende blikke. Her blev det bare til et knus, hvilket faktisk er grænseoverskridende for mig - for hvad jeg kan bruge til at nogen evt. synes at jeg er en sej tyk dansemus? For mig ville det være fjong om nogen fik en "åbenbaring" omkring at fede mennesker ikke behøver have dårlig kondi, svede så det drypper og bare ville stå stille og kigge, når de er i byen. Men ok - jeg tolker også lidt på hvad der skete. For jeg aner reelt ikke hvorfor jeg skulle krammes på. Faktum er dog at jeg uddansede den der 28-årige jeg havde hevet med i byen.

Derfor blev det heller ikke til vildt meget på ct'en - mine haser var mærket af danseriet fra om fredagen og så var der den der lorteryg, der lige skulle pippe med. Det hjalp med træningen - sådan at forstå at det blev langsomt bedre undervejs.

I dag kl. 10 skal jeg til fysiurgisk massør, så jeg håber at få styr på den ryg igen. Jeg regner med at massagen vil vække ryggen igen-igen, så jeg regner også med at få spist en del smertestillende i weekenden. Den skal til gengæld gå med en tur til føde-egnen, hvor jeg skal fejre min fødselsdag med familien og også skal fejre søsters og nevøs fødselsdage. Sådan er det hos os - vores fødselsdage ligger tæt. Jeg har fået mine forældre til at handle for mig, så jeg tænker at lørdagen går med at lave mad til fødselsdagen. Jeg tænker at det er lidt omvendt, men gæsterne er inviteret til kl. 16, hvor vi får lidt velkomsthalløj og så er der mad kl. 17. Ja, det er tidligt, men det handler også om at vi næste dag skal til to fødselsdage, så vi skal i ordentlig tid i seng. ;-) Det bliver en masse små retter af det mad jeg allerbedst kan li, deriblandt champignonfrikadellerne. :-D

Sejt med alle dine fremskridt! Og tillykke med opnåelsen af dit crosstrainer mål!!

Hvad er det med din lænd?

Jeg har altid haft en svag lænd - jeg har faktisk skæve hofter. Den ene er vist 1½ cm "højere" end den anden, så selv om mine ben er lige lange, bliver min ryg skævvredet i bækkenet. Min lænd er altså svag.

I Amsterdam sov jeg på en stenhård madras. Jeg vidste egentlig godt at det ville ende op i lændesmerter næste dag, men vidste også at det nok mest handlede om opvarmning og bevægelse, så da selskabet foreslog at vi skulle gå rundt i byen den dag, var jeg vist ikke ligefrem Miss Happy, men jeg modsatte mig det heller ikke rigtigt. Og senere ct'ede jeg lidt på hotellet - den der "kryds"-bevægelse hjalp også på det.

Da jeg kom hjem igen, begyndte jeg i praktik - og de få kg, jeg har taget på, betyder åbenbart at jeg svajer lidt mere og så begynder lænden at skabe sig, nu hvor den blev vækket af madrassen.

Det handler om træning, træning og atter træning. Og vægttab. Men nu koncentrerer jeg mig så bare om træningen. ;-) Men jo, jeg har da overvejet at sætte den til afhentning på dba.dk. ;-)

Og tak. :-D

Hvad angår et af målene, tror jeg nok, jeg engang har udtalt, at jeg skal kunne tage 15 min i træk på en fitnessdk cross trainer. Og det gjorde jeg faktisk i går. Mine haser er ved at komme efter det. :-D

Cross trainer: (10 + 5 + 5 min) 15 min :4thumbup:

Cykel: (0) 0 min

Ben press: (60 kg) 1x60 + 2x65 kg

Mavemaskine: (40 kg) 40 kg

Mormorarme: (3x10 kg) 2x10 + 1x5 kg (den var dælme hård, men jeg tog den også senere i forløbet end jeg plejer!)

Bryst press: (3x15 kg + 8x25 kg) 15 kg

Inderlår: (3x30 kg) - not

Yderlår: (vist nok 3x40 kg) 45 kg

Lænd: (15+13+10) 15+10+10 (jeg har haft så stjerneondt i lænden, så den SKAL fandenhakkemig sættes op nu!)

Biceps træk vandret: (2x20 kg + 1x15 kg) 2x20 + 1x15 kg

Biceps træk lodret: (25 kg) 1x25 + 2x30 kg

Lårmaskine: (25 kg 3x15+1x5) 25 kg!

Antallet af siger sq lidt her, synes jeg! Igen: det er som om jeg skal have lange træningspauser for ellers taber jeg motivationen. Jeg var høj på lykkestofferne i går og havde også lidt svært ved at falde ned igen inden jeg skulle sove, men derfor vågnede jeg så alligevel kl. 3:30 i nat og sov næsten ikke efterfølgende. Men jeg fik slappet af alligevel, så jeg har da klaret dagen trods alt.

Jeg sidder lige og gennemlæser min log for at se om jeg havde et mål, men jeg kunne ikke finde det og jeg kan sq ikke engang huske det nu. *LOL*

Jeg var ovre for at træne og jeg er noget stolt af det, faktisk! Simpelthen fordi jeg hele dagen gik og tænkte at det var ok at droppe det, men da klokken blev 20, var jeg af sted alligevel. Tallene kommer i morgen.

Jeg er overrasket over at jeg føler at jeg bliver stærkere selvom der går længere tid i mellem træningsrunderne. Det er som om min krop stadig er så ny i træningen at den går død hvis det sker for tit. Måske træner jeg for hårdt pr. gang, når jeg træner ofte? For der er et mønster i at jeg mister motivationen, synes jeg at spore.

Well. Jeg må se at få kværnet resten af mælken, så jeg kan komme i bad og i seng. Jeg skal møde kl. 7 i morgen og skal i Tivoli med min gamle moster efter fyraften.

Længe siden, men sikke en turbulent tid, må jeg sige.

Jeg fik overtalt selskabet, så jeg kom til Amsterdam. Godt nok smækkede turistfælderne ikke om os, så jeg mangler stadig Anne Frank-museet og den slags, men det var en ok tur. Hotellet havde fitness, så der var jeg da nede og ct'e lidt en lørdag, hvor dagen var gået med mukkeri og skænderi. Jow jow. Jeg er stadig overrasket over den Bertel Haarder, der blev lavet og jeg er stadig overrasket over min reaktion.

I gamle dage havde jeg gået ind i skænderiet, tudet og hulket og følt mig SÅ forkert. Nu vendte jeg bare om på hælen og gik min vej. I et fremmed land, i en storby jeg ikke kendte, med ondt i ryggen og uden en mobil. Jeg har altså en indre styrke, som kommer frem, når jeg synes at ting bliver nok. Det er godt at vide. Dog havde jeg en tankemylder-nat før rejsen, hvor jeg var nødt til at skrive sms til et par venner kl. halv fem, fordi jeg da ikke længere kunne kapere tankerne. Og jeg havde prøvet med Matador i en time inden da. Det hjalp at blive afledt.

Før rejsen var der kursus (bestået!) og efter rejsen en ny praktik. Jeg har hele tiden søgt "grænserne", fordi jeg kender resultatet når en konflikt opstår - det er trygt. Så nu skal jeg skifte spor og bare være til. Ikke tage stilling til tingene. Ikke gøre andet end at være til i relationen til kollegerne. Det er fandme ikke nemt! Og selve tanken om at prøve noget nyt giver stress i det små, men jeg øver mig, gør jeg!

Jeg møder kl. 7, står op 5:15, så jeg er rimeligt smadret for tiden. Døgnskiftet bevirker også at jeg lige skal finde ud af hvordan jeg får træningen ind, når jeg ikke må træne mellem kl. 15 og 20. Jeg har fri kl. 11, så længe det varer, så reelt burde jeg bare svinge ind om på vej hjem - eller ræse derhen så snart jeg er hjemme og har skiftet kluns. Men nu prøver jeg i aften med at træne kl. 20 som jeg "plejer" og så finder jeg ud af om jeg kan falde ned igen inden jeg skal sove.

Fordi der har været fødselsdag og fest og rejse og stress, har jeg ikke været så rigid omkring spisningen, så der er sq røget nogle kg på igen. Det var vel forventeligt, men også overraskende at jeg faktisk kunne mærke det på kroppen før jeg stillede mig på vægten igen. Så jeg er blevet meget mere lydhør overfor dens signaler, hvilket er rigtigt godt for mig. Nu har jeg lige regnet efter og reelt set er det kun 2,3 kg siden måldatoen (d. 21. oktober), så selvom jeg nok ikke når næste måldato, fordi det er 3,3 kg (peak til mål), der skal af igen, så er det faktisk ok. Jeg har lært noget i denne periode - og selvom min tanke var at holde december "fri", så tager jeg bare en vedligeholdelsesperiode, så jeg kan nå november-målet, før vi går ind i et nyt år.

Jeg kan mærke på kroppen at den egentlig hellere vil have ordentlig føde med god energi end alt det hvide brød og hejs jeg spiste i Amsterdam og alt den ost jeg har spist efter (gouda-osten er bare min yndlingsost!). Så det er også en lære for mig - at huske at min krop gerne vil behandles godt!

Om 14 dages tid holder jeg tamtam for familien. Jeg har valgt at lave en "omvendt" brunch - hvad dét så end hedder. Jeg inviterer til kl. 16, hvor der så er noget velkomst-halløj (tortillachips med guacomole og en øl). Så serverer jeg maden kl. 17-17:30-ish - en masse små retter af det jeg allerbedst selv kan li. Herunder små svampedeller med pandestegt grønt og humus. Mmmmmm! Brød med haydari. Sushi med røget fisk. Gazpacho med croutoner. Kyllingespyd med grøntsager og med peanutsauce - a la satay fra Malaysia. Hertil øl. Til kaffen bliver der så en lækker lagkage med mandelbunde, hindbærskum og nougatmousse.

Jeg glæder mig allerede til at lave det til dem! :-D

Argh, der var langt til mål i fitness i dag, så jeg nøjedes med en halv times cykling (11 km) og lidt mormorarme (3x15x10kg), mave (3x15x40kg), lænd (1x10) og lårbasser (1x15x25kg + 1x8x25kg).

Jeg blev hurtigt fanget af musikken og kadencen og jeg stornød at cykle. Det har jeg slet ikke fået gjort noget i i den seneste tid. Herligt herligt at mærke kroppen arbejde. Jeg havde faktisk en gennemsnitspuls på 160, hvilket er min maxpuls i følge en af de der formler. Jeg kunne godt mærke at der var plads til mere gas, så jeg tror altså ikke rigtigt på det med udregning af maxpulser.